Uge 3 i økosystemet: SaaS-succes eller Churn-katastrofe – Sæbeopera eller Sequioa – Remote eller hjemme-arbejde – Samleje eller samtykke – Deeptech eller pettech – Biden uændret

”Sig ikke, at ting ikke kan ændres”, lød det fra præsident Biden. I hele landet venter vi på en ændring, så vi får vacciner, og vi venter mere eller mindre desperat på, at nedlukningen bliver ændret. Men her er vi i økosystemet lidt magtesløse, vi der ellers er så vant til selv at drive ændringer igennem. I ugen så vi på ændringer mod founder-venlige vilkår fra investorer, og dem regner jeg nu med, der er sådan cirka konsensus om. Ellers hører jeg nok fra jer!

Så vi kan varme lidt op til din næste uge, hvor vi har årets første notering på Nasdaq First North med platformen Valuer, der vil være ’Google’ i at matche startups ideer med corporates. Vi har interviewet med CEO Dennis Poulsen, og jeg ikke ved om jeg skal benævne Dennis super dygtig eller super sympatisk. Så begge dele. Rådgiver på Valuer er Jesper Vestergaard fra Grand Thornton, og jeg har snakket med ham og John Norden, der er de to bedst ratede i forhold til alle noteringer af startups på vækstbørsen siden 2018. Det får du så også næste uge. Og som opvarmning har vi fået lov at bringe en frisk analyse fra Økonomisk Ugebrev om performance på vækstbørsen siden 2018; og tak for det Morten W. Langer.

Vi har selv dyrket IPOs på First North som tema i 2020, og jeg hører, at mange fra banker til institutionelle, vil se mere på børsen i 2021.

Men næste uge er næste uge. Nu til en masse herligt nyt fra endnu en vild uge i vores lige så herlige økosystem.

 

Orker vi bare ét abonnement mere? Churn-katastrofen truer alle os SaaS-elskere

Lars Andersen pitchede Scale Capitals nye B2B-fond i går for DanBAN, og de viste en del af de kendte grafer for, hvor meget SaaS-modeller i skyen stiger og stiger. Alt fra Disney til Apple og fra Microsoft til mange tech-startups – og især investorer – ser det som den magiske succesformel. Men magi og forelskelser varer sjældent evigt. Som med alt, der går mod himlen, kommer der også tit en modtrend. For hvor mange abonnementer gider en virksomhed egentlig have? Bloomberg spurgte og spåede i ugen, at der kan ske intet mindre end en ”Churn katastrofe”. Læs og vurder selv.

 

Sequoia investerer i ukendt dansk startup

Det er ikke hver dag, Forbes skriver om en dansk startup. Du kender den sikkert, men jeg gjorde så ikke. Men CTO og den ene founder af The Org er Andreas Jabøl, tidligere Rainmaking og Undo-projektdeltager. The Org vil være LinkedIn for noget så umiddelbart gammeldags – i al fald for vores flade teams – som organisationsdiagrammer. Men der er interesse: 100.000 besøg pr. uge og stor vækst. Investorer er Balderton og Sequoia, der foreløbig har lagt 60 mio. kr. Og de ved godt, hvad et organogram er.

 

Sæbeopera eller veldreven VC-fond. Erhardtsen eller Warnø

Vores tema i ugen var økosystemets tilslutning til VC-virksomheden byFounders opråb om, at vi skal have terms på bordet og fx få præferenceaktier væk. VC-fond kan også være i fokus mere negativt. Jeg skrev i sidste uge om CVX, der nu kalder sig en venture, og jeg hører på vandrørene, at Finans har ladet sig inspirere til at endevende sagen. Det kan blive artigt.

