Så er vi næsten tilbage på hjemmekontoret!

Ja, 2020 er året, som slår tilbage igen og igen. Er det trist for dig at se ind i et mørkt efterår med eneste trøst, at Donald Trump nu er endnu mere isoleret? Og en værre vinter i meters afstand fra julefrokoster og nytårsfester? Jamen, så tænk på år 536, hvor en sort vulkansky fra Nordamerika dækkede verden i et helt år, og det var kold sommer, fimbulvinter og frost for resten. Dyrene døde, og intet kunne gro, alle sultede og fantaserede om Ragnarok. Så op med humøret. Her gror vækstvirksomhederne. Du har lækker mad, fredags-Bourgogne og lys i din computerskærm. Så spark dig selv bagi, og læs glad med om ugen.

 

Lyst eller mørkt? Grib momentet som Klarna, og kom videre!

”Revisionskæmpe ser dystert på de kommende måneder” lyder torsdagens rubrik i Finans. ”Jeg er bekymret for 4. kvartal og for 2021,” udtaler Mogens, fra min gamle VL- gruppe, med efternavnet Nørgaard og CEO for PwC. ”Alle de virksomhedsledere, jeg taler med, har meget, meget lav visibilitet ind i Q4 og ind i 2021, og det er stadig en verden, der har set det største fald i BNP nogensinde,” fortsætter han og frygter et tilbageslag i verdensøkonomien til næste år. Og hvem af os gør ikke det?

Dagen inden har Finans imidlertid en artikel om, hvordan verdens topchefer ifølge en McKinsey-undersøgelse ser lyst på de økonomiske udsigter for næste år. Så de er som aktiekurserne: optimistiske.

Sådan er det så svært. Ser du fx på børskurserne, har det været et forrygende år for big tech. Læser du spådommene, som vi bragte i onsdags med Jeppe Christiansen fra Maj Invest, er det en IT-boble.

Så mørkt eller lyst – alt er, som det plejer i 2020. Usikkert og forvirrende. Og det er da også svært fx for de tre proptech-startups Hococo, Propstep og Estaldo, vi også så på i onsdags, at tage pejling på ejendomsmarkedet.

Generelt vil jeg glæde mig på vores lille økosystems vegne. For her går det relativt godt. Det dejlige ved økosystemet er, at vi ikke alene radikalt digitaliserer, hvad COVID-19-krisen understøtter, vi kan også hurtigt pivotere og finde nye veje. Ugens eksempel er vel svenske Klarna, der udnytter krisen med, at folk sidder låst hjemme, til at skifte til e-commerce og derfor hurtigt skal finansiere papkasserne, der leveres til folks døre. Efter at have rejst en fundingrunde på $650 mio. er Klarna nu værdisat til $10,7 mia.

Vinderne er dem, der først griber de permanente ændringer mod digitale løsninger, mod bæredygtighed, mod andre typer forbrug, herunder cirkulært, og mod forandringer i stivnede måder fra lægebesøg over netundervisning til forretningsmøder. Derfor må det nu for alt i verden heller ikke handle om bare at bevare det bestående med vores krigskasser og mundbind. Det er spørgsmålet. I krisen er forandring mulig. Lad os gribe den.

 

Forretningsinnovation: Ja, startups skal da accelereres

Det at blive løftet forretningsmæssigt og blive klogere på at drive virksomhed, herunder udvikle produkt fra MVP til marked, er et privilegium, vi ikke kendte; vi, der startede op en generation eller to før. Nu er det om ikke normen, så udbredt. Y Combinator startede, og nu under krisen holder de deres første 100 % remote-only acceleratorhold, ligesom de tænker nyt for at funde flere tidlige startups. Også fornyerne skal forny sig.

Sidste fredag nævnte jeg det seneste fysiske Innofounder-hold, og vi har på redaktionen helt glemt at publicere de 18 deltagende startups. Men det nås nok, der er jo også et helt år, til de er en del af et relevant dealflow.

Den nye spændende Beyond Beta-accelerator blev også præsenteret i ugen i en sponsoreret artikel. Spændende, fordi den angiveligt satser på at skabe scaleups; det vi mest mangler flere af i økosystemet. Hegnet lukker for ansøgninger på mandag.

Men allermest har vi som alle andre siden i fredags snakket #MeToo. Fra 279 kvinder i politiske partier kom vi til erhvervslivet, hvor Bruun & Hjejle fik en partner til at tage øgenavnet bogstaveligt (Hjul & Stejle), mens vel hurtige Poul Madsen vist overlever endnu som chefredaktør på Ekstra Bladet. Der må vel også være historier i vores økosystem? Eller er der bare for få kvinder til, at problemerne kan opstå?

