Kan det blive meget større for startups, og kan vores alles fremtid se meget bedre ud?

Uğur Şahin & Özlem Türeci startede i 2008 i Mainz BioNTech og er i dag Tysklands mest velhavende par – og nok så vigtigt, fulde af dyb indsigt og storslået beskedenhed. Moderna, oprindeligt Moderna Therapeutics, blev stiftet i Cambridge, Massachusetts, af seks kvikke founders i 2010 og har været værdisat i etcifrede millionbeløb, men nu i flercifrede milliarder. Meget vigtigere. De to lifescience-og biotech-startups har opfundet de to første 95 % effektive vacciner mod COVID-19, hvilket gør, at vi ALLE kan se helt anderledes lettet ind i 2021. Det kan ikke siges, hvor stort det er for verden!

Det er en megasucces for lifescience startups i særdeleshed. Og for at udvikle med den kreativitet og agilitet, startups besidder i almindelighed. Tiden er ikke bare med økosystemet, den ligger foran os. Punktum! Mindre kan også gøre det, så vi ser på andre succeser denne fredag.

 

Slutspurt: 24 dage til jul – 24 dage til at nå hjælpepakker

Nu er det ikke nødvendigvis den, der først opfinder produktet, der er vinderen. Det er ikke “nødvendigvis ‘time to market’, men ‘time to volume’, der er den afgørende forskel, når det gælder vacciner. Og altså ikke, hvem som kommer først, men hvem der først kan skabe en billig, transportabel massevaccination. Så det kan lige så godt blive AstraZenecas vaccine som Pfizers eller Modernas, der bliver størst pga. bedste supply chain.

Det er ikke kun lifescience startups, der har performet godt trods krisens vanskeligere forsyningskæder. Al onlinehandel er selvsagt eksploderet samt alt fra Netflix til Zoom og varianter, der til nu har omstillet os mod remote-tilværelsen. Succes for nordiske fintechs, fra Klarna til Pleo og Lunar, bevidner, at folk er klar til privat at håndtere deres økonomi smartere. Og når det gælder virksomheders økonomistyring, viser ugens to danske fintech startup-cases, Crediwire og Kontolink, også, at transformationen er strukturel. Vi kommer ud til en endnu hårdere konkurrence, hvor de vindende forretningsmodeller er mere effektive, udnytter ressourcer og understøtter mennesker bedre. Torben Frigaard Rasmussen, manden bag e-conomics succesen, og Jørgen Horwitz, mangeårig direktør for Finansrådet, vidner også om, hvad BA-brancheindsigt yderligere har tilført ugens to startups på deres rejse.

Men alt og alle har det jo ikke nemt, og ikke alle investorer er i gavehumør. Min gode kollega Frederik Ploug, Keystones, hvis originale videoer du kan se på her på bootstrapping.dk, spurgte mig, om jeg ikke kunne skrive: ”Trist nedtælling: Om 30 dage stopper Vækstfonden historisk samarbejde med business angels.”

Hermed gjort. Men så langt, som jeg selv opfatter mig som en repræsentant for startups og business angels i bestyrelsen, stopper det nu slet ikke. Pointen er imidlertid god nok. Dels at det er med at få sidste 1:3 matching-aftaler sendt ind; og hvis Vækstfondens medarbejdere – der har været på kald dag og aften siden 11. marts – lukker ned 21. december, giver det højst 24 dage. Dels, at Vækstfondens særordninger bør fortsætte i det nye år. Nu varer jul og julegaver ikke evigt, men selvom vi ikke må synge og samles mange til jul, kan vi da godt i kor råbe, at julen varer lige til påske! Så forlæng COVID-19-lånepakken for at sikre og stimulere vækst og positioner i markeder, der kun langsomt åbner sig igen.

Desuden vil jeg gætte på, at der allerede er midler, der hverken behøver komme tilbage i finansminister Wammens krigskasse eller bør gå ud til minkavlere eller bruges til fradrag i en allerede overophedet byggebranche. Intet ville være mere perspektivrigt end at stimulere især de grønne og bæredygtige investeringer med at matche det, vi private og VC’er tør binde vores hårdtbeskattede midler i.

