I dag skal vi sørme tale om lidt af et dansk tabu: Det at blive rig. For uden at vi som samfund skaber rigdom, hvorfor så diskutere vores sundhed, uddannelse og velfærd? Og når vi skaber rigdom, bliver nogen rige. For en fattig student, der boostrapper af bare opfinder-iver kan det lyde fjernt. Men det er det ikke. For det kan gå stærkt for startups – den moderne vej til rigdom. Hvorfor, hvordan og hvad sker der så? Og hvad er de positive og negative konsekvenser for en startup, hvis det alligevel går for stærkt mod unicorn-drømmen? Det skal vi tale om i dag. Men ikke kun. Vi skal også omkring alt i ugen fra tips til transaktioner, fra kønsbias til hjemmelevering. Og selvfølgelig ugens samtaleemne. Hvilken vaccine får vi, hvornår og hvad betyder det for vores rigdomsproduktion? Lad os nu for en stund vælte os i rigdom.

 

Det troede du ikke: Jo rigere, desto lykkeligere?

I min tidlige barndom gik jeg i skole om lørdagen, og mine forældre var de eneste i klassen, der stemte imod ophævelsen. Så flovt. Selv arbejdede min far solen og sin lægepraksis sort. Og påstod alligevel, at ”der er andet i livet end penge.” Men det var han måske nødt til at sige, for min mor havde forbudt ham at tale om penge i hjemmet. Alligevel, og helt modsat alle vores myter om det simple lykkelige liv uden penge, har seneste forskning af Matthew Killingsworth fra Wharton, University of Pensylvania vist, at jo større indkomst, desto lykkeligere. Ja, selv når den stiger til plutokratiske højder (plutokrati = de rigeste styrer), så fortsætter sammenhængen mellem lykke og rigdom. Med to undtagelser, der er nok så vigtige. For stigningstakten i ”happiness” er lavere end stigningstakten i rigdom. Når rigdommen stiger, stiger lykken, men ikke lige så hurtigt. En viden de længe har haft ude i 2900 Hapiness. Og for det andet at penge i sig selv ikke er nær så vigtige som andre faktorer for at opnå eufori. Det ved vi godt, når vi går i Øresund om morgenen i stedet for at åbne netbanken og aktieporteføljen. Gyset er et andet. Du kan selv læse videre i rapporten eller i Economist‘s referat af samme. Du kan også bare gå til min næste omtale af, hvorfor den letteste vej til rigdom er en startup.

 

Hvordan bliver du rigtig rig i dag? Lav en startup!

Det er ikke så dårligt at læse jura, hvis man som ugens investor Søren Jørgensen bliver M&A topadvokat. I al fald i USA hvor advokater og læger er så beskyttede jobs, at det er den sikreste vej til at nå top 1 % i indkomst. Det beskrev New York Times i ugen.

Men skal du virkelig vil blive rig, så skriver ”hacker filosoffen”, der også en venture-kapitalist og med i Y Combinator, Paul Graham, at i dag skal du bare stifte en startup. Eller have en god portefølje af dem som min ovennævnte DanBAN-kollega Søren. Det er påstanden i Grahams læsværdige blog om How People Get Rich Now. Han slår fast, at i gamle dage kunne du blive rig af at arve industrisamfundets mastodonter eller arve råstoffer (olie) eller ejendom. Over 80 af de 100 rigeste i verden på Forbes liste i 1982 var i den kategori. I dag er det kun 25. ¾ har selv startet ny high tech virksomhed eller hjælper med samme som venture-kapitalister.

Når penge er så billige, og du så let og hurtigt kan komme på verdensmarkedet, så bliver alt kastet efter dig, bare du kan tegne en forretningsidé på en PowerPoint, hvor der også står AI eller blockchain. Det er budskabet i min forsimpling af Graham: “The decreasing cost of starting a startup has in turn changed the balance of power between founders and investors. Back when starting a startup meant building a factory, you needed investors’ permission to do it at all. But now investors need founders more than founders need investors, and that, combined with the increasing amount of venture capital available, has driven up valuations.” Konklusion: du kan lettest rejse penge og bliver millionær via en startup. ”That’s why founders sometimes get so rich so young now. The low initial cost of starting a startup means founders can start young, and the fast growth of companies today means that if they succeed they could be surprisingly rich just a few years later.”

