Uge 50 i økosystemet: Venture fra Doom til boom – Musk – Klima- og superfond – WEB3 – Warrants – Masser af julegavetips

 

I går var jeg i et tv-studie for at transmittere julemøde for DanBAN, og de årstemaer, vores gæster som business angel Michael Moesgaard og Mikkel Rørvig fra Nordea Startup & Growth bragte på banen, var:

  • Ventureinvesteringerne er vokset helt vildt i året – ude som hjemme. Og det har konsekvenser også for venturevirksomhederne selv, jeg uddyber neden for.
  • Hvis Skattestyrelsens nye praksis fortsætter, kan det blive ret katastrofalt for økosystemet Den blev i al fald ikke justeret af Skatteministerens ikke-svar i ugen.
  • IPO’s på Nasdaq First North, ugens investor Carsten Borring, har det som i resten af verden svært lige nu, men dog særligt i den lille danske provins i oldtiden, fordi forståelsen for forskellen i metrics for vores vækstaktier og de traditionelle valueaktier er så uendelig lille, at ikke engang Danmarks mest opvakte erhvervsredaktion forstår den.

Men heldigvis er der jo mest at glæde sig over i året som i ugen, så nu åbner jeg kalenderlågerne for denne uge og samler op.

 

Det glade julebudskab: Fra Doom til ventureboom

“The Bright new age of venture capitalism” og ”Adventure capitalism” er karakteristiske overskrifter fra to af de seneste artikler i The Economist. Året har markeret om ikke en ny æra, så succes i økosystemet for ventureinvesteringer. I Danmark er 11 mia. kr. investeret i året til nu, og i hele EU ses en 3-4 dobling fra 2020. To nye fintech unicorns i året, Lunar og Pleo har vi fejret, og mere er i vente. Det er ganske fantastisk med tanke på, at Sequioa Capital i marts 2020 jo udsendte budskabet om et snarligt Armageddon, altså dommedag. I stedet blev det et historisk boom.

Tech havde fantastisk succes under lockdown, og de offentlige stimulanser, især den lave rente, betød kapital inflow af uset historisk størrelse. Globalt tog mange chancen og gik fra ventureinvestering til børsnotering endda med SPACs, hvor den største i 2021 var Stripe. 3 ud af 4 IPO’s i USA er sket med selskaber med underskud, men ikke desto mindre med stor børssucces. Fra seed og videre op lykkedes det “to hit an all-time high funding of $580bn this year” ifølge PitchBook. Det er det dobbelte af 2020 og 20 gange mere end i 2002. Men vigtigere end kvantitet er dog kvalitet: “Venture-capital industry has funded enterprising ideas that have gone on to transform global business and the world economy. Seven of the world’s ten largest firms were VC-backed. VC money has financed the companies behind search engines, iPhones, electric cars and MRNA vaccines.”

The Economist sammenligner ligefrem med, at Vladimir Lenin forudså, at en lille avantgarde kunne transformere kapitalismen. Det skete. Men af venturefirmaer, ikke af de bolsjevikiske revolutionære. Men hvad er altid straffen for at gøre det enormt godt i et marked? At der kommer indtrængere og øget konkurrence. Den siger man altid officielt velkommen til, men når presset kommer fra dem, der var ens egne investorer, der nu kommer direkte ind med dybere lommer, så …

VC-drømmemaskinen er også udfordret, når alt fra tidligere succesfulde founders – som vi kender det fx fra Unity David Helgason – til hedgefonde flyder ind i spacet. The Information skrev allerede i efteråret: ”All signs seem to indicate that by 2022, for the first time, nontraditional tech investors—including hedge funds, mutual funds and the like—will invest more in private tech companies than traditional Silicon Valley–style venture capitalists will.”