Men indrømmet: Der er erhverv, der har lidt og skal skubbes i gang. I hvert fald de sunde dele. Simon Kollerup og et bredt flertal af Folketingets partier er derfor blevet enige om endnu en fond, en Genstartsfond, som tilfører Vækstfonden ekstra tre milliarder. Men altså ifølge Bekendtgørelsen til ”turisme, food service, sports- og underholdningsbranchen, transport og industri” som egenkapitalindskud eller ansvarlig lånekapital.

Men råb gerne, som Frederik og andre gode kræfter, med på det med genstart af vores økosystems matching-lån i det nye år.

 

Hvor mange europæiske unicorns – hvor mange danske zebraer?

”Der er et massivt behov for penge i markedet til at hjælpe virksomhederne ordentligt på vej, og for at de ikke skal sælge ud til udenlandske investorer alt for tidligt,” siger Ulla Brockenhuus Schack, ugens investor. Der skal især mange penge til, hvis de skal følges langt på vej mod at blive unicorns.

På den ene side kan jeg godt blive træt af hele tiden at høre om unicorns. Det er lidt som kun at tale om, det er Pelé, salige Maradona eller Messi, der er størst. På den anden side er det svært at benægte, at et økosystem er meddefineret af de største succeser, ligesom dansk pharma og det blå Danmark ikke var det samme uden Novo Nordisk og A.P. Møller Mærsk. Engelske Sifted har lavet en liste over europæiske unicorns. Den er lang, og der er glædeligt mange nye kommet til. Hurtigst fra ingenting til unicorn er også af mig tit omtalte Hopin, som stærkest voksende variant af Zoom. Deliveroo og finske Wolt har haft fart i udbringning under nedlukning. Kahoot! har selvsagt haft edtech-vækst i året, også ud over opkøbet af Eske Gunges Actimo. Revolut og Monzo er de store neo-banker, Lunar kan og skal overgå. Og sådan kunne jeg blive ved.

Jeg hypede sidste fredag Trustpilot som den næste danske mulige unicorn, men det var – indrømmet – snyd, fordi børsnoterede ikke tæller med som unicorns, og Peter Mühlmann og venner når næppe værdisætningen på $1 mia. uden børsnotering. Hvornår får vi så en zebra, en impact-startup, der når en milliard-valuation på ti år? Det sad jeg og spekulerede på i går under Den Sociale Kapitalfonds og Danish Business Angels’ pitch-event og kan drømme videre om til +impact demo-dag i eftermiddag. Ti år er nok et meget godt bud – trods de mange talenter er det en lang rejse!

 

De næste mega-IPOs – og boblemarkedet

Nu vi i dag er ved lister over succeser. Kig overrasket ned i din liste over dit pensions- eller aktieporteføljedepot, der nok er helt bonanza ift., at vi befinder os begravet hjemme i en verdenskrise. Men aktier tager forskud på den glæde, vi skal mærke i kraft af vacciner, Biden-optimisme og fortsatte statsudpumpninger.

Så IPOs for scaleups kan også komme til at stå i kø i det nye optimistiske år. Sidste fredag så jeg på et par af de mange i USA med Airbnb og DoorDash i spidsen. Stripe-betalingsystemet vil ifølge Bloomberg nå en værdi af 700 mia. kr. – og Stripe bliver så den mest værdifulde startup efter kinesiske ByteDance med de, for teenagere, elskede (for mig kun tåbelige) TikTok-videoer.

Men husk: Året har også budt på WeWork-skandalen, hvor Adam Neumanns ”kapitalistiske kibbutz” handlede meget lidt om ”we” og rigtig meget om at berige sig selv. Og Quibi der i små bites nedsmeltede på syv måneder.  Er du til sådanne bagsider af succesmønten, så læs The New Yorkers artikel om, hvordan WeWork og ventures ødelægger kapitalismen. Det er vild læsning. Pointen havde Tim O’Reilly – ham, der coinede ”åbent internet” og ”Web 2.0” allerede for nogle år siden: These companies, often sold for billions of dollars, are valued not based on some multiple of their sales, profits, or cash flows, but for expectations of what they might become, promoted like fake news in a market of attention. (…) If you have access to supermoney, you can operate for years at a loss. This is one reason—not just the superior customer benefits and economic efficiencies of their technology or business model—that Internet companies can disrupt older, less highly valued companies.

