Nej, hvor det går. Før sommer buldrede børserne frem, og investeringerne i tech og biotech startups boomede. Nu kan vi spørge: Vil tech boomet aldrig stoppe?

For efter sommer er det jo i hvert fald ikke stoppet! Kapitaltilførsel, IPO-forberedelser til First North og M&A aktiviteter er intense, ja man kan næsten blive bekymret for helbred og sundhed hos de rådgivere, vi ellers sjældent har ondt af. Lige nu er børserne nede et par procent, men C25 og S&P 500 er steget 100 procent, siden de bundede ud under COVID-19. Så flertallet af optimister kaster om sig med kapital, og mindretallet af pessimister spørger, om festen virkelig kan fortsætte til uendeligt ud på natten. I Nordjylland siger de til mig, at en lægte før sommer kostede 6,95 kr., nu koster den 16 kr. Underforstået: Så kommer nedturen da snart. Alt det skal vi rundt om sammen med et par andre historier fra august, jeg vil binde dig på ærmet. Nu er du advaret.

 

750 unicorns senere: Brister boblen, eller vækster tech evigt?

Venture-investeringer er 10-doblet de sidste 15 år, og 2021 er på vej til at blive det bedste år nogensinde for samme. Vi er oppe på 750 unicorns, og bare i USA er 275 kommet til i år, samt en tre stykker med danske founders.

Så lad mig tage det store spørgsmål, vi aldrig får et endegyldigt svar på: Er det sådan, at vi er i en “ny” tech-økonomisk vækstfase, hvis potentialerne først lige – med AI m.m. – er ved at blive indløst? Eller står vi, som op til år 2000, lige foran en dot.com periode, hvor kapital kastes efter alt, og boblen fx i krypto bare venter på at briste? Financial Times og CNBC har advaret mod dotcom-manien og om, at det her føles som i 1999 op til krisen. Men du kan læse uendeligt mange artikler med forsvar for det ene eller det andet synspunkt. Lad os bare på Pixibogs-vis tage de vigtigste argumenter stærkt inspireret af en større gennemgang i Quartz. For at vi kan tage det roligt tæller:

• Det er meget mere digitale befolkninger (4 mia.) end ved dot.com og et kæmpe marked, hvor mange industrier ikke endnu kan udfordres. Kun få (fx Facebook) er måske tæt på at nå en vækstgrænse.
• Vi tager tech til os, især efter COVID-19. Cloud, mobiler etc. gør barrierer for at starte og omkostningerne til det meget lave, ligesom der nu er masser af offentlig hjælp, støtte og acceleratorer.
• Kapitalstrømmen er ikke stoppet, sådan som nogle antog ville ske med pandeminen. Tværtimod har den lave rente givet et inflow af risikovillig kapital, fordi man kan se højt afkast. Og tidligere starups bliver investorer (”The PayPal mafia”).
• Virksomheder er nok højt værdisatte, men de fleste har en solid forretning, ikke bare en ide som ofte i dot.com-perioden.

– Hvad taler så for, at vi står overfor en boble?

• Værdisætningerne i tech er for høje, når selv CEO’s i tech synes det.
• Renten vil gå op igen. Centralbanker, FED og ECB, holder renten kunstigt nede, men med inflation vil den stige og flytte store dele af kapitalen fra tech, ligesom en finansiel krise vil svække de nu mange investeringer.
• Regulering, skatter, antitrust-love og data-sikkerhed vil alt sammen begrænse profit og vækst.

