Når pressen kritiserer Bødskov for ’løftebrud’ i forhold til at forsinke iværksætterreformen, er det herligt. Men jo ren hetz når founders eller investorer kommer under kniven. Eller hvad? Jeg lufter i dag spektakulære pressesager i økosystemet, inden vi bl.a. skal se på gode venturecases og ditto nyheder.

• Bellabet set fra Zagreb. Et regnebræt 6 måneder efter
• Er det hetz at skrive, at Travle-Jeppe løber fra sit Bellabeat-ansvar?
• Bødskov & Dithmer, EIFO-formanden og iværksættereformen på hold
• Søde Andreas Cleve’s stærke Corti budskab om investorer
• Forfølger Frihedsbrevet Anne Stampe?
• Nu til de positive historier: Se til DK, siger J.P. Morgan
• Invester! AI og tech i sundhed vælter frem
• Ugens fede trans: Footprint, Ageras, Wavepiston m.fl.
• Kig på Pamela Anderson. En ægte juvel?

 

Historien set fra Zagreb. Bellabeats regnebræt 6 måneder efter

På en af Zagrebs højeste forretningsbygninger har Bellabeat sit logo stående i kæmpe bogstaver. Alligevel er det i Kroatien, som i andre lande, virkelig svært at opdrive kvinder i målgruppen, der kender selskabet. Det er også sådan, vi det sidste halvår har lært at kende denne startup, guldægget i Nordic Eyes mange fonde: Store armbevægelser, men hvor er casen?

Da Bellabeat-sagen startede i november, skrev jeg, at sådan principielt kunne den godt være 26 mia. kr. værd. Vel at mærke HVIS tallene i 22-regnskabet var rigtige og holdt. Siden har den ene mærkværdighed afløst den anden. Det gælder fx, at den egentlige forretningsmodel er en hemmelighed selv for de ansatte; at butikskæden kun eksisterede som pop-up ligesom hovedkvarteret i San Francisco ligner en tom skal; samt at selskabskapital blev reinvesteret i kroatisk juicefabrik, hoteldrift og egen bolig. Og det gælder, at Peter Warnøe forsøgte at sælge founderaktier med 80 % rabat eller mere; at der kun er ca. 40 faste medarbejdere til at service 4,5 mio. betalende app-kunder, ingen kan se; og at marketing trods usynlighed burde gøre Bellabeat til en global topannoncør. Lige før jul høvlede Nordic Eye så selv 18 mia. kr. af værdien. De 8 tilbageværende er dog en sjat i betragtning af, at founders aldrig selv har ment, de var en unicorn. Det er sådan lidt af, hvad der virker mærkværdigt. Altså udefra.

Det er ikke meget anderledes i Zagreb, hvor jeg har været i denne uge. Ikke for at besøge Bellabeat, som er lukket for dansk presse, men for at se på lejlighedsbyggeri med Viking Invest. Antallet af forretningsfolk i Zagreb er færre end i København, og det er sjovt spørge dem om Bellabeat. Dem jeg spurgte, mente Bellabeat er en joke, at Mamic familiens investering er ren hvidvask, og founder Sandro Murs benævnes alt fra en fløs til en lurendrejer. De rygter siger jo i sig selv absolut intet seriøst. Kun at tomrum altid skaber plads til vilde historiefortællinger. Nu har vi ventet et halvt år på reelle oplysninger, hvilket er en evighed i et mediesamfund. Nordic Eye har givet Bellabeat fred til at rapportere direkte til M&A-rådgivere. Og så kommer der meget snart et 2023 regnskab, hvilket nok skal være fint – bliver investorerne i al fald forsikret om. Gid det kan lukke sagen. I et mindre samfund, hvor alle kender hinanden, er min tiltro til regnskaber bare lidt tyndslidt. Hvordan var det nu med de pletfri af slagsen i Roskilde, Tønder og min lokale ebh bank under finanskrisen?

 

Er det hetz at skrive, at Travle-Jeppe løber fra sit Bellabeat ansvar?

