I dag skal vi en del over there og se på det amerikanske marked og på tech-innovation fra AI til Musk. Men i vores danske andedam sker der også ting og sager. Smag på menuen denne fredag: 

• • Morten Høgh-Petersen: Er SKAT nu ved at bremse op for skattekredit for startups?
  • Vi må videre. Hvad betyder valget af Trump for danske startups?
  • Corti, Labster, Worksome. Det er til at forstå, at alle scaleups ender i USA
  • Perfekt uperfekte Tommy Ahlers
  • Transformerer AI-startups og kvante alt – eller intet? 
  • André Clement og andre: Helvedes klemt af lagerskatten
  • L 28. Folketinget forhandler nu iværksætterreformen på plads
  • Landbrugets tech frelse: NitroVolt, Agreena og gi’ den en gang biokul 
  • Snyder startups SKAT – eller er det reelt SKAT, der snyder os alle?
  • Atomico status. Tough Times – men optimistiske founders 
  • Tue Mantoni, hvad skal en startup med en bestyrelse? 
  • Hvor vild og vanvittig er Elon Musk?

 

Opråb: Er SKAT nu af bagdøren ved at kvæle skattekreditten for startups? 

Folketinget er ved at behandle L 25, der fra 1. januar i meget høj grad for alle tech startup vil ændre og begrænse den skattekreditordning, LL 8x, vi kender. Den er langt fra ideel, 1.600 startups lever som bekendt i limbo. Men med L 25 vedtaget ser det ud til, at tech startups slet ikke vil få anerkendt vores underskud! Det er en akut sag for hele økosystemet og alle vores mange netværk og organisationer. Læs mere om hvordan du er stillet. EY har taget hul på skatteproblemet her. Og Morten Høgh Petersen, Grant Thornton belyser det nu for os alle i “Er SKAT nu ad bagdøren ved at kvæle skattekreditten for startups?”

 

Transformerer AI-startups og kvante alt – eller intet? 

Det er uendeligt, hvad man kan læse om AI. Du kan faktisk helt selv vælge, hvilken type tilgang du tror mest på:

• En kategori er ’Cool down’– positionen. Glem hypen. Forbedringshastigheden i de store sprogmodeller er aftagende. Det tager tid, før virksomhederne får investeret og andet end leget med AI-versioner. Brugerne er mere til forslag til juleinvitationer og borddækning end til de livsvigtige fornyelser og produktivitetsforbedringer, som softwaren bliver solgt på. Og står AI-fordelene i effektivisering så mål med omkostningerne, spørger fx ellers tech-optimistiske Martin Peers i The Information?
• En anden er selvsagt ’Kritikerne’, der behandler etik og databeskyttelse og arbejder for strammere regulering og fælles ansvarlige nationale løsninger. De fylder meget i de gængse medier og politik og er bakket op af filosoffer som fx Yuval Noah Harari i hans bestseller Nexus. 
• En tredje, der dominerer i vores økosystem, er AI-fortalerne. Vi har haft mange bidrag, senest i Bootstrapping af Mads Jensen, om AI revolutionen og markedet. AI er i gang med at transformere investeringer i vertikaler som healthcare, fintech, industriproduktion m.fl. De vurderinger deles bredt blandt investorer, se fx sidste uge i AI Dispatch. 

Noget, der understøtter, at det ikke bare er hype, er, at AI-startups faktisk genererer omsætning – og gør det hurtigt. “The average time to hit $1M in revenue being 11 months—significantly faster than SaaS at 15 months,” som det hedder i aktuel Financial Times-artikel. 

Særligt spændende for danske tech startups er, at vores stærke forskningsposition på kvante kan åbne op for et helt nyt AI- og tech-paradigme. Nvidia, Microsoft m.fl. har opdaget vores styrker. Med deres labs her i landet kan potentielt mange danske startups komme rigtig langt med at udtænke og designe de mest avancerede løsninger og accelerere mange vertikaler i økosystemet. Min kollega Nikolaj Stein skrev om supercomputeren Gefion og det perspektiv i ugen. 

 

Vi må videre. Hvad betyder valget af Trump for danske startups?