Men mon ikke svaret er dobbelt? Den digitale innovation fortsætter, nu med AI, cloud, biotech. Og udviklingen i forretningsmodeller vil fortsætte globalt, og der er masser af behov og masser af barrierer at bryde. Men de lave renter og dermed kapitalrigeligheden stopper naturnødvendigt før eller siden. Så vi får større og mindre tilbageslag. Den, der kender timingen af dem, må godt lige hviske dem

 

Det rykker. Fra Danmarks røvhul til superkedelige Odense

Hanstholm kaldes i daglig tale ’Danmarks røvhul’. En iskold fiskerihavn med måger, blæst og ingenting. Jeg var som barn ikke desto mindre lidt stolt over stedet, fordi min onkel (sparekassedirektør) var en af de tre, der så at sige planlagde, skabte og finansierede havnen. I sidste uge spiste jeg nede i det tidligere ditto røvsyge cafeteria ude på havnen, der nu hedder restaurant Medvind, skabt af to energiske kvindelige iværksættere. Det var lige dele sjov og raffineret. Så sådan kan ting pludselig løfte sig. Det rykker. Fra Danmarks røvhul til superkedelige Odense

Danmarks røvhul burde nu geografisk være Odense, men den var nok for kedelig til at få æren. Jeg har aldrig troet, Odense kunne løfte sig op, Danmarks største villakvarter, så trist som en tvungen skole-ekskursion til H.C. Andersens hus. Når jeg for Dansk Industri skulle rundt og tale vækst op, var forsamlingen altid sløvest i Odense, for de lå jo med to broer i midten, og så kom ´hele erhvervseventyret’ nok af sig selv.

Ugens investor Torben Visti er et godt eksempel på, hvad de nye robot-iværksættere har skabt i skønt samspil mellem forskere på SDU, byen og den frigjorte entreprenørånd. En anden serie-startup-investor Torben Frigaard, tidligere e-conomic, fik nu i ugen endnu en stor exit. Det var af Niels Hartvigs Umbraco CMS til en svensk kapitalfond. Jeg kan huske mine udviklere for et tiår siden snakkede om, hvor fedt det var med Umbraco open source. Så Niels-L’EASY-Thorborg er ikke længere den eneste med mange penge til at investere i den forhenværende villaby i midten.

Det kan så illustrere, at det nok er fint, at Vækstfondens Vækstuge ved månedsskiftet afholder fire seancer rundt om i landet. Personligt tror jeg, at virkelig skalerbar vækst kan ligge overalt, men den dybe domæneviden og de tværgående diverse kompetencer starter nu nok tæt på videnscentre, dvs. universiteter. Og det er altid godt, hvis der både er flere startups på feltet, gerne tæt på erfarne corporates og på ordentlige rådgivere. Altså en klynge. Som med robotterne i Odense.

 

Tvedes tese. Sådan finder du de allerbedste startups i høstakken

Hvordan sorterer investorer i dealflow? Ja, internationale venturefonde kommer dem i kasser, som jeg beskrev i Tre tricks fra VC’er. Nogle forretningsengle er opsøgende, andre ikke; nogle ildsjæle kigger mest upside, andre risiko-averse mest på downside. Lars Tvedes Supertrends arbejder så med en lidt anden tilgang, som det fremgik at mit interview med Lars i ugen. Det går ud på – med AI som basis-trawl – at spotte de mest potente eller disruptive teknologier – og de startups, der bærer dem. Tvede er kommercielt smart, fordi han ikke bare sælger den specifikke innovationsviden til corporates, men udstykker i 5 produkter. Så kan han hjælpe alt fra BA’er til venture-fonde og investment banker med at spotte de startups på et domæne-felt, der har den største chance for succes med deres innovation. Og han kobler også med founders’ kvalitet/erfaring, samt ditto hos de tidlige investorer. Den service forventer Lars dog først lanceret i 2022 – og det tror jeg på. For selv om man kan meget med AI i dag, og selv om AI er driveren i utrolig megen vækst på dette stadie af den globale digitalisering, er talentudpegning som i sport aldrig et helt let felt. Bundlinjen for mig er, at vi kommer til at se AI som naturlig basis for alt fra HR til investeringer.

