Der sker så meget, så hvis du synes, det her nyhedsbrev er vel langt, så rummer det dog kun lidt af det vigtigste, det kan være rart at have overblik over lige nu. Nemlig:

  • Sikke en Dødens Dal! DK’s og EU’s problem i en nøddeskal
  • Medarbejderaktier. Så vigtigt. Nu så meget bedre. Men …
  • Fintech week. Lunar, Pleo – og Klarna som seismograf
  • Shit. Vores udenlandske medarbejdere forlader os igen
  • TechBBQ succes i tal – udfordring i fundraising?
  • Christian fra Eupry fik chancen. Gør næste generation?
  • AI agenter er over os. Big tech og deres IT-kunder på agentdagen
  • Frankrig som falmende startup-nation
  • Sikke en Dødens Dal! DK’s og EU’s problem i en nøddeskal
  • Frederikke Schmidt, Camilla Ley Valentin, Jimmy Fussing og mange andre

 

Sikke en Dødens Dal! DK’s og EU’s problem i en nøddeskal

Hvis man i en ruf vil forklare, hvad problemet er for skalering af startup-innovation i EU, kan man se på to grafer, som vi gjorde den anden dag i DI’s Startup Growth Advisory Board.

Den første er fra rapporten ”The scale-up gap” fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og den viser, at 40 % af alle scaleups flytter ud umiddelbart efter en serie A runde. Frem til og med serie A kan europæiske BA’er, familiekontorer og ikke mindst venturefonde være med. Herhjemme i al fald når EIFO og Augustinus m.fl. erhvervsdrivende fonde også deltager. Men efter serie A er det internationale (dvs. især amerikanske) fonde, der stort set rydder bordet.

Den anden graf illustrerer årsagen. I EU har vi en lille Dødens Dal i early stage investeringer. I Danmark har vi i Bootstrapping siden 2020 hævdet, at den i Danmark kun er en meget lille plaskedam i kraft af Innovationsfonden, allehånde acceleratorer og grants (fx mikrolegater fra Fonden for Entreprenørskab), mange business angels og tidlige fonde suppleret med EIFO Matchinglån. Til gengæld er vores Dødens Dal II ikke bare så dyb som EU’s, men nok tættere på Merianergraven.

Den dal, der på grafen kaldes pre-IPO fasen, er her i landet en ekstra vittighed, da ingen laver en IPO. Startups får exit via industrielle opkøb eller via buyout-fonde. Begge køber founders ud, fusionerer selskabet ind i en konsolidering, så det ofte ender i udlandet.

Erhvervsdrivende fonde og pensionskasser, der kunne sikre fortsat ejerskab fx via IPO, vil sjældent med til festen. Så den – uden for Europa oplagte IPO- og børsvej – står her på afnoteringer fra London til København. 130 virksomheder i Europa er det sidste tiår børsnoteret i USA svarende til 4 % af den samlede værdi af børsnoterede virksomheder i Europa, ifølge New Financial.

Så når vi taler udfordringer i det danske startuplandskab, er der mange. Men ingen så stor og dybtgående, som hvordan vi får skaleret danske scaleups fra Danmark, så de bliver bare lidt længere og sætter lidt mere aftryk i den danske undergrund. Markedet alene klarer det næppe. Danske Bank med næste DVK-fond og kommende EIFO- og EIF-initierede fonde vil dog inden længe dale ned som sendt fra himlen.

Alt kalder på en kapital- og børsmarkedsreform, så vi kan få mere vækstkapital. I hele EU er det astronomiske summer, der skal til, sådan som Letta– og Draghi-rapporterne har understreget. Den institutionelle kapital i Danmark, især pensionskasser, jf. sidste uges klumme “Pensionskapital: Vi er ivrige efter at investere i scaleups” er nødvendig at få på banen. Og selv om der i det her game skal tænkes fælles europæisk, forhindrer det ikke, at vi selv skal få sat store skibe i søen.

 

Medarbejderaktier. Så vigtigt. Så meget bedre. Men …

Alle startups ved at medarbejderaktier er vigtige. Og vigtige at vise omhu. Nøglemedarbejdere i Nvidia er mangemillionærer. I Unity og Vivino blev adskillige, som fx Ditte Buch Andersen fortæller i vores podcast #32 om medarbejderaktier, ramt pga. udformningen af LL § 28. Nogle står med udsigt til evig gæld.

