Kronprins Frederik er glad for at løbe og svømme. Så det lå nok helt naturligt for ham at uddele prisen på 0,5 mio. kr. til SwimCam ved årets store Danish Tech Challenge i går. Dommerne, herunder gode DanBAN-kolleger, havde valgt Thomas Terney og Anders Sandfuss til vindere for deres B2B kamera, der hjælper svømmetrænere. Nu er kronprisen vel mest kendt som frømand, så måske også Paralenz undervandskameraet med datasensorer ville være en gadget, der interesserer ham.

Selv lærte jeg først rigtigt at svømme crawl for fem år siden for at være med i Deloitte triatlon. Torbjørn Sindballe tvang mine almindelige hinkeruder af mig, for de nytter ikke i en Deloitte triatlon. Og Dan Eisenhardt i Vancouver gav mig en svømmebrille med indbygget tidtagning og AI øverst i glasset. Dan havde en utrolig iværksætterhistorie, vi før har bragt. Den brille var en fed tech-gadget for mig. Og sådan bliver alle sider af vores liv lidt beriget af forskellige kvikke iværksættere.

Men – lad os nu komme op af vandet og se på nogle af de ikoniske virksomheder, Helle Uth i ugen forventningsfuldt spåede, vi får skabt i 2021. Og ikke mindst se på de valg, de står overfor. Faktisk var allerede denne uge en stor uge for ikoniske danske scaleups!

 

Peakon og dansk software. Købt eller solgt?

Founders af Workday, software for økonomi og HR-styring, Aneel Bhushri og Dave Duffild, mødtes i 2005 på en diner i Bay Area, og resten er historie, som man siger. De leder faktisk stadig Workday og gik i går ud på TechCrunch og meddelte, at de har købt danske Peakon for 4,3 mia. kr. Dog noget for en platform til medarbejderfeedback.

Kæmpe tillykke til Kasper Hulthin og hans 200 personers team. Det har nok været en svær overvejelse, om founders skal fortsætte rejsen selv eller stoppe, mens legen er god. For hvor mange systemer er der plads til? Nogen vil æde de andre. Tommy Ahlers fortæller på sin LinkedIn, hvordan Kasper Hulthin og founderteam mødtes hos Podio i 2012 og byggede derfra. Smukt, at vi danskere er gode til at lytte til medarbejdere. Lad det endelig blive indbygget i systemer.

For en lille uge siden blev århusianske Clearhaus med CEO Claus Methmann og Quickpay med Thomas Jensen som CEO købt af betalingstjenesten Unzer. Og i går skrev CEO Cathrine A. fra Roger, som jeg før jul har haft event med, at de var solgt til amerikanske Fleetcor. ”Jeg var sgu ret glad i aftes og synes virkelig, det er stort at se, hvad vi kan levere i det danske økosystem”, som Christian Vinther fra DanBAN’s sekretariat skrev til mig.

 

SaaS eller SaaS? I al fald platform

Alle de seje danske handler i ugen var B2B SaaS. Er det en vinderformel, eller kommer der en reaktion på SaaS-modellen? Kan virksomheder fx hitte rundt i alle de abonnementer? Det spurgte jeg om sidste fredag. Meget apropos har Michael Fornander og team så udviklet det, vi kan kalde en meta SaaS. Oveo skal hjælpe med at holde styr på alle de andre SaaS-abonnementer! Ole Andersen, erfaren DanBAN-investor og i sine unge dage med til at starte Apple, altså i DK, samt PreSeed Ventures, har i ugen puttet 5 mio. kr. i Oveo. Jeg tror på SaaS mindst ligeså længe, som jeg i barndommen beundrede og troede på SAS.

Men det er nu mere platforme end SaaS-betalingsmodellen, der er det spændende. Det fremgik også af ugens case om Valuer-platformen, der opsamler data om innovationer fra 1 mio. startups. Jeg synes casen med Dennis Juul Poulsen er blandt de absolut mest interessante, vi har haft. Men ok, Bootstrapping er ung. Valuers tidlige og snarlige IPO er også interessant, og jeg blev selv lidt skarpere i ugen på, hvordan man som startup bliver vurderet som moden til notering på Nasdaq First North.