Trump burde aldrig have kunnet vinde. Men nu gider vi ikke græde mere. Financial Times har en fremragende analyse, der viser, hvordan Demokraterne systematisk har bevæget sig til venstre for vælgerne inklusive indvandrervælgerne. Inflation, indvandring og ikke mindst identitetspolitisk har Demokraterne læst helt forkert. Tech startups må nu mere pragmatisk tage det sure med det søde. 

Til det økonomisk søde hører, at afregulering vil gavne alle de danske startups, der sigter mod det amerikanske marked. R&D spending i alt fra rumprogrammer til AI vil yderligere boostes i USA. Hvis du en dag vil sælges, bliver M&A opkøb af din startup fra industrielle spillere endnu lettere, ligesom IPO’s. Det vil igen give afkast til investorer og gavne de allerede stærke amerikanske venture- og kapitalfonde. Alt på den korte bane og under forudsætning af, at inflation og renter ikke påvirkes negativt på den lidt længere.

Til det sure hører mulige toldsatser på 10-20 %, også på software. Det vil fremskynde, at danske startups, fx i sundheds-tech, etablerer sig direkte på det amerikanske marked Selv om Trump synes, told er det smukkeste ord i ordbogen, det er nu næppe det, Trumps ind-til-videre-nye-Elon-perleven hvisker ham i øret. Du kan læse en grundig analyse af tech-konflikten mellem EU og USA i EU-forum. EU’s digitale dilemma er jo klart: På den ene side skal EU, jf. Draghi-rapporten, i den grad accelerere innovation og private investeringer i tech. Men for her og nu at fremme produktiviteten skal tech ind i virksomhederne. Og den tech kommer fra USA. Og så frygter EU, at Trump vil koble handelspolitiske forhandlinger sammen med EU’s afhængighed af amerikansk forsvar.

Så er der den grønne omstilling, og her kan man roligt være bekymret for drill-baby-drill-Trump og hans formodede fracking-boss energiminister Chris Wright. Men meget af lovgivningen og de politiske beslutninger sker i delstater og kommuner. IRA har skabt en masse grønne jobs, der ikke bare bliver rullet tilbage lokalt. Og intet ændrer på, at klima og impact så langt øjet rækker vil være stærkeste innovations- og investeringstrend i verden – og også en dag vil Make America Green Again. I EU skal virksomheder omstille sig, CSRD-rapportere på bæredygtighed osv. osv. Trods det aktuelle tilbageslag for startups fra Northvolt, der nu søger konkursbeskyttelse til Green Hydrogen Systems er og bliver der masser af muligheder. Under som efter de næste fire år, hvor vi har Trump som taknemmelig syndebuk for klima tilbageskridt. 

 

Corti, Labster, Worksome. Det er til at forstå, at alle scaleups ender i USA

Når danske scaleups etablerer sig på det amerikanske marked, er vi stolte, for det er som at spille med i en Hollywood film. Siden 2015 har det været sådan, at for hver én, der får funding i Europa, er der en anden, der tager til USA. Owen Reynolds fra Teklas Ventures, VC-armen på et europæisk familiekontor, har set på årsagen. Og det giver sig selv, at markedet er enormt, sproget og en del regulering fælles og Delaware ‘plain vanilla’ for selskabsetablering. Men det afgørende er, som vi ved, at det er ‘the land of liquidity’. Der er bare adgang til mere kapital til højere værdisætninger. 

Owen Reynolds betoner, at det også gælder for de børsnoterede amerikanske virksomheder, og det giver en helt anden dynamik for M&A partnerskaber, opkøb og fusioner: “US corporates have access to more capital at a higher valuation are more acquisitive and more likely to create partnerships with even early-stage companies, further feeding its culture of risk. Owen tager Pitchbook i hånden og ser alene på M&A overtagelser og fusioner, der er strategiske, og når så frem til, at M&A activity in the US, especially in the tech sector, greatly outpaces Europe. Gennemsnitsstørrelsen for de transaktioner er 300 mio. kr. eller 3,8x gennemsnittet i EU. ”This is also why most European venture investors encourage their companies to target US markets. Even in the worst of times, it remains the land of liquidity.” Den trafik bliver ikke mindre de kommende år, hvor America First kan få en ekstra betydning.