Men i dag har vi den glade fredagshat på og kigger med Sifted ned i deres spådomsliste om kommende startupbørsnoteringer ude i Europa. I et Europa ramt af pandemien har der selvfølgelig kun været meget få til nu i 2020, faktisk 16 i alt, hvor svenske Klarna har været blandt de største. Det sjoveste ved de 12 på listen for IPOs i 2021 for mig er alle dem, jeg slet ikke kender.

  

Ideate, Beyond Beta og vildskab hos startups

Gid, der var alle de tilbud, da jeg var ung serieiværksætter. Acceleratorer og mange andre tilbud vrimler jo frem. Vi har før omtalt Christian H. Malling og Beyond Beta-programmet, fra et konsortium bestående af Accelerace, Dansk Design Center og Erhvervshusene, søsat for at skabe scaleups. Og før skrevet om Gitte Nikolajsen og DTU Future Box bakket op af Industriens Fond med samme scaleup-perspektiv bare i onboarding til en accelerator for grønne deeptech scaleups. MADE, også med fonds- og statsopbakning, har programmer i samme retning.

Men den sjove, jeg faldt over i ugen, var en svensk inkubator, der har kopieret den unge fremadstormende VC Antler. Antlers ide er, at de ikke accelerer founders, men talenter. Ideate-programmet, der laves af Stockholm School of Economics’ LAB (der før har været inkubator for Voi og Klarna) samler talenter om at starte virksomhed. Det er vel ud fra den tese, at krage søger mage (forhåbentlig også lidt diverst), at vidende mennesker nok skal finde ud af noget godt sammen. I hvert fald er der dokumenteret gode resultater, så mon ikke også programmet finder vej til CBS, eller hvor man nu – måske – er lidt kvik i aftrækket?

Men man behøver ikke være i en accelerator for at skabe noget unikt. Jeg hørte engang, nok i byFounders Collective, Lars Fløe Nielsen, Sitecore-founder og investor sammen med bl.a. PreSeed Ventures, tale, så mine ører næsten faldt af, om Seaborg Technologies. CEO Thomas Schønfeldt har ifølge Bloomberg i ugen rejst 100 mio. kr. bl.a. fra Anders Holch Povlsen, Bestseller, til sit vilde projekt med at udvikle next generation atomkraftværker til fjerne egne, hvor man ikke kan bruge andre grønne energiteknologier. Danmark som atom-energi-nation!

 

Hans-Ole, de skjulte BA’er og den norske oliefond

Den norske oliefond, der nu er 11.000 mia. kr. værd, er som bekendt verdens rigeste. I et interview med Financial Times kommer Yngve Slyngstad, direktør for den norske statsbank, der styrer oliefonden, ind på at risikoen ved, at investere afhænger af investeringstypen:

“I ask Slyngstad what the job of running the fund actually entails, given that it is bound by a tight investment mandate, aiming for “index-like” investing “with low costs and without big mistakes leading to debate”, as Slyngstad puts it. “Ninety-nine per cent of the risk” comes from the specification of asset classes”.

Slyngstad siger lige det, som jeg selv elsker at fremhæve, om hvor ”tossede”, vi der løber stor risiko i startups, er, og hvordan vi ud over allokering mellem vores aktivklasser sikrer stor spredning inden for de unoterede. Eller som den velkendte angel-investor og serieiværksætter David S. Rose siger i sin bog om angel investing

”…investing at the seed and early stages of a company’s life cycle is risky—the large majority of such investments fail completely. Angels therefore try to invest in at least 20 to 80 companies, thereby limiting the amount that will be lost on any one.

Og det igen kræver så syndikering: “The average individual angel puts in about $25,000 per company, typically with 5 or 10 angels joining together to make up the investment round,” forklarer David Rose. Jeg må foreslå mine DanBAN-kolleger, at vi hiver ham over – eller Slyngstad ned – som taler, fx til vores onlinejulefrokost, i år sammen med kolleger i Keystones og BA Syddanmark. For spredning og syndikering vokser – men det kan kun gå stærkere!

Ja, Jesper ’Just Eat’ Buch og de ”Hule typer” synes nok, de er så professionelle og har så meget dealflow, at de næppe gider mingle med os andre.

