Så er 2025 godt i gang – og vi skal årets første highlights på bordet, inden Trump & Musk helt erobrer dagsordenen:

• Come on 2025. Hvad kommer der til at ske?

• Vores 2025: Fra fadølsfejring til skat på softwareudvikling?

• Laurits’ og Europas grønne reindustrialisering 

• Konvertible lån dur ikke i ’verdens bedste iværksætterland’

• New Big Tech. Systemskifte til Musk og PayPal-mafiaen?

• Nu kan du sørme få banklån. Ja, altså hvis …

• Sol og vind skal ind! Så Hyme Energy skal opbevare el?

• Hvor er DanBAN på vej hen i 2025? 

 

Come on 2025. Hvad kommer der til at ske?

Sikke et (uhyggelig) spændende år vi går ind i på verdensscenen – inklusive Grønland. Mindre dramatisk, men ikke uspændende, bliver det nok på den lille startup scene i lille Syddanmark. Og hvem ved, selv disrupterne kan jo også disruptes? Vi har spurgt og fået rigtig spændende svar på 2025 fra Lars Tvede, SuperSeed til AI-udviklingen og Laurits Bach Sørensen, Nordic Alpha Partners om den radikale green tech omstilling og reindustrialisering. Claus Gregersen, Chr. Augustinus Fabrikker kommenterer på onsdag venture- og growth markedet og skiftet fra ”growth at all cost” til ”road to profitability”. Så masser af skarpe bud i disse uger! Du kan også læse vores eget overblik over, hvor vi står i 2025 i vores: Nytår i økosystemet: ’24 var op og ned. ’25 bliver bedre! 

 

Vores 2025: Fra fadølsfejring til skat på softwareudvikling?

På Bootstrapping nytårskur i sidste uge – tak til over tohundrede kloge og inspirerende deltagere – var det ret så optimistiske toner, når det gjaldt markedet – om det så skyldes de gode drinks i baren. Sandheden er, at ikke kun big tech i USA stormer frem. Startups med Open AI og Databricks i spidsen rejste ifølge Dealroom 30 % mere venturekapital end i 2023 og mere end i perioden før outlier-årene 2020-21. Og dermed mere end hele resten af verden tilsammen! Modsat i EU, som Draghi rapporten bevidnede. Antal exits og M&A transaktioner i ventures var ca. 10 % nede i EU i 2024. Mens vi venter på EIFO’s tal for Danmark i 2024, kan vi dog nok godt fastslå, at herhjemme gik det ok. Og alt tyder som sagt på et endnu bedre 2025. 

I onsdags bød FBV, DI og Dansk Erhverv så selvfølgelig på ’lager’ i form af fadøl og skåltaler til den lille kreds af erhvervspolitikere samt folk, der kæmpede for at afskaffe lagerskattens helvede. Det er super flot, som Thomas Black Petersen og founders omkring FBV har kæmpet, og som især DI og Dansk Erhverv samt politikere har stået sammen. Fhv. aktieanalytiker Per Grønborg kommenterede sejren noget mere harsk i Økonomisk Ugebrev: ”Den almindelige aktieinvestor, der måske ovenikøbet tabte penge på glansbilled-noteringer på First North, betaler nu prisen (fordi progressionsgrænsen for aktieskat ikke sænkes som planlagt i 25-26, red.) for at redde iværksættere, der solgte aktier til overpris og valgte at ignorere formodentligt velkendte skatteregler”. Politiske sejre har mange mødre og fædre, men altså også kritiske onkler.

