Så er det fredag. Dejligt! Og vi kom forbi påskefejringer, over bankkrisen og kan se frem. Godt. Der er nok af forårsarbejde. For for langt de fleste er der nok at rive i. Her springer vi bl.a. ud med:

Under 30 år og CEO for en VC eller ind i en bestyrelse? Kan man det. Ja, Nima Tisdall kan i al fald, og bestyrelser har bl.a. Lars Fløe og Tue Mantoni et godt blik for at forny.

Hvad er Danmarks pejlemærke som startup nation? Estland har 30 % af BNP, Frankrig 100 unicorns. Vi har bindende 2030 klimamål. Hvorfor ikke et mål på antallet af de virksomheder, vi skal leve af i fremtiden?

Hvad med renten? Hele startup-perioden fra internettet og dot.com forretningsmodellerne med kronisk kapitaltilførsel har været stimuleret af lave renter. Hvad nu?

AI-revolutionen. ChatGPT fylder i hele tech debatten – Musk advarer. Hvad siger fx Danske Tech Startups?

Skat, skat ikke. Lagerskatten skal væk, ellers får vi aldrig vækstbørser, og investorfradraget er noget hø, forklarer Frederik fra Pensure. Der er nok at tage fat på, når politikerne nu skal forhandle iværksætterpolitik.

 

Hvordan nu med renten: Ro eller uro?

Vi kom over påsken hen over bankkrisen fra Silicon Valley Bank til Credit Suisse. Alle blev vi lige opmærksom på, at ligger man som startup eller som venturefond med millioner i kapital efter en runde, skal man tjekke, hvordan cash management håndteres. Og hvad man nu kan få i rente! Det med at lave Due Dilligence af ens bank havde jeg i al fald ikke tænkt over før.

Men oftest er det nu engang mangel på kapital, der er kronisk kritisk for en startup. Hele startup-perioden fra internettet og dot.com forretningsmodellerne med konstant kapitaltilførsel har været massivt stimuleret af lave renter for ikke at tale om perioden med negative renter. De færreste kan huske dengang i slutfirserne, hvor den var 20 % på realkreditlån! Hvordan går det så med kapitalfrembringelsen? De mange år med lave renter har jo fået vores tech-felt til at se mere ’investor lækkert’ ud, end det ville have været ved de nu højere renteniveauer. Nu begynder en ’ny’ virkelighed at kalde. Især i Sverige går det hårdt til. Den gode nyhed er så, at kuren med høje renter virker. Inflationen er svagt faldende og forventes at falde hen over året. I Danmark ruller hjulene. Men lige når det gælder det med at skaffe kapital til ventures, bliver 2023 ikke nogen dans på roser.

Det betyder så også, at værdien af vores startups falder. Bedste indeks, vi kan se på for tech, er BVP. Og multipler ligger her som median på de 5-6x, som de også lå på i årene op til 2019, hvorefter især corona boostede dem til over det dobbelte. Det er selvsagt sektorspecifikt. SaaS-selskaber klarer sig nogenlunde, mens gaming og e-commerce er hårdere ramt. Og fintech er heller ikke nogen rigtig stor fest.

Næsten alle ugens investorer på Bootstrapping fra Mette Fløe i januar til Mads Jensen denne tirsdag har udtalt, at faldet er sundt. Det er rigtigt, men for den enkelte, der fik tilført kapital og matching lån i 2021, og nu skal lede efter kapital, er det selvsagt super hårdt. I går skrev fx Rasmus Bruun på LinkedIn, at han må lukke sin InchbyInch læringsapp for fodboldbørn. Konkursen skyldes, at han ikke kunne rejse kapital til den videre AI/AR-rejse. Forrige tirsdag diskuterede jeg i ”Hvad venter vi på, mens renter stiger, og kapital tørrer ud?” om de konkurser, vi har set det sidste halve år, skyldes, at nogle forspiste sig på 1:3 matching lånene og gav deres startups for tung en gældsbyrde. Det er et begrænset antal tilfælde, ser det ud til, men at vi vil se flere falde, er givet.