Den gode nyhed efter sommer var jo så, at vi fra 1. januar – som lovet i iværksætterreformen – kan bruge nye regler af den mest anvendte LL § 7P-ordning. Der behøver ikke længere være 10 og 20 % beløbsgrænser (ud over minimumsløn), og dermed bortfalder også det besværlige krav om værdiansættelse for unoterede startups. Det er virkelig en længe ønsket sejr – og mange har været aktive fra Danske Tech Startups over FBV til ikke mindst DI, hvor jurister kan hjælpe startupmedlemmer med de nye regler. Vi har også fået dem udlagt her af advokat Claus Pilgård og her af DI’s fagchef Sine Linderstrøm.

Lige nu handler det om at få den bedste mulige ordning igennem ved fremsættelsen i Folketinget i oktober, og bl.a. LA-skatteordfører Steffen Frølund er aktiv på sagen.

Reelt er der for staten tale om skatteudskydelse, så det burde ikke være umuligt (men på Finansministeriets forkortede regnestok – når det ikke lige gælder det fiktive råderum – koster det ca. 50 mio. kr.) Det, vi især skal kæmpe for, er:

  • Overgangsordninger så de gamle ordninger efter LL 7P og LL §28 også kan bruge de meget mere fornuftige nye.
  • Alderskravet for startups på, at det højst vedrører 5 år gamle startups, giver ingen mening.
  • Få rådgivere og bestyrelsesmedlemmer med som mulighed i den nye ordning.

 

Fintech week. Lunar, Pleo og Klarna som seismograf

Så er der Nordic Fintech Week i næste uge, og Thomas Krogh Jensen & team har sat et flot program op til de ca. 2.000 deltagere fra vores største startup-segment. Der er rigtig mange spændende fintech-founders på podiet – ingen nævnt, ingen glemt. Vi var i dansk fintech tidligt fremme med fx Lunar, der efter svære år nu virkelig ser ud til at have fodfæste som erhvervsbank for startups og SMV’er. Og med Pleo, der hurtigt kom ud på mange markeder og fik høj værdisætning. Andre betalingsløsninger som Flatpay med deres B2B-løsning har accelereret senest, og etablerede spillere og big tech-mærker giver sikkert konkurrence, der kan mærkes på medarbejdernes Pleo-mastercard.

I det hele er de corporates, vi vrængende kaldte ‘incumbents’, der skulle ’disruptes’, nu mere samarbejdspartnere. De skal fx med tech hjælpes ind i et PSD2 Open Finance univers – og alle de store finansielle er med på Nordic Fintech Week. Men det er Klarna, der især vil blive snakket om i pauserne ude på TAP 1.

Klarna er en slags seismograf for det marked, vi har oplevet. I 2021 blev de EU’s mest værdifulde scaleup, da SoftBank gik ind på en værdisætning til 350 mia. kr. Det var dengang, corona gjorde, at vi troede, vi måske aldrig mere ville sætte foden i en fysisk butik. Året efter kom rentestigningen, og pludselig var værdien høvlet ned til 50 mia. kr. Men i ugen kunne Anders Holch Povlsen og andre investorer som Sequioa glæde sig, da co-founder og CEO Sebastian Siemiatkowski ringede med klokken på New York Stock Exchange. For aktien var overtegnet 26 gange, og værdien er p.t. over 100 mia. kr. Siemiatkowski siger, HQ forbliver i Stockholm, men Klarnas hovedmarked og investorer er nu amerikanske; og Klarna er ikke bare en køb-nu-betal-senere løsning, men en hel digital bank.

Så casen viser, at vi har mange småbørser rundt i Europa (og den svenske er klart bedre end den danske med 16 noteringer i 2024 mod nul danske). Men vi er i den grad splittet op, og vi har ingen fonde, der kan måle sig med Sequioa eller børser som de amerikanske. Så selvom vi nok kan undvære at friste unge til køb på kredit, kan vi ikke undvære store stærke selskaber. Mon ikke også det vil fremgå af den strategi for fintechs, som lanceres på Fintech Week.

 

Shit. Vores udenlandske medarbejdere forlader os igen

Efterårets vejr og vind nærmer sig – som jeg mærkede på søndagens Copenhagen Half. Hvad jeg ikke har mærket – for jeg synes, vi har mange udlændinge, der er godt arbejdende i Danmark i vores økosystem – er, at ligeså mange udlændinge forlader os, som der kommer. Vi formår ikke at holde på den udenlandske arbejdskraft.