Fra kapitalfonde og investeringsvirksomheder som Tiger Global kommer der nye modeller, der meget hurtigere og uden synderlig kvalitetsvurdering eller støtte til founders, bare kaster billig kapital ind. Det accelererer så kun i forvejen høje værdisætninger. De mange amerikanske hedgefonde m.m. bag 100X værdisætningen af Pleo vil positivt kunne mærkes ved, at vi sikkert får flere fintech startups ud af Pleo-miljøet. Men det vil også resultere i en vis over-valuation og pres nedad i hele systemet for hurtigere beslutninger til de højere værdisætninger. Men lad os slutte med det glade julebudskab fra The Economist: “But in the long run it also promises to make the industry more global, to funnel risk capital into a wider range of industries, and to make VCs more accessible to ordinary investors. A larger pool of capital chasing a bigger universe of ideas will boost competition, and is likely to boost innovation, leading to a more dynamic form of capitalism.” Godt. En dynamisk kapitalisme er så langt at foretrække for en statsstyret fattigdomsleninisme.

 

Superfond. Det er ikke sådan, vi går om juletræet i det private erhvervsliv

Hvis Brian Mikkelsen stadig var erhvervsminister (og det er han da i en vis fortand stadig i adfærd), ville han nok gerne sammenlægge de statsinstanser i hans resort, der forstår sig på equity og lån. Nu skal han please sin store medlemmer i Dansk Erhverv (og allerhelst skaffe flere af dem; et salg han er super til). Og nogle af hans store medlemmer mener, at der ikke må risikere at blive rørt ved deres relativt fri adgang til favorable eksportkreditter. Nu er det så lykkedes Brian at få de borgerligt-liberale partier inkl. Andreas Steenberg, Radikale til at erklære sig imod den såkaldte superfond af Væktfonden, EKF og Danmarks grønne Investeringsfond. Erhvervsordførerne spørger i hvert fald: Hvorfor sammenlægge, når begge hver især er gode? Man kunne også sige, at da de er blandt de nok dygtigste statsinstitutioner i landet, og alles kerneydelse er kreditvurdering – er risikoen jo lille. Og det med at de løser vidt forskellige opgaver, kan vist godt diskuteres. Kenneth Plum, VP i EKF, har i al fald skrevet en lige dele venlig som oplysende mail til Bootstrapping, der påpeger at jeg lider af samme vrangsyn.

EKF har nemlig ifølge Kenneth siden 2009 haft en dedikeret SMV-afdeling, der ”nok er Danmarks bedst bevarede hemmelighed” tilføjer han. Den arbejder med banker, inkl. deres Startup & Growth afdelinger samt med Lendino og Flex Funding. Og der er også meget stort, hvis ikke totalt overlap til Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond med de nye EKF-tiltag, Kenneth har gjort mig opmærksom på. Du kan i disse links finde nye spændende EKF-tilbud til SMV’er, til Startups og til Klimavirksomheder. Så alle tre understøtter SMV’er og startups og tager risici, som banker ikke kan være med på.

Hvis jeg, og det er altid sundt, sådan med et skud fra hoften som en slags repræsentant for økosystemet i forhold til Vækstfonden, skal sige hvilke argumenter jeg kan se, der kunne være for en fusion, er de:

  • Følge scaleups længere med accelerationskapital, herunder i samme hus og dermed måske mere gnidningsløst komme ud på eksportmarkederne, da scaleups jo netop typisk ligger i den overgang.
  • Større krigskasse som i Tyskland så flere driftsopgaver, der ikke bør håndteres i et ministerie, men kan lægges væk fra en minister.
  • Større muskler fx til den grønne omstilling, alle tre skal arbejde med og til en mere aktiv erhvervspolitik, fx i forhold til at understøtte tech-klynger. Til i dag har de tre efter min smag for meget været passive modtagere af ansøgninger. (I det jeg indrømmer den fare, fx Lars Kolind ofte påpeger ved statsstyring).
  • Samle alle med stor ekspertise på equity og lån fra det statslige system (hvor IFU så måske burde være med).

Men verden går også videre uden. Det hele burde nok være startet mere med strategi end organisering. Det er i al fald sådan vi, helt ned i rygmarven, tænker i det private, hvor vi ikke udsætter medarbejdere og os selv for den slags sjakren. For nu er forslaget blevet led i et politisk spil, hvor erhvervsminister Simon Kollerup ikke skal have alt for let gang på jorden med sin idé. Det kan give indrømmelser i forhandlinger om reformudspillet “Danmark kan mere 1”. I økosystemet har vi i al fald mange forslag til at gøre det mere attraktivt at starte, investere i og accelerere fremtidens grønne, skalerbare virksomheder. Og vi skal nok gentage dem, hvis nogen politikere mangler nytårsforsætter!