Jeg læste i ugen i Sifted, at kun 2,5 % af startups i Europa har rent kvindelige founderteams. Vildt. Men nu er der fra Polen til Portugal acceleratorer for kvindelige entreprenører, og du kan læse hvilke lige her. Nej, ingen nordiske, så rejs ud! Og tag snart vores og Female Founders’ rapport om Return on Diversity med i lommen.

 

Og investorer professionaliseres. BA-rollen trender som livsstil?

Hånden på hjertet: Til nu har business angels-investeringer i praksis været for de få, ikke for de mange a la folkeaktier. Og gennemsnittet i en engleportefølje er vel stadig 3-5. Det synes jeg nok for tiden også – helt subjektivt – ændrer sig. Jeg er til mange velbesøgte online-pitchevents og har senest med stor fornøjelse uddannet mange engle fra Danske Bank til DanBAN. Så den nye hobby er måske hverken golf i tweed eller triatlon i lycra, men investering i startups og hvide gummisko. Det er da herligt.

I Silicon Valley er det blevet cool for founders at funde den næste generation af startups fra egen mikro-VC. Den store europæiske venture Atomico, grundlagt af Niklas Zennström, har givet 15 nye engle $100.000 hver til at lave tidlige investeringer – med vægt på kvindelige teams og bæredygtighed. Og en mindre venture, Blossom, har lanceret et nyt $5 mio. engleinvesteringsprogram, de kalder Cultivate, for 30 forretningsengle, der selv har været founders, og som så skal være mentorer. Altså lidt som i vores 50 personers collective i byFounders. Men pointen hos Cultivate er, at englene selv er unicorns og selv peger på, hvem der skal investeres i. En af de vigtigste grunde til, at Silicon Valley har haft et forspring, er givet, at der simpelthen er flere, der investerer, flere, der vil give tilbage på den vis.

For mange danske engle er nok blevet under radaren og investerer i noget, der er tæt på familie- og vennerunder i tidlig preseed. Nu tror jeg for alvor, det løfter sig. Og ud over at samspillet med forretningsengle, mikro-VC’er og VC’er er fint og gnidningsløst i dag i Danmark, så hjælper Nasdaq First North og de 300.000 investorer dér nok også til, jf. ugens temartikel.  Audientes og Mdundo, de to seneste noteringer, havde kunnet rejse det firdobbelte i kapital. Jo flere der får adgang til dealflow, jo mere kvalificeret bliver kapitalrejsningen for startups.

 

Lars gav ugens spark til dåsen

FinTech Week, TechBBQ og årsmøder blev i foråret skubbet til efteråret, og mange er nu afholdt. Noget af en presset september, vi er ude af. Nogle har været rene onlineevents, andre også med deltagere, omend fysisk færre. Og kombien er måske kommet for at blive? Vi vil se mange nye formater, hvad fx med centrale videoer og efterfølgende lokale fysiske møder med debat?

Aldrig har så mange overværet FSR – danske revisorers årsmøde, og det lyder jo da ellers ikke som landets allersjoveste. Men flere, fx Simon Kollerup og Tommy Ahlers, er yngre erhvervspolitikere og værd at høre på. Ugens store møde var tirsdag i industrien, altså DI, og var et rent digitalt 1½-times show. Så her havde DI skåret og skærpet til, og det er vigtigt online. Det fungerede i al fald, nok også fordi Lars Sandahl er en moderne kommunikator, der forstår både V- og samfundskontrakten.

Han sagde bl.a., at ”vi er meget optaget af at få en ædruelig diskussion af, hvordan vi gør kagen større uden bare at sparke dåsen længere ned ad gaden i form af en kæmperegning vores børn at samle op. Får vi ikke den diskussion, bliver det på et tidspunkt rigtig, rigtig dyrt.” Dansk Industris 2030-plan hedder »Danmark tilbage til fremtiden«, altså ikke tilbage til før corona, men netop, som jeg skrev i indledningen, kiggende fremad. For DI, især mod de grønne jobs. DI har som altid i deres plan myriader af gode konkrete forslag til reformer. Velstanden løftes med 100 mia. kr., og der skabes 110.000 flere private jobs. Så er dåsen sparket videre, især til Mette Frederiksen, der kvitterede med politisk dygtigt at rose dansk erhvervsliv for hjælpen under coronakrisen.

 

Woke – eller vil nogen lige lægge aktieskatten ned?

