Julen står for døren. Men det gør recessionen også. Antallet af konkurser især i detail- og e-handel samt byggebranchen stiger. 331 konkurser i virksomheder med beskæftigelse er det dobbelte af november i 2021, ifølge SMVDanmark. Forbruget falder – hvis ikke julemanden bliver ved at komme ned gennem skorstenen helt frem til påske. 140.000 er fyret i tech til nu globalt, ifølge layoffs.fyi. Fyringer uden for byggeriet kan endnu opsuges herhjemme, men det ændrer sig nok. DI’s prognose i ugen spåede for 2023 faldende beskæftigelse og 0,8 procent minusvækst (bnp).

Således opmuntreret går vi i gang med at samle ugen op i økosystemet. Og her har en ny alvor også sænket sig. Et godt eksempel var Townhall hos Danske Tech Startups. Hvor man normalt pludrer lystigt løs, var den +500 m/k forsamling tirsdag aften tavse som langfredag til gudstjeneste, mens vi hørte på ”founder terapi” i form af de mentalt stenhårde konkurserfaringer fra fire af de nylig kuldsejlede startups. Unicorn og anden hype var for en stund pist borte, de kolde december-realiteter fyldte de mange tech founders i den gamle porcelænsfabriks ovnhal på CBS.

Det og megen anden alvorstale skal vi rundt om, fx om hvordan man skal forebygge og håndtere en konkurs inden ”håbløshedstidspunktet” indfinder sig. Men kikkerten skal også for det andet øje. Vi skal fx se eksempler på quantum computing, blockchain, web3 og den nye ChatGPT. Og især fortælle om de mange personligheder, der gjorde sig bemærket i ugen.

 

Sandheden: Vi fik for meget gæld under covid-19

Det er en ren tilståelsessag. Det mener jeg, det er for os, der troede, vi vandt en kæmpe sejr i marts 2020 med at skaffe 1:3 matchinglån fra staten. Men vi må erkende, at det måske var en Pyrrhussejr, der for nogen blev fejret med at tage for meget gæld ind. Det er ikke noget problem, når alt går efter forretningsplanen. Men hvis et budget langt hen er det, jeg plejer at kalde ”eksponentiel startup-fiktion”, vokser covid-19 lånene nu i stedet til et gældsbjerg. Det er som ved en julefrokost: For mange tager for meget for sig af de små skarpe og buffeten. Og pinen melder sig.

Nogen står nu med en tung cocktail af skattekreditter, der modregnes, udskudt skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag og ikke mindst corona-låntyper, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond ikke må give henstand på. For mange founders er ikke godt forberedte på, at rentebyrden af lånene er mere lodret end deres B2B- eller B2C-salg i ’22. Der er ikke andet at gøre end at vende skråen og kasketten. For som Ugens Investor på Bootstrapping, Madelene Larsson fra Giant ventures, fortalte: “The market is not going to get better anytime soon, so runway needs to be managed closely and focus needs to be on revenue generation. Investors are no longer paying up for user growth without revenue.” Og investorer flest vil næppe heller finansiere tunge covid-19 lån, der ikke kan akkorderes. Gælden til staten skal ned, fx konverteres til aktier, for at nogle sunde, men problemramte, startups kan komme videre.

 

Glem lige evangelistsnak: Få svesken på disken

Danske Tech Startups blev efter mange tilløb født ud af corona-situationens sammenhold. Visionerne er, som de skal være: Store for det danske tech community. Men bortset fra juleevangeliet (der godt nok også er en slags politisk spin skrevet 120 år efter Jesu fødsel) kan vi ikke bruge mange års evangelistsnak fra Singularity University mm. til så meget i den aktuelle situation.

Vi må allerførst tale åbent om den situation, mange snart kommer i. Og tackle den åbent og hurtigt. Derfor var det meget velgørende tirsdag aften at høre fire gode founders’ erfaring med konkurs. Det var i Georg Jensens gamle porcelænsfabrik på CBS til Town Hall hos Danish Tech Startups; og founders var Marie Mathiesen, Qvest, Charlotta Tönsgård, Kind, sammen med Jasenko Hadzic, Tame, og Neil Murray, Playmaker. Det var tydeligt, at det sætter voldsomt pres på CEO-rollen i nedturen. Og bagefter havde det på alle fire sat en masse skyldfølelser i gang. Både i forhold til ansatte (som dog kan hjælpes videre) og investorer, man skal fortælle ikke får deres penge igen.