Graham er blevet kritiseret, fx af software ingeniøren Keenen Charles i hans blogindlæg ”Just be Rich”. Men som så meget kritik mest for noget han ikke beskæftiger sig med, nemlig at indkomsten ”for lower and middle-class families have fallen since the 80s. This golden age of entrepreneurship hasn’t benefitted the vast majority of people” Flere i USA er, selv når de er i arbejde, blevet fattige. Det har teknologien ikke løst derovre, snarere forstærket. Dette working poor problem er den store samfundsmæssige udfordring. Men derfor kan du jo godt lave en startup – eller måske satse på engang at arve efter en.

 

Generationstyveriet: Gamestop og meme-aktiekulturen

Det mest provokerende, “gamle-jeg” læste i ugen, var et interview med Scott Galloway med afsæt i den nye Gametop-meme-aktiekultur. Professoren har et vildt No Mercy/No Malice nyhedsbrev, men her var det et langt krøllet interview med Galloway i New York Magazine ”Nuified-monetary-theory-beeple-biden”. GameStop var en mini-revolution. Rettet fra de unge under 40 år (der ønsker volatilitet, fordi de tør tage risiko, fordi de ikke har noget at miste) mod forældrene, de ældre rige, der vil undgå volatilitet og have sikkerhed: ”The narrative of the movement, is that we have to stop this intergenerational wealth transfer from young to old. The meme-stock movement all comes down to one fact, and that is that for the first time in our nation’s history, a 30-year-old isn’t doing as well as his or her parents were at 30. That creates shame and rage.” De, der lider under COVID-19 krisen, har været de yngre og middelklassen, der lever af løn, mens de gamle rige med aktier og ejendom har klaret sig fint. ”They die at a lower rate, they get sick at a lower rate, and COVID-19 for the shareholder class has meant more time on Netflix and more time with family — and their wealth has exploded. The shareholder class played the pandemic like a Stradivarius. All these bailouts do is keep the rich rich”. Ironien er at kriseudpumpningen er gået til de forkerte, og ved Gamestop-revolutionen var det i sidste ende hedgefondene og den gamle verden der vandt. Same old story, Tue Mantoni beskrev i en klumme på Bootstrapping for en måned siden.

 

NTF. Rige på kunst eller kunstigt rig?

Hvem skulle tro, Bootstrapping havde læsere i Florida? Men Katie Holmes (nej, ikke skuespilleren) skrev med emnelinje ”NFT nonsense” til mig i lørdags kl. 03.11 dansk tid: ”I see you’ve written about the madness of NFT’s on bootstrapping.dk and thought you’d be amused by this one: https://etherrock.com. Pet rocks on the blockchain. Started in 2017 and during the NFT craze traded tens of thousands of dollars worth of pictures of rocks.” Dejligt at få underholdende læserbidrag over Atlanten fra en for mig ukendt redaktør af en anden substac, Outwit Trade . Jeg fatter godt, at prisen kan hæves ved at lave et med blockchain garanteret begrænset produktudvalg af noget. Endda eksorbitant i et marked, hvor de rigeste har andet end sten i lommerne. Men at betale meget for at kunne sige, at man ejer et digitalt billede af nogle dødssyge fiktive granitklumper (tjek selv https://etherrock.com.) er ikke let at forstå. Samtidig er det så energislugende, at New York Times i sin morgenbrief torsdag skrev om en kunstner i Østrig, der har aflyst at lave ”300 items of digital art, also known as NFTs, because of their mind-boggling environmental footprint. Kan du forklare Katie og mig glæden ved at eje den type NTFs, så er du så inderligt velkommen. Men måske er det mest spekulation i værdistigning. Altså mindre rig på kunst, mere kunstigt rig.