 

Midt i adventshyggen: Har bankerne virkelig mistet grebet om iværksætterDK?

Der er så meget, man skal passe på i sin brug af ord nu om dage, i hvert fald når det gælder køn, race og religion. Kan man fx bare ønske Merry Christmas? Og må jeg – midt i julehyggen – kritisere founder Mads Andreas Olesen fra dygtige fintech MXNEY.IO, der lige i ugen rejste en seed-runde med et 3-cifret millionbeløb? Selvfølgelig må jeg det.

Mads skrev på LinkedIn at han, samtidig med runden, i Børsen ”skubbede lidt til, at bankerne har flyttet sig for langt væk fra iværksætterne”. Ja, ”skubbede lidt” er nok en underdrivelse. Problemet er bare, at det simpelthen ikke længere er rigtigt, at ”bankerne ikke vil oprette konti til en ikke uvæsentlig del af nyudklækkede iværksættere.” Jeg er i al fald ret sikker på, at de vil til den væsentlige del. Men står der tre studenter, der vil eksportere en dims til USA og helt åbenbart aldrig vil lykkes, bliver det nok svært med kredit. Og bankhåndværk er først og sidst kreditvurdering. Men til gode startups som netop MXNEY.IO-typen har Danske og Nordea jo egne dygtige Growth bankenheder. Klavs Hjort og Mikkel Rørvig kan måske ikke give en konto så let og hurtigt som fx Lunar eller investere med på helt samme måde som Silicon Valley Bank. Men fra nu og til den dag, hvor du, Mads, skal rejse 100 mio. kr. eller en IPO skal på banen, så vil jeg nu gerne have en bank i ryggen med netop deres kapabiliteter. Men det er rigtigt, at det har taget tid, og banker også mere grundlæggende skal finde deres nye forretningsmodeller. Jeg har selv engang beskrevet fem veje for danske banker, og der sover den store underskov stadig i timen. Men de vil synes, det er fantastisk, hvis du til en start, som du antyder, vil overtage de “unbankable” iværksættere. Dine egne investorer er måske mindre begejstrede for alt for meget unbankable vækst. At ”alle nystartede virksomheder skal have ret til en begrænset, men gratis bankkonto” som Nem-konto kan måske være fint, hvis den er uden kredit, og vi andre bankkunder ikke skal betale for den.

Nu kan bankerne jo selv nuancere debatten. Men når jeg selv er så meget efter en træg gammeldags finanssektor, så vil jeg godt lige påpege, at hvis du går fra Spar Nord over Sparekassen Kronjylland og nedefter, er der i dag et helt andet syn på vækstiværksættere. Og det er med at støtte den udvikling. Derfor passer jeg på mit ordvalg.

 

Klimajul. Eller klimakompas, klimaklynger, klimapanel

Man behøver ikke være spå-mand/kone m/k for at regne ud, at der bliver sat yderligere tryk på klimadiskussion og klimainvesteringer i 2022. Vi har knap 400 startups, der har klima og grønt omstillingsfokus. Om det er lidt eller meget, vil jeg lade dig afgøre. Men i forhold til ’gamle’ virksomheder, der også er klimagrønne inde i forretningen som Vestas, Grundfos, Danfoss og Ørsted, fylder de lidt. Så det kunne være mere. Og vigtigst, der kunne være flere bare af størrelse og type som Green Hydrogen Systems, Aquaporin og Better Energy. Det er i al fald, noget af det, jeg gerne vil fremme med arbejdet i Erhvervsministeriets nye panel for grønt iværksætteri.

Men klima startups skal jo starte et sted. Og ét af dem kan være acceleratoren Beyond Beta. Projektet har haft en bevilling på 25 mio. kr., men jeg kan forstå, at Accelerace, Dansk Design Center og hvem der nu ellers er involveret (og det er mange!) gerne vil udvide til at have acceleratorer for hver af de 14 danske styrkepositioner (kaldes også ofte ”klynger” eller ”fyrtårne”). Pointen er, at er de samlet kan de dele viden mellem aktørerne. Og af politiske grunde – i hvert fald op til kommunalvalget – skulle disse klynger også gerne lokaliseres, så det så ud som om, de nærmest alle var i fysisk i yderområder.