 

Female Founders flyver

Jeg har ikke mødt Maria Flyvbjerg Bo, men det har min hustru, endda fra dag 0, for hendes ældste Eva og Maria deler ikke bare bibelske navne, men er født samme sommermorgen i min barndoms villakvarter i Aalborg. Men jeg vil gerne, for det interview, vi havde i #1 vores nye serie om Female Founders, vakte respekt. En anden kvindelig founder er Jenifer Clausell-Tormos. Hun har udviklet AI/Software, der kan sikre, at jobannoncer m.m. ikke ubevidst laver bias på køn, race, alder handicap og er neurodiverst. Det lyder spændende for Bootstrapping, en slags hjælp til vores indre censor. Seed Capital tjekker jo ting godt ud i Due Dilligence, så jeg tror på det virker, når de ifølge Børsen investerer 15 mio. kr. i Jenifers Develop Diverse.

Nanna Kirkebjerg er læge i midt i grønne villa-Odense. Hun har skabt Lucia Care, der ”er som et dybt åndedrag, der inviterer kroppen og sindet til at genskabe forbindelsen til os selv og til naturen”, som det hedder på forsiden af Lucia Care webshop. Ekstrabladet skrev nok mest om casen, fordi Mia Wagner er investor, selv om bladet mener, ”det er sjældent Mia investerer i brands der ikke har nogen indtjening”. Mon dog, hvilke pre-seed startups har indtjening? Nanna er kompetent både som læge og forretningskvinde, forsikrer Mia Wagner.

 

Den store historie om klima kollapset – og den fede om klima tech

Jeg har efter ferien været i møder med nye virksomheder­ – Agreena (CO2-kvoter solgt fra landbrug, der skruer ned) og Better Energy (grøn strøm bl.a. fra solcelleparker), og det er klart, at dygtige CEOs som Simon Haldrup og Ramus Lindholdt Kjær får medvind med deres omstillingsprojekter. For selv om flugten fra Kabul selvsagt er ugens true news, så er en historie, der har pisket os frem som styrtregn i august, IPPC, FN’s klimapanels 3.500 siders rapport. Den har ikke bare givet urgency, men som Wired siger emergency til klimaomstillingen, altså til målet om at forsøge at undgå de 1,5 graders global opvarmning. De 1,07 er allerede nået. Hvis du vil i endnu bedre humør, kan du læse en lille artikel i Guardian om AMOC. Det betyder ”Atlantic meridional overturning circulation”, og den er allerede på sit laveste i 1600 år. Men eksperterne kan dog ikke sige, om eller hvornår Golfstrømmen kollapser.

– Kan tech så løse det?

Det mener en New York Times-artikel ikke, tech kan, mens MIT Technologi Review anfører, hvor gigantisk meget CO2, der skal tages ud af atmosfæren og lagres med teknologier, vi endnu ikke kender. Hvad enten tech kan eller ikke kan, kan det kun gå for langsomt med at gøre det, vi trods alt kan begynde at høste erfaringer med.

Og der er også meget i gang. Med bibeskæftigelse som landmand ser jeg ofte på agtech og støtter det, Michael Gilbert forelår i en artikel i FastCompany: En ny type label skal supplere alle dem med organic: ”I think it’s time for a “smart-farmed” sticker. The smart-farmed label reflects a growers’ commitment to using technology, data, and AI to manage risk and minimize resources in a world where waste is no longer an option.” Men mange arbejder jo på at overflødiggøre landbrug: Jeg læste fx i The Guardian, at der er mange startups fra Silicon Valley til Singapore, der prøver at “create the first imitation cow’s milk, based on artificially reproducing the proteins in curds (casein) and whey, that is suitable for mass market consumption.” Det er for tidligt og for dyrt endnu, men skal nok komme, udtaler fx svenske forskere. De der svenskere har jo også altid haft flere elge end køer.

 

Dødsyge brands og forskellen på DreamCraft og Greentech Impact ventures

Hvorfor er tech brands altid identiske og røvsyge? Det spørger Bloomberg i en artikel; og jeg tænkte som gammel brandingmand: Nå, jeg synes da ellers dengang i dot.com, at de var forfriskende og tit sjove i forhold til corporates som ”Bayerische Motorwerke AG” (BMW). Og protocol.com forklarer, hvorfor alle startup-mediers illustrationer ligner hinanden. Men er man røvsyg eller har andre brandproblemer, må man jo hellere rebrande sig selv.