Digitaliseringsminister Caroline Stage var i ugen med til at fremlægge en diger rapport ”Why do international tech professionals leave Denmark?”, som Digital Hub Denmark har fået lavet. For det går jo ikke. Når vi endelig kan få arbejdskraft hertil, skal vi også kunne holde på dem. Ellers vil vi mangle 20.000 i 2040, siger prognosen.

Der er 3 arketypiske grunde. Den ene diskuterer vi tit (med hinanden) uden at gøre noget: Vi er bare sindssygt dårlige til inklusion, til at snakke med, invitere og integrere fremmede på arbejdspladsen. Dernæst er vores ellers fleksible arbejdsmarked faktisk svært for udlændinge at navigere i. Det er vanskeligt at skifte fra første midlertidige kontrakt til næste job. Og endelig møder internationale et overvældende bureaukrati fra institutionspladser til boligmarked. Overalt er det svært selv for dem med et erhvervet MitID. Indtil sidste år havde vi nettoverskud af indvandring. Det har vi ikke mere. Så vi skal ikke bare holde på hat, briller – men især også på udenlandsk talent.

 

TechBBQ succes i tal – udfordring i fundraising?

Vi har sammen med gode bidragydere evalueret årets TechBBQ, der fik eventet op på ’next level’, som vi siger på nydansk. Succesen kan måles på, at målet for billetsalg ifølge Avnit Singh blev overgået, så der var 10.038 registrerede besøgende i Bella Center. Og selvsagt flere i kraft af events rundt i byen. Så er der lige det, at TechBBQ er fondsfinansieret med mange millioner fra Erhvervsfremmebestyrelsen, Industriens Fond m.fl. Og fonde finansierer projekter – typisk over 3 år. Så TechBBQ skal rundt og sikre finansiering!

 

Christian fra Eupry fik chancen. Gør næste generation?

Netop dét spurgte en række founders af scaleups om i Finans i ugen. For de fik chancen med mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab. Men i fordelingen af forskningsreserven i Finansloven er det et åbent spil, om Fonden for Entreprenørskab kan fortsætte med den praksis.

”Eupry startede med midler fra et Mikrolegat i 2014. I dag er vi en international vækstkomet med automatiseret temperaturstyring og mange runder af vækstkapital – senest en imponerende Series A runde på 23 millioner euro. Snart er vi over 100 ansatte. Hvorfor skal næste generation snydes?” spørger CEO Christian Jacobsen og founder-kollegerne fra Acembee, Maturix og Droplet IV. “I sidste ende er det ikke de unge, der taber mest. Det er Danmark, slutter de.” CEO Christian Vintergaard går til den på LinkedIn og får læssevis af kommentarer og massiv opbakning.

 

AI agenter er over os. Big tech og deres IT-kunder på agentdagen

Agenterne er over os. Og det er skønt, for ingen taler så sødt til én som ens agent. Hverken hund eller ægtefælle. Agenten foreslår løsninger for dig ud fra de data, den fødes med – og vigtigst lærer den hele tiden af det. Google Notebook kan fx generere en podcast om et emne, du beder den om – som du så kan lytte til. What’s not to like? I business værdikæder er der så mange agenter med hvert sit speciale, der arbejder sammen.

I Imperials kæmpe og fulde biograf sad jeg i halvmørket i tirsdags til Jonathan Løws og Anders Thiim’s AI Agentdagen 2025 og tænkte tilbage på, at sidste gang, jeg sad dér med samme IT-branche, var det til introduktionen af Microsoft Windows ‘95, hvor jeg havde et ansvar for den danske lancering. Med alderen bliver man mere kynisk overfor “IT-revolutioner” og den branches evner til at skabe velstand og lykke.

De dansk-nordiske direktører for MS, Meta, IBM, SAP, Adobe lagde ud fra scenen med det fælles budskab: Afreguler nu! Køb nu! Big Tech mener jo, at EU skal glemme sin AI Act, der bare bremser os, og investor Bjarke Klinge Staun har slået på tromme for samme i Bootstrapping. Hvortil jeg vil sige, sandt nok. Men al tech til nu er udlagt som ren problemløsende, hvor sandheden har været en anden: Underholdning og snik-snak grænsende til fordummelse – med for mange i de kommende generationer, der hverken kan koncentrere sig om at skrive eller regne – burde være et problem for alle ansvarlige mennesker.

