Så har vi i økosystemet igen haft en herlig uge, faktisk Entrepreneurship Week, herunder Women’s Entrepreneurship Day. Så der er forskelligt, måske ligefrem diverst meget, at få ordentligt op på bordet og samle op på. Lad os komme i gang.

 

Så, startupscene: Du skjuler, hvad du gør – for dig selv

Lykken ligger i det skjulte og forbudte, skrev St. St. Blicher for snart 200 år siden. I al fald er det gyset fra skjulte drifter og aspirationer, der bærer filmserier fra Babylon Berlin til The Undoing for nu at tage de to, jeg har frekventeret i ugen. Det er svært for os selv at få indsigt i, hvad der egentlig driver os i store som små handlinger. Derfor er det også svært at gennemskue, hvorfor vi helst kun ansætter folk, der ligner os selv, eller kun investerer i folk, der gør. Vores skjulte bias gør vi os ikke selv bevidst. Frederik Lysgaard Vind har i ugen en af de mest læste artikler her på Bootstrapping.dk. Og den handler modigt og selvransagende om, hvorfor han per automatik 14 ud af 15 gange vælger mandlige founders.

For Vækstfonden ligger snittet både i dealflow og investeret, ifølge Rolf Kjærgaard, på omkring 80 % mænd, 10 % blandet og 10 % kvindelige founders. Mange andre har værre tal. Vildt så meget potentiale, vi mister. På gårsdagens event under Women’s Entrepreneurship Day var det også et hovedtopic mellem talerne. Vi skal have rollemodeller for kvinder og andre underrepræsenterede. Her er de mange danske vindere af Nordic Women in Tech, som vi viste i ugen, fantastiske forbilleder. Og vi skal have værktøjer, der hjælper os.

Så hent de råd og vink, din virksomhed har brug for, i vores helt nye rapport og guide Return on Diversity. Fra Bootstrapping takker vi Female Founders of the Future, Danske Bank, Vækstfonden, ITB og DanBAN for at være med til at tage emnet op. Men ikke bare tage emnet op, for et højdepunkt fra gårsdagen var, da Rolf Kjærgaard, Helle Uth, Tommy Andersen, Daniel Nyvang Mariussen, David Helgason og Klavs Hjort på vegne af Vækstfonden, PreSeed, byFounders, Bumble Ventures, David selv og Danske Bank Growth & Impact afgav musketer-ed om at gøre noget ved problemstillingen. Det bliver spændende at følge i 2021!

Er du blevet nysgerrig på eventet, så glæd dig til næste uges nyhedsbrev, hvor vi samler highlights fra de øvrige diskussionspartnere, de inkluderede, ud over Frederik og ovennævnte, Karina Bjergstrøm Larsen, Louise Herping Ellegaard, Charlotte Rønje, Anne Kristine Schwartzbach, Liva Echwald-Tijsen, Stine Colding Alstrup og Christian Bergmann Mølgaard.

 

Startupboom! Se på fremtidens grønne startups, ikke fortidens hvide mink

Det er ikke alt, der altid er fremme i det åbne. Ingen danske politikere ønsker et valg nu, men mange at svække en for egenrådig Mette Frederiksen efter en ubegribelig proces – og vise sig som frelsere af et erhverv, der tales så ømt om. Min salige far messede ”hønseholdere og minkavlere”, når han beskrev vælgerne bag Retsforbundet (folketingsparti til 1960 med ideer om jordskat), og det var ikke rigtigt venligt ment. For mig kan de være fuldt så gode landmænd og forretningsfolk som andre, og det må være en frygtelig situation for den enkelte minkavler. Men et erhverv, der i årevis har tabt 700.000 kr. pr. enhed i snit, er det vel ok at få omstillet, siger vi startups med megaunderskud. Men ligefrem at bruge 13 mia. kr. eller mere på at forgylde 1.300 brug, hvor polske arbejdere ifølge min læge turnerer rundt med smitte, er ret vildt. Der bliver i så fald mange nye havestuer og biler på Gjøl næste gang, jeg cykler forbi. Altså ud over de kinesiske ejere af danske farme, der bliver ekstra forgyldte i deres skattely.