Hvad så med Superfonden? Nogle medier har gjort sig til i lyset af, at Superfonden har halvanden milliard skæve i det lige offentliggjorte ’22 regnskab. Det lyder måske som en lidt forkortet analyse, men sandheden er, at intet er mere ligegyldigt. De skal jo ikke tjene penge til aktionærer, men staten og tjente i øvrigt året før det tredobbelte – især i kursværdier forstås. Det interessante er, at EIFO skal agere anticyklisk buffer. Så hvor meget holder de i live og forlænger, samtidig med at kreditfolkene skal agere forsvarligt? Det bliver spændende at se tal for investeringer og lån til ventures i 1. kvartal. DanBAN kommer snart med deres 2022 tal for tidlige investeringer. De må naturnødvendigt også være lavere end i jubelåret 2021.

BA’er og især VC’er koncentrerer sig nu om de bedste i deres porteføljer og lader resten gå. Det er intet under, at Sifted beretter, at Q1 i ´23 er det sløjeste kvartal for funding i 6,5 år i Europa. Men mens vi for få år siden vel havde under ti egentlige venturefonde, der opererede i Danmark, har vi nu snarere det dobbelte. I ugen lukkede fx Andreas Green Rasmussen og Rune Hven-Jensen fra Uckly Duckling Ventures deres første mindre fond, og 500 kvitterede på LinkedIn. Og vi venter på fonde fra Tommy Ahlers, Heini Zachariassen og andre fra første generation for nu at nævne nogle af dem med størst kendis-effekt. Og flere fra den garde var fx for få uger siden med til at sørge for, at fransk-stiftede Emblem Ventures, der har øjne på Danmark, blev sat i søen. Så der er kapital. Kravene til ens forretningsperformance er bare skærpet betydeligt.

 

Vores 2030-vision: 100 unicorns eller 30 % af BNP til tech eksport

2030- og 2050-klimamålene er målestok for alt i den grønne omstilling. Hvorfor har vi så ikke et nationalt mål for de virksomheder, vi skal leve af i fremtiden? Nu hvor Morten Bødskov og erhvervspolitikerne snart skal lande iværksætterpolitikken, er det ekstra vigtigt. Ellers bliver det let lappeløsninger og uddelinger til højre og venstre. Fra Estlands tech-vision om, at 30 % af BNP i 2030 skal komme fra tech eksport til 100 franske unicorns i 2030 har andre lande fælles samlende mål at pejle efter. I tirsdags gennemgik vi dem her i Danmark som startup nation. Hvad er vores fælles vision?

De mål, vi sætter, skal løse de største udfordringer, vi har. Og den primære udfordring er, at vi skaber for få vækstvirksomheder. Hvert år har vi ca. 550-650, der bare når over 10 % årlig vækst og 5 medarbejdere og 5 mio. kr. i omsætning. Det har DI beregnet og fremlagt på deres konference i januar om den ny iværksætterpolitik. Man kunne jo så fx tænke sig et mål om en fordobling i 2030 eller 100 mere hvert år. I al fald et realistisk mål, som kan nås. Men dog så ambitiøst, at det kun kan ske, hvis alle sektorer og offentlige enheder kæmper for det. Fonden for Entreprenørskab og Open Entrepreneurship gør fx sit fra folkeskole til universitet. Men alle skal trække. Der kan så varigt spilles bold op af et sådant mål de næste 7 år. Ligesom med klimamålene.

Den anden udfordring, vi har, er i mine øjne, at vi har for få startups, der kommer længere end til pre seed og seed-runder. Skalering skal der til. Også hvis Europa skal matche Kina og USA. Som formanden for, Danske Tech Startups, Esben Gadsbøll skriver i et debatindlæg i dagens Information: ”I de seneste 25 år har europæisk erhvervsliv stort set ikke frembragt nye, globalt førende virksomheder.” Det danske mål kunne fx være, at der fra 2030 pr. år investeres 10 mia. kr. i over 100 runder eller børsnoteringer (vi er p.t. under det halve, og vækstbørsmiljøet er igen-igen i fare for nedsmeltning). Eller at der hvert år er mindst 25 startups, der når en A-runde eller senere. Måske især senere. Hvor mange B-C-D runders kapital kommer ikke stadig fra udlandet? Du er måske træt af, at jeg altid skriver, at vækst- og accelerationskapital er den helt store mangelvare i den danske nationale VC-butik. I al fald hvis de få med unicorn-potentiale bare skal blive 5 minutter længere! Men jeg bliver ved, for det er jo de scaleups, der skal til for at skabe know-how, vækst, eksport og varige arbejdspladser. De mange mindre, der bliver skabt om året. er forudsætningen for, at vi får nogle rigtig store.