Hvordan udregner du så din CO2-reduktion af dine klimatiltag? Tjo, jeg venter, til der er en færdig EU-taxonomi og nogle, der hjælper mig, vil vi nok være mange, der svarer. Katrine Winding, direktør i Erhvervsstyrelsen, har i ugen lanceret Klimakompasset, du som mindre startup eller virksomhed kan bruge til at beregne dit klimaaftryk. Ligesom du i Energistyrelsen i januar kan hente midler til energieffektivisering.

Så der sker noget og kommer til at ske meget. Pointen er ikke at sætte klimaordet foran alt og få tilskud, men at vi alle gennemtænker om, vores forretningsmodeller kan bidrage aktivt til CO2-reduktioner eller i al fald om de kan skærpes digitalt og bæredygtigt.

 

Træet fældet. Regeringen sender vores kommende digitale arbejdskraft væk

Vi er et lille land. Ikke desto mindre skal unge flyttes fra de store uddannelsesbyer, de elsker, eller blive ude i provinsen. Op mod 10 % færre optages i storbyerne, og de fleste erstattes reelt ikke derude. Bundlinjen på den manøvre bliver, at vi i vores økosystem får endnu sværere ved at rekruttere til de tech arbejdspladser, der beviseligt ligger ved universitetsbyerne. Tudedumt – og bare en funktion af, at valgkampen står om provinsen.

De unge fravælger så det, de ikke kan komme ind på eller venter, til der er plads i en af de store byer, hvor de vil læse. Alle er tabere. Ingen er vindere. Allerede i dag afvises kvalificerede unge, fordi der er for lille kapacitet fx på IT-universitetet. Alle vi virksomheder inden for it og digitalisering leder allerede nu forgæves efter medarbejdere. Så fred nu de uddannelser fra udflytning, vi sukker efter arbejdskraft fra. Sådan lød det samlede budskab på ugens møde i forskningsudvalget i DI, hvor jeg kunne hygge mig online med de mange gode, men rekrutterings-frustrerede udvalgsmedlemmer fra alle typer danske virksomheder.

 

Metaverse. Earthverse. Salmevers(e). Hvad er vigtigst?

En af kollegerne (tror faktisk det var formand Jesper Jarlbæk) spurgte mig til DanBANs julemøde, om hvad jeg tænkte om fremtidens ”Metaverse”. Det gode er, at denne gang er der så mange milliarder bag fra Mark Zuckerberg m.fl., at det bliver til noget, hvor det tidligere var mere løsrevne sjove VR/AR-rutscheture og vis-mig-din-avatar. Det bliver stort for spil og underholdning og for specialiserede tjenester. Men ellers vil jeg dagen derpå citere Tim Armstrong fra den digitale reklamebranche. Han sagde i i The Information i ugen, at Facebook’s rebranding til den nye Meta Platform var “number one in the best marketing jiujitsu moves of the last 200 years.” Og at så langt frem vi kan se, vil ”Earthverse”konsumenter foretrække den rene kendte virkelighed.

Armstrong uddyber det simple, at vi nu engang befinder os bedst i vores virkelige liv, sådan her: “People don’t go on vacation on their phones. They don’t swim on their phones. They don’t marry on their phones. They don’t marry their 3D goggles. Maybe someday and again in the future, the metaverse story will eclipse the human story, but I think that’s a long time away.” Nu er jeg ikke så sikker på, at mobilen er eneste indgangsdør til metaverse, men det er sandt, at jeg juleaften, efter ringe evne, synger – helst uden mundbind – med på vores fine julesalmer i en helt almindelig middelalder brick-and-mortar kirke.

 

Er det Rudolf eller cykelbuddet der kommer til din dør?