Det kan sammenlignes med, at Lasso X og Politiken har sagt, at konkurser til nu under corona har kostet staten 365 mio. kr. i forgæves redningspenge. Småting ift., hvor mange der er holdt hånden under. Også startups har fået masser af likviditetslettelser og lån. Godt, og det koster ikke samfundet meget bøjet nikkel. Så skal vi nu se at snakke om, hvad vi skal leve af. Se fx cases og artiklen i ugen om Danmarks grønne omstilling. Der er et helt katalog at diskutere i stedet for at kævles om, om vi skal genetablere invasive arter holdt i bur.

I marts spurgte vi bekymret, om vi nu taber en hel generation af startups under corona. Ud fra en artikel med John Haltiwanger fra University of Maryland kan vi antage, at svaret er nej. I al fald i USA, hvor folk allerede seks uger inde i pandemien begyndte at starte virksomheder igen. Især onlinebutikker naturligt nok. USA illustrerer tesen i Joseph Schumpeters berømte værk fra 1943, Capitalism, Socialism and Democracy om ”kreativ destruktion” i kapitalismens kriser. Jeg har den pænt stående i reolen, uden at den har æselører, men pointen er, at der ud af asken fra fx minkbranchen rejser sig nye innovative virksomheder.

Det sker især, når folk ikke har alle de kompensationsmodeller, senere velfærdsstater excellerer i. Man eksisterer ikke videre som zombie-virksomhed, der kun destruerer skatteyderpenge, men må starte på ny. Derfor oplever USA nu det, medierne kalder et startupboom. Og derfor er USA nu foran andre rige lande ift. at skabe ny forretningsvækst under krisen. Omvendt er det nok sådan, at hjælpepakker bevirker, at de faktisk sunde virksomheder hurtigere kommer igen. Det gælder fx scaleups, der skal ud på verdensmarkedet og fastholde eller opbygge førerpositioner.

 

Pandemien er snart ovre: Hvad tager vi med os?

Lad os få et par ting helt frem, hvis de skulle være let skjulte. For dem kan vi varme os ved. For det første, at verden snart er en anden; for vi kan med vaccinerne se lys for enden af tunnelen. For det andet, ved vi, at den hurtigste jobskabelse kommer fra nye virksomheder, herunder ikke mindst vækstiværksætternes.

Som den tyrkiskfødte immunolog Uğur Şahin, jeg omtalte sidste fredag, der gjorde, at Pfizer kom først med en 95 % virkende vaccine, sagde i et nyt fint interview i ugen til The Guardian: ”Hvis spørgsmålet er, om vi kan stoppe den her pandemi med vores vaccine, så er svaret ja. Vaccinen hindrer COVID-19 i at få adgang til cellerne.” Den næste vaccine kom fra Moderna; Og vidste du, at Dolly Parton var early stage-investor eller måske mest donor i vaccineudviklingen? Jo, hun skænkede i april godt 6 mio. kr. til forskningen på Vanderbilt University i Tennessee.

Krisen tvang alle startups til at gentænke deres forretningsmodel, og mange ligefrem til at pivotere. Og især i starten til for startups uvante øvelser i mandskabs- og omkostningsreduktioner. Så, hvad har vi lært af COVID-19-krisen? Det spørger World Economics Forum og svarer dels med 20 forretningsmuligheder, dels med 10 key lessons for startups, hvilke måske ikke i sig selv er så overraskende. Fx gengiver Andreas Kunze, founder og CEO af KONUX, sin kriselæring sådan: “The role of the CEO needs to transform to Chief Learning Officer. We need to learn about the market, customer, product, and people impact as fast and as much as we can. That is where innovation truly happens.” Ja, ja, lære at lære; det sagde vi også i 90’erne. Men det er en ok læring, at vi skal have tingene frem og op på bordet.

 

Vores næste unicorn – fætter Trustpilot

Vi er så stolte af vores danske unicorns. Nu kan vi måske skimte en ny. Rygterne er intense om, at Peter Mühlmanns service-anmelderplatform fra 2007, Trustpilot, noteres på London Stock Exchange inden længe. Vi får se, hvad investoranmeldelserne så bliver! Jeg tror, de bliver gode. Til nu har Trustpilot rejst 1,1 mia. kr. startende for et tiår siden med Northzone og SEED Capital (hvis founder du i øvrigt kan møde her i næste uge). For at blive unicorn skal værdien som bekendt op over 6,3 mia. kr. Og i tilgift skal vi så være flinke og regne børsnoterede startups med til unicorns, hvad man vidst normalt ikke gør. Vi venter i spænding. Trustpilot er professionelle og vil ikke bekræfte IPO’en. Men når Financial Times m.fl. anser den for sikker, kan vi danske medier vel også. Timingen må være god. I et England i coronaknæ (for ikke at tale om Brexit) vil onlinejulesalget i år overgå butikssalget (butiksdøden er massiv). Og alle er afhængige af blåstempling af deres onlinebutik og dennes varer.