Jeg fik selv lejlighed til at takke de sjældent roste politikere til eventen for alle 46 dele af iværksætterreformen, men at de også bør notere sig, at der stadig er djævle på spil:

• Vi brandbeskatter stadig højrisikovillig, tidlig kapital, så vi får svært ved at få nok finansiering. Enkelte startup/scaleups kunne efter rentestigningerne måske lige så fortjent som de ’helvedes’ børs-exit’ere lempes ud af deres gældsproblemer uden konkurs. 
• Og selv om vi afskaffer dum regulering af lagerskat og aktiecrowdfunding og forhåbentlig warrants/medarbejderaktier, dukker ny idiotier op. Det gælder ikke mindst:
•  Den ny ”skat på softwareudvikling”. 80 % af alle startups, der udvikler software, vil ikke længere kunne straksfradrage udvikling, anskaffelser og patenter.
•  Ergo kan de heller ikke søge skattekredit for samme. Og hele problemet omkring skattekredit fremstår kun med værre og værre cases, som fx AskCody.

Endelig må vi i økosystemet også have sovet i timen i de fire år, vi diskuterede iværksættereformen, når vi ikke har fået ændret på den variant af lagerbeskatning på konvertible gældsbreve. Det skrev Accura-advokater om her i onsdags. Så det var rigtig dejligt at starte 2025 med at skåle! Men der er også tømmermænd at tage sig af i 2025.

 

New Big Tech. Systemskifte til Musk og PayPal-mafiaen?

Elon Musk har, efter at have finansieret Trumps genvalg, fyldt de globale medier som ingen tycoon før ham. Man skulle ellers tro, han havde nok at gøre med at stå i spidsen for X, Tesla, SpaceX, The Boring Co.(tunnelbyggeri), Neuralink (hjernecomputere) og xAI (som nu skal udkonkurrere Open AI, som han gik ud af). Altså ud over at styre store dele af politikken og de statslige nedskæringer i DOGE, Trumps Department of Government Efficiency. Jo, og så fake sig i top i Path of Exile 2 gaming og måske snart købe Tik-Tok i USA, der politisk må tvangssælge. Han blander sig helt uhørt grad også i europæisk politik og plejer skamløst egne interesser, fx ved at modtage Giorgia Meloni og sælge for 11 mia. kr. Starlink installationer udenom EU’s fælles bestræbelse. 

Musk er så kransekagen på et helt hold af venturekapitalist-milliardærer omkring Donald Trumps regering. Holdets personer – mange fra det vi tidligere har beskrevet som PayPal-mafiaen – er ud over Elon Musk og Peter Thiel ukendte for danske øren. Men kendt bliver nu PayPal co-founder Ken Howery, da han tiltræder som ambassadør herhjemme. Interessant er skiftet i ideologi. Holdet har været kendt som libertære, altså ultraliberalister. Thiel, der var første investor i Facebook, er også investor i Palantir, SpaceX, Anduril, Scale AI og OpenAI. Og hvem er kernekunder: Den satans stat. ’Mafiaen’ blevet rigtig dygtig til at lobby’e og besætte regeringskontorer og -kontrakter. De gamle monopolister som Lockheed Martin, Raytheon og Boeing skal ud. Og det ser ud til at lykkes: “Silicon Valley has gotten its first taste of what success in government contracting can look like, thanks to soaring valuations for SpaceX and Palantir in particular“ som Cory Weinberg skriver i The Information. Hvis det medfører at scaleups og mere moderne tech kommer ind i kontrakterne, er det jo bedre. 

Meget tyder bare på, at de libertære anti-monopolister er ved at ende som nye super statsbeskyttende monopolister. Det ses lige nu markant hos tech-oligarker som Mark Zuckerberg, der med Trump og Musk i ryggen lægger massivt pres på at tilbagerulle bøder og konsekvenser af EUs Digital Services Act og Digital Markets Act. Det lyder liberalt, men er beskyttelse af annoncemonopoler.

 

Laurits og Europas grønne reindustrialisering

Fra Better Energy til Northvolt: Hvad kan Danmark og Europa gøre for at løfte os ud af krisen for green tech? Det fortalte Laurits Bach Sørensen, Nordic Alpha Partners om i Bootstrapping onsdag. Hans indsigter kommer snart også i bogen ”Changing the Math”; han står sammen med professor Jes Broeng for DTU’s Green Re-Industrialization Programme, og så agerer Laurits frem for alt i markedet med sin hypertransformations tilgang.