Kort efter påske begynder forhandlingerne i Folketinget om den fremtidige iværksætterpolitik og de 300 mio. kr., der hvert år skal tilgå den. Kan vi bedre stimulere medarbejdere til at eje, og befolkningen bredt til at investere i deres børns startups, vil det være stort. Det kan række fra at tillade equity crowdfunding, som Louise Herping Ellegaard opfordrede til på IT-Branchens årsmøde for et par uger tilbage, til endnu vigtigere at indføre Foreningens af Børsnoterede Vækstvirksomheders forslag om at fjerne lagerbeskatning og sikre lavere beskatning af aktiegevinster.

Markant lavere beskatning af gevinster i tidlige vækstvirksomheder vil virkelig booste de nødvendige investeringer. Embedsmandsrapporter og konferencer kan vel gøre deres – i hvert fald hvis det sker op mod et fælles mål for at gøre Danmark til en fantastisk nation, både at starte op i og skalere i! Men det er de almene rammer for at skabe nyt initiativ og honorere vild risikotagning og investering i startups, der skaber en sand startup nation.

 

Succession – og Family Business i påskesolen

Godt vi har velhavende familier, der kan tænke langsigtet og via deres familiekontorer investere i fremtidens tech og life science. Og at vi bliver ved med at have dem, kunne ugens investor Mads Jensen i ugen forsikre, da vi spurgte til, hvordan fremtidens LP´er ser ud. Gode eksempler finder man også herhjemme, når man kommer rundt som fx til PreSeed Ventures arrangement før påske, hvor jeg havde fornøjelsen af Siteimprove-brødrene Niels og Morten Ebbesens selskab.

Men familier indbyrdes kan også være et helvede. Inde fra solen nød jeg HBO-serien Successions nye del i påsken. Roy-familiedynastiets medlemmer er det mest selvoptagede og desperat grisk-groteske, jeg nogensinde har oplevet. Den norske serie Exit kan noget af det samme med at fascinere og frastøde, men er mere i tomgang i 3. sæson. Bruce Daisley, tidligere vicedirektør for Twitter i Europa (der måske tænker på Elon Musk), sagde til The Guardian, at Succession er “langt mere præcis, end de folk, den er inspireret af, nogensinde vil indrømme”. Der er da sikkert arvestridigheder i mangen god (jysk) familie. Men langt de fleste familier fra Lego til Grundfos er overvejende båret af ordentlige, virkelystne og ofte nøjsomme folk. Men ok, enhver familie har både påskelam og sorte får. I Succession er børnene alle rent emotionelt styret af had/kærlighed til far ”Logan Roy”, alias virkelighedens Robert Murdoch, imens han beviser den ’onde sandhed’, at i forretning i stor skala er det en fordel at tænke iskoldt. Roy møder det meste af sin omverden med ”Fuck Off!”. Det er så, hvad folk på gaden og i interviews trygler skuespilleren bag, Brian Cox, om at sige, når de møder ham! Så det bliver helt sikkert tag-linen den dag, man – i tråd med Warner Bros. Discovery´s strategi om at maksimere værdien af sine produkter – laver Logan Roy dukken. Måske til tider værd at kunne sætte på sit skrivebord!

 

Mantoni & Fløe: Ind med unge – ud med regnearksspecialister

”90 % af alle bestyrelser fokuserer på at opfylde formelle krav, og har medlemmer, der ligner hinanden for meget. Dét kan hindre mangfoldighed af kompetencer og perspektiver, der er så afgørende for en virksomheds succes.” Sådan skar Lars Fløe Nielsen hovedproblemet med bestyrelser ud i pap. Det var i tirsdags i #2 i vores serie om startup bestyrelser, hvis du skulle have overset det.

Lars kender VC-tankegangen indefra. Han er jo founder af Sitecore og aktiv i en masse bestyrelser og bl.a. partner i Nordic Makers. Så det er med vægt, når han giver dette vink til kolleger i branchen: Som investor kan man få observationsret i en bestyrelse, men bør lade være at misse “muligheden for at besætte pladser med kompetente personer i stedet for regnearksspecialister.”.

Der er nok noget om det, for lidt samme pointe havde Tue Mantoni sammen med Marie Lommer Bagger i #1, hvor Tue bl.a. advarede mod VC´ers tendens til at udpege kandidater, der har let ved at rapportere til LP´s om, hvad der sker i selskabet, men mangler den fornødne respekt og forståelse for ”det store ”why” ift., hvorfor founder i sin tid satte virksomheden i søen.”