Peter Mühlmann er en helt ok fyr i vores miljø, og min yndlingsnevø Alexander Tolstrup er europæisk kommunikationschef. Sådan har vi altid også vores skjulte personlige grunde til at kunne lide noget. Omend jeg med skam må bekende, at jeg sjældent personligt bruger de 107 mio. anmeldelser på Trustpilot, og slet ikke længere gider tjekke, at et af byens pizzeriaer er nr. 1 på Tripadvisor, når min hustru skal inviteres ud. Min skepsis mod brugeranmeldelser dér blev måske også ekstra krydret under en investortur til Israel, hvor fortællingen var at mafiaen i New York brugte Tripadvisor til at afpresse restauranter med trusler om at svine dem til. Mange platformes brugeranmeldelser er i al fald – ligesom film og bogreklamer – et redigeret billede, og influencers får mod ros tilsendt varer, de videresælger. Derfor, og som en sidste bekendelse, er min 90’er-revolutionære tro gone. Den med, at på internettet knækkes magten, og vi på brugerdrevne platforme – inkl. dem, jeg selv var med til at sætte i søen i slut-90’erne – kommunikerer symmetrisk, så klogt som det samlede Wikipedia.

Når de forbehold så er overstået, må jeg sige, at jeg i dag har tillid til, at jeg kan have tillid til Trustpilot – uden selv at kunne ’unlock the magic’ af algoritmens tåger og pengestrømme. Trustpilot er åben for alle, de screener for snyd, både i deres big data og manuelt, og bruger whistleblowers. Jeg har tillid til Alexander og Peter. Skuf mig ikke, for snart skal jeg skrive mere om jeres IPO!

 

Jul i IPO-land– Airbnb og DoorDash

J.P. Morgan og Morgan Stanley skal stå for Trustpilots børsnoteringsproces, mens J.P. Morgan og Goldman Sachs ifølge Financial Times står for DoorDash’. Og så ved vi allerede, at vi taler om store summer. DoorDash fra vestkysten af USA er så simpel en tjeneste som Wolt, og omkring en million ’selvstændige’ ”Dashers” arbejder i den her ”gig”- eller Uber-økonomi. Jeg har i juni muntret jer med historien om, hvordan DoorDash købte pizzaer til en pris på $24 og solgte dem for $18. DoorDash har i øvrigt ligget i forgæves fusionsforhandling med Uber, hvor SoftBanks Vision Fund – sidst husket for WeWork-fiaskoen – også er medejer. Sequoia Capital er en anden medejer, der vil varme sig ved børsnoteringen, som Crunchbase giver en værdisætning på 130 mia. kr. – 23 gange omsætningen.

Året ender med at have haft mange børsnoteringer af startups. Man kunne nævne mindre som Hermann Hermanssons af Bootz, hvis danske notering lukker på mandag, og større som David Helgasons af Unity i klasse med Palantir, Robinhood, Snowflake og Asana. Men størst af alt tech-børsnotering i året bliver børsnoteringen af Airbnb. For her snakker vi forventeligt tæt på 200 mia. kr. i værdisætning. I børsprospektet gentager founder Brian Chesky og venner 150 gange ordet “community” – og sandt er det, at ideen om fælles at udnytte boligressourcer var genial. For mange har det været win-win. Min her ofte omtalte bedre halvdel har flere gange glædet amerikanere med vores lejlighed i København og sin egen tøjkonto med 2.500 kr. om dagen. Airbnb er nok ret glade for, at vaccinen er timet til deres børsnotering, for helt modsat DoorDash, der eksploderede med 200 % vækst under pandemien, er omsætningen selvfølgelig faldet til 1/3 i år hos Airbnb. 25 % eller 2.000 medarbejdere blev fyret i foråret i Airbnb, der siden 2008-starten som bekendt aldrig har tjent penge. Men don’t worry. Der bliver julegaver til de mange medarbejdere med aktieoptioner.

