D. 25-26 juni mødes over 300 danske og udenlandske Business Angels i Odense, for at få inspiration til nye investeringsmuligheder og møde nye investeringspartnere. DanBAN, Keystones og Business Angels SYD afholder det årlige ”Angel Investor Meetup”, der i år har fokus på nye trends og investeringsmuligheder inden for iværksætteri i Danmark, og hvad vi kan lære fra udlandet.

Og der kan være god grund til, at danske investorer får mulighed for at mødes og udveksle mere end bare visitkort. Langt de fleste Business Angel investeringer sker nemlig som syndikerede investeringer med flere engle, frem for at hver enkelt investerer for sig selv. Det tilføjer selvfølgelig mere kapital, men vigtigst af alt kan englene bidrage med hver deres kernekompetence og netværk, så investeringsprojektet kan blive en endnu større vækstsucces. Vil du vide mere om investering i vækstiværksættere? Så klik her og læs mere om Angel Investor Meetup.

”Vi har ligesom de øvrige startup-investornetværk oplevet stor medlemstilgang det seneste år. Flere engle foretrækker at investere med andre, fordi de efterhånden har set de mange økonomiske og strategiske fordele ved at kombinere deres egne kompetencer og netværk med andre engles. Med årsmødet vil vi gerne facilitere, at engle mødes på tværs for at forbedre muligheder for samarbejde om syndikerede investeringer.” siger Kenneth Larsen, stifter af netværket Keystones.

Verdens øjne på danske robotter

Udover at Business Angels fra hele landet kan mødes og netværke omkring nye spændende investeringsmuligheder, så er der også mulighed for at deltage på Odense Investor Summit sammen med investorer fra hele verden, som har øjnene fast rettet mod en af de helt store vækstdrivere: De nye robotteknologier.

Der er endnu få billetter tilbage, så vil du med til Danmarks største Business Angel meetup med prominente talere, networkingmuligheder og matchmaking med lovende startups inden for bl.a. robotics, droner og Health-tech, så tilmeld dig på: www.angelinvestormeetup.dk. Her kan du også læse mere om selve programmet.