Big Tech direktørerne skal jo speede salget og mener, det handler om, at virksomheder kaster sig ud i brugen. Problemet er, som en meget diskuteret rapport fra MIT i august nåede frem til, at kun 5 % af alverdens AI-projekter lykkes med at give return, og forskerne talte om en AI-krise. Så der er en klassisk diskrepans mellem, hvad IT-industrien lover, og hvad brugerne oplever. Når virksomheder som OK Benzin fra scenen fortæller om deres use-cases, er det alt andet end lyserødt. Så som sædvanlig er intet bedre end de data, der gives i input, og intet kører mere på skinner, end organisationen evner. Vi er stadig i den tidlige usikre introfase, hvor how to instruktioner – som i Jonathan Løws Agentbogen, der udkom på dagen – fylder meget.

Men investeringerne i de ca. 200 LLMs er så enorme som energiregningerne, så AI skal blive en succes. Ellers falder aktiemarkedet som en sten. Magtkampen mellem EU og USA, Kina og USA og pt. mellem MS og delvis egne OpenAI kører. Og uanset open source, vibe coding mm. – big tech sidder på det meste. Og det bekræftede agentdagen, der næsten var støvsuget for startup-miljøet.

 

Frankrig som famlende og falmende startup-nation

Frankrig er EU’s “Startup Nation” med masser af gode initiativer, herunder Tibi-initiativet, vi skrev om sidste uge. Men kaos truer, og uligheden i landet styrker fløjene. Den nye premierminister Sébastien Lecornu er tvunget til at skære overalt, og startups vil blive ramt på skattefordele, funding programmer, R&D-kreditter mm. Kapitaltilførslen er for nedadgående til startups. De gladeste dage på Station 3 i Paris, Europas største coworking space, er nok forbi. Men AI kan jo. Mistral AI har lige hentet en samlet investering på 12 mia. kr, som værdisætter virksomheden til knap 90 mia. kr.

 

Unicorn forsvundet. Hvad blev der af Bellabeat?

Nordic Eye er rebranded til Fiftyfive, og Bellabeat blev i april rebranded til String Group, der dog siden har været umulig for mig at finde på nettet. Og svær at lokalisere ud over at adressen på Main Street i San Francisco bare er en postkasse. Det store Bellabeat-logo på et af Zagrebs største højhuse på Savska Ceska 32 er, som du kan se, erstattet med “Span” – en IT-konsulentvirksomhed.  Kan nogen hjælpe med at finde den scaleup, der forrige år var 26 mia. kr. værd, og dette år stadig, ifølge Fiftyfive, 8 mia. kr. værd? Hvor arbejder de ca. 20 medarbejdere – og med hvad?

 