Problemstillingen starter med den geopolitiske de-globalisering skærpet af Kina og Rusland, der gør, at vi regionalt skal have egen energiinfrastruktur. Så Northvolt kunne have ”sikret recirkuleringen af kritiske materialer som kobolt og litium. Vi taler altså om materialer, der ikke eksisterer i stor skala i Europa, samtidig med, at den ville kunne producere nye batterier, et kritisk element for elektrificeringen af Europa”. I Europa kan vi godt opfinde og afprøve kritisk grøn energi og anden infrastruktur. Men regulatorisk og finansielt kan vi ikke håndtere de teknologier, der vælter værdikæder for at skabe en grøn reindustrialisering. Vi evner kun at erstatte teknologier 1 til 1, ikke hvor de som fx brintværdikæden fra havvindmølleparker til rør til Tyskland griber ind i og forudsætter hinanden. Og det begrænser fonde og investorers muligheder – og sætter Europa bagud. 

Nu har vi jo en handlekraftig regering, og lige nu tror jeg på en neddroslet udgave af havvind og brintrør. Det er altid svært, for ministerier er fødte siloer, og embedsmænd forfremmes ved ikke at fejle og dermed tage hurtig risiko. Men den grønne re-industrialisering kommer før eller siden – udviklet og ejet af os eller andre – for ellers når vi ikke Net Zero i 2050. Udviklingen betyder også, ifølge Laurits, at ”en stor del af de gamle vindere – de virksomheder, der ofte kendetegnes som ”value-aktier” – vil forsvinde eller i hvert fald få det meget svært inden for de næste 10-15 år”. Og bilindustrien er jo bare det mest tydelige industrimuseums-problem. Læs selv videre i vores super interview med Laurits: Mediernes syn på ATP og Northvolt-situationen er alt for snæversynet.

 

Sol og vind skal ind! Jo, men hvordan hulen opbevare el?

Vi har i Danmark på ingen tid formået at få omstillet os til at lave enormt meget vind- og solenergi. Nærmest for meget på den korte bane, for efterspørgslen efter el lavet til industri, transport og ned til Tyskland via potentielle brintrør, kan ikke følge med. Regulering går langsomt som nævnt ovenfor, og brinten fra ptx-teknologierne ligger stadig meget i overkanten prismæssigt. Det ramte fx Better Energys ellers dygtige og sympatisk CEO – og BA-investor, men det har han nu næppe tid til – Rasmus Lindholdt Kjær lige i nakken før jul. Så nu må han, ligesom vi ser med Green Hydrogen Systems, samle stumperne op. 

Det ville sikkert have hjulpet Better Energy, hvis vi kunne lagre solenergien, når solen ikke skinner. Det projekt arbejder ugens startup Hyme Energy på. Nis Benn udvikler termiske batterier, hvor energien opbevares i flydende salt. Smeltet salt er også central hos Hyme’s søsterselskab Seaborg, hvor altid superspændende founder Troels Schønfeldt var gæsten i ugens podcast #25 Software er guld. Hvordan gør vi deeptech til diamanter. 

Hyme Energy er ved at forberede anlægget af verdens største industrielle, termiske energilagringsanlæg i Holstebro! For der ligger Arla’s mælkepulvermejeri – det mest energitunge af Arlas produktionsanlæg – og Hyme kan potentielt gøre det CO2-neutralt. Se det kan blive et corporate-startup samarbejde, når det er bedst. Og dem vil vi gerne have flere af, tak. For det er ofte opskriften på, at en startups innovation kan overleve og skalere. Men læs selv, hvad de to parter siger om det i Hyme Energy – er termiske batterier en reel løsning mod en CO2-neutral industri?