 

Perfekt uperfekte Tommy Ahlers

Tommy Ahlers har – tidligt, men det er nu engang gængs – udgivet sin biografi ”Uperfekt” på Politikens Forlag. Tommy er fuldt klar over, at han nok i manges øjne, herunder de 26.420, der i 2019 stemte på vores politiske iværksætter, fremstår som ret så perfekt. Jeg synes i al fald, han har været ret forbilledlig og har nydt hans stærke retorik, fx til indvielse og nytårskure på Bootstrapping. Og de seneste år, når han fortæller om, hvordan deep tech er det nye grønne sort, hvor vi kan og skal nå klimamål og skabe vilde finansielle succeser, uanset aktuelle tilbageslag. Nu åbner Tommy i biografien også om opvækst, karriere og seksualitet, hvilket optager pressen i utallige omtaler og interviews også i Børsen og Berlingske. Mest interessant i mine øjne er det med at skulle være dygtig og præstere i forældres og omverdenens øjne. Det, der kan plage os ´insecure overachievers’ med tvivl og usikkerhed. Det er så fint. Fordi man ser perfekt ud på ydersiden, opleves det langt fra sådan på indersiden!

 

L 28. Folketinget forhandler nu iværksætterreformen på plads

Det burde være spændende som en thriller, når Folketinget den 26. og 28. november har 2. og 3. behandling af L28. Det hedder den lov, der skal udmønte ændringerne på skattesiden af de 2,1 mia. kr. fra sommerens brede forlig om iværksættereformen. Hvis du læser lovforslaget på knap 50 sider samt de tidligere høringssvar fra organisationernes godtfolk og skattefolk på cirka det dobbelte, er du nu nok mest sikker på at falde dejligt om på puden den aften. Stadig er der ikke meget i skattesiden, hvor jeg vågner op og tænker: Nøj, nu rykker Danmark fra alle andre, når det gælder investering i tech og life science startups og andre unoterede selskaber. Reformen er positiv. Det er godt, at benspænd væk, og der er tiltag, der gør investeringer i aktier mere attraktive. Men stadig er aktieavancebeskatningen tårnhøj. Vi har mere principiel politisk opbakning end nogensinde. Men vi må selv gå vejen.

 

André og andre: Helvedes klemt af lagerskatten

Snart får du syv år til at vælge realisationsbeskatning i stedet for lagerbeskatning af kursgevinster på børserne. Bedre sent end aldrig. Jeg snakkede i ugen med André Clement, co-founder af Penneo A/S, der med succes gik på børsen. Han blev opkrævet omkring 8,5 mio. kr. i skat af penge, han pga. kursfald aldrig så. Og måtte så tvangssælge af aktierne for at betale skatten. Niels Buus fra dygtige Gomspace kommer nok aldrig ud af sit skattekrav på 22 mio. kr. af en værdi på 1,6 mio. kr. kr. Det er svært at se retfærdigheden i deres sager. Vi er derfor mange, der har dyrket det, vi her har kaldt skatten fra helvede. For den er så åbenlyst absurd. Nok det, flest danskere vil kunne huske i forbindelse med iværksætterreformen. 

Thomas Black-Petersen og FBV har så især siden sommer ført en flot kamp for André, Niels og det dusin andre founders, der er ramt. De bør jo kompenseres, men skal det ske ved lovgivning, er det med tilbagevirkende kraft. Og det bryder ingen sig om. Vi nærmede os så nær-død for sagen i forrige uge, da Skatteministeriet beregnede, at det vil koste 580 mio. kr. at kompensere for lagerskatten. Det er så den sædvanlige embedsmandsmåde at skræmme politikere på. Og det lykkedes, som det fremgår af Berlingskes politiske rundspørge i artiklen Partier slukker klemte iværksætteres sidste håb efter nye tal: Ikke realistisk, at der kommer en løsning. Skat beregner sikkert på al lagerbeskatning, siden Vorherre skabte kloden. Vi andre taler om en overgangsordning alene for dem, der ejede under 10% inden Gomspace, Penneo osv. gik på børsen. Den omkostning har Penneo co-founder Jakob Neua Nørgaard beregnet til 48 mio. kr. Skatteministeren har så torsdag svaret ham, at det mindst er 100 mio. kr. Men nu altså dog ikke de 580 mio. kr.! Så det burde være så let som skatteordfører for LA, Steffen W. Frølund engang skrev: “Pengene er indbetalt. For meget. De står på kontoen. Send dem tilbage.”