 

Billige penge: Vilde startup værdistigninger

The Economist uddyber i ugen samme pointe, altså det med at der kastes flere og flere penge efter startups lige nu, fordi penge er billige. Logikken, altså ikke ulig Grahams ovenfor, lyder i min fortolkning som følger:

1. Med den lave rente, og de store formueophobninger skal flere og flere pensionskasser og familieformuer finde alternative investeringer til traditionelle værdipapirer,
2. Samtidig vil de efterhånden godt sikre sig at være med på den ’disruption’, der er ved at ske af deres traditionelle aktiver, så porteføljen er lidt balanceret i forhold til næste generation af virksomheder.
3. Kapital flyder derfor ned i venturefonde, der i snit har slået markedet (i USA – for i al fald først på det allerseneste i Danmark), der så skal jagte startups.
4. Prissætningen på high tech vækstvirksomheder stiger. Især dem investorerne tror på (fx SaaS og e-handelsplatforme). Vi når et niveau af såkaldt momentum trading med højere priser, fordi det er Airbnb- og JustEat-historier, der sælger, ikke det entreprenørmæssigt helt nye.

Ajay Royan, Managing partner i Peter Thiels Mithril venturevirksomhed, siger til Economist: “It can devolve into the VC equivalent of ‘you can’t get fired for buying IBM’. And the trouble with crowded trades is that they are prone to crashes”. Miseren er dels, at en masse gode startups inden for fx danske styrkepositioner som agro-tech, robot-tech og edtech har sværere ved at få funding. Og at pengene jager talent i stedet for, at talent jagter penge. Ud over at afkastet falder, og risikoen bliver højere (se mit næste indslag), så fører det til forsøg på forceret vækst via marketing og salg i stedet for at forbedre produktet. Economist konkluderer: “Telling a good story is vital in the startup business. But there is a danger in believing your own fairy tales.”

 

Når ”Unicorn” blot er et andet ord for gældsat helt enormt

Alle stræber efter at blive unicorns og nå over $ 1 mia. i værdisætning. Det viser udmeldingerne fra danske scaleups dette forår. Og fra franske præsident Macron til danske EU-kommissær Vestager efterlyses en fordobling af unicorns inden 2030, da vi halter håbløst efter USA og Kina. 42 ud af 635 enhjørninger ifølge CB Insights april-liste. Kathrine Stampe Andersen udmalede meget fint både perspektivet og den forskræmte tech-angste danske debat i vores klumme i ugen ”Danmark bør bygge en tech-strategi med globalt udsyn”.

Fint med de unicorn-ambitioner. Men alt godt kan også blive for meget, for over-ivrigt. Economist citerer i ugen i ”Why a lot of startups will come to regret their unicorn status” VC-partnere fra Mosaic ventures og fra Accel (Slack, Deliveroo, KAYAK). De advarer mod at oppuste selskaber med for meget gæld. Det kan ende med at blive totalt demotiverende for founders. En høj værdisætning og en vækstrejse baseret på nyudstedelser af convertible notes og præferenceaktier kan udvikle sig et lagdelt gældsbjerg. Går væksten i stå i en recession, er aktierne værdiløse for founder, når alt er skruet sammen efter, at selskabet vil kunne gå på vandet. Artiklen gennemgår med et fint eksempel miseren. Med likvidationspræferencer vil investorer få, mens founders drukner. Og derfor måske kaster håndklædet unødigt tidligt.

 

IPO-fest. Har du sagt krypto-penge, har du sagt Coinbase

Mest omtalte startup på den store scene i ugen var Coinbase. Platformen, hvor du kan handle kryptovalutaer såsom Bitcoin og Ethereum og 90 andre, jeg ikke kender. Omkring 85 mia. dollars blev prisskiltet efter den imødesete børsnotering på Nasdaq i New York onsdag eftermiddag. I private handler har prisen tidligere på året været pænt højere, så drømmen for den direkte notering, altså uden nye aktier, havde været at komme over $100 mia. og gøre den til størst efter Facebooks børsnotering.