En anden platform, der kombinerer entreprenører og corporates, er YouNeedle. I går fandt jeg så ud af, at youNeedle founder og CEO (og byFounders medlem) Torsten Kolind og chefstrateg Shilpa Prasad vil lave en dataplatform for +400.000 startups sammen med Michael Bak, senest i spidsen for #CPHFTW og Rainmaking Pier 47. De vil lave en dataplatform for +400.000 startups. Torsten kommer så hjem fra San Francisco efter et tiår. More to come.

 

Er vores økosystemet maskulint eller feminint? Heyfundings kort

Jeg har altid elsket at se på kort og bruger og viser tit Heyfundings kort over økosystemet. Sikkert også, fordi det synliggør ambitionen med Bootstrapping om at give stemme til og binde økosystemet bedre sammen på tværs af alt og alle, så vi kan gå styrket fremad hver især.

Nu har Niels Holst udsendt kortet i en opdateret 2021-udgave. Og den vigtigste fornyelse er, at kvindenetværk og -initiativer har fået en egen kasse. På tide, men vores miljø har jo været, som det har været, dvs. bagud som i langt bagud af dansen. Køns- og anden diversitet bør jo mainstreames ind i alt, og det flotte ved kortet er, at netop den kasse er lavet tværgående, uanset om det så er fordi, det var lettest for grafikeren. Et stort velkommen til Q på tværs. Og download dit kort her.

 

Stor nulstilling eller lille genstart?

Verdenseliten inklusive Xi og Putin har været samlet denne uge i Davos, dvs. foran egne skærme. Den store dagsorden i år er ”The Great Reset”. Og stifter og vært Klaus Schwab mener det mere offensivt, end det måske lyder. Det ved jeg, for jeg har engang arbejdet med hans højre hånd Andre Schneider i et fælles selskab WorldClimate Ltd. Og det er mænd af store ord og store dagsordener.

Meningen med The Great Reset er, at banen er fri til at tænke nyt. Dvs. radikalt digitalt med den 4. industrielle revolution (AI osv.) og bæredygtigt. Så det diskuterer de i Davos, aka hjemme på Teams. Og efter et par timers hurra-ord fra FN-generalsekretær António Guterres og venner kan man nu godt falde lidt i slummer.

Herhjemme er systemet mere optaget af at frelse, hvad frelses kan. Især, men ikke kun pelsdyr.
Før jul fik Vækstfonden jo fx 3 mia. kr. af regeringen til Genstartfonden, så nu skal Rolf Kjærgaard snart støtte – undskyld, på politiker nudansk hedder det jo ’holde hånden under’ – næsten alle virksomheder i hele Danmark. Og ”hele” betyder, som i USA, især i min valgkreds.

Apropos genstart kommer vi jo 28. februar tilbage til normale låne- og matchingvilkår fra Vækstfonden. Måske. For jeg synes ikke, jeg den anden dag hørte Rolf Kjærgaard bare kvittere for det tætte samarbejde med vækstmiljøerne. Jeg hørte ham håbe på tiltag, der kraftigere kan understøtte den særlige vækst som skabes af vækstiværksættere. Det var til DanBANs årsmøde. Reelt afhænger det jo af et politisk pres, hvad der skal støttes. Hep alle der varetager økosystemets interesser. Ud over dagens likviditetspakke af lettelser, er det er nu der forhandles.

 

Ja eller nej til Tesla?

Jeg håber næsten ikke, håndboldkampen i aften mod Spanien bliver ligeså sindssyg som den mod Egypten. Elon Musk, er nu ikke bare verdens mest sindssyge, men p.t. rigeste mand, foran Jeff Bezos. Man kunne skrive et nyhedsbrev hver fredag kun om Tesla – omhandlende alt fra røde shorts til måneraketter. Men det overlader jeg til de aktionærer, der let med en kursstigning det seneste år på 800 % må kunne finansiere det. Hvorfor egentlig investere i vækstiværksættere, hvis man får 10X på ét år på Tesla. Altså indtil nu!