 

Konvertible lån dur ikke i ’verdens bedste iværksætterland’

Jeg afslog før jul at lade mit holdingselskab investere i en ellers spændende Kahoot-agtig startup. For det skulle ske med en convertible note, et lån, der kan konverteres til egenkapital. Det er ellers smart og bruges massivt i USA og England, især fordi tidlige diskussioner om værdisætning så kan udskydes. 

Men det danske skattesystem er jo ikke lavet for at hjælpe investeringer på vej! SKAT betragter gevinst ved konvertering som aktieavanceskat. Så du skal som investor betale – længe før du kan få exit. Også af renterne på lånet. Og den højere konverteringspris modregnes i kursen ved den endelige exit. Hvis selskabet går ned, og det er der jo +50% risiko for, ja så har du betalt skat fra endnu et dansk skattehelvede.

Vil du have den udfoldede forklaring, skal du læse de gode Accura-advokaters artikel i ugens Bootstrapping Magasin: ”Iværksætterpakken efterlader stadig investorer med konvertible lån i klemme”. Det her går især ud over business angels og sætter dem bagud. Det er så den slags, der sker, når man ikke har et stærkt politisk apparat. For i de fire år, vi har diskuteret iværksættereformens hygiejne-tiltag, kunne det have været en oplagt sag.

 

Nu kan du sørme få banklån. Ja, altså hvis…

Jo, det er rigtigt, at Finanstilsynet nu godt kan se – det tog så over 25 år – at bare fordi startups bevidst kører med underskud i vores forretningsplaner, betyder det ikke nødvendigvis, at vi ikke er kreditværdige. Klavs Hjort, Danske Bank har fint beskrevet det på Bootstrapping i artiklen ”Nye regler forbedrer startups muligheder for at få finansiering i banken”. Sammen med bankkolleger, FinansDanmark og Sine Linderstrøm fra DI har de kæmpet hårdt for, at banklån ikke automatisk deklassificeres af Finanstilsynet. Sådan kort fortalt skulle bankernes OIK-markere (OIK=Objektive Indikationer for Kreditforringelse) banklån til virksomheder med rød bundlinje. Og så blev de banklån så dyre, at standardsvaret var det ”NEJ, desværre”, mange founders kender alt for godt. Sådan er det ikke mere. Men det er nu heller ikke sådan, at EIFO skal nedlægge deres vigtige låneafdeling! For du skal bl.a. kunne bevidne:

• Minimum 10 mio.kr. i egenkapitalfinansiering og positiv egenkapital
• Omsætningsvækst på min. 20 % hvert af de foregående tre år
• Likviditet og kapital kan klare et fallback-scenarie
• Ejerne/investorer vil tilføre yderligere likviditet og kapital om nødvendigt

Så det, der stilles frem, er vel mere en ret på en Michelin restaurant end et tag-selv bord på Fjerritslev kro. Da banker nu engang ikke, som venturefonde, får del i upsiden, så kommer den helt voldsomme risikoappetit aldrig til at indfinde sig. Men godt supplement for nogle founders.

 

Hvor er DanBAN på vej hen i 2025?

DanBAN holder 30. januar generalforsamling, hvor alle fra den eksisterende bestyrelse er opstillet, idet formand Jesper Jarlbæk dog vil gå af som formand, da han er blevet valgt som formand for de 40.000 business angels i EBAN. En gruppe med Steen Ulf Jensen som formandskandidat opstiller 9 kandidater. Da DanBAN i 2024 har haft omkring 40 af de største aktører i økosystemet som betalende partnere, er dette bestyrelsesvalg ikke kun interessant for DanBAN’s ca. 300 medlemmer. 