Senere i dag er jeg på byFounders årlige summit på hold med Jesper Søgaard, co-founder af spilsuccesen Better Collective. Han og makker Christian har lige rebrandet friske Bumble Ventures, til DreamCraft Ventures. Jeg får jo nok historien, der ud over væksten og deres succes med at føre første tech startups til serie A, er noget med, at de ikke længere som humlebien kan flyve som et mirakel. Deres startups som Gamerzclass, Hiber og Organic Basics stiger i al fald flot som planlagt i vejret, og de er nu godt i gang med at rejse deres 2. fond. Symbolsk er det nok noget med, at vækstiværksætteri kræver vilde ’Dreams’ (Jesper) og sej ’Craft’ (Christian). Anyway, personligt er jeg altid lidt skeptisk overfor navneskift, (selv om jeg har levet godt af det), fordi navnet ikke er så vigtigt for andet end selvforståelsen. Jeg mener – folk køber jo alligevel en BMW. Men selvforståelse kan jo så også være vigtig nok.

Ren greenwashing med et navneskift så jeg til gengæld i ugen fra Waturu til Grentech Impact ventures. Waturu’s historie fra ophav i Vejle til udskamning i Hellerup har Finans dækket flot det sidste lille års tid. Essensen har jeg ofte resumeret her, og skal den ned i én sætning, er det, at deres miljørigtige vandvarmer aldrig blev tændt med større effekt end et stearinlys. Waturu er nok den allerstørste skandale på First North, hvor værdien kort efter børsnoteringen rundede 1 mia. kr. – og nu ingenting, efter at Carsten Borring og Nasdaq First North har mandet sig op til at få smidt dem af vækstbørsen. Godt, selv om familien bag Waturu selvsagt raser.

 

Er Buy Now Pay Later (BNPL) trenden amoralsk?

Jack Dorsey, kendt ikke bare for sit skæg, men for at stifte Twitter og betalingsfirmaet Square, har lige købt australske Afterpay for en bagatel af 200 mia. kr. Stadig mindre end værdien af Nordens, i hvert fald Sveriges, stolthed Klarna. Brandet Afterpay – kedeligt eller ej – antyder fint, at det med betalingen er noget, vi gemmer og måske glemmer lidt. Men er det moralsk i orden? Vi behøver nok ikke spørge Dorsey, for han mener, han bare empower forbrugerne. Og heller ikke altid bekymrede Forbrugerrådet, hvis ledelse og udsyn er så ringeagtet, at ingen andre organisationer gider tage møder med dem, hvis de ikke er tvunget. Men her kan de jo godt have ret på nogle unges vegne, når de med et klik kan opdele et køb af et par for dyre sko i fire overkommelige bidder. Så er BNLP nærmest et kvik-lån – eller er det som Afterpay mener, et ”budgetværktøj”?

I England og Sverige, hvor BNPL-markedet dækker en tredjedel af nethandlen, er man faktisk ret kritiske. BNLP stimulerer mere shopping til højere priser, som Susie Cagle skriver i en Vox report. “The fact that more people are spending more money — money they may not have — is the reason the business exists.”

Kommerciel direktør Jacob Segercrantz, Klarna mener faktisk selv, at der godt kan strammes op på regulering og forbrugerbeskyttelse, for han ser andre udbydere som problemet, når han til Finans udtaler: ”Forbrugerne bliver bedraget af aggressiv markedsføring til at optage dyre blankolån med høje renter og alt for lange tilbagebetalingsperioder. Men det er langt fra Klarna”. Så er du som Anders Holch Povlsen (fx via N2F) investor i Klarna, kan du sove roligt. Og du tjener penge. Mange. Som jeg nævnte i sommer, blev Anders Holch katapulteret meget længere op blandt de 500 rigeste i verden bare qua sin 11 % ejerandel af Klarna. Vi andre må nok nøjes med på en god dag at betale vores vinterstøvler på én gang.