Krise- og sorgprocesserne er naturlige, især fordi det ikke bare er virksomheder, man er ansat CEO i. Det er ens idé, barn og hjerteblod og derfor mimer drejebogen de film, hvor gårdmanden efter fallit hænger sig i laden. Og her er jo så budskabet, at den grad af selvbebrejdelser og stolthedstab forhåbentlig ikke sker i vores økosystem, fordi man deler smerten og får den talt ud. Man får sagt til hinanden, at man trods alt var ved at skabe noget sejt. Men ”det var ikke en exit, det var en failure”, som Neil udtrykte det. Og den aften i Ovnhallen kunne vi alle mærke, hvordan den slags fiaskoer brænder og nager.

 

Cash is King: Men kongen er ved at løbe af tronen…

Det, der gælder for ALLE startups nu, er, at det handler om at have en robust plan for de næste 12-24 måneder. Superfonden/Danmarks Eksport- og Investeringsfond har lavet en analyse af 80 af deres noterede og unoterede vækstselskaber. Anders Christian Andersen udtalte i en – i øvrigt nuanceret artikel – af Simon Kirketerp i Børsen om analysen, at 2/3 har “en klar omkostningsplan” for at forøge runway, hvis deres kapitalrejsning slår fejl. Jeg forstår godt analysebehovet for superfonden – lommesmerterne hos staten kan jo også blive store med et par års recession. Af den portefølje, Anders Christian & venner har analyseret, har 20 % behov for cash inden 3 måneder og 51 % inden for et halvt år. Om det kan lade sig gøre for de fleste, må tiden vise. Men klart er, at deling af konkrete erfaringer gør mere for at hjælpe end forførende udenomssnak.

Situationen er den samme internationalt. Kate Clark citerede i forgårs i Fortune en analyse fra January Ventures, der viste, at 85 % af 450 founders i USA og Europa har mindre end 12 måneders runway. Det accelererer presset på de founders “to raise capital despite unfavorable market conditions. As capital reserves dwindle, investors expect there will be a rush of companies seeking capital in 2023”. Jeg ser det sådan, at kapitalrejsning efter sommer har været skubbet frem i tid og kontanterne fundet via bridgerunder i håbet om bedre betingelser end downrundernes. Nu går det måske bare fra ondt til værre. Cash is King again!

 

Kom frit før håbløshedstidspunktet!

Frederik Hasling, Mazanti, inviterede mig for nylig til et event med titlen: “How to navigate as a board member in difficult times”. Variationer over et tema, vi har og får mange diskussioner af. Alene i DanBAN til adskillige møder tør jeg godt forudskikke, herunder det første holdt med Deloitte i ugen. Sammen med bl.a. business angels og VC-partners fra byFounders og Climentum diskuterede vi hos Manzanti, hvordan og hvornår vi skal træde til. Det sidste er let nok: Hurtigst muligt og før point of no return. For ellers kan det være ansvarspådragende bare at have ladet stå til, indtil det der på juradansk fint oversættes til håbløshedstidspunktet. Vi skal nok følge op med artikler om temaet, men for lige at varme lidt op med mine egne stikord:

• Kører I forbi dette tidspunkt for håbløshed, når alle veje for at rejse finansiering er udtømte, skal der tages aktion, så kreditorer ikke lider større tab end nødvendigt.
• Det letteste af alt er bare ikke at betale skat og moms til tiden. Det er til gengæld den mest direkte vej til at give dig konkurskarantæne (hvor du så ikke må være i ledelsen af ApS og A/S selskaber).
• Sørg altid for at have up to date bogføring. Det vil alle fra bank til advokat og revisor have brug for til at bedømme situationen, og det er også stærkt ansvarspådragende ikke at have det.
• Konkurser udløses næsten altid, når der ikke er flere penge til løn – og så kan du lige så godt selv begære rekonstruktion før fagforeningerne.
• Sørg for ordentlig dokumentation af handlinger, herunder referater af bestyrelsesmøder, også af uenigheder fx om kapitalforhøjelser.
• Strammer det til, kan du godt flytte aktiverne over i ny enhed, men på basis af flere vurderinger, ligesom man godt kan skifte navn på selskabet, hvis brandet har værdi at bevare.
• Du kan også lave en uanmeldt betalingsstandsning, hvor du selv uden en kurator laver en direkte aftale med dine kreditorer.