Det ved du bedst selv, men jeg synes Martin Peers i The Information har en pointe, når han fra New York skriver, at aldrig har der været så mange tæt-på-indkøbsbutikker á la 7Eleven. Og alligevel er der massivt inflow af lyn-budtjenester som Jokr, Fridge No More, Buyk, Getir, Gorillas og DoorDash. Herhjemme er Wolt, Hungry og Gorillas vel blandt de seneste. Hvordan kan de overleve med lave priser og løfter om 20 min levering? Ubegribeligt. De er en fare ikke kun for os og sig selv i trafikken, men størst dog for deres ultrahurtige investorer. ”How much money will they collectively burn through before it ends? A lot.” En af dem, 1520, er lige gået ned. Den største, ca. 300 mia. kr. værdisatte DoorDash – også med forrygende underskud – er begyndt at fastansætte medarbejdere. Det er et godt adventsbudskab fra selskabet, der købte de lyseblå finske Wolt-bude for den nette sum af 52 mia. DKK for en budtjeneste i 26 europæiske lande. Men det gør det ikke lettere at regne investorernes penge hjem i det, der var en kæmpe IPO for præcis ét år siden på Wall Street.

 

Hvad er der i kræmmerhuset? Life science rykker. Investorer halter efter

Regeringen præsenterede i dag et nyt Life Science Råd. 21,5 % af al vores eksport er LS – næsten tredoblet på 12 år ifølge fodaftryksrapport, der udkom samtidig. Enhver Novo-aktionær kender en hovedgrund for pænt over halvdelen.

Lidt frækkere havde man vedlagt Novo Nordisk årsrapport og så bare lavet én for resten. Intet mindre end 20 usual suspects er med i det nye råd. De skal “styrke samarbejdet mellem offentlig og private initiativ.” Sjovt nok er der blandt de 20 ikke blevet plads til nogen investorer. Og det til trods for, at flere og mere diverse investorer netop er most needed for at skalere flere fra dygtige forskere til kommercialisering. Overalt på danske universiteter er det kommercialiseringen og støtte fra danske tidlige BA’er og venturefonde, der mangler.

Hans Schambye, forperson i Dansk Biotek og CEO for Galacto, efterlyste da også på gårsdagens lancering flere danske investeringer. 70 % af alle lægemidler starter i biotek, ikke i de store pharma-virksomheder, trods al deres forskning. Og danske bioteksuccesser som Genmab og Ascendis har hovedsagligt udenlandske ejere.

 

Juletips & Tricks

 

3. juledag snakker de WEB 3. Læs lektien, inden du er hægtet af

Når du endelig kan slippe ud af ”familiens skød” sådan omkring 2. eller 3. juledag, så skal du være klar til de fede snakke med de mange buzzwords. Og de går i hvert fald på WEB 3. Du ved, at det modsat techgiganterne bliver kollektivt og decentralt. Så er det jo allerede det gode selv. Og at det bygges på blockchain. Så er det allerede teknologisk avanceret. Og så skulle det i 3-drømmen give en mere demokratiske og lige fordeling af gevinsterne. What’s not to like?

Du kan læse dets historik her på K-forum. Og du kan nok så vigtigt sammesteds frisk læse hvad af det, der kan forventes, ifølge Peter Svarre. Eller her. Vil du også kende kritikken af WEB3, så se fx i denne blog. Trækker det ud på natten, skal du have andre emner på bedding, så søg i denne fortrinlige trendgennemgang.

 

 

Mettes skideballer og Pleo’s julegave til teamet

31 mia. kr, og dermed 5-dobbelt unicorn var den værdisætning, vi markerede sidste fredag for Jeppe Rindoms Pleo. Men alt er teamwork, og hele 250 af Jeppes p.t. 430 medarbejdere har warrants for i alt 2 mia. kr. Omkring 100 mio. kr. er allerede nu og her ifølge Børsen distribueret ud til de ansatte, der har været med længst. Så alt fra cafeer til cykelforhandlere tættest på Sortedams Dossering kan vel glæde sig til ekstra juletravlhed. Man kan bare ikke sige det tit nok: Hvorfor er der ikke bedre mulighed for at demokratisere ejerskab i Danmark? For når jeg ser – på Mediums Equity Compensation-Tool – så er der meget, der ikke kan lade sig gøre i Danmark.

Hvorfor skal det være så besværligt at inddrage medarbejdere i et land, hvor selv regeringstoppen arbejder som et team? Om der så lige uddeles andet end skideballer fra Barbara og Mette er lige så uvist, som at alle roller og vigtige skel mellem politiker, embedsperson og faglige eksperter i Styrelser virker fuldstændig udvisket.