Hvis aktien bliver volatil som en kryptovaluta, kan det næppe undre. Også selv om Coinbase modsat 85 % af alle noteringer genererer overskud: $322 mio. i 2020. Så vil eller tør du være med på kryptovalutaer, er det her måske en indgang via et noteret miljø, der er lettere at forstå og håndtere.

Noteringen er i al fald en sikker VC-fest for Andreassen Horowitz, der bl.a. for nylig fik danske Labster i porteføljen. Prisen nu her fredag morgen ligger omkring $325, og ifølge The Information har de investeret for en pris af 20 cent pr. aktie. Cirka 80 mia. kr. kan venturepartnere glæde sig over kom ind. Herhjemme har Trustpilot, Peakon m.fl. af de gode exits fået hundreder af millioner, men dog ikke milliarder, tilbage på bogen hos Seed, Preseed, VF Ventures m.fl.

 

Skab en Blockbuster. Se på Stripe, Klarna og Trustly. Og måske Cardley.

Fra læger til landmænd måtte kreditkortbetalinger gå online med pandemien, og Stripe røg i vejret. Så lige nu er Stripe den hotteste fintech i USA. Den slags kan jo måles i penge, og Stripe’s dækningsbidrag vækstede 70 % til $7.4 milliarder i 2020. Khosla Ventures ville realisere lidt af deres aktier i Stripe og satte dem på auktion her i februar, mens den officielle værdisætning var $36 milliarder. Kholsa fik solgt til den 4-dobbelte, nemlig $160 milliarder. Posten blev købt gennem en SPV. Sådan en ”special purpose vehicle” er et underselskab, der ikke trækker investorens selskab med ned ved konkurs. Jeg behøver næppe udmale faren i de konstruktioner, vi også så ved Enron-skandalen. Wall Street Journal har en artikel om hemmeligheden bag en blockbuster som Stripe, og den er ikke, at teknologien er særlig fed eller smart, bare at Stripe var på banen som en veltimet ”workhorse”.

Den absolut hedeste nordiske succes, med en værdisætning på 200 mia. kr., er Klarna køb-nu-betal-senere online tjeneste. Vi venter den snart på børsen i Stockholm – men vi venter jo nok, fordi vaccinestop også har givet usikkerhed og dermed lagt en IPO-bremse. I Norge, Sverige og Finland sidder Klarna på 40 % af online hub markedet. Så at Klarna er kommet til Danmark kan ikke overraske mere, end at Amazon vel også kommer ind fra deres svenske brohoved.

Og videre på Stockholm-børsen. En anden svensk fintech, Trustly, er på vej til at hente små 6 mia. kr. til en 10 gange så stor værdisætning. De blev bekræftet i ugen. Trustly voksede med 40 % i 2020, og halvdelen af omsætningen ender på bunden! Her betaler man direkte fra sælgers til købers konto uden så meget som et kort eller en app. Aldrig har det været lettere at komme af med sin rigdom! Også hvis man står uden nogen. Og intet er lettere at tage et fee af. Joel, Lukas og Carl, de tre grundlæggere af Trustly, er meget hemmelighedsfulde og giver til vores søstermedie Breakit’s fortrydelse aldrig interviews. Det vil jo nok ændre sig. Der er bagsider ved IPO-rigdom, der skal ud i det åbne.

Fra milliarder ned til millioner. Kan man ikke finde lykkens galocher i Stockholm, kan man vel finde en andegård på Billedskærervej 17 i Odense. Her ligger founder & CEO Jørgen Christian Juuls fintech Cardlay: De laver så white label betalingsinfrastruktur. Typisk dansk: Vi gør alle de andre, her FSP-aktører, gode. I ugen kom 60 mio. kr. til Cardlay bl.a. fra Javier Perez, tidligere Mastercard-chef i Europa. I bestyrelsen er også to eksterne, der har været ugens investor her, nemlig DanBAN business angel Torben- economics-Frigaard og Lars Andersen fra Seed Capital. Den sidste under titlen ”Vi laver strategier til verdensherredømme”. Den fynske forårsvej fra Cardlay til Stripe er også brolagt med håb.