Du kan selv indgive konkursbegæring/rekonstruktion (og dermed selv vælge kurator). Så afsnøres al gammel gæld, og fokus er på hurtigt at iværksætte en plan, så de næste 6 måneders omkostninger kan håndteres, og selskabet evt. videreføres. De gamle kreditorer, der stilles ens, skal så acceptere planen både til en start og typisk en gældsnedskrivning efter det halve år. Inden da er du nok godt klædt til at tackle den her type konkurs-vinterkulde, der så har varet længe!

 

Founder-fabrikker for unicorns

Gad vide om samtlige inkubator- og acceleratorforløb virkelig er værdiskabende for alle? Kættersk spørgsmål, vi nok må tage op en anden dag. Variationen er givet stor i værdiskabelsen for founders af de mange acceleratorforløb, jf. spørgsmål til founders i Sifted i ugen. Her varierede evalueringen fra “It’s like networking on steroids” til “just teach you skills or tips that could just as easily be looked up on YouTube.”

Men det er nu ikke den type acceleratorer, som overskriften om “founder-fabrik” hentyder til. Nej, det handler om antallet af startups, der kommer ud af unicorns, ved at medarbejdere går ud og selv bliver nye founders. Tal for det fremgår i venturefonden Accels’s ny rapport: “Europe and Israel’s Startup Founder Factories”. Siden 2008 er der ud af 344 undersøgte, VC-finansierede europæiske startups blevet skabt 1018 næste-generations startups alt i alt. Det er jo ganske pænt og kan let blive til mere, da de fleste af virksomhederne i undersøgelsen først er blevet unicorns inden for de allersidste år. De 10 bedste multiplikatorer har været: Criteo (29), Spotify (27), Delivery Hero (27), N26 (24), Klarna (23), Revolut (23), Skype (21), BlaBlaCar (21), Zalando (20) og Wise (19).

Denne uges investor på Bootstrapping, Madelene Larsson, var med i Revoluts vækstsucces, hvor de voksede fra 0 til 700.000 kunder på to år. Og det at bruge den execution erfaring, som rejsen efter serie A jo i høj grad handler om, kan jo også multipliceres videre fra en VC-rolle som den Madelene og andre skifter til. Det at overføre erfaringer lyder lidt fladt, men her er vi vel inde og røre ved noget af DNA’et i udvikling af økosystemet.

 

Agreena & ZTLment – grøn omstilling, blockchain og Web3

“In today’s world, where sustainability and the effect of carbon emissions are hot topics, there arises the question: how can the green transition be fueled? The answer is technology.” Ja, startups går forrest med radikal innovativ tech. Citatet er fra en artikel fra Copenhagen Fintech om samarbejdet mellem de danske fintech-virksomheder Agreena og ZTLment. I tirsdags var jeg inde på samme pointe. For ét er, at klimaudfordringen er strukturel og skal løses i stor skala, ikke kun ved, at den enkelte afstår fra en ’skammelig’ flyrejse. Noget andet er, at staterne nu i årtier har bevist, at de ikke kan handle. Vi skal have markedsmekanismer i gang for at nå den grønne omstilling. Og det tydeligste sted er måske landbrugets omstilling, der på verdensplan dækker omkring 1/3 af det totale CO2-aftryk. Selv hvis jeg ikke var halvt jyde og landmand, ville jeg fastslå, at det sker kun, hvis der er penge i skidtet.

