Sådan er du værdisat som IPO-startup! – Lars Fløe går forrest – Fra DTU-kemi til P-t-X – Kayser kritik #2 – Nordic Harvest – Sejl grønt

 

Hver eneste startup-notering på Nasdaq First North kritiseres for sin værdisætning. Nu har jeg endevendt en helt konkret case, Re-Match. Markedet bestemmer prisen på grisen, men hvor skal den ende med en traditionel value-tilgang, og hvor med en vækst- og venturetilgang? Hallo, der er artige forskelle, og jeg får helt lyst til at tilbyde et kursus i værdisætningsmetoder. Med erhvervsredaktionen på Børsen som målgruppe. Men så kunne jeg blive ved, for Folketingets 179 medlemmer burde også lære lidt om værdistigning i skalerbare vækstvirksomheder. Den pointe kommer til slut i dag, for inden skal vi rundt om Dennis Kaysers kritik af samme politikere. Vi skal gæste Lars Fløe og hans skarpe investeringer efter Sitecore-tiden. Vi skal høre gode grønne podcasts om Nordic Harvest og bæredygtig sejlads. Og ikke mindst skal vi ud på DTU og høre, hvordan Anil og Daniels analytiske kemi fremmer Danmarks grønne P-t-X-omstilling. Det bliver en god dag!

 

First North-case. Hvordan værdisætte skalerbar vækst?

Hvad er højest – et Tordenskrald eller Rundetårn? Hvad er mest værd, Nationalbanken eller en Narrehat? First North har vi nu diskuteret godt og længe – og principielt i forhold til antallet af institutionelle investorer, kvaliteten af certified advisors mm. Det, der udestår af uenighed, er ikke om Waturu er en skandale eller ej, eller om daytrading er en dødsyg sport. Stridens æble er valuation. Så jeg har helt sagligt regnet på hvad Re-Match er værd med en traditonel value regnestok, den som bank- og børsfolk flest er opdraget med og naturligt elsker. Og det sætter jeg op mod, hvad Re-Match skal værdisættes med målt på en vækst- og venturetilgang. Så er Re-Match Nordens billigste eller dyreste bæredygtige tech-aktie? Læs og få svaret i dag, inden tegningen lukker 🙂

 

5 skarpe til ugens investor: Lars Fløe Nielsen

Lars Fløe kunne undervise i at starte og langt hen bootstrappe en unicorn sammen med 4 datalogistuderende og derefter investere i flere sammen med andre founders i Nordic Makers. For Lars tog hele rejsen med Sitecore og fortæller nu fint om den portefølje, han har opbygget de sidste fem år. Den rummer bl.a. Seaborg, Labster, Cognigy, CluedIn, Contractbook og Whiteaway. Lars medskaber tech-virksomheder, der kan betyde noget for Danmark, især Seaborg. Men læs også, hvorfor Lars synes de danske talenter skal ud i verden.

 

Ugens startup: Spectro Inlets – analytisk kemi til P-t-X

Der er ikke noget mere hot end P-t-X i Danmarks grønne energiomstilling, når vedvarende vind- og solenergi skal omdannes til brint. Hvem kan i realtid måle effektiviteten i disse endnu ikke specielt effektive kemiske processer? Ja, det kan to friske og kloge fyre på DTU, nemlig Anil og David. De har rejst innovations- og venturemidler og sælger foreløbig især til R&D-laboratorier. Men de skal nu færdigudvikle deres produkt til det sønderjyske bioeventyr. Vi er lige i hjertets forkammer af forskning, der skal blive grønne fakturaer. Læs om deres startup rejse.

 

Dennis Kayser: Kan startups vinde i Danmark? #2

Lars Sandahl, DI’s direktør, snakkede ikke om andet end manglen på arbejdskraft på DI’s topmøde i går. Statsminister Mette og næsten unge Jacob, der selv startede arbejdslivet på en skrotfabrik (god kompetence i dagens Venstre) og Metals joviale Claus-også-Jensen var næsten enige. Også om fremmed kvalificeret arbejdskraft. Men vi taber talent, når vi har dårlige muligheder for aflønning via warrants. Det skriver founder og CEO af AI-baserede Forecast, Dennis Kayser fra London. Og han peger på, hvordan medarbejdere i USA skattefrit kan modtage gevinster for $10 millioner USD eller 10x ens personlige skattegrundlag. Så Dennis synes ikke, Danmark står allerbedst i dagens vigtigste kamp for økosystemet: Kampen om talent!

 

Grøn omstilling – God forretning: Episode 5

Alle ved, at vi har tilladt os at udlede alt muligt til vores have, herunder at bruge den mest forurenende kvalitet af brændstof. Men kan den maritime branche også levere et overskud, mens de plejer den grønne bundlinje? Og hvordan ser det egentlig ud, når vi zoomer ind på den øvrige transportsektor, fx busser på vores veje? I denne 5. podcast fra Vækstfonden og Danmarks grønne Investeringsfond kan du komme med ombord på et skib ejet af Terntank, der sejler på flydende naturgas. Og du kan køre i en el-bus fra Umove i Roskilde. Lyt grønt med.

 

Techtopia 207: Big data gør gartneri til bæredygtig fabrik

Anders Riemann, CEO & Founder af Nordic Harvest har besøg ude i Taastrup af Gud og hvermand. Dels fordi det er spektakulært at se vertikal farming i en kæmpe lagerhal. Dels fordi Anders er god til at fortælle om, hvordan han producerer grønsager bæredygtigt året rundt styret af software og data. Det er ikke en romantisk bondegård, men en højeffektiv startup, som vil frelse verden et salatblad ad gangen. Sådan formulerer Henrik Føhns det i denne podcast.

 

Er carry godt eller ondt?

Ondt, da Berlingske spurgte politikere fra SF og S. ATP fik i andet kvartal et afkast på 24 %. I stedet for som stats- og finansministeren at juble over, hvordan økonomien buldrer frem – stærkeste vækst i 15 år og 2,85 mio. beskæftigede – var de forargede. Nemlig over carry til de kapitalfonde, der ifølge Inside business skal modtage 1,8 mia. kr. for at bidrage til ATP-resultatet på 27,6 mia. kr. Hallo, hvad er problemet? Det er jo DONG-misforståelsen om igen.

Den sjove konsekvens er, at politikerne lufter, at ATP derfor skal investere selv. Lidt lovende, hvis vi – ud over Dansk Vækstkapital, PreSeed Ventures m.m. – får Bo Foged til også at investere mere af pengetankens snart 1000 mia. kr. tidligere. Kom endelig med vækst- og accelerationskapital. Men så skal vi vel høre, at de ansatte lønmodtagere skal rekrutteres uden at få carry/bonus for deres investeringstalent! Er der ikke nogen, der vil udbyde et efterårs- og regnvejrskursus med 179 deltagere i investering i skalerbare vækstvirksomheder?