Folk, der rykker …

  • Frederikke Antonie Schmidt vil gerne ære og fremhæve stærke, selvsikre kvinder, der rækker ud efter mænds positioner i samfundet – og samtidig sælge støvler. Power Women. Men skal ikke alle kvinder, der har daglig power, æres, var debatten der fulgte. Og Frederikke svarede for sig i ugens artikel i Bootstrapping, og Camilla Ley Valentin satte sagen om skoene helt på plads her i sin klumme. 
  • Jimmy Fussing Nielsen er en power man. Heartcore Capital er al fald af Dealroom.co blevet nr. 41 på den såkaldte Power Law ranking af venturefonde i EMEA for deres medskabelse af Unicorns, af Thoroughbreds (+750m mio. kr. i omsætning) og Colts (200-750 mio. kr. i omsætning). Tink, Neo4j, Peakon, Boozt, GetYourGuide, TravelPerk og Podimo er blandt scaleups, der bidrager til den fest for innovation. Sifted har i øvrigt lige lanceret deres rapport med de 100 hurtigst voksende startups i Norden & Benelux. 
  • Marie Lommer Bagger, founder af Measulet er blevet Innowomen i Innovationsfonden og fortæller i den anledning i Bootstrapping om, hvorfor kvinder er særlig gode til at drifte og tjene penge.
  • Armin Kurosavi og Henrik Saas Larsen rykker i fængsel. Henholdsvis 2 og 4 måneder bag låste døre. MeeW’s falske ”hjernescanner” er altså halvt så skyldig som Saas materialer. Ingen af de tos bidrag til økosystemet vil ikke blive husket længe. Og slet ikke for det gode. Og så alligevel. Jeg kan ikke huske, jeg før har mødt folk, der fik en fængselsdom. Det har jeg så nu – og vil huske længe. 
  • Ulla Sommerfelt har med Femtech Studios  i den grad rykket på femtech-dagsordenen. Senest er hun i ugen i Børsen med et interview om de mange milliarder, der endelig rykker mod kvinders sundhed. Og Børsen Pleasure , der ofte har startup CEO’s i meget lange interviews, har senest haft Mette Lykke, CEO i Too Good To Go. Den Mette er i al fald sympatisk. 
  • Nu vi er ved dagbladet Børsen. Simon Kirketerp og Emil Stig Pedersen er måske ikke de mest roste for deres ofte negative dækning af børsselskaber. Men de ryddede forsiden i ugen med en afbalanceret artikel ”Hver fjerde danske aktie forsvundet” om, hvordan det går for sig, at børsmarkedet tømmes med afnoteringer. Ja, det minder mig om cubanske supermarkeder (der er kun cigarer og rom). Og om, hvad der bør gøres, fx en børsmarkedskommission med aktører og eksperter, der skal kortlægge og anbefale politikerne mulige veje frem. 
  • Hans Henrik Knudsen, Kvantify ved vi ikke, hvor rykker hen. Jeg skulle have talt med ham på TechBBQ, men han havde sygdom i familien, og nu rejser han fra et Kvantify, han ellers har gjort til en af Danmarks største kvanteteknologiske virksomheder. Han starter nok noget spændende op igen. Det med anden og tredje gangs founders ser vi heldigvis meget, og i ugen havde vi et interview med Thomas Sehested, der er hoppet på AI-toget med Fortiv. 
  • Oscar Bjørn-Rosager rykker igen. Han gik konkurs med CYKOM i november 2024, og jeg nåede aldrig at få købt professionelt cykeludstyr af ham. Det gjorde så 65.ooo andre i 75 lande. Nu har Oscar købt aktiverne ud af konkursboet, men går fra hardware til software. Han lancerer CYKOM som en global cykel-app, man kan planlægge og deltage i sociale rides, tracke træning og få personlige anbefalinger til ruter, udstyr og events. Cykling handler altså ikke om gear, men om fællesskab må vi forstå. Yes!   
  • Christoffer Melcior, meget aktiv DanBAN-angel, gør opmærksom på NOME Open Startup Competition 2025, der er funded af Novo Nordisk Fonden. Hvor startups i life science – dvs. healthtech, medtech og biotech samt kvante mm.-devices – pitcher 14. november og kan vinde 50.000 kr. og adgang til mentorprogram.

 

Transaktioner, der er værd at nævne

Efteråret kan let blive bedre end et halvsløjt forår for kapitalrejsning – og det tegner sådan. Blandt flere af de tidlige har jeg bemærket:

    • Er der sportsstjerner – og hvilke lønslaver tjener bedre end dem – blandt investorer, er det straks bemærket. Joachim Andersen (Fulham) og Lars Eller (Ottawa Senators) har investeret i Understory sammen med i den sammenhæng formentlig mere professionelle som Seed Capital og People Ventures og et par engelske venturefonde. Et bookingsystem for oplevelsesindustrien, hvor CEO Lars Kjær fra Aarhus har rejst 90 mio. kr. i en serie A-runde.
    • Kulturelle oplevelser finder du på Maria Berntsens Gogo, der fortæller, hvad du kan opleve denne weekend. Gogo har fået 7,6 mio. kr. fra bl.a. Niels Henrik Sodemann (Queue-it) og Rasmus Schmiegelow (Goodiebox) samt EIFO og kan nu ekspandere.
    • Gode kaffeoplevelser, i al fald -løsninger, leverer Blackbird Coffee, der med investering fra Seed Capital og BA’er på 30 mio. kr. skal fra Gentofte og ud i Europa.
    • Mikkel Wad Thorsen er CEO i Teton.ai, der udvikler predictive AI-løsninger til ældreplejen. I Silicon Valley har de nu rejst 150 mio. kr. i en Series A ledet af Plural og en række US fonde – PSV Tech er stadig med.
    • Hvad er ikke AI-drevet. Energistyring i bygninger er i al fald med Acembee, med ret så seje Oline Ryberg Stærke som CEO. Svenske Node.vc, finske Kiilto samt business angels har tilført 9 mio.kr.
    • Interhuman AI arbejder på det nok ret så relevante med at udvikle ikke bare intelligens, men social intelligens til AI-modeller. Paula Petcu, Line Clemmensen og Frederik Sally på DTU har rejst 15 mio. kr. fra PSV, Antler, ADA og The Yope samt EIFO.

Så må du ellers nyde din weekend, til vi ses med podcasts og nyhedsbreve i næste herlige uge til Nordic Fintech Week og andre gode events. Og skal du have adgang bag vores betalingsmur, klikker du bare her.