 

 

Tips & Transaktioner. Og lidt sladder

 

Warnøe’s Hellerup-villa

Skal jeg nu også til at løbe med sladder? Måske, for flere velrenommerede læsere må have kunnet se, jeg ikke har frisøradgang til Se & Hør. Her under corona er det Bodil, ikke Stuhr, der svinger saksen. I al fald har venlige læsere sendt mig Se & Hør historien om at Peter Warnøe jages af Skat. ”Skattemyndighederne ånder nemlig den 57-årige forretningsmand i nakken, og for et par uger siden fik Skat tinglyst et tilgodehavende på knap syv mio. kr. i Warnøes 232 kvm. store rækkehus i Hellerup.” Ikke ualmindeligt i kvarteret, dog næppe inde hos nationalbankdirektør Rohde. Men naboen, superiværksætteren Morten Lund, havde da i hvert fald for år tilbage, efter konkursen med Dagen, bankerne i hælene, da jeg ville købe hans rækkehus. Jeg bliver altid lidt trist, hvis dygtige folk ikke kan lade være med at leve over evne. Selv om det er selvforskyldt, tænker jeg, det må være en straf at gå rundt i en em af kvarte løgne og dårlige forklaringer og være tvunget til at skaffe midler i mange relationer.

 

Warnøe’s Coinify crypto-penge

Men man kan jo også tjene på sine investeringer. Og det kommer Peter i hvert fald til. Senest har han for Nordic Eye udsendt et nyhedsbrev, der fortæller om fond 2 samt fond 1’s exit med Coinify platformen, der gør, at netbutikker kan få betaling i krypto. (Seed Capital er dog tidligere og større investor i founder Lasse Birk Olesen m.fl. end Nordic Eye). Coinify-investorerne får 5X og betalt 20 % kontant af de 525 mio. kr. og resten i aktier fra canadiske Voyager Digital Ltd, der er noteret på Nasdaq. Nok heller ikke så dårligt lige nu, kurser på Nasdaq og krypto taget i betragtning. Og skal vi tro New York Times i ugen er vi ude for en bitcoin-mani. Alt det selvsagt med mindre man står og synes, ’cash is king’.

 

Hvad er så et godt term sheet?

Ja, den debat havde vi i januar, da Eric Lagier, byFounders offentliggjorde en fourderfriendly term-sheet standard. Men hvad er europæisk standard? Glen Waters, head of PwC Ventures har lavet en analyse af 187 runder i 2020. Og Sifted gennemgår kort de relevante variationer på valuations, preferences, anti-diluation, altså alle de typiske temaer. Har du Silicon Vally ambitioner, har Y-Combinator lagt deres standard serie A term sheet åbent frem her.

 

Dixa’s 500 mio. kr. multi-oplevelse

Dixa, vores danske engagements kundeplatform, fik her slut sommeren en serie C-funding på over 500 mio. kr. Seed Capital har været med længe, General Atlantic ledte runden. Dixa skal konsolidere og skalere endnu vildere end de allerede godt spredte kontorer i verden. Mads Fosselius, founder and CEO, sagde til EU-startups: “For today’s customers, channels have ceased to matter. The way they engage now is holistically blended into what is called ‘multiexperience’. This is how we’re empowering brands to continuously stay true to their values,”. Ok, for mig hed det omnichannel og CX, nu hedder det Multiexperience og Customer Friendship. Det er nok cirka det samme taget til nye elegante niveauer.

