Ugens cases med Better Energy og VisBlue er gode eksempler på, hvad vi skal se efter i Danmarks grønne omstilling. Men for at nå 70 %-klimamålet skal der udvikles mere massivt. Forskere, startups og investorer er i hvert fald i gang. Men hvad sker der – og hvad skal der mere ske?

Danmark har siden 1990 været blandt de mest ambitiøse lande på klimaområdet. Vi er nået ca. halvvejs mod 70 %-målet i 2030. Men næste halvdel er meget sværere, og det skal jo gå meget stærkere i anden halvleg på kun ni år. Nogle må rykke! Vi tager de nationale briller på og ser på hvor.

Den lykkelige energiomlægning var nem

Der er ikke så meget at lære af første halvleg. For den bestod af energiomlægning fra kul foretaget af forsyningsselskaberne; en omlægning, ingen vælgere kan mærke, når vi tænder for lyset. Altså dels vindmølleeventyret, der længe har været statssubsidieret før Ørsted og Vestas, og nu er en verdenssucces. Dels omlægning til biomasse – der så er lidt mere tvivlsom klimareduktionsmæssigt. Der er langt hen til de to ting, der har båret reduktionen.

I anden halvleg vil det gøre ondt på velfærdsvælgere. Og det har politikerne endnu ikke formået at mande/kvinde sig op til. Men vi kan ikke statssubsidiere alt grønt denne gang. FN’s internationale klimapanel (IPCC) har beregnet, at der worldwide skal investeres 18.000 mia. kr. for at nå 1½ % af Paris-målet. Altså pr. år.

Nu kommer det til at gøre grønt

Der skal betales for el-transport, og mildest talt er bare hele personbilparken på 2,7 mio. jo ikke afskrevet i 2030. Landbrugets omlægning er en massiv udfordring, da erhvervets dyrehold aldrig bliver klimaneutralt. Og boligrenovering er ikke gratis. Men transport, landbruget og boligerne skal bidrage massivt, hvis Danmark skal nå i mål.

Samtidig ved vi kun delvis, hvordan vi skal nå det. DI’s Lars Sandahl har nok med Tilbage til fremtiden fremlagt den klareste plan hidtil for, hvordan vi samlet både mht. økonomisk og grøn vækst kan nå målet. Men også der afhænger meget af forskning og nye innovative ideer. Det er her startupøkosystemet kommer med sit bidrag. Et bidrag til de mere radikale løsninger, der selvsagt slet ikke kan række. Både de største og de mindste virksomheder skal frem i skoene – herunder berige hinanden!

Så der skal (start)opfindes

Politisk er der til gengæld enighed om, at erhvervslivet massivt skal inddrages. Heraf klimapartnerskaberne med deres rapporter op til coronanedlukningen. Tommy Ahlers nedsatte så det 14. klimapartnerskab for grønt iværksætteri med Mette Lykke, CEO for Too Good To Go, som formand. Deres rapport kan du let læse her, og ud over alt det gode, der siges, vidner den rapport også om, hvor lidt langt vi endnu er kommet i vore community.

Der er også politisk konsensus om, at indsatserne skal prioriteres. Ingen siger længere, at markedet bare selv løser alt, eller at pengene skal smøres ud som en leverpostej.

Et godt eksempel er, at  politikerne lige har  landet aftalen om årets forskningsreserve og målrettet 2,7 mia. kr. mod kun fire såkaldte ”forskningsmissioner”, vi vel bare kan kalde områder: CO2-fangst, grønne brændstoffer (Power-to-X), landbrug og cirkulær økonomi. Denne del af forsknings- og innovationsmidlerne skal distribueres af Anne-Marie Levy Rasmussen og Innovationsfonden. Men fra de fire områder og til at sikre ”arbejdspladser i hele landet og danske virksomheders bundlinje”, som det fint hedder, er der et stykke. Men Innovationsfonden er kendt startupland, så det er bare at komme i gang.

Hvor er der mest fokus i den danske omstilling?

Vi skal i endnu højere grad bruge vinden, og det var jo Svend Aukens fortjeneste trods voldsom modstand, at vinden skulle ud på havet, og Nordsøen skal nu med energi- eller vindøer blive et kraftcenter. Og der skal suppleres med biomasse og sol, jf. dagens case med Better Energy, <LINK> til at producere den tredobbelte mængde el ift. i dag. Power-to-X (PtX) handler om, at denne grønne el omformes til brint eller brintbaserede produkter som metanol, metan og diesel til brug for lastbiler, fly, skibe og tung industri. Dansk Energis Lars Aagaard advokerer selvsagt voldsomt for alt det el-baserede. Han fremlægger i morgen 19.11 energisektorens strategi for at komme ud over PtX-paradokset, hvor aftagerne venter på billigere priser, mens udviklere og producenter nøler med storskalaprojekter, indtil kunderne er der. En udfordring, Anders Eldrups rapport om grøn omstilling af biler også viste. En af de teknologier, der kræves, er energilagring, som ugens anden startupcase, VisBlue, <LINK> er et fint lille eksempel på.