Det er netop Agreenas model, hvor du omlægger din dyrkning radikalt og samtidig kan sælge CO2-besparelsen. Men det kræver selvsagt smarte metoder og validering. Det må ikke være, som når en corporate virksomhed investerer i certifikater “fra en mark i Sydamerika, og når man så kommer derned, er der bare et tilgroet vildnis”, som seneste leder i Agreena, Frederik Aagaard, formulerede det her i Bootstrapping i tirsdags. Det skal ske troværdigt og professionelt. Pointen i samarbejdet mellem de to fintechs er da også klart: “Vi har et blockchain-produkt på vej udviklet sammen med ZTLment, der er den første regulerede og dermed altså godkendte institution til betalinger på den tech-front. Det vil give et kæmpe løft til transparens og sikkerhed i transaktionerne og sætte tempoet op i processen. Så bæredygtig blockchain ser jeg som et markant løft.” Eller som CEO Simon Haldrup siger i pressemeddelelsen om samarbejdet mellem de to stærke danske fintechs: “Farmers don’t need to know a thing about tokens or on-chain payments to see the reward we are bringing. Nonetheless, this is a hallmark moment, not only for carbon farming but also for the blockchain community and people driving real-world use cases of Web3.”

 

Quantum og Nato’s deep tech venture fond

Hvem skulle år tilbage tro, at NATO ville søsætte en venturearm på 7,5 mia. kr. med stærk forbindelse til Danmark via Niels Bohr Instituttet og BII? NATO-general David van Weel præsenterede for nogle uger siden planen for mange gæster, bl.a. os i DI’s innovationsudvalg. Det største satsningsområde er quantum computing. Her er investeringer steget fra $1,6 milliarder i 2015 til omtrent $30 milliarder i 2022, og godt halvdelen af dem kommer fra Kina – til sammenligning svarer investeringerne i EU til det halve af det, og i USA er det en ottendedel. Derfor er man fra NATO’s side bekymret for helt at tabe forspringet. Quantum er nøglen til sikre kommunikationslinjer, men kan også udgøre en risiko for cybersikkerheden, da de kan bryde gennem den kryptering, som traditionelle computere bruger til at holde passwords hemmelige.

NATO Innovation Fund vil investere i private venturefonde og startups på samme måde, som vi kender fra Vækstfonden. Hvor Kina og Rusland investerer fra staten, er 70 % af investeringerne i Vesten private. Derfor har NATO en klog model, hvor forsvarsmyndigheder sammen med universiteter og innovationsenheder i corporates (og altså startups og venturefonde) går sammen om finansiering og udvikling. Det andet vigtige led kaldes DIANA, og det: “will give grants, mentorship and networking for business opportunities so that innovators – including startups who don’t have much more than a prototype – can mature their technology and business for both commercial and defense markets”. Altså et forsknings- og accelerator-økosystem, som fx det Jan W. Thomsen opbygger på Niels Bohr Instituttet. Og der kommer allerede quantum spinouts fra universitetet med startups som fx Qdevil og SparrowQuantum fra KU; SUBRA A/S og SiPhotonIC ud af DTU og TEGnology fra AU.

Quantum er ikke kun stort i forsvaret. Fx investerer Novo Nordisk Fonden 1,5 milliard de næste 12 år i quantum inden for life science, og der er masser af overlap mellem felter og til andre teknologier som AI. Som den gode general sagde: “Ultimately the fast, commercial business cycles are exactly the invigoration we need to out-edge competitors and potential adversaries iteratively and continuously.”

 

Bliv på måtten. Følg Jonas Rimer Hansen

I Sahra-Josephine Hjorth casen så vi, hvordan samtlige ”graverjournalister” – da Ekstra Bladet havde lagt Elizabeth Holmes-vinklen – brugte uendelig tid på at endevende hver en mulig ”skraldespand” og ikke var i stand til at forlade deres forudindtagede vinkel på sagen. Det forhindrer jo ikke, at der er ihærdige erhvervsjournalister, der går efter virkelige problemer. Den type skal roses, og det har jeg flere gange her gjort med Jonas Rimer Hansen, tidligere Børsen, p.t. Berlingske. Og det for hans afdækning af webshop-karusseler fra et usundt, århusiansk – meget Hotel Ruth og Skagen-glad – fusentast-miljø. I ugen lugede han så ud i konkursrytteri i restaurationsbranchen. Jeg kan ikke vurdere, hvad der præcist er inden for og uden for lovens grænser, hvor der nok er vel vide rammer for at starte på ny. Men Jonas’ arbejde peger på ”et spind af konkurser, karantæner, retssager og krav om tilbageførsel af millionbeløb.” Og det viser i al fald omdømmerisikoen ved at blanke kreditorer af – private investorer, SKAT, Vækstfonden, ATP m.fl. – og så starte igen-igen med aktiverne købt ud. Den vej er næppe heller særlig fristende for startups, hvor aktiverne er færre end i et restaurantkøkken. Så lad være med at spekulere i den menu!