I denne uge havde jeg den sjove udfordring for en pensionskasse at udvikle et dilemmaspil om ansvarlige investeringer. Skal man så købe Tesla-aktier? Svaret er ja, men jo aldrig sort/hvidt med de briller på. Tesla har haft grimme sager om diskrimination, manglende udbetaling for overarbejde, manglende pauser og mad til arbejderne osv. Så ikke alle er forgyldte af Tesla. Der er mange faldgruber, som Thomas Høgenhaven, DanBAN investor og Christian Sparrevohn, The Footsprint Firm i øvrigt fint belyser for grønne iværksættere i deres nye bog Grønt Iværksætteri. Sådan skaber du en virksomhed der redder verden (lidt).

Tilbage til Tesla som aktie, for her er den store debat, skærpet i ugen, om Tesla, er en boble, en erstatning for de lukkede casinoer. For selv om jeg som ejer – altså af en af deres ellerter –  kan jeg bekræfte, at Tesla mest af alt er et stykke rullende opdaterbar software, så snakker vi P/E-værdier omkring 250. Er det et symptom på ekstrem over-pricing foran en stor digital boble? Jeg citerede sidste fredag Seth Klarmans advarsel om, at risko er taget ud af markedet, den “has simply vanished”, og vi agerer som frøer i kogende vand. Ugens fede artikel om det finder du i Financial Times og specifikt om Tesla som mulig boble  i The Economist. Begge viser usikkerheden i tiden.

 

Lønmodtagere eller selvstændige? Hvem er vinder på krisen

Ja, ugens vinderne er selvfølgelig ikke cafeejere, men minkejere der hev en guldrandet ekspropriationsaftale hjem mandag. Guldrandet især for de gamle minkavlere med lille gæld, dem der alligevel var ved at gå på pension. De relative tabere er de unge med stor gæld. De helt store vindere landmandsbankerne. Se regnestykket her. På min nordjyske cykelruter vil jeg nu glæde mig over at cykle forbi stribevis af tocifrede millionærer. Og at jeg bliver fri for lugten fra minkfarme, for den er ram. Penge lugter som bekendt ikke. Men I skal se nogle havestuer, der bliver anlagt ned til Limfjorden – i stedet for trange minkbure.

Men pyt og videre. Svaret på krisens vinder er: Lønmodtagerne. Stort endda. Charlotte Bennekov fra Fadølsforsyningen har lavet sit eget lille oprør på den baggrund: ”Når det her er forbi, sidder frisøren og andre små erhvervsdrivende tilbage med en gæld på en halv eller hel million, mens de ansatte har fuld løn i hele perioden”.

SMVdanmarks direktør Jakob Brandt spurgte om lønmodtagere i virksomheder, der er ved at gå ned, ligesom i startups, ikke kunne vælge lønnedgang i stedet for lukning. DI’s direktør Lars Sandahl foreslog, at vigtige eksportfunktioner i det private kunne komme frem i vaccinekøen. Begge dele udløste ramaskrig og udskamning. Her til lands er velstand åbenbart ikke en forudsætning for velfærd. Lighed i alt vigtigere end værdiskabelse. Man kan godt spørge, om velfærdskontrakten – der skal tjenes og ydes for at der kan nydes – i virkeligheden er i balance i den brede offentlighed.

 

Bedst på retræten. Martin Thorborg eller Mette Frederiksen?

Iværksætterdarlingen Martin Thorborg har fået kæmpe smæk her i uge 4 for at være taget til Zanzibar med risiko at bringe farlig mutation med hjem.  Det var ikke ulovligt, lyder Martins undskyldning i BT, som dissekeres på Kforum. Nej, der er så meget, der ikke er ulovligt, men nok en del, man alligevel gør klogt i at lade være med. Det danske samfund bygger ikke kun på lov (legalitet), men på legitimitet – at man selv kan tage ansvar og regne ud, hvad der er rigtigt. Og ja, fællesmoralen er ofte lidt frelst og puritansk. Jeg vil selv frygtelig gerne tilbage til Mnemba, en skøn palmeø ud for Zanzibar, jeg var på forrige år. Men lige nu bliver det ved drømmen.