Erhvervsstar Birgitte Erhardtsen på Berlingske hentede også i ugen en historie hos os om, at Lars Tvede i sit nytårsbrev spår et mega afkast af Nordic Eye. Birgitte kalder så Nordic Eye for en ”Sæbeoperafond”, og hun har unægtelig skrevet meget om slagsmålet mellem egoerne hos Tvede og Warnøe. Jeg ser Nordic Eye som en veldreven fond. Vil det så lykkes for Lars Tvede at få milliarder i retur for investerede millioner om et par år? Jeg ved ikke, om Lars eller Peter har mest forstand på at vurdere femmetech. Men det vil i al fald kræve, at femmetech Bellabeat, med smykker der samtidig tracker sundhed, kan overgå Pandora i værdi.

 

Er du også dødtræt af remote arbejde på Zoom? Så prøv…

I går snakkede jeg lidt med Colibo-intranet founders i Århus om, hvordan man holder medarbejder-modet oppe derhjemme, når man skal leve på eget intranet.  Zoom, Hangouts og den type samtaleværktøjer bliver de centrale applikationer for mange – bortset fra, at Teams nok for alvor bliver dominerende i forretningsverdenen. Jeg har før nævnt Mmhmm der giver mulighed for at gøre Zoom sjovere med virtuel baggrund. Nu har Cosmos video rejst funding til at udvikle alternativer inspireret fra computerspil, sådan så du fiser rundt med en slags avatar (hvis du kan huske dem). Så kan vi ’samles’ og arbejde sammen på problemløsning og fejre fødselsdage igen!

Gather er en chat platform, der nu prøver noget af det samme. Soulaima Gourani

har ringet til mig fra Bay Area for at snakke om hendes Happioh-projekt med helt samme sigte.  Engang ville medarbejderne hurtigst muligt stemple ud og hjem efter fyraftensfløjten. Nu opfinder vi alt muligt hejs for at få hjemmearbejdspladsen til at fungere, som om vi var på arbejde. Financial Times gav i ugen et godt overblik.

Al risiko er taget væk for investorer. Men er K-krisen så ovre eller bare skjult?

Stifter Seth Klarman af hedgefonden Baupost Group har i ugen fortalt sine investorer en pointe, jeg kun kan nikke til: Centralbankernes rentepolitik og regeringernes pengeudpumpning har overbevist os om, at ”al risiko er væk”. Dermed sættes markedsmekanismen ud af spillet, og det gør det umuligt at vurdere sundheden i den amerikanske økonomi. Det er som at fylde sig med piller og ikke vide, hvor syg man er: “With so much stimulus being deployed, trying to figure out if the economy is in recession is like trying to assess if you had a fever after you just took a large dose of aspirin,” skrev Klarman til sine kunder. De amerikanske aktier er oppe med 75 % siden marts.

De accelerer kun den “K”-formede krise, hvor nogen, som fx Elon Musk, bliver verdens rigeste uden at være profitabel, mens andre i bunden lider uendeligt. Investorernes ”Hunt for Yield” driver dem ud i investeringer til absurde værdisætninger. Og to meget farlige ideer har bredt sig: that fiscal deficits don’t matter, and that no matter how much debt is outstanding, we can effortlessly, safely, and reliably pile on more.” Opfattelsen har vist bredt sig helt ind i danske regeringskontorer.

Sex eller samtykke-app? Synd for Anna

Nu er vi så hjemme uden byens liv. Og familiens unge datere – i forvejen trætte af Tinder-livet – er godt nok på den for tiden. Men jeg tror nu ikke, de føler trang til, hverken i situationer før, under og efter sex, at hive den ny app iConsent frem. Frederiks Ploug sendte mig i onsdags et link uden at røbe, om han har afprøvet den. I så fald forhåbentlig med samtykke fra hans hustru. Han og mange troede først, det var en joke, og på Linkedin flyder det over med kritiske kommentarer, så jeg til sidst fik helt ondt af medstifter Anna Fast Nilsson. Som ved Covid-19 smitteopsporing er det fint, at tech iværksætterne forsøger at afhjælpe, når sex uden samtykke nu ifølge loven er voldtægt. Men som professor på CBS i digitalisering Mikkel Flyverbom skriver i tråden: ”komplekse, sociale udfordringer – såsom samtykke, sex og krænkelser – kan næppe løses via en app.” Mit spørgsmål er nu mere banalt. Hvad er forretningsmodellen på iConsent, når den i hvert fald ikke er som verdens ældste erhverv. Men det har jeg fået styr på: Anna og venner har gjort det helt idealistisk – og hatten af for det.