Hvis 800 eller 1/3 af alle business angels er organiserede i de nævnte netværk, hvor er så resten?

Og typer som Lars Tvede og Lars Seier kan helt selv; den sidste dog uden evident succes. Men så er der de i mine øjne topprofessionelle, som fx Jeppe Christiansen, Maj Invest, der selv har mange BA-investeringer, eller Hans-Ole Jochumsen, en af de højst rangerende danskere, vi har haft i den store udenlandske finanssektor, som markedsdirektør i Nasdaq i New York. Ham har vi sat stævne som næste uges investor.

Det, der fylder, er den uorganiserede underskov. Det er sådan nogle som Christian Strøjer, der er 6. generation af et teglværk fra Assens. Brændt ler må være en ok forretning, for bilparken består af de vildeste biler. Fra Strøjer Capital investerer Christian sammen med uorganiserede BA’er, fx Steffen Hjaltelin, tidligere Venstre-reklamemand. I porteføljen faldt jeg over Rubberduck. Den må have travlt nu, for med et klik kan jeg få skiftet dæk hjemme foran privaten. Ikke super hightech, men kvikt tænkt. Jeg vil da gerne have den service på min brandnye meget brandede bil, som vi hentede på en langstrakt villavej i Ringsted i går. Faktisk en ny type bil, et stykke software på hjul; hjul, der måske alligevel slet ikke behøver andre dæk i varme vintre. Og heller ikke norsk olie.

Elon Musk er en megasucces, vi gemmer til en anden god dag. Lige i denne uge skulle han slås med de tyske fagforeninger for at kunne producere 150.000 biler i Berlin. Her er han ikke en sikker vinder. Men først og fremmest skal vi have de mange ’skjulte’ business angels frem i lyset og høre lidt om deres succeser.

 

Pick the winners

Hvis man hænger ordner på idioter, hvad hænger man så priser på? Forhåbentlig de bedste. Men der er altid støj om prisuddelinger; tænk bare på årets Grammy. Og nok især, når det ikke er uafhængige nonprofit brancheorganisationer, som uddeler. Modsat er det særlig let at komme med alle mulige anklager om bias og betalt spil, når kommercielle organiserer som ved Kim Balles event Nordic Startup Awards i går aftes. Personligt har jeg det fint med det sidste, hvis der ikke er nogen, der reelt og samlet repræsenterer branchen. Også at sløve foreninger kan og bør disruptes online, ved jeg af behagelig erfaring med Kforum.dk.

Var det at holde fest alene hjemme til Nordic Awards-festen selvsagt lidt fesent, kan man godt mærke, at Global Startup Awards kommer ud fra en professionel TV-producer. Det er flot produceret. Respekt for det.

Svenske Voi el-løbehjul er fortjent vinder af den vigtigste kategori som årets Startup. En hipster-succes i de europæiske storbyer. Og det er ingen bekendelse, at hipster er jeg ikke. Hjemme ved min skærm havde Donkey Republic og folkesundheden med kedelig, sikker rugbrødsmotor modtaget større begejstring end de el-løbehjul Københavns Kommune nu heldigvis har vedtaget at fjerne fra min dør.

Et af de fine tidlige indslag var med Mia Wagner, der som jurist ikke kan holde skævheden i kønsbalance i vores økosystem ud og nu skaber et women’s community. Og jeg har slet ikke talt om diversitet før nu. Jeg kan da ellers forsikre, at det fyldte i ugen. Og det vil ikke stoppe. Så læs guiden fra Bootstrapping, Danske Bank, Vækstfonden, ITB, DanBAN, Female Founders of the Future, og hvem der ellers har mod og kvindehjerte på at gøre det bedre. Meget bedre. For nu har vi snakket succes. Kønsdiversitet i vores økosystem er en kæmpe fiasko. Til nu. Vi skal pivotere. Redskaberne finder du helt gratis her.

Det behøver heller ikke koste mere end en flad tier på MobilePay 125016, hvis du er tidlig startup og vil have et Pro-medlemskab af Bootstrapping. Så kan du nemlig følge med i alle succes’erne og alle dagsordenerne i vores altid herlige økosystem.