Kilde: Getty Images

Exits fra konkurs til M&A. HelloFlow, Fresh.Land og Kforum som cases

Nogle startups i min portefølje har fået en exit efter bare et par år fra start som HelloFlow og før jul Krizo. En anden, Kforum, har taget over tyve år, med exit til JP/Politikens Hus i går. Endelig må andre lukke ned og tage ud af landet som Mathilde Jakobsen og Filipe Leal med Fresh.Land i ugen. Exit kan være mange ting, og der er ikke langt mellem fiasko og succes for vækstvirksomheder.

Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 2. marts 2022, kl. 09:19
0 kommentarer

HelloFlow. Exit før du aner det og er tør bag ørerne

Den anden dag fik jeg en pæn check ind ad døren, dvs. en betalingsnota i netbanken, fra en startup, jeg dårligt kendte eksistensen af, men som jeg var medejer af ved at være LP i PreeSeed Ventures Tech Fond. HelloFlow har på ultrakort tid bygget en verifikationsplatform for onboarding fx af bankkunder i diverse lande inklusive AML- og KYC-processer. Nu er de så at sige selv onboardet, i al fald solgt til canadiske Trulioo for et trecifret millionbeløb. Founders Mikkel Skarnsager (26) og Ciprian Florescu (29) startede ud på Mikkels kollegieværelse i 2020. Så det kan gå stærkt. En næsten parallel historie oplevede jeg før jul i et DanBAN-syndikat med krisemanagement-værktøjet Krizo, der blev opkøbt af New York-baserede Dataminr. I begge tilfælde var matchet og muligheden for den videre attraktiv rejse sammen det vigtigste motiv for det lynhurtige M&A-salg. I begge tilfælde er det trecifrede millionbeløb holdt hemmeligt af køber. Jeg synes egentlig, det er lidt uskønt for vores miljø, at købere – modsat børser og modsat al moderne transparens – synes, de har behov for det. Det er selvsagt træls at få stukket i næsen, især i eget bagland, at man har købt noget for dyrt. Men kom nu. Nogle fonde burde gå forrest her.

 

Kforum. Timing er alt

Så i den anden ende kan det jo tage uendelig lang tid at give sit selskab en god exit. De 7+ år, som fonde antager, er i virkeligheden nogle gange plus rigtig mange år. I går havde jeg closing på en dot.com startup, Kforum.dk eller Kommunikationsforum solgt til JP/Politikens Hus. I 1997, altså for 25 år siden, viste jeg de første skitser til Martin Lindstrøm og realiserede selv sitet nogle år efter. Det var et community for kommunikationsfolk, og en slags storesøster til Bootstrapping her. Men med en bedre forretningsmodel, fordi rekruttering er stort (hvad Danske Bank med The hub har gjort gratis i vores miljø), og fordi netværk og events for kommunikationsfolk er stort, hvor der er uendeligt mange i vores startup miljø. Så her på Bootstrapping har vi en støttemedlems- eller abonnementsmodel, hvor Kforum har en freemium-model, hvor vi lavede gratis indhold til og mellem dem, der brænder for kommunikation. Min begrundelse for at jeg, og medejer gennem 17 år Timme B. Munk, laver sådan en exit, er meget at sikre en god havn med større muskler og faglig, her publicistisk, tyngde. Køber, Stig Ørskov CEO for JP/ Politikens Hus kvitterede på LinkedIn med ”at det er en stor ære at få lov at overtage ejerskabet til et af et Danmarks første digitale erhvervsmedier.” Det er fedt, når en exit er win-win.

Så der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Den rette timing kan være 2 eller 20 år. Du ved det aldrig, når du starter. Men det er selvfølgelig vigtigt tidligt at gøre sig tanker om, hvor eventyret kan ende frugtbart.

 

Fresh.Land. Druknet i succes – inden medieforfulgt exit

Men du kan også komme ud i en exit, der er uønsket. En af de mest omtalte grønne startups er Fresh.Land med Mathilde Jakobsen og Filipe Leal. De havde den glimrende idé at tage de 3-4 led ud af en kæde fra jord til bord, så frugt og grøntsager ikke behøver at ende kønsløst og kunstigt, bare holdt i live i modnings- og lagerhuse og langvarige transporter. ”We reduce CO2 emissions and food waste by shortening the journey from farm to fork and allowing the farmer to sell a larger share of the harvest. We have been fortunate to have received numerous recognitions and awards for this disruptive model”, som de skriver i en meget læsværdig redegørelse på deres hjemmeside. Og forklaringen på deres exit for det danske driftselskab i form af konkurserklæring og det, at de fremover vil drive deres forretning med hovedkvarter i Portugal og salg i Danmark, Sverige og Holland er:

”Unfortunately, we didn’t do a good job in managing that growth. Looking back, we did a poor job managing our employees and developing strong processes in the company. Unfortunately, we also made investment decisions in recruitment, distribution centers, and technology that proved to be the flawed. In a way, we may have been “drowning in our own success”. The second challenge was our fundraising. Last year, we were in the process of raising our first funding round before the year end. As we were in the negotiation with several investors, we experienced a series of harmful and poorly nuanced accusations by Børsen. We had to pause our fundraising process.”