Tue har så selv i påsken vist vejen til diversitet. Og det at bestyrelser ikke er forbeholdt os enstænkende mænd over 50 år. Han skriver på LinkedIn, at han selv har investeret i og er trådt ind i bestyrelsen af The Organic Crave sammen med Marie Kristine Schmidt og 28-årige Magnus Stagsted. Som CFO i People Ventures og seks år i Deloitte kan Magnus S. nu nok sætte hak ved regnskabsspecialist-kompetencen. Og den kan der vel også være brug for, these days.

 

Nima Tisdall’s kedsomhed. Nu CEO for venturefond

Nima Tisdall er sej. Det er i al fald ret sejt at være på Forbes under 30-liste og være med i Obama’s kreds af unge talenter. Og at kunne være konferencier for garvede politikere og startup-folk på DI’s kick off konference om regeringens iværksætterpolitik. Hendes Blue Lobster, engang ugens startup, der skulle sende frisk fisk direkte til vores borde udenom mellemmænd, har vi hørt mindre om. Det har sin forklaring. Nima syntes, det blev ”kedeligt” med al den drift, og tabte lysten til at arbejde med fisk, ifølge Børsen og FødevareWatch. På LinkedIn skriver Nima så nu, at hun er blevet CEO for Nordic Makers. Cadeau til de ’gamle første generations drenge’ som Michael Seifert, Alexander Aghassipour, Lars Fløe, Klaus Nyeengaard, Martin Von Haller og Moaffak Ahmed. Fedt de tør ansætte anderledes. Rollen er måske en lidt anden her. Hvis jeg forstår set-up rigtigt, er man mere en slags syndikat, hvor man selv bestemmer ens enkelte billet. Anyway, mit billede er, at VC-arbejde er 90 % knofedt og højst 10 % glamour. Faktisk lettere at fange fisk end have tålmodighed til få en unicorn eller zebra på krogen. Men da alle åbner en VC-butik disse år, er det nok mig, der har misforstået noget. Så held og lykke, Nima, med at trække trawl i det gode nordiske dealflow.

 

AI-revolutionen og ChatGPT

 

Ahlers, agro tech og Tvede tempo

Nu holdt jeg påske inklusive frokoster både med og uden sild og snaps pænt ude i det danske land, hvor der pløjes, køres gylle ud og snart sås. Måske derfor bemærkede jeg Tommy Ahlers i Deadline med en pointe, han gentog i Berlingske: ”Vi har en landbrugsstøtte, der bliver tildelt pr. hektar jord. Den kan man ikke få, hvis man for eksempel laver planter i vertical farming. Men hvorfor kan man ikke det? Landbrugsstøtten er ikke lavet til at støtte nogle landbrug. Støtten skal sikre, at vi har en fødevareproduktion i Europa.” Det er jo en pointe, som selv jeg, der får en skilling i hektarstøtte, kan nikke til. Landbrug & Fødevarers unge formand, svineproducent Søren Søndergaard, mener så, at en høj dansk CO2-afgift risikerer at lukke nogle af verdens mest bæredygtige landbrug, der brødføder 20 mio. mennesker. Det giver bare lækage – altså at en stor andel af vores (på verdensplan minimale 0.1 % udledninger) reelt bare eksporteres til andre lande, hvorfra vi så kan importere ”forurenede fødevarer”. Debatten mellem de to medlemmer af Venstre er sund. I sidste ende kan de nok blive enige om, at dansk landbrug skal omstilles – og at en stærk innovation kræver en vis masse af produktion her i landet.

Lars Tvede, der snart kommer med næse udgave af SuperTrends platformen, er om nogen for innovationsvejen og påpegede næsten samtidig i Berlingske, at vejen for dansk fødevareproduktion er:

• præcisionslandbrug, der kombinerer kunstig intelligens, droner og robotter
• plantebaserede køderstatninger og kultiveret kød, der vokser i ståltanke
• præcisionsfermentering med genmodificerede mikroorganismer
• vertikalt landbrug, der bruger langt mindre vand, ingen pesticider og typisk 50-300 gange mindre land.

I grove træk handler debatten som så meget andet i den grønne omstilling ikke om retningen, men om tempoet. Jeg kørte stærkt i påsken (fik i al fald en fartbøde), men her må tempoet godt sættes op.