Der er også et par ting, Mette Frederiksen skulle have ladet være med, fx nedlukke et helt erhverv. Men hun har langt hen lukket den debat, der var, om hun forstod de økonomiske sammenhænge, og at gæld skal tilbagebetales. Om det sidste er en udfordring eller et uvæsentligt problem i et lavrentesamfund blev i øvrigt i ugen en hel fejde mellem Svend Bie, nationaløkonom på Berlingske og unge nationaløkonomer fra bankerne i Politiken.

I et meget langt interview i Børsen fik statsministeren fortalt, at arbejdskraftsudbuddet med såkaldte andengenerationsreformer igen skal op over de 10.450, Arne-reformen vil koste, og at digitaliseringen af Danmark skal skærpes: “I forhold til digitalisering er jeg en af de nyligt omvendte.” Jeg har skrevet det ind i taler i årenes løb og sagt, at det er rigtigt vigtigt, men min puls har aldrig bevæget sig. Men jeg er blevet fuldstændig omvendt.”

Jeg kender ikke Mettes hvilepuls, men det lyder lovende med den pivotering. Foreløbig kigger mere eller mindre alle partier på at bevare og beskytte velfærden, som den er.

 

Hvem er størst: Jakob Lillemand eller Zendesk

I 2021 skal Folketinget diskutere iværksætterpolitik. Det ser vi frem til. Og det gør Jakob Ellemann-Jensen, af boulevardpressen for tiden kaldet Lillemand, også. I al fald opremsede han i søndags de fire unicorn iværksættersucceser: Zendesk, Tradeshift, Unity Technologies og Just Eat Danmark. Og sagde så i sin videotale:

”De er allesammen startet i Danmark af visionære, foretagsomme mennesker, og de har allesammen nået en værdi på mange milliarder kroner. De er også allesammen flyttet fra Danmark for at fortsætte deres vækst uden for vores grænser.”

Det ærgrede Ellemann-Jensen – som det længe har ærgret os andre, at vi ikke investerede i dem. Det er nok noget, Tommy Ahlers har skrevet ind i talen, og tak for det. Venstres ambition er, at Danmark skal være ”det bedste land i verden at stifte en virksomhed i”. Men ingen ironiseren her. Vi er så enige. Og det er ikke noget dårligt land at starte i, faktisk det 3. bedste i verden. Det er i Dødens dal mellem pre-seed og Just Eat niveau, at problemerne vælter frem. Men der er politisk velvilje. Vi venter sådan set bare på at I samler vores bolde op.

 

Hader vi mest hedgefonde eller kapitalfonde?

Hedgefonde er i hvert fald hadet. Og nu er det pay-back time fra aktivister (og småspekulanter) der vidste, at hedgefonde shortede aktien på spil-retaileren Gamestop, altså spekulerede i den faldt. 3,5 mio registrerede brugere på Wallstreetbets, et underforum på Reddit, har de seneste uger masseopkøbt Gamestop-aktien, så værdien nu er steget langt over butikskædens realværdi. De to hedgefonde Melvin Capital og Citron Research har foreløbig tabt 30 mia kr. – og Melvin er i knæ. Hver dag er der nyt fra kampen. Alle snakker om det, når selv dr.dk i går havde en lang artikel. Bedre dækning får du selvsagt af BBC. Spændende om denne generations- og klassekamp mellem nørderne og Wall Street vil brede sig til andre selskaber – og hvilke!

Kapitalfonde elsker vi kun at hade. Som iværksætter fordi jeg altså selv vil bestemme og ikke have unge slipsedrenge ind og ødelægge alt det ’jeg har opbygget’ for derefter at sælge for det mangedobbelte. Men som rådgiver og investor tager jeg hatten af for kapitalfonde, fordi de bare er dygtige og har den skarpeste værktøjskasse til at vende op og ned på en virksomhed. Jeg var fx med til at sælge Færch Plast til EQT for et par milliarder, og nogle år senere solgte EQT den videre for 3-4 gange så meget. Det var bare dygtigt.