Hvad er en corporate uden en venture-arm?

Leo, Novo, Lundbeck osv. har længe haft det. Lego, Maersk og Vestas har også venture arms.  Digitaliseringen under corona og ikke mindst den grønne omstilling har skærpet det for fx Vestas.  Ikke desto mindre er der langt mellem danske fonde, når VC-virksomheden Contrarian Ventures i Litauen lister deres årlige ranking af Climate 50 impact investorer i verden. Her er mange corporate ventures som Siemens, BMW, BP og Shell.

For CEOs er den radikale digitalisering, som jeg kalder det, gået fra hype til en nødvendighed at være tæt på. Også selv om fx BP og Shell har olieaktiviteter, der så langt fra er grønne. Vi diskuterer altid venture og IPO’s her. Og industrielt samarbejde og salg tenderer vi mod at tale ned i miljøet. Også i small scale. Vi er fx et DanBAN-syndikat med Sune Alstrup og Kim Schrøder i spidsen, der lige har solgt Obital, en eyetracking-startup, til en af Danmarks store høreapparatvirksomheder GN. Ikke så sexet og ikke helt så værdiskabende for investor. Men med samfundsbriller er det jo super, at vi får udviklet de store virksomheder, der fylder 98% af BNP.

Mænd til Mias Nordic Female Founders

Nordic Female Founders, Mia Wagners nye setup efter udflytningen fra familien i Viborg, har til mål at fremme diversiteten i dansk iværksætteri. Og det kræver jo så sine mænd, forstås. Gode Jeppe Christiansen, Maj Invest og med bestyrelsesportefølje fra Novo Nordisk og videre (men også med en egen startup portefølje) er hentet ind sammen med Johan Schur, der i al fald har dybe lommer fra farmand Fritz. De første investeringer er investerings- og læringsplatformen Female Invest med CEO Emma Due Bitz. Samt sportsbrandet EYDA og webshoppen DecoFarver.dk, der er handlet frem fra Mia Wagners position i ”Løvens Hule”. Vi følger spændte.

Fra Fab til flop. Den evige lære af startup-fiasko

NYC startup Fab ecommerce-platform rejste 2 mia. kr. på sin rejse fra 2011 og frem, altså en unicorn med 750 medarbejdere rundt i verden. Nu er den solgt for meget mindre. Founder Jason Goldberg, der forinden havde arbejdet for Clinton med internet i Det Hvide Hus og har fået en MBA fra Stanford, har filosoferet lidt i The Hustle om, hvad der skete. Læren – skåret til benet – er ret enkel: “We were so focused on growth that the product itself suffered. We were good at selling a vision, but we weren’t able to deliver on the products we promised.” Det med at levere er sjovt nok vigtigt.

Pet-tech eller deep-tech?  Når Lassie pivoterer

Var ugens case Krizo marketing eller kommunikation, martech eller commtech? Det er endnu sværere at klassificere Go Dogo, den startup Hanne Jarmer har udviklet, og som nu skal over there. Er det deeptech qua sin udvikling ude på Futurebox? Eller er det pet-tech til dem derovre, der elsker deres hunde som deres Donald? Anyway, det er en god case, sådan som jeg oplevede Hanne pitche i efteråret. Men hunde-TV var nok for langt ude for de fleste i forsamlingen. Nu kan jeg læse, at PreSeed Ventures samt Ole Kring fra Vækstfonden og Sune Alstrup, DanBAN, har investeret. Og de er i al fald deeptech-eksperter. I min barndom så jeg Lassie, en af de første amerikanske serier, jeg som barn blev bænket foran. Nu er det hele pivoteret. GoDogo skal til USA, og Lassie skal stimuleres af at se på sådan nogen som os.