 

Kvinder er bare bedre. Også til at skabe værdi

Der er jo kulturer, hvor mændene sidder i rundkreds hele dagen og drikker og ryger sig skæve, mens kvinderne klarer det hele. Måske ikke så dumt, da vi alligevel ikke skaber så meget. Kvinders porteføljer overgår i al fald mænds med i gennemsnit 0,4 til 1,8 % årligt. Warwick Business School gennemførte engang et studie i UK med 2800 deltagere. Hargreaves Lansdown, en større forbrugerplatform, nåede cirka samme resultat. Det er på den baggrund Merril Lynch på deres hjemmeside lader Marci McGregor, Senior Investment Strategist, slå fast, at“When women invest, they tend to have a better average annual return from their investments than men.” Hun tilskriver det, at kvinder er mere tålmodige, har en mere balanceret og en mere risiko-avers tilgang til investeringerne. Og de tør spørge og indhente kritisk information. Pointen i dag var den med rigdom. Den lille forskel bliver mange penge over årene. Skub kvinderne frem. Så er der return!

 

Mens Deliveroo, Just Eat, Nemlig.com og anden hjemmelevering boomer

Stefan Plenge, founder & CEO i nemlig.com skrev i lørdags et nyhedsbrev til alle kunder om “Smædekampagne mod nemlig.com”. Det forvandlede nemlig.coms krisekommunikation til en kommunikationskrise, skriver de på vores søstermedie Kforum. Det er svært for 3F at forstå 24/7/365- forretning. Men det er åbenbart også svært at forstå for startups med smartere forretningsmodeller, at man stadig har et ansvar i hele ens værdikæde. I dag spørger jeg så lige: Hvorfor er de food og fastfood handelsplatforme så meget værd – og bliver det ved?

Analyser er unødvendige. Vi kan se det med egne øjne på antallet af diverse (mere eller mindre lækre) Wolt, Hungry m.fl. cykelbude på og ud over cykelstierne. Og på de tomme papkasser omkring containerne: Alt, der kan bringes hjem har særligt siden 11.marts 2020 været en mega-trend. Mandag havde Financial Times en artikel om, hvordan investorerne stadig pumper penge ind i udbringning: Catch them if you can: the $14bn rise of rapid grocery delivery services. Og der er følgesektorer, med fx software infrastruktur til samme som OrderYOYO, der har profiteret. EU-Startups have en top 10 over dem i ugen.

Så lad os dryppe lidt malurt, sådan som man altid gør over de hurtigt rige. Alexandre Dewez fra franske venture IDInvest har publiceret en lille rapport i to dele om Deliveroo, som han elsker for dens idé med 30 minutters udbringning og dens skalering. Men han nu vil forstå, hvorfor den faldt som et NTF-granitklump kastet i Themsen ved sin børsnotering i forrige uge. Essensen er:

• Deliveroo har aldrig for alvor formået at blive suveræn nr. 1 i sine markeder som DoorDash i USA
• Deres white label, turn key tilbud til restauranter blev hurtigt efterlignet af øvrige spillere.
• Deliveroo var ikke så dygtig, som fx Just Eat, til at tilpasse sig protesten mod gig-økonomien og fagforeningernes tryk.
• Deliveroos forretning led før COVID-19 og fik en kunstigt opsving med ’dark kitchens’, udbringning fra steder, der ikke normalt producerede mad.

Investeringsøkonom Claes Hemberg, Avanza udsendte i ugen en rapport bredere om e-platforme “Gig-bolagen pressas att snabbmogna”, hvor pointen er, at de ikke bliver værdifulde, hvis ikke de snart bliver ”voksne”. 50 % af de svenske vil dø inden 5 år eller opsluges af IKEA, ICA, Bauhaus osv. De tjener for lidt og er for fokuserede på teknik i stedet for kunder og churn.