 

Tips & Tricks, Transaktioner & Personer

 

Lasse Chor, TechBBQ og Zeniaaaa anerkendelse

Miljøet i Aarhus har Lasse Chor forsøgt at starte og genstarte, og intet skete fra den ene ende af gåå-gajen til den anden. Men vupti, nu går det vilde venture liv i Aarhus, som jeg skrev for et par måneder siden. (Min fødeby Ålborg er langt efter, så tag lige derop, Lasse). Lasse blev fortjent hyldet for det på Danske Tech Startups Town Hall og kunne intet sige af bevægelse, men skrev på LinkedIn, hvor rørt han var. ”I really feel a sense of belonging to this great startup family”. Vi fik æren i sommers på Bootstrapping, så jeg ved godt, at intet føles bedre end communitiets anerkendelse. TechBBQ fik samme efter meget succesfuld event i år. Og endelig forklarede Esben Gadsbøll, at ligesom man kan google, kan man ’zeeeniaaaa’. Det er altså en nyt verbum for at netværke, opkaldt efter Zenia W. Francker. Hun kunne takke og så fortsætte med at interviewe David Heinemeier Hansson. Han talte dunder om det, han i Silicon Valley har set som et venturefonds-pyramidespil, hvor valuations bare skal tales op til næste investorlag. Det kunne vi – og Zenia, der nu er arbejder i vores første, førende venturefond Seed Capital – så tage med os hjem og tygge på.

 

Hvornår er du så rentabel? Spørg David Heinemeier Hansson

Dagens store spørgsmål fra investor til founder går som bekendt på tidspunktet for en sort bundlinje, hvor det 9 måneder før altid gik på toplinjen! Tidsangivelsen bør nok være mere præcis, end at min startup er da sådan cirka rentabel sådan cirka lige henne om hjørnet … altså ét til to år fremme! Men er det ikke altid. Gode Rasmus Schmiegelow, founder af Goodiebox, må vel kunne mærke, det er lidt sværere i disse tider at sælge selv noget så skønt som selvforkælelse i kasser på abonnement i Europa. Underskuddet er i al fald på 37 mio. kr. og planerne for en børsnotering sat på pause. ”Målet er nu profitabilitet inden for to år”, lød det fra Rasmus til Finans i ugen. Et helt år mere optimistisk er sjovt nok BNPL-fintech Klarna, der for ikke længe siden var hele Europas absolut mest værdifulde startup. ”Klarna er rentabel i 2023”, siger Sebastian Siemiatkowski. Udfordringen er, at underskuddet var det dobbelte i Q3 af samme kvartal i 2021, og værdisætningen er faldet 85 % i året.

Hvis du er helt ny startup, kan du selvfølgelig også bare bootstrappe og dermed være rentabel alle år. Det var software- og racerkører-helt David Heinemeier Hanssons anbefaling i Townhall nævnt lige ovenfor. Men den debat om bootstrapping over for venturevejen tager vi en anden dag

 

Jannick B. Pedersen og hvad er værdien nu af din portefølje?