Selv i ’pæne’ erhvervsmedier som Berlingske Business er tonen skarp og tacklingerne hårde. Men det går begge veje. Jeppe Christiansen holdt sig ikke tilbage, da han annoncerede sin udtræden af Bellabeats bestyrelse med en svada om, at Berlingskes dækning strider mod almindelig ordentlighed. Derudover bidrog han kun til den ’offentlige samtale’ med at holde mund – ud over i Børsen at fortælle, det var travlhed, der var grunden til hans exit. Morten W. Langer fulgte i ugen hårdtslående op i en 4-spalter i Økonomisk Ugebrev under rubrikken ”Derfor løber Jeppe Christiansen fra ansvaret i Bellabeat”. Nu kan man sige, at Jeppe Christiansen formelt ikke har direkte ansvar for Nordic Eyes investorer og ikke er den, der skal udtale sig. Men han har både et alment bestyrelsesansvar og et moralsk ansvar for den blåstempling, han helt til sin afskedssalut foretager af Bellabeat. Jeppe hjalp af en eller anden grund Peter Warnøe op af en af de nedture, flere banker godt husker, og kunne så investere direkte og få bestyrelsespost i Bellabeat. Hvordan har han håndteret det, spørger Morten W. Langer og diskuterer om hans fratræden skyldes, at casen blev betændt pga. Mamic-klanen som investor, eller om hans danske Lego/Novo-topbestyrelser fik nok? Og spår nok så kækt, at Jeppes tid i toppen af erhvervslivet er ovre; han må hellere passe sin milliardformue end lege ventureinvestor. For mig er Jeppe stadig en af sin generations dygtigste økonomer. Men hans håndtering af den her sag har jeg til gode at høre nogen tale pænt om. Og det er ikke hetz.

 

 

 

 

Søde Andreas Cleve’s stærke budskab om investorer

Corti er en af de helt store danske AI-helte. Som ugens startup fortalte Andreas Cleve, hvorfor han er flyttet retur fra Fyn til USA. Og også om hvor vigtig reverse pitching er for founders. Andreas – som jeg oplever som endog meget empatisk og menneskelig, lyt fx til vores podcast-samtale – advarer mod for meget dansk sødsuppe: ”Vi har i Skandinavien lidt en tendens til at være for søde. Fonde vil altid pege på startups, hvor samarbejdet er gået virkelig godt. Det er meget vigtigt at lave lidt ufrivillige referencer, og jeg vil mene, at det er helt legalt at ringe og spørge de startups, hvor samarbejdet gik skævt. På det punkt hjælper iværksættere hinanden”. Ja, og så er det vigtige ikke venturefondens brand, men den kompetence de faktisk sætter ind: ”Du kan få verdens bedste VC med den mest indifferente investor til at sidde i din bestyrelse. Det hele handler om, hvad det er for mennesker, du har kontakt med; hvad og hvor meget vil de dig?” Nu er lead investorerne i Corti i dag amerikanske og medarbejderne langt hen ditto, hvorfor Corti selvsagt også vil tendere mod en amerikansk virksomhedskultur. Hvorfor ender vi så der Andreas? ”Vi har en lovgivning som – måske rimeligt nok – er lavet for at holde spekulanter ude. Samme lovgivning gør så også, at vi aldrig kan ikke lykkes med at tiltrække medarbejdere og sikre medarbejderaktier. I Danmark har vi vel nærmest rekord i, hvor mange der opretter CVR-nummer. Men hvor mange af dem ansætter 1.000 mand inden for 5 år og er en del af den nye økonomi, der kommer ud af det internationale marked?” I næste uge ser vi hvad Claus Johansen, founder af Eloomi, siger om samme problematik.

 

 

 

Nu til de positive historier: Se til DK, siger J.P. Morgan

Så har vi vadet nok i problemer. Egentlig går det jo meget godt. Det er nok lettest at se udefra. Ulrik Laustsen, PwC har gjort mig opmærksom på, hvad J.P. Morgans tech-chef Tom Pierucci siger til IT-Watch om det danske tech-startupmiljø:

• København er bedste business startup-økosystem i EU, kun overgået af Stockholm
• Danmark er i forhold til indbyggertal kun overgået af Silicon Valley i at skabe unicorns
• I Norden bliver der skabt 3,4 scaleup pr. 100.000 indbyggere mod 1 i resten af Europa
• DK ligger på en global syvendeplads i at tiltrække, udvikle og fastholde talentmasse.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og fx skaber Estland da relativt flere unicorns. Men lad os tage det hele med. Også at ”Et af de mest imponerende elementer i den nordiske succeshistorie er, hvor hurtigt de har formået at etablere sig og tiltrække fondsmidler fra hele verden”. Ja, vi kan jo ikke få dem hjemmefra!

