Wind Power Lab finder fejl på vindmøllerne med hjælp fra kunstig intelligens. Foto: pressefoto.

Offentlig støtte har givet AI-projekt luft under vingerne

InnoBooster-ordningen giver mulighed for, at startups kan komme ind på markedet med langt bedre produkter end ellers, men der er plads til forbedringer, mener iværksætter Anders Røpke.

Når vindmøller skal repareres er det en dyr og tidskrævende proces. Det har den danske virksomhed Wind Power LAB brugt kunstig intelligens til at gøre noget ved. Og de har haft offentlige penge i ryggen næsten fra den spæde begyndelse.

Wind Power LAB laver ved hjælp af kunstig intelligens fejlfinding på vindmøllevinger. Deres software finder defekter ud fra billeder af møllen, og det kan spare vindmøllevirksomheder millioner af kroner, mener folkene bag. Direktør og stifter Anders Røpke mener, at penge fra InnoBooster-ordningen har sikret, at det produkt, de netop har sendt på markedet, er flyveklart fra dag 1.

“Der er mange, der laver betaløsninger, men vi har investeret mange ressourcer i at gøre det rigtigt fra starten. Vores slutprodukt er en rapport, der fortæller, hvad der er galt med de her vinger, og præcist hvor på vingerne vi skal kravle hen og reparere noget. Hvis vi tager fejl i det, i den her branche, så er vi ude,” siger Anders Røpke.

Wind Power LAB fik lige knap 3,2 millioner kroner fra InnoBooster-ordningen i december 2016. Før det bootstrappede de omkring 600.000 kroner selv, og InnoBooster har altså givet Wind Power LAB ro til at udvikle et produkt, som kan klare de hårde krav, der naturligt er til et produkt, som skal bruges til fejlfinding og reparation af milliondyre vindmøllevinger.

Anders Røpke har en fortid i Ørsted (det tidligere DONG Energy), hvor han har været med til at planlægge etablering af vindmølleparker og også har været inde over driften af vindmøller.

Direktør og medstifter af Wind Power Lab, Anders Røpke.

I Wind Power LAB har han samlet et stifterhold, der tilsammen har de nødvendige tekniske kompetencer, og InnoBooster har været med til at sikre, at man har kunnet sætte holdet, uden at udenforstående investorer ‘blander sig’.

“Jeg har samlet et team og været meget ydmyg om, at jeg ikke kan alle de her ting, så jeg har brug for nogle dybe specialister. Det, jeg er lykkedes med, er at samle et godt team fra starten,” siger Anders Røpke.

Anders Røpkes er tilfreds med sit oprindelige team, men nu oplever man dog klare kompentencemangler. Man har ikke mange salgskompetencer i teamet, og det er et område, man ser på at styrke.

Wind Power LAB leder nemlig efter private investorer i både Danmark og udlandet, og salgskompetencer er især noget, man håber, at eventuelle investorer i virksomheden vil være skarpe på.

‘Jeg var nær gået konkurs, mens jeg ventede på udbetalingen’

Til trods for, at Wind Power LAB kun har et år på bagen og ikke har de store salgskompetencer, har man netop fået sine første salgskontrakter. Wind Power LAB fortæller ikke, hvem kunderne er, men ordrerne strækker sig fra USA til Mongoliet, som Anders Røpke udtrykker det.

Men det første regnskab er ikke lavet endnu, og Wind Power LAB er også et eksempel på, hvorfor det er svært at måle de samfundsøkonomiske gevinster af sådanne støtteordninger. Og værdisætte modtagerne.

InnoBooster går nemlig ind og støtter på så tidligt et stadie, at der i nogle tilfælde kun er et produkt, og i andre kun en idé. Én ting, som offentlige støtteordninger kan vurderes på, er selvfølgelig, om de skaber jobs. Wind Power LAB er et år inde i sin levetid stadig en virksomhed af begrænset størrelse, men man har, udover de fire stiftere, ansat to medarbejdere, og der er netop åbnet et kontor i Aalborg.

Et kritikpunkt, som Anders Røpke fremhæver ved ordningen, er det, han kalder cash flow-gabet. Ordningen udbetales nemlig i bidder for at minimere risici, og det sætter de små iværksættere under gevaldigt pres, mener stifteren.

“Jeg hev min egen personlige kredit og satte det ind i firmaet. Ellers var vi lukket lige der. Jeg prøvede at tage bevillingsbrevet med til banken og sige til dem, at pengene var på vej. Men den gik ikke, så lige dér er et område, hvor man kunne vise mere tillid,” siger Anders Røpke.

Men udover udbetalingen af pengene ser direktøren dog ikke mange ulemper ved ordningen, som han giver meget af æren for, hvor godt deres produkt – ifølge dem selv – er blevet.

“Det er helt unikt ved det her land, at man kan få de her chancer. Selvfølgelig skal du have en god idé, og du skal være ansvarlig, og du skal gøre alt, du kan. Men bare det, at man kan få det her, uden du bliver udvandet fra dag 1, det har gjort, at vi har kunnet tage os tid til at skabe et solidt produkt, som der allerede er kunder til,” siger Anders Røpke.

Kommentarer