 

Sass eller hvem gemmer sig inde i ’68-julemanden

”Er Sass godt castet for DVCA?” Det spurgte jeg om her for halvandet år siden, da Henrik Sass Larsen tiltrådte som lobby-direktør for det, der nu hedder Aktive Ejere. Og jeg forsatte: ”Han startede uden helt at være rask. I al fald sagde Henrik Sass Larsen på de tre første møder, hvorpå jeg mødte ham, også fra talerstole, at han var på piller. Både Søren Pinds og Søren Gades. Dejligt med humor og transparens.”

Det er så ikke alle, der synes, han i sit nyhedsbrev skal være så transparent at han åbent kritiserer de blå politikere, han skal påvirke, for ikke at støtte op om Mette Frederiksen i minksagen. Eller være transparent om det alle ved, at en ex-indpisker gider Socialdemokrater ikke mødes med længere.

Måske skal Henrik rebrande ikke bare foreningen, men sig selv. Julemand ville være en identitet med humor, hvis medlemmerne ses som glade givere til samfundets svageste. Blåskjorte kunne være en anden dejlig transparent mulighed som udtryk for interesserne, han bør være i offensiven for. Og så dog, for det var jo øgenavnet for Dorph og Dyrby-drengene fra TV2. Professor Bent Meier Sørensen (gift med Ida Auken) havde en meget rammende (og CBS-akademisk) kommentar i Politiken i ugen, der forklarede blåskjorterne. De var netop ikke gammeldags ronkedor-patriarkalske mænd, der ikke forstår tiden. Men 68’ mænd, der kynisk udnytter team-arbejdet og ligestillingen gennem brutal magtfuldkommenhed til at tage vare på praktikanterne. Sass har et ry som yderst brutal, men nu ikke for teamarbejde. Så gode råd er dyre. Men at lægge sig syg er en jo næsten en identitet, vi alle er påtvunget – eller påtager os for tiden. Så min første indskydelse af at være castet som syg er måske slet ikke så dårlig.

 

Elon Musk ude i sneen? Farverig er i hvert fald en stærk underdrivelse

solgte Elon Musk, for jeg ved ikke hvilken gang, en god slat Tesla-aktier. I alt vist 70 mia. kr. er realiseret i efteråret. Så er der da lidt mere at lege Mars-raket med. Han spurgte sine Twitter-følgere, om han skulle skifte karriere og blive influencer? Jo, det er altid godt at stoppe på toppen. Og det kan vel være nu. Personligt synes jeg, det ville være federe end influencer at være Thought Leader. Det er ambitionen for mit forbillede Scott Galloway, som der var et større portræt af i ugen i The Information.

Elon Musk er årets person 2021 i Time Magazines årlige kåring af ”den person, som mest markant har påvirket nyhedsbilledet og menneskers liv på godt og ondt i årets løb”. Vil du gerne efterligne Musk, kan du læse her på Time om, hvordan han opbyggede sin formue til måske verdens største. Man kan sige meget om Musk, men som farverig og innovativ amerikaner er han langt at foretrække for ejendomsspekulanten med det orange hår, Donald Trump.

 

Du tror måske du ved hvad en koldstart er. Men gør du?

Jeg gjorde nemlig ikke, troede jeg. Silicon Valley er super optaget af Andrew Chens bog ”Coldstart”. Og jeg blev mere rolig, da den omhandler noget, jeg faktisk har dyrket fra før dot.com: netværkseffekter. Altså hvordan du skalerer en social service. Det gør du ved at inddrage brugerne og lade dem lege og række ud til hinanden – som på sociale medier. Og når der er engagement og tæthed nok af relationer, har du nået en baseline, du kan kommercialisere ud fra. Udfordringen er at nå den base-line af nok brugere “which is how can you solve the dreaded cold-start problem? This is different than productivity or SaaS products because you don’t just have to get the product right – you have to get your initial user network to be large enough and active enough too.” Andrew Chen har bl.a. interviews med founders bag perlerækken: Slack, Clubhouse, Zoom, Twitch, Tinder, Reddit, Uber, Airbnb og PayPal. Du kan læse hans kapitel 1 her, så er du startet. I al fald koldstartet.