De druknede i succes, fordi corona var god for e-business, og Fresh.Land voksede for hurtigt til 50 medarbejdere. Men så gik gassen af markedet – RigtigMad og EatGrim m.fl. har således måttet lukke. Fresh.Land har begæret det danske selskab konkurs, primært med gæld til SKAT og Covid-lån, fordi impact-investorer er følsomme for negativ omtale. Hvor uendelig oppustet meget af kritikken end måtte være. Børsen kan – det gælder fx både gårsdagens og dagens udgave – ikke nævne Fresh.Land uden at kalde den ”skandaleombrust”, fordi de 88 %, de nedbringer klimabelastningen med på visse processer, ved enkelte lejligheder har fremstået som, at det gælder hele værdikæden. Det har de beklaget og rettet, men det er ikke tilgivet. Og det ses ikke i det perspektiv, at Fresh.Land og andre startups gør det 100X bedre end gartnerier, grønttorve, supermarkeder i den traditionelle værdikæde. Tværtimod bruger Børsens tre såkaldte graverjournalister det til at forfølge founders konstant for den talfejl. Selv har de tre helte-journalister over 5 artikler ikke bare én gang formået at skrive Fresh.Land korrekt! Det hele er lidt, som hvis medierne hver gang en statsministers navn nævnes tilføjer, at hun engang stjal 25 øre i sin mors pengepung. Så er man skandaleombrust forever.

En krølle på halen i den her historie er, at jeg har hørt, at en investor i ugen skrev til Børsens chefredaktør Bjarne Corydon, at han syntes, det var uskøn forfølgelse af Mathilde Jakobsen. Hvis nogen tror, man får andet end et iskoldt svar ud af den slags henvendelser til Bjarne og alle andre chefredaktører, skal man hurtigt tro om igen. Her er der lige så stor forskel på Ekstra Bladet og Børsen, som der er på FCK og Brøndby. Dvs. en enorm forskel i selvforståelsen, men reelt er der 98 % lighed. For alle spiller det samme spil, bruger de samme metoder. Og Børsen er ikke spor finere, fordi deres papirfarve er mere fisefornemt fimset. Deres vinkler er ligeså på forhånd fastlåste. De kontakter og intimiderer også massivt tidligere medarbejdere og kunder og gengiver deres fri fantasi, som var det fakta, bare det passer ind i vinklingen. Og de elsker begge at køre serier, som kan give dem en imaginær Cavling-pris for at have ændret noget i verden. I det her tilfælde at have lukket en dansk virksomhed med danske arbejdspladser. Hurra! I andre tilfælde reelt at nedlukke en vækstbørs. Ja, de er faktisk pavestolte af deres indsats, som de ikke finder, der kan sættes en finger på.

 

Bestemmer vi selv vores exit-skæbne?

I et miljø af founders ser man udpræget sin exit som selvskabt. I alle tre ovenstående helt aktuelle cases vil jeg nok sige, at meget handler om timing, held og store tilfældigheder sat udefra. Men man kan selvfølgelig opsøge heldet, som fodboldkommentatorer ynder at sige. Og ofte har matchet været længe undervejs. Trulioo har formentlig i månedsvis kigget på HelloFlow. Stig Ørskov fra Politiken kontaktede for mange år siden Kforum første gang, ligesom Lisbeth Knudsen gjorde allerede i 2008, da hun var chefredaktør på Berlingske (og undrede sig over, vi kunne drive et medie med over 20 % på bunden uden en eneste journalist og uden mediestøtte. Casen var nok snarere, at vi kunne, netop fordi vi ikke havde hendes 200 journalister). Fresh.Land har til gengæld lært af modgangen, som det fremgår af citatet ovenfor. Er de ikke gode til at håndtere medarbejdere, er det måske ekstra godt at outsource kundeservice i deres tre hovedmarkeder. Så det er en anden god lære. Lykkes exit ikke første gang for førstegangsfounders, er der endnu bedre chancer anden gang. Portugal kan nu glæde sig til at modtage ambitiøse Mathildes og Filipes dansk udviklede bæredygtighedskoncept og gøre det til en international succes.