Vi hører mest om de transaktioner, der går skidt.  TopToy/FætterBR-historien tabte EQT fx milliarder på. Joe & the Juice blev købt af de to kapitalfonde General Atlantic og Valedo og har haft det svært under Corona. Store kapitalindskud og lån måtte til i 2020. Lagkagehuset stort set samme historie for Nordic Capital, bare forværret af kapitalfondens skattely-brand. Meyers & Løgismose fusionen holdt i fire år, så måtte IK Investment Partners hive Claus Meyer og Jacob Grønlykke tilbage for at drive dem. Og Flying Tiger, der har ligget i en EQT-fond fra 2011, skal måske nu også flyve tilbage til den oprindelige ejer Lennart Lajboschitz.

Robert Spliid, ekstern lektor på CBS med speciale i kapitalfonde, kommenterede i ugen meget rammende Børsens spekulationer: “EQT har formentlig lavet en masse analyser af Flying Tiger, men i virkeligheden er virksomheden drevet af den oprindelige ejers købmandskab og evne til at spotte, hvilke varer kunderne ønsker. DNA’et er formentlig forsvundet, og ved at sælge til stifteren kan man måske kickstarte virksomheden.”

Så det, der støder mig på manchetterne, er bare mit gammeldags bondesyn på at være herre i eget hus – hvad ingen bønder (undskyld primærproducenter) bliver i fremtiden. Og langt det meste går godt for EQT og andre, selv om de ikke forstår kultur og DNA. Læs fx casen i Medium i ugen om finske Wolt. Bortset fra at jeg også elsker at hade de der ’gig-selvstændige’ vanvidscyklister med blå kæmpekasser på ryggen, så er det sammen med Klarna en af de helt stor nordiske startup-succeser.

 

Hvad er hottest: Clubhouse eller SPAC’s?

Og er Rundetårn eller et tordenskrald højest? Jeg skriver om to ny helt forskellige fænomener, jeg længe har villet snakke med dig om. Men det bliver jo ikke til noget, så nu får du begge kort.

I slut 90’erne, da internettet brød igennem, var jeg meget optaget af sociale netværk og lavede Kforum, Groupcare, epsyk m.fl. Samtaleplatforme, men altså skriftlig samtale. Nu 25 år efter laver Clubhouse stemme/ord-baserede fællesskaber via invite-only. Så kan man gå rundt i de forskellige klubværelser og lytte og snakke med. Og man kan se hinandens profiler. Dengang drømte vi om en offentlighed. Facebook blev mere eller mindre det nye hestenet og en offentlig kloak. Så derfor lyder Clubhouse lovende. Men der kan jo også lyttes til sladder. Founders Daisy Keech (TikTok) and Abby Rao (Instagram) har lige fået en værdisætning i serie B runde til 1 mia. $.

SPAC er lige nu de fire hotteste bogstaver til at finansiere startups: Special Purpose Acquisition Company. Modellen har eksisteret længe (mest berømt til Richard Bransons notering af Virgin), men bruges nu meget til startups. Simpelt fortalt børsnoterer man et (tomt) selskab, som så køber en eksisterende startup, der ad den vej kommer på børsen. Wall Street Journal samlede i ugen op på de seneste. Men da vi jo ikke har nogen fredagsbar for tiden, så du har du ikke noget sted at snakke om Clubhouse eller SPAC’s!

Og sådan er det så træls med nedlukning, nu til 28. februar, hvad enten du er kronprins eller skriverkarl. Du kan ikke komme af med al din viden om dette herlige økosystem. Men der er lidt hjælp; du kan række ud til mig på jesper@bootstrapping.dk. I mine unge dage havde vi en sort sæk stående under telefax’en på redaktionerne. Nu er vi lutter åbne arme. Nyd din weekend!