 

Og Uizard amatør oplevelse

En 100 mio. kr. serie A-runde rejst af Insight Partners er, hvad Uizard er nået til. Det er til gængæld gået stærkt for det AI-drevne værktøj, der hjælper os amatører med at designe apps, hjemmesider og computersoftware. Tony Beltramelli lancerede beta-versionen i februar, og nu er der 170.000 brugere. Åbenbare amatørvirksomheder som Google, Tesla, Airbus, Deloitte osv. er også på. Tony, der er høfligere end mig, siger at alle virksomheder er softwarevirksomheder. Den er hørt før (Nadella, MS), men sandt er det jo, at alle virksomheder har et brugerinterface, der skal designes.

 

Tax Helper fandt Guldægget

Jeg havde æren af at være jury med meget kloge mennesker, som Anette Nørgaard, Tommy Andersen og Jan Rosenbom, Sussi Bianco og Marika Reis til årets Guldæg 2021 på DTU Skylab. Vinder blev Aske Buemann og Danni Gregersen med Tax Helper. App’en løser desværre nok ikke politikernes opgave med at sænke kapitalvindingskatter m.m. Men Tax Helper sikrer almindelige mennesker deres kørselsfradrag m.m. De får nu mulighed for at udvikle ideen i et dansk innovationscenter i Tel Aviv.

 

TOMORROW – altså 2.-3. september

Hvordan får vi oversat FN’s verdensmål til konkret, bæredygtig adfærd, fra idé til investering, fra kutter til køledisk, fra køkkenbord til mødebord? Sådan lanceres den ny bæredygtighedsfestival, TOMORROW. Den foregår i Valbyparken 2.-3. september. Festivalen er samtidig ’et grønt Davos’-summit for erhvervslivet. Idekvinden bag er Caroline Søeborg Ahlefeldt, vital digital pioner i dot.com perioden. Og Caroline og et stort proff team vil nu vil stille teknologi og innovative løsninger frem for en grønnere fremtid. Jeg glæder mig til at cykle ned til Valby parken.

Du kan købe billet i dag og se program for TOMORROW her.

 

Odense Meet-up er så 8. september

Jeg har jo allerede solgt Odense godt, som dér hvor tech- og robot investorerne virkelig har vokseværk. Måske er det grunden til, at borgmester Peter Rahbæk Juel har inviteret mig til ”sommerkur” i Kongens Have 25. august, hvor Thomas Vistis CEO-efterfølger i MIR robotindustri, Søren Nielsen taler, og vi kan se det nye HCA-museum og den nye bymidte. Således oplivet vil jeg sige, at vi også ses i Odense 8. september. Og det er ikke kun til kur, men også Meet-up for BA’er arrangeret af DanBAN, Keystones og BA- SydDanmark for 7. år i træk, hvor ”250 investorer samles til et brag af en familiefest i Odense”. Michael Hansen, Frederik Ploug og hvem der nu ellers arrangerer, lover 10+ startup pitches og højaktuelle indlæg og debatter. Se program og tilmeld dig her og her.

 

Før kommer VF’s Vækstuge og efter TechBBQ

Inden har vi Vækstfondens vækstuge, der ikke skal i Øksnehallen, men rundt til Ringsted og Randers, Lyngby og Kolding fra 30.8 til 2.9. Øksnehallen er så til gengæld igen rammen om TechBBQ i år 16.-17. september. Men mon ikke vi vender tilbage til de to.

 

Kapitalen flyder og jeg sejler allerede

Og nej, hvor vi savner at komme ud, selv om vi efter alle de events måske bare må tage et par uger i sengen med Delta-varianten! Når kapitalen flyder, og kurser og værdier går op – trods små røde regnvejr og korrektioner i ugen – kan vi vel godt feste lidt? Jeg skal fx fejre Den Sociale kapitalfonds 10-årsdag næste fredag på Game, men nu sejler byFounders altså alle gode founders til Trekroner på fri fredag. Skønt! Imens er du vældig velkommen til at skrive en ide eller andet bidrag til, hvordan vi gør hele herligheden endnu skarpere og endnu en tand bedre.

Vi ses derude i økosystemet. Ha’ nu en herlig lang weekend.