”På aktiemarkedet er vi i en krisesituation; hele sidste uge har det været blodrødt – ikke bare lidt rødt, men rigtig rødt.”

”På aktiemarkedet er vi i en krisesituation lige nu; hele sidste uge har det været blodrødt – ikke bare lidt rødt, men rigtig rødt,” fortæller Jacob Pedersen, Sydbank. Men de professionelle investorer har endnu ikke ladet coronavirussen påvirke investeringer i dansk iværksætteri, selvom alle venter en økonomisk nedtur. ”En korrektion nu, halvanden års recession og så fuld damp igen,” siger Jesper Jarlbæk.

31 unge fordelt på 21 teams har et spændende år foran sig. De er blevet udvalgt til Innofounder Graduate-programmet, hvilket betyder, at de fra d. 1. marts og et år frem vil modtage sparring og finansiering til at realisere deres virksomhedsdrømme. Ideerne løser mange forskellige udfordringer og spænder vidt, fra udvikling af software, der kan hjælpe vandforsyninger med at opdage lækager i vandrørene, til upcycling af sko fra tekstilrester og til satellitbilleder, der kan gøre landbruget mere bæredygtigt.

Danske JumpStory er gået utraditionelle veje for at opnå international ekspansion. Men bestyrelsen var rystet over foundernes strategi. På JumpStorys hjemmeside er alt, hvad billedtjenesten p.t. arbejder med af produktudvikling etc., lagt åbent frem under rubrikken Public Roadmap. ”Der findes nemlig ingen features eller tech-ting, vi arbejder på, som ikke er med her,” forklarer Jonathan Løw. ”Vores Public Roadmap er ikke sådan et skønmaleri, hvor en masse detaljer eller fejl ikke er taget med. Det er råt for usødet de ting, vi arbejder på og vil lancere til brugerne over de næste fire måneder. Så man kan fuldstændig følge med i, hvor vi er på vej hen.”

Kære kvinde!

Hjælp Bootstrapping med at sætte spot på kvinder i dansk tech og iværksætteri 2020

Kvinder er voldsomt underrepræsenterede i tech og startups. Hvis kvinder (og piger) skal se, at det ikke er deres køn, der skal udelukke dem fra en fremtid i tech og iværksætteri, kræver det forbilleder. Heldigvis har vi masser af dem i Danmark.

Hvert år omkring kvindernes kampdag i marts udgiver Bootstrapping en liste over kvinder i dansk tech indstillet af kvinder i branchen.

Derfor, kære kvinde, der til daglig arbejder med teknologi og iværksætteri i Danmark, hvilke kvinder i branchen herhjemme ser du op til, og hvem synes du, gør en forskel?

Skriv til Bootstrappings redaktionsassistent, Deirdre Eriksen, på deirdre@bootstrapping.dk. Angiv navn, titel og en kort motivation på de kvinder, du gerne vil indstille.

Stay woke!

Bootstrapping