Konklusion: Hverken træer eller rigdom på cykel vokser lige ind i himlen!

 

Ugens tips, tricks og transaktioner

Skalering. Skal du blive rig, skal du kunne skalere din start-up. Og alle vi, der har været på rejsen, ved, at der stiller sig udfordringer alt efter størrelse. Allerede første medarbejder ud over founder kan være et chok. Næste kommer, når alle efter de 12 første rundt om køkkenbordet ikke kan være med i alt. Så er der et knæk, jeg husker et sted efter de 30-50 og sådan kan man givet blive ved. På det tidspunkt indså jeg allerede første gang for alvor, at jeg skal blive ved det strategiske og konceptuelle og overlade CEO-rollen til de mere multi-dygtige. Review giver dig ugens tips til skalering i hvert stadie.

SaaS. De fleste danske investorer elsker SaaS, så hvad er en bedre forårsgave end 20 gode spørgsmål til, hvordan du vurderer SaaS-ideer. Du får dem her frisk fra fad fra Dan Holton i Toronto.

Digitalisering. Hvis din og alle vores mange danske SMV’er også i dette århundrede skal skabe rigdom, skal de se at omstille sig digitalt. Nu kan de få et lille statsbidrag på rejsen. 100.000 kr. kan du hjælpe venner og familie med at søge fra dagen i dag hos SMV:Digital. Så kan de få en digital konsulent til deres transformation. Jeg har skrevet en hel bog om, hvorfor danske virksomheder er ”Langt fra Silicon Valley” i deres digitale tilgang. Og jeg tænker: 20 mio. kr. må da forslå som en skrædder et vist sted. Men lidt har også ret. I Danmark.

Metavers. Efter internettet kommer metavers, og efterfølgeren er et fælles univers, der omfatter AR, virtuelle verdener og internettet. Denne altomfattende delte virtuelle verden vil smelte sammen med den fysiske verden, og vi brugere kan frit interagere med hinanden. Jeg tror ikke, du skal fortælle om det til en SMV-ejerleder. Endnu. Men du kan læse om metavers-fremtiden forklaret her på Kforum.

Få af mange transaktioner i ugen. Microsoft købte Nuance. Internettet er ved at blive talende. Ikke bare Clubhouse. Nuance AI og voice tech hjælper fx læger med deres administrative arbejde. Ingen kan jo heller læse det, de grifler ned i en journal i dag på dårligt dansk-latin. MS lagde 150 mia. kr. på bordet. Kontant. Hvad mon det giver af værdi til danske Corti? Monta vil gøre det lettere for os med el-biler at bruge hinandens ladestandere. Jeg har to, men ingen i København, så det vil være fiks deleøkonomi. Så jeg blev glad for, at founder & CEO Casper Rasmussen i ugen kunne hente 30 mio. kr. hos Jeppe fra Pleo samt Vækstfonden i en seed-runde.

 

Rigdom og risici

 Nu vi taler om at få strøm på batterierne, så havde Wall Street Journal en stor feature i ugen om batterierne, og hvad de vil gøre for verden. Nu er mine lidt flade og jeg skal have en kop af den mokka, Sebastian fra Slow Forest Coffee har givet mig efter vores feature forrige uge om start-up kaffe. Rig på smag.

Og alle er vel meget glade for, hvad der nu åbner – og lidt metaltrætte ved udsigten til, at vaccineplanen skrider igen igen. Et køleskab med 200.0000 ubrugte vacciner med accelererende udløbsdato må vi få i spil. Vi arbejdsnarkomaner, Bourgogne-sutter og gamer-fans ved godt, hvad risiko er. Det er den, vi tør løbe hver evig eneste dag i vores herlige økosystem.

De næste stik tager vi, når vi mødes i næste uge!