Hyldest til hardware

Det tager længere tid at udvikle deep tech end apps, men forandringspotentialerne er også tilsvarende større. Derfor skal vi turde satse på tech, der tager tid. Det gør investor Claus Zibrandtsen, der også er CEO i inQvation.

Det gør de også på DTU, der de næste to dage afholder årets High Tech Summit med forventet besøg af 4.000 deeptech-interesserede. Hvis du synes, DTU er en startup-jungle, så find din vej ind blandt de 21 indgange til universitets økosystem.

#Selfmade

Om kort tid runder Bootstrapping ét år. Tak for den fantastiske modtagelse, vi har fået. Sammen med fintech-startup Lunar Way vil vi gerne give tilbage til det økosystem, der har givet os luft under vingerne. Det gør vi med #Selfmade, en konkurrence, der hylder iværksætteriet, og hvor præmien er direkte hjælp fra startups til startups.

IVS som selskabsform er på vej ud. Der er for meget svindel, lyder argumentet. Men uden IVS’erne risikerer vi at dræbe iværksætteriet på landets uddannelsesinstitutioner. Det rammer fremtidens IoT-selskaber, som Eupry.

All About The Money

“Vis os, at kvinder også kan hente finansiering i Vækstfonden, så skal ansøgerne nok komme”. En ny analyse fra netop Vækstfonden viser, at kun mellem 10 og 17 pct. af de 4.000 selskaber, fonden har investeret i siden år 2000, har kvinder i spidsen.

Ugens Techtopia handler om, hvordan 3D-print er i gang med at forandre dansk industri.

Læs eller genlæs også vores store tema om den danske spilbranche, der skal blive bedre til at tjene penge, men som frygter en fremtid uden penge fra en dedikeret tidlig investor.

God læselyst.