 

Lagerbeskatning og investorfradrag. Dansk regulering, når den er værst

Når forhandlingerne i Folketinget om den fremtidige iværksætterpolitik og de 300 mio. kr. ruller her i foråret, så lad os for Guds skyld komme af med de mest idiotiske benspænd. Lad os tage to af de slemme. Skattekreditordningen efter LL§8X har haft det svært med, at softwareudvikling måske er verdens stærkeste innovationskraft. Det er ikke lovgivning, men Skattestyrelsens praksis der blokerer her. Men det har politikere jo også lov til at gøre skatteministeren opmærksom på. Så er der lagerbeskatningen, ”skatten fra helvede” som Kent Mousten Sørensen, bestyrelsesformand for Wirtek, har kaldt den ved årsskiftet. En stakkels borger udbrød i en privatøkonomisk brevkasse i påsken om den: ”Hvorfor f … … skal det være så besværligt!!!!!” Og 83-årige Asger Aamund (alderen nævnt fordi noget af hans stedvise vrøvl fx som klimafornægter så er undskyldt), udtalte meget rigtigt til Ekstra Bladet ”At man forlanger rede skattepenge indbetalt, bare fordi der er sket en kursgevinst, som man året efter kan miste, fordi virksomheden går dårligt, er en forfærdelig ordning.” Ja, hele tankegangen i fantombeskatning og lagerbeskatning med at hive midler ind til staten, som folk kun har på papir og derfor ikke er sikre på at få, er så kontraproduktiv. Og så er det ganske enkelt med til at blokere for fremdrift for vækstbørser.

Tag så en lidt overset én, investorfradraget. Det fungerer fremragende i UK, hvor det at få fradrag stimulerer til at tage risiko. Ganske fint fungerer ordningen i Sverige, men desværre slet ikke i Danmark. Det har Frederik Smedegaard, co-founder i Pensure klargjort i et fint indlæg på LinkedIn efter han skulle hjælpe en af hans investorer med ordningens uendelige kompleksitet. Ordningen kan kun bruges til personlige investeringer, og de er altid små – typisk 50.-100.000 kr., mens fradraget er 15 %. Ordningen kræver tilmed en revisorerklæring, enhver kan regne ud koster tæt på det beløb, der kommer ud af de 15 %! Men festen stopper ikke her. Selskabet må ikke være kriseramt. En ny dansk startup uden omsætning, der har købt et skrivebord og en Mac, er så i EU’s definition kriseramt. Et helt ”outdated kriterie, der er helt på månen”, som gode Frederik skriver.

 

 

15 % Founders Are Female

Det er der desværre ingen nyhed i. Men nu har respekterede Startupgenome undersøgt det med over 5000 respondenter i 67 globale økosystemer af founders. Og det totale antal founders, der er kvinder, divideret med antal af founders, er 15 %. Dublin har 24%, München 5,6%: “While this is just a snapshot of the global situation, it’s fair to say that the tech startup ecosystem is a long way from gender equality.”

 

VC’s fra checkudskrivning til company building

 

ERST. Alle regler ét sted

Nextfood, der bedriver vertical farming, var i tvivl om hvilke regler, de var omfattet af. Var det stalddørssalg, gartneri eller fødevarefremstilling, de hørte under? Det er sådan noget, der er baggrunden for, at Erhvervsstyrelsen har udarbejdet ’Én indgang for nye forretningsmodeller’ som en ny service. Virksomhedsguiden skulle give dig ét samlet svar fra de relevante myndigheder.

 

Røde Christobals røde flag for ufede investorer

Christobal Alonso – altid i røde bukser – er i spidsen for Startup Wise Guys venturevirksomheden, der ikke mindst opererer i Østeuropa. Med afsæt i 380 startups har han for er stykke tid siden samlet de ’red flags’, der gør, at en founder vil holde sig fra at tage mod en investering fra en investor. Blandt de bedste fra top 12 vil jeg nævne:

• Focus on 1000% growth and unicorns. Investors who are not interested in vision, mentoring, purpose, vision 
• Investors who ask too many questions about deal structures.
• Investors who overpromise (network reach, funds, access to markets…)
• Investors who are too upfront about investment amounts, before asking for pitch decks.
• Investors who change deal details near the signature day (after all details have been agreed)
• For the female founders: investors who do not respect business boundaries.

 

50.000 til digital rådgivning

Startups er født digitale. Men i regi af SMV:Digital kan du faktisk alligevel igen fra 12. april søge om et tilskud på 50.000 kr. til en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at afklare behov fx for økonomistyring, datasikkerhed, dataindsamling og lignende. På mig virker det let antikveret. Men ok, vi siger også igen, at cash is king.