12 års arbejde med softwareudvikling og tre børn senere kan André Clement sidde og vente på retfærdighed for den succesfulde og innovative indsats, han har gjort. Han håber stadig. Som han har skrevet på LinkedIn: ”Retfærdighed kan stadig sejre; det kræver blot vilje.” Er der politisk vilje og mod til det?

 

Snyder startups SKAT – eller er det reelt SKAT, der snyder os alle?

100.000 virksomheder fik hjælpepakker på 5,6 mia. kr. under coronakrisen. Nu skal de tilbagebetales – ligesom i øvrigt EU’s 1:3 covid-lån, der nu gør ondt på en god del startups. Det viser sig selvfølgelig, at der er ”utrolig lidt svindel” med pakkerne, som Jakob Brandt fra SMV Danmark sagde til Berlingske i forrige uge. Kun 576 typer som ejendomsmægler Peter Norup og event-kongen Peter Bindner er blevet politianmeldt. Hvor stort et apparat skal staten så have i gang for at ramme den halve procent , der altid svindler? Og især: Hvor meget besvær skal statens kontrol-iver pålægge alle os, der driver ordentlige virksomheder? Jakob udtaler malende, at ”Rigtig mange er efter det lange forløb kommet frem til, at de slet ikke ville have søgt kompensationsordningerne, hvis de havde vidst, hvad det havde kostet dem af tid og kræfter”.

Det er næppe nogen let afvejning, men det generelle spørgsmål, der står tilbage for mig, er, om det millimeter-demokratiske kontrolapparat, jeg fx oplever SKAT er ved at genetablere, er hensigtsmæssigt. Og min reference er selvsagt skattekreditordningen, hvor 1.600 startups kan få lov at leve i limbo. Virksomhedsejere, der bare køber standardsoftware og får kreditten, skal vi selvsagt ikke acceptere. Det er nidkærheden i at forfølge startups, som faktisk udvikler, jeg ikke forstår. SKAT skal se på, om det er originalt og nybrydende. Men det er svært for alle at finde ud af, om der et sted på jordkloden samtidig er en startup i Shanghai eller Mexico City, der udvikler cirka det samme. Og tænk hvis der er; hvad er ulykken? Vi snakker ikke som med coronapakkerne om svindel med firdobbelt straf i en national krise, men om en midlertidig likviditetslettelse.

Jeg synes, der er gode takter i regeringen, fx grøn trepart, om at se på tværs af ministerier. Men ét ministerie er åbenbart helligt: Skatteministeriet. De burde også være med til at gøde vækstlaget, men sprøjter i stedet roundup ud over samme for nu at låne et billede fra CEO i Ocean.io Michael Heiberg. Han fik tomlen vendt nedad for skattekredit til software udviklet med forskere på Stanford, tæt på verdens førende eliteuniversitet. Den tilgang hæmmer simpelthen vores innovation – og dermed vores vækst og velfærd. Politikerne bør kræve hele vurderingsgrundlaget for skattekreditordningen ændret. Især hvis L 25, jf øverst i nyhedsbrevet, helt blokerer for startups brug af ordningen

 

Landbrugets frelse: NitroVolt, Agreena og gi’ den en gang biokul 

Fedtemøj, lavbundsjorde og døde fisk i fjorde kender alle danskere nu til. Landbruget havde aldrig fået deres CO2-afgift, hvis ikke naturorganisationerne havde vinklet sagen ud fra havet omkring Danmark. Godt, så kan fokus nu måske komme på al den ny tech, der skal til for at hjælpe landbruget med deres omstilling. Reformen bruger især pengene på at braklægge jord. Jeg synes, det bliver allermest perspektivrigt, når vi skal have gang i CO2-reduktioner ved at omlægge til regenerativt landbrug.. Her skal kulstoffet bindes i jorden. Det kan jo ske på markedsvilkår med klimakreditter som fra danske Agreena, der er markedsledende på i Europa.