Vi har derfor stillet Jesper Jarlbæk og Steen Ulf Jensen de samme 5 spørgsmål om DanBAN’s situation, og om hvordan de ser på foreningens fremtid. Fra vores opstart til nu har DanBAN-medlemmer modtaget Bootstrapping som en del af deres kontingent, så med dén kasket holder Bootstrapping sig neutral. Vi bringer svarene på disse 5 spørgsmål, når de kommer ind:

• Der tales om utilfredshed blandt medlemmer og at ⅓ af alle partnere har meldt sig ud. Hvad ser du som årsagen – og vil du fx sige, at DanBAN er i krise eller er nedgangen mere et udtryk for den generelle konjunktur?
• Medlems- og partnerafgang presser vel økonomien, hvor der er et underskud i 2024. Hvilke håndtag vil du anbefale tages i brug for at løse det?
• Hvad vil du prioritere? Er det fx sådan, at DanBAN skal til at implementere sin nye strategi 3.0 (udlagt i Bootstrapping af Trine Winther og foregrebet i podcast med Thomas Marschall) bl.a. med mange sociale aktiviteter, eller skal DanBAN droppe den og mere søge tilbage til kernen af sine investeringsaktiviteter og primært sikre adgang til bedste tidlige og senere dealflow?
• Der er andre foreninger og netværk, fx Angella Invest og FBV, der oplever fremgang. Synes du, der er noget DanBAN kan lære af dem?
• Hvad er i din optik de vigtigste opgaver for DanBAN i 2025? Eller hvorfor skal medlemmerne stemme på dig?

 

 Kort & godt i økosystemet

 

Tilbud: Nu kan business angels blive uddannet i cybersikkerhed

Behovet for cybersikkerhed accelererer unægtelig. Et par millioner har Industriens Fond besluttet at donere for, at business angels og venturekapitalister kan komme på Cyber Angel Academy dage. Der er stærke startups som Humio i feltet og mange på vej. The Link står for programmet, og de har partnerskab med Keystones og DanBAN. Du kan læse mere i Bootstrapping i ”Danmark i cyberkamp” og tilmelde dig her: https://www.cyberangelacademy.dk/.

 

Hvordan har founders det – bag ”next year unicorn” facaden?

Der er dage, hvor “Vi overtager verdensherredømmet” og andre hvor “Det går aldrig det her!” Catrine V. Rasmussen har interviewet 50 founders og indrammer de mange fine citater i sin bog Founders bag facaden. Den håber vi at bringe mere fra, for vi har før skrevet om problemet og gengivet Sifted-tal for, at fx 75 % af alle founders siger, de har haft angst. Men som founder vælger man jo ikke rollen for at have angst, men ”være levende”, at have noget på spil. Og for at berige verden med at skabe noget meningsfuldt. Så det, at vi har fået skruet et Janus-hoved på, fremgår fint af Catrines bog.

 

Mdundo-investorer og mange andre: Søg realisationsbeskatning nu!

Har du fx en større andel ’gamle’ aktier på First North, så søg om realisationsbeskatning. FBV bruger som eksempel en investor, der købte for 300.000 kr. aktier i østafrikanske Mudoundo i 2020. Hvis nu kursen stiger 20x i 2026 på grund af opkøbsrygter, så skal der betales 1,25 mio. kr. i lagerskat det år af den fiktive gevinst på 5,7 mio. kr. Falder korthuset eller rettere spilledåsen så ned på den solsvedne jord, hjælper ingen kære skatte-farmor. Så læs både om det bag- og fremadrettede i FBV’s Værd at vide om lagerskatten. Og se at få det anmeldt, hvis du ejer under 10 % af et børsnoteret selskab.

 

Giver AI bedre vejr?

Efter en juleferie, hvor jeg præsterede at løbe i regn, fordi DMI’s radar altid var en time forkert på den, og bilen skøjtede over sort is i Jylland, ser jeg frem til Gefion, hvor supercomputeren jo bl.a. skulle hjælpe med mere præcise forecasts. Det må der være penge i, når jeg fx tænker på de hele og halve dages motorvejskøer, islaget gav. Så kan AI andet end sikre, at e-mails og nyhedsbreve måske er skrevet bedre, så tak. DeepMind, Googles AI Lab har allerede lavet en model, der kan give meget bedre 2 ugers vejrudsigter. Det fremgår af en artikel i det ansete tidsskrift Nature. Den er udviklet på data fra de seneste 40 års vejr og var mere præcis i 97 % af sine forudsigelser. Så nu vil jeg altså gerne have godt vejr i vinterferien…