Stil spørgsmålet til din investor om værdien efter 2022 af personens unoterede portefølje. Det er også en prekær sag. Dog nok mest for LP’s, fx for pensionskasser bag fonde. Pensionskasser skal være likvide og kunne udbetale til pensionister. Hvad gør de så? Det gav Jannick B. Pedersen, DanBAN impact investor m.m. mig et vink om med en Economist artikel med en sjov intro. Alle voksne kender den der leg med babyer, hvor man skjuler sit ansigt og så pludselig lader hænderne falde – og baby hviner. Baby tror åbenbart, at ting ikke fortsætter med at eksistere, hvis man lukker øjnene for dem. Artiklen går så ud på, at institutionelle investorer har det på samme måde med årets investeringer i alternativer og ventures. Det er en del af gamet at skjule de dårlige nyheder. For selvfølgelig falder unoteret tech og life science over tid nogenlunde parallelt med de noterede selskaber, hvad BVP-indekset indikerer. Men så bliver nedskrivningerne for store for institutionelle managere. Hopper Finanstilsynet herhjemme på den? Det kunne i øvrigt være sjovt, hvis private investorer som Jannick helt præcist kunne sætte det reelle værditab på deres portefølje af startups i året. Nå, jeg vil hellere lukke øjnene og lege baby-tit-tit. Vi må få porteføljerne løftet om ikke i ’23 så i ’24.

 

Prøv ChatGPT. Din nye chatbot-kollega

Det mest beskrevne stykke tech i ugen er så afgjort ChatGPT . Og den chatbot er fremium. Hvis man spørger den selv, hvad den er, svarer den : “ChatGPT er en stærk sprogmodel, der er trænet af OpenAI, som kan generere menneskelignende tekst og føre naturlige samtaler om en lang række forskellige emner.” New York Times skrev ”bedste nogensinde”. Timme B Munk på Kforum lavede et sjovt tema, og fænomenet kan unægtelig også revolutionere kommunikation. Måske endda befri arbejdslivet for de tusinder af kommunikationsmedarbejdere, der bare ifølge Dennis Nørmark laver pseudoarbejde. Her på Bootstrapping glæder vi os til, at GTP-4 skriver alle artikler!

ChatGPT kan endda indrømme, når den tager fejl og kan afvise upassende forespørgsler. Og det er vel mere end investorerne bag OpenAI , nemlig Elon Musk og Peter Thiel, altid evner! Men prøv nu selv at oprette dig på chat.openai.com.

 

”State of European Tech 2022”. Essensen af Atomico’s 450 slides

Der er oceaner af værdifuld indsigt i Atomico’s store årlige analyse breaket i forgårs. Men jeg må tilstå, jeg lidt tabte fokus inde i gennemgangen. For på de store linjer var der ikke meget overraskende om tech startup til- og stilstanden i Europa. I speed talk fra mig som chatbot er de:

• Børsnoteringer er næsten stoppet.
• Investeringerne efter sommer er mindre – 40 % her i Q3 end året før og dermed tilbage til 2018.
• Men VC har tørt krudt og der er kæmperunder. Northvolt fik jo fx 8 mia. kr. i juli. Dog en slat.
• Antallet af nye unicorns er 31. (Sidst år var vi henrykte over de 105 nye.) Reelt er der en tilbagegang, for 45 har fået rendt ’hornet’ af sig – er kommet under $ 1 mia. i værdisætning.
• Island, Kroatien og – vigtigst – Ukraine kører flot med tech, ligesom ’purpose driven’ tech vokser.
• Al-diversitet er nærmest gået tilbage. Og København halter vildt langt bagefter Stockholm som tech hub. (Det varer dog lidt, før Lasse og Århus overhaler København)

 

Preben Damgaard – han kunne tænke ud af IT-boxen

Der er skrevet meget godt i ugen om nu afdøde Preben Damgaard. Og han var et forbillede. Så det jeg bare vil fremhæve, er, hvordan han fra en klassisk IT-software 80’er position formåede at bevæge sig over mod startups software og SaaS forretningsmodeller. Han engagerede sig i Endomondo og fulgte med over i Too Good To Go. Han investerede i og hjalp – ofte sammen med Seed Capital – store scaleup-succeser frem som Templafy og Dixa, samt Configit, Axcess, ProActive, Fellowmind, Secunia, Plenti og OrderYOYO. Tak for din kæmpe indsats Preben.