 

Hvad kaster du ellers under juletræet i sidste øjeblik?

Du har købt en gave, men er ikke helt stolt af den. Ergo må du tage den årlige folkevandring på Strøget eller …

Du kan gå på OpenSea og købe en NTF til din kære. Som The Information skriver “This year, there is no shortage of material—and immaterial—ways to show people you care. NFTs are certainly a choice, one that is more popular than ever, even if we can’t guarantee they’ll hold their absurdist values through the New Year.”

En anden mulighed er en “Tungsten Cube, a hot commodity within crypto circles”. Den vejer 19 kg, men fylder lidt. Får du den på Amazon for 20.000 kr., har du – og er du – et hit til julefesten.

Bøger er altid godt, og Financial Times guider dig. Særlig kan jeg anbefale “The Cult of We” af Eliot Brown and Maureen Farrell. Den handler selvsagt om Adam Neumann og hans co-working space for dummies. Jeg har omtalt skandalen mange gange, men nu er der nye detaljer om, hvor galt det kan gå en startup.

 

Transaktioner før jul

 

Hvad lagde jeg mærke til i ugen? Jo, vi tager et lille udvalg af mange:

+Brain. Kim Baden-Kristensen har i ugen indgået en aftale til et sekscifret beløb i euro med medicinalgiganten Roche’s tyske datterselskab RoX Health. +Brain var en af ugens cases på Bootstrapping i september. Børsens aktiepanel formåede at få den talt ned, så kursen blev halveret i handel. Meningsløst, for virksomheden følger jo tydeligt sin plan. Eller rettere er forud for samme. Det er så uforståeligt for mig, hvordan analytikere kan tro, de ved så meget bedre end virksomheden selv. Altzheimers kan sætte tidligt ind.

Clue. Ida Tin, som jeg engang havde fornøjelsen af at opleve pitche Clue, har i Berlin rejst ca. 100 mio. kr. i en runde ledet af Balderton. Jeg mener, Ida har æren af ordet ”femtech”. Hele to co-CEO’s skal tage over efter hende.

Famly & Farmbrella. Ja, to platforme, der ikke skal forveksles. Famly er for pædagog-forældre-samspillet og har 23.500 børneinstitutioner som kunder. De har rejst 118 mio. kr. i en runde. Farmbrella er platform for ledere i agro-branchen og har allerede 1.000 medlemmer. Den har rejst mere beskedne 3,1 mio. kr. i en runde af DanBAN investorer fra Århus samt netværkets Co Investment fond.

Bjergegaard Invest. Sidste fredag nævnte jeg brødrene Bjergegaards nye mikro-venturefond. I ugen fik de fortalt, at der mangler kapital til tidlige startups, fordi alle investorer går efter det samme. Nej, det er som med forfattere til bøger, hvilket blev tydeligt, da man selv kunne printe. Der er stort set ingen, som væsentlige forlag ikke får udgivet. Og der er stort set ingen startups af værdi, der ikke får en eller anden funding. 

Eat Grim. Men det kan gå galt. Selvsagt. En grimmer historie er den i ugen om nedlukningen af sympatiske Eat Grim. Læs den her.

 

Din julegave: Støt sårbare børn – og en stemme for økosystemet

Midt i en mørk Corona tid vil vi gerne invitere jer med på en helt mageløs bedrift, når vores gode ven Lasse Wulf Hansen krydser Atlanten (5000 km alene og i en robåd) og samtidig støtter KidsAids arbejde for syge og sårbare børn i Danmark. (Læs mere om KidsAid her.) Vi kan virkelig anbefale dig at følge med på Ocean Warriors instagram @oceanwarrior.dk og via satelit på appen YB Races ( Lasses båd hedder Lunar !). Gode Jens Peter Neergaard Leschley, investor og i bestyrelsen af Lunar skrev til mig, at Lasse ror 18 timer i døgnet i mindst én måned. Det er tid for julegaver og donationer, og godt at se Lunars engagement.

En tillægsgave kunne være en tiltrængt støtte til Bootstrapping med et 2022-abonnement til dig og dine. Hvor ”dine” fx kan være medarbejdere eller founders i porteføljen. Du ringer bare til Nikolaj på 42610660.