 

Nvidia. 265 % vækst, men intet varer evigt, Jensen

Nvidia CEO Jensen Huang blev for få måneder siden modtaget som en konge – også af vores rigtige konge. En af de store ubekendte for Nvidia er, hvornår de andre big techs selv kan producere gode nok egne chips. Foreløbig går det fint, omend aktien til afveksling lige har en flad periode nu. Huang Jensen fortalte i ugen til analytikere, at vi først kan regne med, at super kvantecomputere er i nyttig brug om 10-15 år. Så straffede investorer straks de mange kvantefirmaer med 10-15 % nedgang. Det kan de leve med: Quantum Computing-aktien er steg 1.800 % i ’24, Rigetti Computing 1.500 %, D-Wave Quantum 1.000 % osv. Fremtiden starter med kvant.

 

Set på den lille million-klinge….

• Crowdfunding har jo fungeret super fra FableWoods til Female Invest. Og nu må vi så endelig fra 7. januar – og tak for det, politikere og Dansk Crowdfunding Forening– lave aktiecrowdfunding i kongeriget. Labfresh måtte fx rejse deres 21 mio. kr. i Holland, hvilke co-founder Lotte Brandi Petersen kunne på sit tulipanlands-pas. De tre første i kampagne på den markedsledende Seedrs platform er så spændende UPCYCL, samt tøj for herrerne i MOND og Son of a Tailor. 
• Niels Jul Jacobsen er med sin deep tech scaleup Capra Robotics ved at omdefinere, hvordan autonome mobile robotter opererer. Han har rejst 84 mio. kr. i seed-runde med tre internationale venturefonde og EIFO. 

 

Set på den større milliard-klinge….

• Sander Janca-Jensen og venners Flatpay betalingsinfrastruktur er sådan lidt af en yndling i miljøet – og er ugens startup på Bootstrapping på onsdag. Så her bare, at de har fået tilført 430 millioner kroner. Værdien må være i milliard-klassen. Børsen hæfter sig mere ved, at Flatpay kører med underskud. Hvem fortæller, at det er forretningsmodellen …
• Før jul fik Jimmy Fussing, Signe Marie Sveinbjørnsson & co landet deres 1.2 mia. kr. store fond V for Heartcore – og det er fedt, at vi kan være med i Europa for tidlige og senere startups.
• Track-Unit, startet i lille Pandrup, er ikke blevet solgt. Endnu. Prisen var måske ikke helt oppe på de 2-cifrede milliarder, HG Capital gerne så. Kapitalfonde og opkøbere med de største lommer fløj ind i stimer, så jeg dårligt så Mathias Bilgram, min gode CCO-nabo, i julen.
• Synthesia med CEO and co-founder Victor Riparbelli – som vi selvsagt stadig synes er dansk – nåede sin serie D omkring 1,3 mia. kr. Investorerne var nu ikke spor danske. De 60.000 kunder til AI-video næppe heller.
• ChainAnalysis, med danske Michael Grønager som founder, analyserer blockchain bevægelser. De har været i Tel Aviv og købe Alterya for over 1 mia. kr. De kan med AI spotte, når Moselovens 7. bud overskrides. Det er så krypto, der svindles. 

 

Så er dagen tiltaget med tre kvarter, og vi får kastet lys over lidt af alt det, der sker i vores økosystem. På onsdag kan du bl.a. glæde dig til at læse om Claus Gregersen og Augustinus fondens scaleup investeringer, Kim Lundberg om SaaS pga. AI er yt eller in og som sagt om fintech Flatpays forsøg på at erobre betalingsmarkedet. Hvis du altså støtter os og kan komme ind bag vores betalingsmur. Ha’ det herligt så længe!