Så skal fødevaresektoren klimaomlægges radikalt. Her har Jais Valeur fra Danish Crown fremlagt rapporten, og Søren Søndergaard skal som ny formand for producenterne stå i spidsen for primærlandbrugernes 2050-klimasatsning. Husdyrgødningen skal omdannes til biogas, hvorfor husdyrproduktionen afkobles fra markbruget, hvor de kulstofrige jorde skal udtages. Avl, foder og udledning af ammoniak skal bidrage, men strengt taget tror ingen på, at husdyrhold i sig selv bliver klimaneutralt, eller at alle landmænd med den nuværende struktur kan finansiere omlægningen. Givet er, at dataficering og robotter skal massivt ind med præcisionsstyring af driften, jf. vores tidligere case om Agrointelli, og at der også vokser ny ikkeorganisk produktion som vertikal farming frem, jf. vores case med Nordic Harvest i Tåstrup.

Endelig skal vi have mere cirkulær genbrugstækning ind, hvor der da også er et væld af startupinitiativer som fx Cellugy, der har udviklet et 100 % genanvendeligt biomateriale til erstatning af plastemballage. Boligerne blev energieffektiviseret efter oliekrisen i 1973-75, og nu skal næste trin tages – og det er dyrt, men kan også bidrage med nye materialer og teknologier.

Staten skubber på innovation

Men det er ikke nok med ideer og initiativer. Vi skal dels have CO2-afgift til at skubbe til omstillingen, der ifølge Klimarådets eksperter bør ligge på ca. 1.500 kr. per ton i 2030, dels investeringer, så vi kommer fra idé til skalering. Lidt som med lifescience er de grønne infrastrukturinvesteringer tunge og langsigtede, når de ikke bare er en app for at spise grønt.

Pensionskasserne vil bruge 350 mia. kr. ud af vores 3.500 mia. opsparede kroner på grønne investeringer. Det er langt hen qua deres eksisterende udenlandske investeringer og det at rykke dem fra olie og kul til alternativer i de store globale selskaber. Dette er fint for verden og ATP’s Bo Foged, Allan Polack, PFA, og ikke mindst Torben Möger Petersen, PensionDanmark, og Peter Damgaard, tidligere PKA, der rejser rundt til verdens store talerstole som foregangseksempler. Men direkte til det danske startuplandskab er det nærmest håndøre, der investeres via Dansk Vækstkapital til mindre danske grønne virksomheder og scaleups. Der skal pres fra medlemmer eller politikere, hvis det massivt skal øges.

Staten vil så udlåne 25 mia. kr. via Danmarks Grønne Fremtidsfond, hvilket vi beskrev i september, hvordan fungerer. En meget stor del er grøn eksportstøtte, men der er op mod 10 mia. kr. til bl.a. startups, men også grønne vækstvirksomheder i feltet. Her er det ikke mindst Vækstfonden, der kigger på nye grønne teknologier og virksomheder, mens Michael Zöllner i Danmarks Grønne Investeringsfond kigger på scaleups, der kan hente kapital til skalering af nye grønne teknologiforretninger.

Det storpolitiske perspektiv

Når Joe Biden indtager præsidentembedet er der store forhåbninger til hans ’venstrefløjsprogram’ for klimaet, der kunne ligne Venstres i Danmark: Et CO2-neutralt USA i 2050, 60.000 nye vindmøller og et grønt el-net. Men ét er løfter. Realpolitisk afgøres dets skæbne den 5. januar ved valget i Georgia. For uden et flertal i Kongressen vil det gå langsomt bare med at rulle Trumps anti-miljø- og -klimalove tilbage. I et større perspektiv har det kinesiske kommunistparti bestemt, at Kina skal være CO2-neutral i 2060. Og dette meget ubehagelige styre kan til gengæld gennemføre det, hvis de vil og med høj vægt på tech. Kan EU følge med – og vil tyskerne hellere have russisk gas end vindmølleparker? Mange spørgsmål skal afklares de kommende år, hvilke influerer på startups, men jo er svære at påvirke den anden vej.

Hvad kan vi lære?

Den grønne omstilling er, når den lykkes, ud over klimanødvendig også værdiskabende for virksomheder og for Danmark. Tesla er mere værd end Ford. Ørsted er blevet meget mere værd end DONG – alene i kraft af innovativ grøn vindmølleteknologi.

Det er en meget stor grøn omstilling som del af hele bæredygtighedsomstillingen. Alene, når der skal investeres, er det helt andre målestokke og metrics, der skal inddrages, og baselines skal sikres. Anne Søndergaard, ugens investor, er fint inde på det i sine svar på ugens 5 skarpe.

Viljen til det og til samlet at prioritere ser ud til at være der mere end nogensinde. Sammenlign fx med Barack Obamas erindringer om den massive modstand ved københavnerklimamødet i 2009. Også herhjemme efter ”klimavalget”. Men vi ved alle, at Dan Jørgensen og regeringen er for rød velfærd før grøn omstilling. Men ligesom vi så med vindmølleindustrien, kan omstillingen ikke sparkes i gang uden, at privat og offentligt samarbejder. Og en række topchefer i dansk erhvervsliv ser ud til at få stor indflydelse på, hvordan regeringen vil realisere klimadagsordenen – startups må også ind i kampen.