 

Invester! AI og tech i sundhed vælter frem

Aldrig har sundhedsvæsenet udfordringer med mange ældre, kronikere og få medarbejdere været så synlige. Og derfor sker der også noget. ​​Køge Universitetshospital med AI-teknologi havde halveret antallet af komplikationer for patienter med tyk- og endetarmskræft. Hjørring Sygehus, hvor alt fra effektiviteten og præcisionen i MR-undersøgelser af prostata til røntgenundersøgelser af hjertet kunne spare 50 % af tidsforbruget . Sådan går AI og anden sundhedstech sin stille sejrsgang blandt landets sundhedsmedarbejdere. Det sker så ret så ukoordineret og uden en national strategi. Men det sker. Derfor er det også et fedt felt at investere i – og det sker også lige fra Corti til nye health og medtech startups, der lægger fra land omkring universiteterne fra DTU og KU-Sund over Odense til Århus og Aalborg. Men der er én stor mangelvare: Tidlige private investorer, der også vil gå ind og støtte og tage bestyrelsesposter. Det kan der gøres noget ved! Novo Nordisk Fonden har støttet et nationalt projekt, jeg (disclaimer!) har taget initiativ til sammen med Jes Broeng, DTU og Steen Donner, Science Park. Vi skal den 24. maj og over det næste år forsøge at samle investorer i hele Danmark og gerne Norden om tidlige investeringer i sundhedsteknologer. Vi er dygtige både til sundhed og til tech. Behovet er uendeligt. Og feltet er topprofitabelt. What’s not to like? Jeg giver i den kommende uge vores Bootstrapping Pro læsere lidt mere indblik i, hvad der er op og ned i tidlige investeringer i Health-, Med- og Bio Tech, da jeg ikke bare har investeret, men beskæftiget mig intensivt med vertikalen de sidste par år.

 

Ugens fede trans: Footprint, Ageras, Wavepiston m.fl.

Det er forår og der er mange startups, der rejser kapital. Jeg har udvalgt tre aktuelle:

Rådgiv og invester. Kan man lave et selskab, der både rådgiver corporates og investerer i ventures? Armin Kavousi kunne i al fald ikke med MeeW. Men det kan Anne Søndergaard og The Footprint Firms store team i bæredygtighed. De har nu rejst en artikel 9 venturefond på 375 mio. Kr. Med tunge investorer som Realdania, Chr. Augustinus Fabrikker og EIFO.

Make it simple. Skaberen af Copenhagen Fintech Lab Thomas Krogh Jensen fortalte i Bootstrapping i ugen fint både om nedturen efter 2021 for nogle fintechs og opturen nu for andre. En af dem på optur, som Thomas ikke lige nævnte, er Ageras, måske fordi Rico Andersen laver noget så banalt, at man dårligt fatter det: Matcher SMV-virksomheder med revisor, bogholder m.m. Den ide er let at efterligne, så det er med at komme af sted, og Ageras har senest rejst ikke mindre end 612 mio. kr. med Investcorp fra Bahrain som lead. 

Crowdfunding. Det at hente mange mindre investorer ind via en crowdfunding er blevet en ret så brugt mulighed. Oftest god, sjældent misbrugt sådan som Søren Stenderup for nylig her hudflettede Fundbricks-casen. Det er typisk B2C-cases, der med crowdfunding også kan få loyale kunder. Men innovativ deeptech kan sørme også. Michael Henriksen, founder af Wavepiston har før delt opskriften på en Seedrs kampagne med læserne her. Og nu har hans bølgeenergi-virksomhed igen-igen ved også at rejse kapital den vej. De to første dage af kampagnen gav 3,5 mio. kr. Hvem skulle have troet den bølge var så bæredygtig.

 

 

Kig på Pamela. En ægte juvel?

I de internationale tech-medier diskuterer de det, der i fodboldkampe ville hedde en nyklassiker, mellem MS Open AI og Google om AI-baserede søgemaskiner. Her diskuterer vi et foto om innovation, hvor ikke alt virker hverken innovativt eller ægte. Men begge dele er Pamela Andersons Pandora smykker dog. For fire år siden fortalte en ven i Pandora mig, at de nu kunne fremstille juveler bæredygtigt, altså ’kunstigt’ i labs uden minedrift og slave-lignende arbejde. Og nu er den fornyelse så ved at nå salgsleddet. Der er nok nogle minearbejdere og mineaktier, det vil gøre ondt på. Men sådan er innovation med sin kreative destruktion.

Nogle juveler er faktisk juveler, nogle guldæg er bare ikke guldæg. Det er med at holde tungen lige i munden. Vi ses allerede på onsdag i Bootstrapping Magasin.