Danmark, verdens tredjestørste klynge indenfor landbrug og fødevarer, skal gribe muligheden for at blive store på foodtech. Foto: Getty

Danmark kan blive hub for fremtidens fødevarer

Danmarks stærke landbrugs- og fødevareklynge kunne være afsæt for dansk frontløb inden for fremtidens fødevareteknologier – foodtech. Men sådan er virkeligheden langt fra. Tidlige investorer og acceleratorer mener, foodtech-tsunamien er på vej. Resultater fra udlandet viser, at det kan blive rigtig stort.

Globale startups inden for foodtech har spottet, at Danmark kan noget inden for fødevarer. Landet rummer velrenommerede, store virksomheder og kompetencer i verdensklasse inden for bl.a. fødevaresikkerhed og sporbarhed. Det får stadig flere udenlandske startups til at søge mod Danmark, når de skal modne deres ideer, lyder det fra Scale-Up Denmark’s Center for Food efter år 1 med det accelerationsforløb, som Accelerace står bag.

Her kommer godt 40 pct. af de deltagende iværksættere fra udlandet, og næste år vil andelen af udenlandske startups vokse til 50 pct., vurderer Claus Kristensen, partner og Investment Manager, Accelerace.

”Vores erfaring er, at godt en tredjedel af de udenlandske startups bliver i Danmark efter endt forløb. Især hvis de kan finde funding, samarbejdspartnere blandt det etablerede erhvervsliv samt få adgang til talenter,” siger Claus Kristensen.

Trods interessen fra de udenlandske startups er Danmark dog langt fra endnu den globale frontløber inden for foodtech, som Danmarks placering som verdens tredjestørste klynge inden for landbrug og fødevarer ellers kunne berettige til. Men feltet er på vej.

De første danske foodtech-helte har bevist deres potentiale – fra Jesper Buch og Just Eat-konceptet, til fremadstormende startups som Too Good To Go og serieiværksætteren Jakob Jøncks seneste startup, Simple Feast. Sidstnævnte har tiltrukket udenlandsk kapital fra britiske Balderton Capital, og det kunne tyde på en vis morgenluft for danske startups inden for foodtech.

Ifølge en brancheanalyse, som acceleratoren Accelerace fik lavet forud for sit Scale-Up-program for fødevarer baseret på data fra Tracxn, var 2016 det store gennembrudsår for foodtech globalt. Men for Danmark er det først i år begyndt at tage fart; og det stadig i et forsigtigt tempo. Blandt investorer i de helt tidlige faser melder alle lige fra Innovationsfonden til Vækstfonden og i privat regi fra netværket af danske business angels, DanBAN, og DVCA, at foodtech endnu kun udgør en forsvindende lille del af de investeringer, der foretages.

Med Danmarks position som fødevareland burde der være mange flere end os, der går ind i investeringsområdet for at løfte økosystemet.

”Foodtech innovationer mangler risikovillig kapital. Med Danmarks position som fødevareland burde der være mange flere end os, der går ind i investeringsområdet for at løfte økosystemet. Og gerne flere, der kan gå ind både sammen med os og særligt efter. Men foodtech er et kapitaltungt område, som i udgangspunktet ikke er en traditionel venturecase, for det giver måske kun pengene tre gange igen og ikke ti. Det kræver en tålmodig investor for at forløse potentialet,” siger Louise Rørbæk Heiberg, Investment Manager hos CAPNOVA.

CAPNOVA er et af de danske innovationsmiljøer, der på egne og statens vegne investerer risikovillig kapital i de helt tidlige faser af nye innovative virksomheder, og innovationsmiljøet var blandt de første til at investere i foodtech herhjemme i 2014. I dag tæller porteføljen godt tyve foodtech-selskaber.

Spis sundt med AI

Hos Accelerace tror partner og Investment Manager Claus Kristensen på den gryende foodtech-bølge.

”Foodtech er et meget interessant, men stadig nyt område i Danmark. Endnu er der kun CAPNOVA og enkelte få private investorer til at investere i området. Men også de store fødevarevirksomheder har øjne på de nye virksomheder,” siger han og henviser bl.a. til Arla Foods, der er partner på Scale-Up Denmark-programmet inden for fødevarer, og som helt konkret er i gang med et pilotsamarbejde med to foodtech-startups, der har været gennem et forløb hos Accelerace.

En af dem er den københavnske startup Plant Jammer, der ved hjælp af kunstig intelligens udvikler helt nye madretter baseret på grønt og både sikrer mindre madspild og klimaaftryk samt flere grøntsager på den enkelte forbrugers middagstallerken.

Mængden af foodtech-startups herhjemme nærmer sig ifølge de tidlige investorer langsomt det, som Accelerace betegner som tsunami. Det betyder, at det umiddelbart godt kan lyde som fremtidssniksnak at tale om insekter som erstatning for kød og laboratorieudviklet protein- og måltidserstatninger, hvilket er noget af det, der for alvor er ved at få medvind i USA. Se artikel link.

Men når tiltrækkelig mange forsøger sig med noget banebrydende, så vil nogle af dem lykkes, og teknologier vil modnes hurtigere, og omkostninger vil falde, lyder ræsonnementet. Samtidig dækker foodtech over et bredt spektrum fra digitale leveringsløsninger af traditionelle fødevarer til kød- og måltidserstatninger, der for alvor kan forandre måden, vi spiser på.

Kødfrie kødboller i IKEA

Herhjemme er det især foodtech-startups inden for området convenience og levering, der har fået medvind, bl.a. Just Eat og Simple Feast. Også nye foodtech-startups inden for sporing, sikkerhed, cirkulær- og deleøkonomi og hele området for social dining er på vej frem herhjemme.

I det mere eksperimenterende hjørne for helt nye ingredienser, som bl.a. insekter, skyder der også aktører frem. Ifølge CAPNOVA er det dog stadig mest på et gimmick-plan end reelle forretninger med regulær innovationshøjde og stort skaleringspotentiale.

Endelig er der hele området for substituering af kød med alt fra grøntsager til laboratorieudviklede erstatninger. IKEAs innovationslaboratorium, SPACE10, der holder til i Kødbyen i København, er en af de aktører, der eksperimenterer med morgendagens kødfrie kødboller.

2017 var for alvor året herhjemme, hvor fødevarer giftede sig med it.

”2017 var for alvor året herhjemme, hvor fødevarer giftede sig med it. Før var det de traditionelle produktions- og procesvirksomheder, der første an med den innovative dagsorden. Nu ser vi også iværksættere med skalerbare forretningsmodeller kendt fra it-området bevæge sig over i food. Det er nogle seje cases, vi ser,” siger Louise Rørbæk Heiberg fra CAPNOVA.

Hos en række af de andre aktører, der investerer i de tidlige startups, lader det danske foodtech-gennembrud dog stadig vente på sig. I Innovationsfonden er foodtech stadig et lille område, og kun 7 pct. af ansøgerne til InnoBooster i februar i år kom fra området bioressourcer, fødevarer og livsstil. Og de få ansøgere, der var, lå samtidig med en lavere succesrate end det øvrige gennemsnit af ansøgere, oplyser Innovationsfonden.

Heller ikke hos Vækstfonden er foodtech et stort område endnu, oplyser Peter Bruun, chef for kommunikation og CSR. I DanBAN oplever man, at foodtech er begyndt at dukke op, men stadig meget sporadisk, og heller ikke i brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels, DVCA, har man endnu tendenstal på foodtech.

Kommentarer