Hvor bør dåsen så lande? En evergreen er at sænke skatten på aktier og kapitalindkomst, og det er da sammen med sænket topskat også elementer i DI’s ”Tilbage til Fremtiden”. Hvis aktieskatten sænkes til 25 pct., vil det øge beskæftigelsen med 6.700 personer og løfte BNP med 7 mia. kr. Det oplyste skatteminister Morten Bødskov selv før sommer i et svar til LA-formand Alex med det hollandske efternavn.

Men det er slet ikke dagsordenen. I stedet skal vi hjælpe Arne og derfor modsat hæve aktieskatten fra 42 til 45 procent, til det dobbelte af gennemsnittet i OECD. Det vil så reducere arbejdsudbud med 9.000 personer og skære 10 mia. kr. af velstanden i Danmark.

Ja, det er ikke økonomisk rationalitet, det er økonomisk tumpet. Men det er sikkert godt politisk håndværk, når en regering skal fortsætte og markere sammenhængskraft, eller hvad det nu hedder. Og det er let i en tid, hvor Trump ikke betaler indkomstskat i 10 af 15 år. Folk synes, der er for meget uretfærdighed, og det er der, bare ikke i Danmark. Det hedder woke for tiden og kan oversættes til opmærksomhed på sociale uretfærdigheder. Herhjemme er det så Arne, der står for tur, selvom det vist er svært at finde en rimelig model.

Vi må nok leve med, at Arne skal have sit, men finansieringen kunne vel godt tænkes mindre hæmmende for initiativ og vækst. Og fra Dansk Folkeparti til Radikale er man ikke bare med på at stoppe vækst og initiativ i en coronatid. Forhandlingerne skal i gang, når Folketinget åbner nu på tirsdag, og det politiske forhandlingscirkus kan snurre rundt. Men bagefter vil vi stå med for høj en aktieskat – lige meget hvad.

 

Tryk på overinnovativ Innovationsfond og underspillet Vækstfond

Det må være på godt århusiansk ”meganedern” som chef at løfte tæppet og skulle rydde op efter sin forgænger. Sådan har Innovationsfondens nye direktør, Anne Marie Levy-Rasmussen, det nok lige i ugen. Hun har lagt ny strategi, som vi har beskrevet før sommer, og fyret en del medarbejdere. Og takken fra en af de forsmåede medarbejdere er at løfte tæppet, hvorfra små skeletter nu vælter frem. Finans og selvsagt Ekstra Bladet er efter historien. Lars Frølund, som jeg kun kender som en sød fyr i innovationsdelen af universitetsmiljøet, har fløjet frem og tilbage til bestyrelsesmøder fra USA for 167.000 kr. Ikke meget ud af et 1.5 mia. kr.-budget, men symbolsk mere end nok. Burde han ikke have holdt dem over Teams eller Zoom i stedet for at besøge venner i Århus? Et vægtigt bestyrelsesmedlem, formanden for Carlsberg, Flemming Besenbacher, er i centrum. Hvis du ikke vidste det, kan jeg fortælle, at der dårligt er et forskningsprojekt i Danmark (uden for Novos område), uden det er støttet af Carlsberg Fonden. Magten, især den Flemming har skaffet sig på forskningsfeltet, er enorm. Nu er han anklaget for inhabilitet, og med alle de kasketter han har, kan det næsten ikke undgås. Men træls, på jysk, må det være.

Anderledes let gang på jorden har Rolf Kjærgaard for tiden i Vækstfonden, hvor midlerne strømmer ind. Først milliarderne til Danmarks Grønne Fremtidsfond, senest 600 ekstra millioner til ventures og dermed til startups i seed og opad. Men her stiger ikke noget til hovedet, prøv fx i denne video at se, hvordan han giver økosystemet æren for det hele, selvom Vækstfonden selv sidder på det halve. Det med, hvad staterne sidder på i COVID-19-krisen, har Economist dyrket i ugen, og vi vender frygteligt tilbage til det og konsekvenserne på onsdag.

 

Nyd din weekend

I en uge, hvor ventures fik penge, startups og business angels blev endnu klogere, og Biden og Trump bare sparkede til hinanden og dermed talte ned til vores intelligens, er vi snart klar til ny spændende uge. Vil du bidrage til at sparke i løgsovsen, så er vi modtagelige for alt, men bringer helst kun cremen af cremen. For det fortjener vores læsere. Send blot et valgfrit beløb og din mail på MobilePay 125016, så kvitterer vi med fri adgang på Bootstrapping.dk.

Rigtig god weekend.