Men lad mig i dag tage gødning. Biomasse fra landbruget bruges allerede i dag til – med pyrolyse – at lave grøn energi. Restproduktet biokul, der binder CO2, kan bruges til gødning. Pyrolyse og CO2-lagring i biokul er en af de klimateknologier, der er med i ”Aftale om et Grønt Danmark”. Gangen har været, at først fik CIP-fondens CEO Charlotte Jepsen sidste år ihærdigt rejst debatten om biokul via rapporter og konferencer. Næste step var politisk vedtagelse om at støtte og opbygge regulering. Og så kommer nødvendig finansiering i en fase, hvor vi ikke ved, om der er støtte til kulstoflagringen. Her kommer EIFO ind, og de skriver i deres nyhedsbrev, at “risikovillig kapital, viden og netværk kan spille en markant rolle i udrulningen af både pyrolyseteknologi og en række andre klima- og miljøteknologier”.

En anden potent teknologi til gødning, som også kan have stort dansk eksportpotentiale, laver NitroVolt, der var ugens startup på Bootstrapping i foråret. De er, hvad Seaborg er for a-kraft: Mobile anlæg til grøn amoniak, som de har udviklet efter syv års forskning. NitroVolt kan altså lave bæredygtig gødning ude på gårde. CEO og co-founder Suzanne Zamany Andersen har lige rejst en seed runde på 26 mio. kr. fra Jasenko Hadzic, BackingMinds, der har geninvesteret, samt Lasse Truels Köhler, EIFO. Meget skal gødes – praktisk innovativt som politisk, før vi er i mål.

 

Økosystemet Kort & Godt 

 

Tue, hvad skal en startup med en bestyrelse?

Vi er meget glade for, at vores podcasts er roste og aflyttede. På det seneste især podcast #22 Tue Mantoni – Hvad skal en startup med en bestyrelse? Og sandt at sige bruger mange startups slet ikke deres bestyrelsers ‘klogskab’ godt nok. Ligesom bestyrelser ikke altid er så gode til at se det særlige i at være bestyrelse for en startup. Mindre aflyttet end Tue er #21 Peter Cowley – succesfuld UK-profil præget af personlige kampe og tragedier. Peter var tidligere formand for alle europæiske business angels. Han bad os om at lave podcasten, fordi han lå for døden, hvilket i al fald for intervieweren var ret specielt. Men også godt, for det var en person, jeg i samtalen kun kunne have respekt for. Peter døde i sidste uge.

 

Atomico status. Tough Times – men optimistiske founders 

Timet med Slush kommer Atomico’s årlige meget grundige State of European Tech-rapport 2024. Finansieringen til ventures fortsætter med at falde i Europa, selv om 3000 mia. kr. investeret lyder af meget. Efter et tiår med høj vækst står vi nu mere stille. Founders synes dog, det er meget bedre “end i gamle dage” og ser overvejende optimistisk på fremtiden. Der er mange data at dykke ned i – så læs selv. Og ellers følger vi op!

 

Diversitet i stampe?

Hvordan skal vi skrive om kønsdiversitet, når der ingenting sker, spurgte jeg i frustration den anden dag. Det var efter læsning af Atomico’s ‘24 rapport, der bl.a. konstaterer, at der stadig er lige så få kvinder i tech som årene før, nemlig 36 %. Men jeg og vi skal tænke modsat: Der skal tales og især gøres endnu mere. Og sådan helt subjektivt går det vel lidt, omend langsomt, fremad i Danmark. F.eks. sker der en masse i femtech. Det kan du lytte til i Tectopia 343.

 

Årets venturefond. Flerfoldigt hurra?

Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev, har gjort sig den umage at læse nogle venturefondes ‘23-regnskaber og rangordne dem. Tak for det. Jeg synes bare, det må være svært at sammenligne forskellige fonde på tværs af deres fokus og især på et vilkårligt tidspunkt. Deres J-kurver kan vel først vurderes, når fonden er helt lukket og alle LP’s betalt. Så giver andet end det endelige TVPI – ”total value to paid in capital” – mening? Og det er private equity, hvor opgørelser, nedskrivninger osv. nok er ‘private’ og efter egne normer. Heartcore kommer med sin fond II fra 2011 bedst og Nordic Eye dårligst ud i Mortens system. Jeg læste om et dansk pensionsselskab, der kun – ud af alle venturefonde – ville investere i Creandum, for de var de eneste dygtige! Ja, de ramte Spotify. Derfor var return fantastisk. Var det så dygtighed eller held? Det er ikke så ligetil at afgøre, hvem man skal råbe hurra for og hvornår.

 

Mads Jensen om alle veje – Wardn om den bootstrapped vej

Mads Jensen, SuperSeed i London, har skrevet en meget fin Bootstrapping-artikel om de 3-4 hovedformer for startup finansiering: Kapitalrejsning for startups er en ny disciplin anno 2024. Jeg synes, den er meget afbalanceret og ikke specielt fremhæver venturefonds-vejen. Men Mads nævner ikke det med at bootstrappe hele vejen, som måske er lidt af en trend? Det må du meget gerne tippe mig om! Men nu får du et eksempel. Contractbook fløj højt med $50M VC-investering og er nu gået konkurs. En gruppe derfra har nu startet Wardn, en tech platform til brugervenlig og AI-drevet ESG rapportering. Godt timet til EU’s skærpede krav. Over 30 VC-fonde og angel investors ville gerne investere i Wardn, for intet er så godt som erfarne founders. Men Anders Spile, tidligere VP i Contractbook og team har valgt at skalere selskabet 100 % bootstrapped. Vi skrev forleden om deres løsning, der skal ruste startups til EU’s ‘helvede’ af ESG-rapportering fra 1. januar. Hvad der er af grunde til ikke at ville have venturekapital, vender vi tilbage med snart. 

 

Ziik og David Heinemeiers VC-bashing 

Det gør vi også med Ziik, foundet af Per Rohrdanz, Søren Iversen og Martin Simonsen, der netop har opkøbt Walor.io, en whistleblower-løsning, der er lagt til deres kommunikationsløsning. Virksomheder i EU med over 50 ansatte skal have en whistleblowerordning. Ziik fik i 2022 investering fra den danske tech-guru David Heinemeier Hansson. Og da David basher ikke bare af big techs clouds, men også VC’s, kender vi formlen: Ziik-rejsen bliver helt uden kapital fra venturefonde.

 

Jeppe Schytte og startups der konsoliderer et marked

Det med at konsolidere er en god startup-disciplin. Og oplagt i det nuværende marked. Jeppe Schytte-Hansen, erfaren CEO for Omnidocs, der lever af dokumentautomatisering, er gået i fusion. En my tidligere i værdikæden har de fundet hollandske Xential, specialist i dokumentoprettelse. Main Capital Partners er investor. 

 

Rogaczewskis AI-Bibel

Minister for digitalisering Caroline Stage synes, den nye AI-Bibel er et “fantastisk initiativ”. Ja, vel bibelsk. Anledningen er, at vi”ikke lykkedes med at omfavne AI. Der er ingen ensretning, og det bliver ikke skaleret op i stor skala,” som André Rogaczewski udtrykte det til Børsen ved lanceringen hos DI-Digital. Bibelen skal – modsat de komplekse og selvmodsigende rigtige evangelier om vores liv på jord –”levere en meget præcis og fyldestgørende opskrift”, for så “skal vi ikke rende rundt og være så forvirrede længere.” Jeg ved ikke, hvem der er forvirret, og om der kun er én opskrift i AI-livet. Men jeg ved, at danskere læser Bibelen som f…, dvs. vi læser den ikke. Utallige er gode fremstød for alt fra arbejdsmiljø til produktivitet rettet mod SMV’er, som jeg har oplevet og været med til de sidste 30 år. Men dagligdagen derude er lokal, mundtlig og ikke til kampagner og bibler. Internationalt på de bonede gulve er til gengæld André Rogaczewski, der lige har fået noget af et scoop som wingman. Det er topdiplomaten fra OECD, Ulrik Vestergaard Knudsen, der sørme nu har sagt ja til at være chief corporate affairs officer i Netcompany. I hvilken bibel var det i øvrigt, der blev tordnet mod at ussel mammon skal styre vores liv?

