Folketinget vedtog i slutningen af 2025 en omfattende reform af ligningslovens § 7P, som markant forbedrer danske startups’ muligheder for at tilbyde medarbejdere aktieløn uden lønbeskatning.

EU-Kommissionen har nu godkendt ordningen som lovlig statsstøtte, og Skatte- og Vækstministeriet har i dag i offentliggjort, at de længe ventede ændringer træder i kraft den 1. juli 2026.

For mange founders kan det vise sig at være en af de vigtigste forbedringer af rammevilkårene for startup-økosystemet i flere år. For når der ikke kan gives lønninger som big pharma og de store banker, så kan der gives medejerskab. Men hvad ændrer sig egentlig?

Fra symbolsk ordning til reelt værktøj

Efter de hidtidige regler kunne nyetablerede virksomheder tildele aktieløn omfattet af ligningslovens § 7P med en værdi på op til 50 % af medarbejderens årsløn på aftaletidspunktet – forudsat, at en række, for startups vanskelige betingelser, var opfyldt.

Det har som mange vil nikke til skabt usikkerhed om, hvordan man bruger ordningen. Især fordi de lave beløbsgrænser indebar en risiko for, at dele af den tildelte aktieløn faldt uden for ligningslovens § 7P, og dermed blev beskattet efter §28. Den ordning er lettere at lave, men her risikerer medarbejdere til gengæld at betale skat af penge – i nogle tilfælde mange millioner – de aldrig har tjent, fordi kursværdierne kan være faldet voldsomt især på nogle tech startups.

En af dem er Ditte Buch Andersen, tidligere nøglemedarbejder i Vivino og Neurons, som tidligere har fortalt i Bootstrapping Podcast, hvordan hun endte med en skattegæld i millionklassen uden at have set en krone.

Det er også den kattepine, man har kunnet observere hos Mazanti-Andersen.

– ”Der har været et meget stort problem med beskatning af aktieløn i Danmark, hvor medarbejdere i visse tilfælde har risikeret at blive beskattet af urealiserede værdier, som de muligvis aldrig realiserer”, siger Frederik Hasling, partner i Mazanti-Andersen.

Han fortsætter:

– ”Det overordnede problem med ligningslovens § 7P har været, at alt for få ansatte i dette økosystem kunne få egentlig glæde af § 7P. I praksis har ordningen navnlig været begrænset af kravet om at beregne og dokumentere vederlagets værdi, hvilket har nødvendiggjort en meget kompliceret selskabsværdiansættelse og gjort ordningen al for administrativt byrdefuld for startups”.

Et kvantespring for tildeling af medarbejderaktier

Med de nye regler afskaffes grænsen på 50 % og erstattes i stedet af et grundlønskrav. Fremover er det alene et krav, at den ansattes årsløn på aftaletidspunktet udgør et beløb svarende til mindst 12 måneder med højeste dagpengesats (i 2025 253.100 kr.).

– ”Opfyldes dette krav, og er de øvrige betingelser i bestemmelsen opfyldt, så er der ingen øvre værdigrænse for, hvor stor en aktieløn den ansatte kan modtage”, fortæller Frederik Hasling.

Afskaffelsen af 50 %-grænsen betyder, at aktieløn i højere grad kan indgå som en reel og fleksibel del af den samlede løn pakke for nøglemedarbejdere.

Betydningen for founders i forhold til at kunne skabe medejere i deres startups, er svær at underdrive.

– ”Alt i alt kan vi se frem til en virkelighed, hvor en lang række startups og vækstvirksomheder, der tidligere faldt uden for ordningen, nu kan tildele aktieløn under de gunstige § 7P vilkår”, lyder det fra Frederik Hasling.

For virksomheder, der opfylder betingelserne, åbner afskaffelsen af 50 %-grænsen for, at aktieløn faktisk kan udgøre en reel og fleksibel del af en samlet kompensationspakke, også for nøglemedarbejdere og ledelsesprofiler, hvor den hidtidige grænse ofte var for snæver til at have en reel incitamentseffekt.

– ”Det er en væsentlig forbedring af den skattemæssige behandling af reglerne om aktieløn, og kredsen af virksomheder, der kan anvende ligningslovens § 7P, er udvidet markant. Så på den måde er det et kvantespring”.

Ingen krav om værdiansættelse og udvidelse af tærskler

Et anden væsentlig forbedrende forhold er, at afskaffelsen af 50 %-grænsen samtidig gør, at kravet om at beregne og dokumentere værdien af godet bortfalder.

Hidtil har en værdiansættelse af selskabet i praksis været nødvendig for at dokumentere, at aktielønnen lå inden for værdigrænsen.

– ”Fremover kan aftalen derfor indgås uden en formel opgørelse af fordelen set i forhold til virksomhedens værdi. Det er en væsentlig forbedring af ordningen, da en sådan værdiansættelse ofte har været utrolig kompliceret at fastsætte, og samtidig har været både omkostningstung og administrativt byrdefuld for de enkelte virksomheder.”

Herudover udvides yderligere betingelserne for, hvornår en virksomhed kan anvende ordningen under ligningslovens § 7P.

Antallet af ansatte i et af de to senest godkendte årsregnskaber forhøjes fra højst 50 til højst 150, og nettoomsætningen eller balancesummen i et af de to senest godkendte årsregnskaber forhøjes fra højst 15 mio. kr. til højst 200 mio. kr. Det gør ordningen meget mere anvendelig for scaleups og vækstvirksomheder.

Samtidig forhøjes grænsen for virksomhedens aktivitetsperiode på markedet fra under 5 år til under 10 år forud for det kalenderår, hvor aftalen om tildeling af aktieløn indgås.

Med bortfaldet af kravet om værdiansættelse – de hævede tærskler for ansatte, omsætning, balance og alder – udvides kredsen af virksomheder, der kan anvende ordningen markant. Alle de forhold, der før var åbenlyse benspænd, er som udgangspunkt mere eller mindre ryddet af banen!

De nye regler ændrer dog ikke på de fortsat ret så omfattende dokumentationskrav mv., der knytter sig til etableringen og gennemførelsen af et warrantprogram, tilføjer Frederik Hasling.

– ”Det hjælper dog også på den konto, at kravene til værdiansættelser ikke længere er relevante.”

Hvad angår overgangsbestemmelser fra gammel § 7P og fra § 28-ordninger, fortæller Frederik Hasling, at de nye regler alene finder anvendelse på aftaler indgået efter ikrafttrædelsesdatoen og ikke på eksisterende aftaler. Det er svært at forstå den forskelsbehandling

Den grundlæggende skattestruktur er desuden fortsat uændret. Gevinsten beskattes fortsat som aktieindkomst ved salg.