 

VC- og BA-fejlfokus: Investér i hesten, ikke rytteren

Der er så mange spændende VC’er jeg ikke altid opdager. Jeg besøgte fx i ugen Gitte Nikolajsen på DTU Future Box, hvor de nu onboarder til en accelerator for grønne scaleups. 75 skal reduceres til 15. Det er en god idé, både ift. bæredygtighed, men også, fordi det er skalering og scaleups, vi især mangler i Danmark, da ikke mindst sammenlignet med de omtalte IPO-virksomheder ovenfor. Men vi mangler alt på det grønne felt, så også fint, at vi får VC’er og acceleratorer der. Fx Rockstart, der har de specialiserede fonde Rockstart Green Energy og Rockstart AgriFood. Vi skal have alle unge talenter frem.

Men skal vi sjælevende og dybdebore founders så meget, som vi snakker om? Kim Neel Wyon, serieiværksætter og investor og tidligere formand for DanBAN, gav mig i ugen et tip om Harvard Business School-professor Thomas Eisenmanns studie af 470 startups. Kort fortalt viser det, at alt, hvad jeg selv prædiker om founder-investor-fit, er bullshit. Der er ingen sammenhæng mellem værdien af en tidlig startup og founders personlige egenskaber, det være sig alder, uddannelse og personlighed. Værsgo at spis. Det er ikke rytteren, men hesten, du skal kigge på. Heldigvis for min selvforståelse modsiges han af professor Paul Gompers fra selvsamme universitet i Journal of Financial Economics. Så jeg fortsætter med også at se på rytteren – forhåbentlig med et diverst blik.

 

Må vi snart komme på outdoor-ferie..?

I juleferien skal jeg da til min nye gård i genforenede Nordjylland. Mens jeg glæder mig, kan jeg læse en modtaget PR-meddelelse fra Dansk Kyst og Naturturisme, der taler om det ”nye innovationsprogram for outdoor-oplevelser ”TourismX Challenge – Outdoor”, som skal understøtte startups og etablerede virksomheder inden for outdoor fra idé til marked.” Der afholdes Bootcamp, Hackathon og siges alle de ’rigtige’ ord. Stat, kommuner og fonde sætter meget i gang, tænker jeg, for at støtte ude i land- og vandkanten. Det triste er bare, at så lidt virkelig lykkes a la Cold Hawaii i Klitmøller og min mountainbike-rute ved Svinkløv for nu at blive i min baggård.

Der er også blevet et hype omkring startup og digitalisering, hvis vrangsider jeg synes skal frem i lyset. Min gode bekendte Peter Svarre sætter fine ord på netop det på turismefronten: Danmark er ét af verdens mest gennemdigitaliserede lande, men når turisterne rammer vores byer og kyster, møder de et digitalt vildnis af ufærdige hjemmesider, døde apps og uinspirerende sociale medier. Man skal tænke mindre over, hvad der er smart, og mere over, hvordan man skaber forretningsmæssigt bæredygtige digitale løsninger.” Digitaliseringen på kommunikationssiden er løbet af sporet i et ræs på organisations- og virksomhedsplatforme, der mest ligner forladte og øde kirkegårde. Og det gælder ikke kun turismen. Men skønt, når vi kan smide mundbindet og tage outdoor efter den her coronatid og blive godt renset, ja, lutret!

 

Blev du også rematerialiseret i ugen?

Andre medier har i ugen beskæftiget sig med et ikke særligt godt skjult grundlovsbrud, og hvem Flemming Møller Mortensen og Rasmus Prehn mon er? Men det vidste min bedre halvdel godt – hun havde gået på Aalborghus Gymnasium med den første og Aalborg Universitet med den anden. Så minkland er godt repræsenteret i regeringen. Jeg kender bedst dep.-chef Henrik Studsgaard, og han har måske efter sin undskyldning i går til Mogens Mink rematerialiseret sig. 

”Rematerialiseret” er nemlig ugens nye ord. Blev du det i ugen? Det gjorde Frederik den 5. buste, smidt i havnen af Katrine, med det fine hollandske adelsnavn Dirckinck-Holmfeld, og en aktionsgruppe, der hader adel. Ordet dækker vel sådan cirka en mellemting mellem at blive lutret og disruptet. Vi andre må indhente det i næste uge, hvor vi til dig som Bootstrapping Pro-medlem har nye sandheder på programmet om dette altid herlige, diverst rematrialiserede økosystem.

 

P.S. Men allerede nu kan du lytte til MEET, der er inQvations nye podcastserie. Her har Christian Tost samtaler med nogle af de mest interessante startup-personer. Denne uges episode er med Rasmus Schmiegelow, co-founder af Goodiebox, og han fortæller bl.a. om forskellen på iq og e.