 

Er vi de skeløjede blandt de blinde?

En ny rapport fra ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskabet) slår det fast, som Mario Draghis rapport har sat på dagsordenen: Europa halter massivt efter Kina og USA i kapløbet om teknologi. Rapporten gennemgår så, hvad vi danskere kan – lidt – bedre end resten af Europa. Men ”Vi kan ikke leve af, at vi er de mindst ringe” som formand Carsten Toft Boesen, CEO i Niras siger det til Berlingske i ugen og fortsætter fint: ”Selvom Danmark står stærkt, kan vi ikke leve med at være den skeløjede blandt de blinde.” 

 

Hvor vild og vanvittig er Elon Musk?

Elon Musk har nu endnu mere direkte politisk indflydelse på verdens gang. Men kan de nationalkonservative republikanere fra MAGA-bevægelsen og den anarkistisk libertære tech-top med Musk i spidsen mon enes ret længe? Herhjemme florerer memes og klistermærker blandt Tesla-ejere, fx med ‘I bougth this car before Elon went crazy’ . For mig er det et vidt grænseland mellem gal og genial, og man skal dømme folk på deres handlinger, ikke deres meninger. Men lidt crazy virker Musk, når han fx er på en mission for at genbefolke Jorden med sine børn. Han er efter sigende blevet far til tvillinger med en leder i et af hans virksomheder, Shivon Zilis et par uger efter ankomsten af ​​hans og musikeren Grimes’ andet barn, båret via et surrogat. Musk tilhører den pronatalistiske bevægelse, der tror, den vestlige civilisation vil fordufte, hvis vi ikke alle begynder at få flere børn. Musk har selv foreløbig mindst 11 børn. Lige nu er han nok mest i gang med at lave et barn på Donald Trump.

 

Cybertrusler og AI

Danske virksomheder blev i 2023 udsat for omkring 50.000 forsøg på cyberangreb. Cybertruslen stiger og stiger ifølge PwC’s årlige Cybercrime Survey. 61 % vil anvende AI i deres arbejde med at opdage mulige trusler, til at blokere angreb og analysere dem. Der er nok her både at udvikle og hjælpe med.

 

Drone rydder miner i Ukraine

“Vi rørte jo slet ikke ved sådan noget for tre år siden. Det er en anden verden i dag,” siger Anders Christian Andersen, investment director i EIFO til Børsen. Ikke om miner, men om defense tech. Men anledningen var nu lån til V’yacheslav Shvaidak af hans dronestartup Dropla Tech. Dronen reducerer både tid og pris helt markant. Og er et godt eksempel på, at vi støtter og skal støtte Ukraines egen forsvarsindustri.

 

Vindere af Tech Challenge og hotteste startup

Der er mange seje founders, jeg kunne fremhæve. Her til slut vil jeg bare nævne, at Sasha, tidligere ugens startup, der er dansk pioner inden for billedbeskyttelse, er kåret på The Europas liste ‘Hottest Startups 2024‘ Og at Clair Scientific, der vandt Danish Tech Challenge 2023, lige har fået en investering på 12 mio. kr. bl.a. fra EIFO. De gør life science mere tilgængelig. Det er en god idé, for det er en dansk styrkeposition, vi skal gøre meget mere ved i den tidlige fase. 

Og sådan er der så meget, vi kan gøre. Politik er vigtigt, men det meste er op til markedet og os selv! Ha’ en herlig weekend og tak fordi du læste med her, hvor dagene bliver rigtig mørke.