Velkommen til Bootstrapping.dk!

42 procent af alle iværksættervirksomheder er ifølge Vækstfonden døde og begravede, inden de når at runde deres tredje år i verden. Det skal ændres. Og det KAN ændres. Blandt andet gennem bedre rekruttering, mere fordelagtige rammebetingelser og klogere investeringer.

Vores mission er at bidrage positivt til at løse den udfordring gennem vidende og kritisk journalistik.

Velkommen til Danmarks nye digitale medie, Bootstrapping.dk, hvor vi vil servere dig viden om den nordiske techstartupscene. Uanset om du er investor, iværksætter eller en del af det store, omkringliggende økosystem.

I denne allerførste udgave kan du læse, hvordan foodtech boomer globalt, mens vi herhjemme først lige er kommet i gang. Du kan også gå på opdagelse i, hvor mange startups med støtte fra Innovationsfondens InnoBooster, der har fået privat finansiering. Og du kan læse de gode råd fra startups til, hvordan de statstøttede midler optimeres. Rigtig god læselyst.

Bootstrapping udkommer med et nyhedsbrev hver tirsdag og løbende på sitet bootstrapping.dk. Vi kommer ikke til at sprøjte historier ud. Vi går i dybden med det, du skal vide, så du er rustet til at træffe kloge beslutninger i dit arbejdsliv.

I første omgang beder vi dig ikke om noget. Du kan læse med den første måned helt kvit og frit og se, om vi er noget for dig. Derefter håber vi, at du er så glad for os, at du køber et abonnement. Det eneste, vi beder om, er dine input til hvordan, vi kan skabe endnu mere værdi for dig.