 

IT-Branchens Iværksætterudspil 2022

IT-branchen er også en anden i dag. I al fald dele af den. ITB, IT-branchen med Mette Lundberg og en arbejdsgruppe af gode folk, kom i ugen med et letlæst iværksætterudspil i 6 hovedpunkter: 1. Mere vækstkapital til danske startups. 2. Softwareudvikling skal fuldt anerkendes som FoU. 3. Udenlandske talenter skal til. 4. Og danske talenter skal styrkes. 5. Bedre mulighed for medarbejderaktier. 6. Mere kapital til kvindelige iværksættere. Du kan læse ITB’s Iværksætterudspil her. Så er det bare med at få S og V og partier imellem med på dem!

 

Dreamdata, Union Therapeutics, Better Energy og flercifrede millioner

Union Therapeutics, Dreamdata og BetterEnergy er tre af de selskaber, jeg bemærkede i ugen, måske fordi der er rejst store millionbeløb. Biotekselskab Union Therapeutics, dog nok fordi familiens Eva er ansat, men hun siger selvfølgelig ikke noget om noget. Det er en runde på 62 mio. kr. mest fra eksisterende aktionærer. I normale tider havde det måske været en IPO.
Dreamdata, der bl.a. har PreSeed Ventures som investor, har rejst cirka det halve. Her blev jeg fascineret af CEO Lars Grønnegaard blog, fordi han mener at have løst problemer med at kombinere B2B go to market aktiviteter med, hvad de giver af omsætning. Normalt har man bare sagt, det kan man ikke, og at fx halvdelen af al marketing er forgæves. Så det kan da kaldes en analysefremskridt.

Better Energy, måske fordi jeg kigger lige ud ad vinduet på dem i Codan-bygningen. Måske fordi de lige har ansat Thor Möger Pedersen, jeg delte bestyrelsesoplevelse med i Vækstfonden inden superfonden og Thors far tog over. ATP har for 15 % ejerandel investeret et stort trecifret millionbeløb, fortalte CEO Rasmus Lildholdt Kjær til Finans i går. Pipelinen af projekter på flere markeder skal gå fra 10 til 20 GW frem mod 2025. Det kan dække 20 mio. husstande med grøn el. Det skal nok ske. Det er virkelig dygtige folk.

 

Status for Twitter

Det er en føljeton at følge de internationale tech-mediers daglige opdatering om Twitter. Fokus i ugen var især på, hvordan Twitter med rabataftaler prøver at holde på annoncører og få dem til at betale for indholdet. Den mest ’onde’ opsamling er stadig fra Scott Galloways, som i november skrev: Elon’s comical first few weeks at Twitter have gone worse than expected, and most people expected a train wreck. As I write this, the most recent news is that Twitter’s senior InfoSec and Privacy executives quit. They haven’t disclosed the details, but it seems likely they were asked to do something they believed to be illegal or unethical. That’s in the midst of an ongoing collapse of verification on the platform, a new policy that “comedy” is allowed (unless you’re making fun of Elon), and a steady flow out the door of the engineers who know how Twitter’s service actually works. Nogle af de 7.500 fyrede anlægger nu sag an mod Elon Musk for uberettiget fyring og klager over, at kontorlokaler i hovedkontoret blev indrettet, så medarbejderne, som i Kina, kan sove på arbejdspladsen.

 

Jeppes – og dit – hårdeste øjeblik i ’22

Jeg var på et åbent stakeholder/kundekald i ugen med Pleo’s CEO Jeppe Rindom. Han fortalte, hvor hårdt det havde været at rekruttere og onboarde 500 ny medarbejdere. Men nu er også Pleo gået fra hyber growth til stability. Og det hårdeste for Jeppe var selvfølgelig beslutningen om at skære 15 % og for fire uger siden give den ’devastating’ nyhed til 150 medarbejdere. Det var tough. Det var dét hårdeste øjeblik i 2022, sagde Jeppe, og det kunne man mærke.

Nu har vi været en del rundt i den mentale sidevogn i denne fredags opsamling. Og du kan jo under næste julefrokost spørge din nabo: Hvad var dit hårdeste øjeblik i ’22? Jeg lover, at snakken bliver relevant og to the point. Ja, mærkværdigvis når den så slet ikke et håbløshedspunkt!