Bootstrapping Sommer 1 – Hvem er årets kvindelige investor?
Surprise! Det er sommer, og så tager vi årets mest læste artikler frem. Vi lægger ud med temaet investorer, der er kvinder. For vi synes, I medlemmer og læsere af Bootstrapping har ’kåret’ – eller måske rettere klikket – en fantastisk top 10 med Mette Flø i spidsen:
- Hvor Ska’ Vi Hen, Du. Mette Fløe, Vår Ventures om venture markedet i ´23
- Efter 8. marts med Camilla Ley Valentin, bestyrelsesforperson i Vækstfonden – hvor langt er vi nået?
- Hvor Ska’ Vi Hen, Du. Helle Uth, PSV om venture markedet i ´23.
- 5 skarpe til ugens investor: Henriette Schultz Kirkegaard
- 5 skarpe til ugens investor: Dora Brink Clausen
- 5 skarpe til ugens Investor: Ulla Heurlin
- Investor of the week: Madelene, Larsson, Giant Ventures
- 5 skarpe til ugens Investor: Sara Rywe, byFounders
- 5 skarpe til ugens investor: Cecilia Hultén
- 5 skarpe til ugens investor: Sara Wimmercranz og Susanne Najafi, Backing Minds
De fleste har et CV, der taler for sig selv, og det samme gør deres mange gode betragtninger, der over hele linjen er værd at (gen)besøge. Ikke, faktisk slet ikke, kun om kønsdiversitet, der dog som bekendt er en svær sag – spørg bare disse dage i Chr. Hansen!
Heldigvis bliver der flere kvinder, der er investorer. I DanBAN har vi i al fald haft pæn fremgang, selv om tallet på 12 % selvsagt stadig er mil og meter for lavt i forhold til et 2030-mål på 30 %!
På Bootstrapping prøver vi efter ringe evne at understøtte, lancere og præsentere. Senest har vi så haft fokus på portrætter af founders, der er kvinder ud fra Jasmina Pless og Dansk Erhvervs publikation ”25 kvindelige iværksættere du bør kende”.
Men i dag er fokus altså på investorer. Og torsdag lancerede Dansk Industri og Sine Linderstrøm publikationen “10 kvindelige investorer der inspirerer” i samarbejde med nye Angella Invest. Det handler om at motivere andre, især kvinder, til at komme i gang med at investere og ændre status quo.
Du kan se, hvem juryen har udvalgt, og begrundelserne for hvorfor, her. Det drejer sig om Anne Færch Jørgensen, Grit Ellesøe, Helle Monrad-Gylling, Jeanette Carlsson, Line Christina Sørensen, Line Rix, Monica Reib, Pernille Foss, Pernille Lynggaard Frandsen og Phaidra Maria St. Hilaire. Gode investorer eller business angels tør jeg sige om dem, jeg kender godt.
Juryen bestod foruden Sine Linderstrøm og Kristine Leerbeck af Marianne Hyltoft, PreSeed Ventures, Michael Bjørnlund fra Rockstart, Nina Haldipur fra BioInnovation Institute, Stine Mølgaard fra Radiobotics, Sara Sande, EIFO og Louise Lachmann fra tidligere Mono Solutions samt Susanne Brønnum, CO2Hero.
Så fik vi da en pæn del investorer, der er kvinder, bare en lille smule frem i lyset. Kvinder er jo generelt bedre til at investere end mænd! – så lidt namedropping er ikke af vejen, hvis du som founder søger en god investor.
Og ellers kan du som sagt læse de her top 10, der har gjort sig skarpe tanker om at investere i startup-porteføljer.
Comments