Cybot. En Lars Kolind succes

I mine yngre dage var en kendis Lars Kolind CEO for Oticon (nu William Demant), som han omstillede fra gammeldags ingeniørvirksomhed til moderne flad videnvirksomhed uden faste arbejdspladser. En revolution dengang. I al fald var vi nogle, der skrev et festskrift om det. Siden kom der nogle fiaskoer for Lars, først som virkelig mislykket folketingskandidat for Liberal Alliance og siden investeringen i Conferize med en IPO, der konkurrerer med Wanturu og Happy Helper om at være dummest. Men er porteføljen divers nok, kan vi alle ramme exit-skiven. Finans melder, at Daniels Hansens persondata-beskytter Cybot med Kolind som investor er solgt i ugen for et 3-cifret millionbeløb.

Helt eller skurk. Jack Ma er tilbage

Vi snakker om hvordan Biden-regeringens forhold til big tech vil udvikle sig, og lige nu om Jack Dorseys nedlukning af Trumps Twitter-konto. Men en anden Jack er lige så vigtig. Han var engang engelsklærer, men er som 56-årig Kinas rigeste mand. Han stiftede Alibaba, men provokerede kommunistpartiet, som han ellers er prominent medlem af, i forbindelse med børsnoteringen til ca. 250 mia. kr., verdens hidtil største, af Ant Group. Lidt kritik og så var noteringen aflyst – og han væk fra scenen. Indtil denne uge, hvor han talte for 100 landsbylærere. Straks steg aktiekursen på Alibaba med 6 %. Kinas magthavere vil også gerne styre den tech, de godt kan se er ustyrligt magtfuld i kinesernes dagligliv.

Fransk social impact fond vil tjene penge på danske udsatte

I ugen havde vi Birgitte Frost Mathiesen som ugens investor, der fortalte om sine social impact startups-investeringer. Ifølge en længere artikel i Altinget kommer der nu for første gang reel konkurrence på det danske marked for sociale vækstiværksættere. Ulrik Fonsmark Andreasen er, efter lang karriere i Udenrigsministeriet, blevet managing director for franske Impact Partners. 1,5 milliarder kr. er rejst til en ny investeringsfond, der skal booste små og mellemstore virksomheder, som hjælper udsatte borgere. Kapitalen kommer fra EIF, den europæiske investeringsfond, og storbanken BNP Paribas. Nordiske, herunder også danske sociale impact-virksomheder, skal hjælpes ud i andre europæiske lande. Halvanden milliard er godt nok et stort slat penge på det marked. Men fonden går også primært ind i den mere modne ende med investeringer mellem 7 og 150 mio. kr. Endnu mere imponeret er jeg – da jeg kender lidt til det efter år i bestyrelsen af Den Sociale Kapitalfond – over, at Ulrik stiller sine egne investorer et årligt afkast på 10-12 procent i udsigt, samtidig med at nå de sociale KPI’er på hver eneste. Voila!

Alt kan ændres. Næsten

Ved præsident Kennedys indsættelse i 1961 diskuterede mine søskende intenst Jacqueline Kennedys stil og tøj. Denne gang har jeg lyttet til, om Trumps guldgardiner i det ovale værelse er på vej ned. Og skal de nye så være blå som partifarven eller grønne som klimahåbet?

Sifted har spurgt sine læsere, hvad de tror, der sker i 2021. Fx om mere end 25 europæriske startups bliver unicorns, og om 90 % af funding vil gå til rene mande-teams? I er også velkomne til at skrive jeres 2021-forhåbninger til jesper@bootstrapping.dk. Og ellers ses vi efter en forhåbentlig herlig weekend, så du er klar til alt det, der sker i vores fantastiske økosystem. Her kan alt ændres. Men ikke at vi ses i næste uge.