Når startups pitcher for at få offentlige penge, bør private penge følge i halen på dem, mener investor. Foto: Pexels.com

Startups omfavner den risikovillige velfærdsstat, men private skal bedre med

Danmark smider en stor pose penge efter iværksættere hvert eneste år, og den tilgang bør både startups og investorer omfavne, mener Innovationsfonden og en tidligere modtager af offentlig innovationsstøtte. Men der er stadig langt fra offentlige penge til startup-succes.

Når Danmark som samfund investerer i iværksættere for skatteydernes penge, har alle en interesse i, at pengene er givet godt ud. Og ordninger til tidlig og risikovillig kapital skal være bedre til at arbejde sammen med private investorer, så de gode idéer også bliver til arbejdspladser, milliardforretninger og en mærkbar samfundsgevinst.

Men om modtagerne af den offentlige støtte i sidste ende bliver en stor og succesfuld virksomhed, afhænger imidlertid ofte af, om private investeringer følger de offentlige.

Èn ordning, som støtter danske techstartups helt fra starten, er Innovationsfondens InnoBooster. Siden InnoBooster-ordningen startede, er 4.200 ansøgninger landet på skrivebordene hos Innovationsfonden, og af de 4.200 har cirka 1.100 virksomheder fået 1.200 investeringer fra den offentlige ordning.

Siden InnoBooster-ordningen startede, er 4.200 ansøgninger landet på skrivebordene hos Innovationsfonden

Bootstrapping.dk har set på nogle af de største investeringer, som Innovationsfonden har foretaget i startups siden begyndelsen i 2014. Hvad kan man lære af ordningens korte historie og de succesfulde eller mindre succesfulde startups, der er resultatet?

Fra offentlige til private penge

Langt størstedelen af modtagerne af InnoBooster er små virksomheder, der får investeringer på under 500.000 kroner. Hele 78 procent af modtagerne havde under ti ansatte, da de fik deres ansøgning godkendt. Så at man er en lille virksomhed eller et startup helt uden ansatte, er ikke en forhindring for at få adgang til den risikovillige offentlige fonds midler til innovation.

Og når det kommer til de dyreste projekter, er de små også godt med. Hele 80 ud af de 119 ansøgere, som modtog over en halv million kroner til et InnoBooster-projekt, er således virksomheder med under ti ansatte. Af den pulje kalder Innovationsfonden 19 for deciderede startups.

Profilen for startups, der modtager de største beløb fra InnoBooster, er ikke ensartet. Både medtech, hardware, kunstig intelligens og adskillige andre typer startups er repræsenteret, men for adskillige gælder det, at de har været på jagt efter private investorer ud over de ‘bløde’ offentlige penge.

Èt af de 19 startups, der har fået en funding på over en halv million kroner, er AI-virksomheden Wind Power LAB, som har modtaget knap 3,2 millioner kroner fra InnoBooster. Deres stifter og direktør Anders Røpke fortæller, at de endnu ikke har fået private investorer ind over, men det er noget, de nu ser på, for at komme endnu mere ud over rampen med projektet.

Og Wind Power LAB er ikke et unikt tilfælde. Ud af de ni startups, der vendte tilbage på vores henvendelse, har syv fået anden funding end InnoBooster, og selv for de virksomheder, der starter med at bootstrappe, kommer der et naturligt punkt, hvor penge udefra bliver vitalt for at kunne vokse så meget, som idé eller produkt tillader.

Grundlæggende bør alle offentlige penge, der bliver givet til iværksætteri, sættes i halen af private.

At det offentlige lægger millioninvesteringer i nye virksomheder uden at have større samspil med private penge, er dog en fejl, mener serieiværksætter og investor Esben Gadsbøll.

”Grundlæggende bør alle offentlige penge, der bliver givet til iværksætteri, sættes i halen af private, der selv har tjent deres penge med blod, sved og tårer. Det er noget sikrere end én fra det offentlige, som ikke selv har bygget en virksomhed” siger Esben Gadsbøll.

Han mener generelt, at det er godt, der kommer tidlig støtte til iværksættere, og det er også fint, at staten støtter iværksætteri med penge. Men ifølge investoren, som blandt andet står bag gazellevirksomheden WhiteAway.com, bør alle offentlige investeringer i startups på over et par hundrede tusinde kroner kombineres med en privat investor.

“Det er en for stor risiko at tage for skattepenge, hvis ingen privat investor tror på selskabet,” siger Esben Gadsbøll.

Succes med og uden private investeringer

Innovationsfonden har endnu ikke lavet en evaluering på InnoBooster-virksomhedernes succesrate, da ordningen stadig er ny. Og det er naturligt svært at vurdere en ordning, som har eksisteret i tre forskellige udformninger på fire år. Men et par kendte startups, som InnoBooster i sin levetid har været fødselshjælper eller støtte for, er blandt andre Airtame, Neurescue, GoBoat og Zetland.

GoBoat laver bæredygtige, små udflugtsbåde, der sejler rundt i de københavnske kanaler og en app, der lader folk nemt finde den nærmeste båd. Det har adskillige medier fortalt om, siden bådene for første gang i 2014 flød ud på vandet. Blandt andre Berlingske i 2015, hvor konceptet endnu ikke var nået ud over Danmarks grænser.

GoBoat startede på egne penge, og da man ville ud over landets grænser, havde stifterne en klar idé om, at der ikke skulle være business angels eller venturekapitalister ind over projektet.

”Vi er egenfinansieret helt fra starten og vil rigtig gerne beholde den selvbestemmelse, der kommer med egen virksomhed. Vi valgte derfor at søge hos InnoBooster, fordi de ikke kræver nogen andel i vores virksomhed,” sagde Anders Mørck fra GoBoat til Innovationsfonden, efter virksomheden i 2016 fik offentlig støtte til at komme ud over den danske grænse.

GoBoat har nu udvidet til blandt andet Sverige og Australien.

Vi er egenfinansieret helt fra starten og vil rigtig gerne beholde den selvbestemmelse, der kommer med egen virksomhed.

Et andet eksempel på en succesfuld InnoBooster-virksomhed er Airtame, som laver trådløs fildeling ved hjælp af en HDMI-dongle. Virksomheden fik knap 4,2 millioner danske kroner fra InnoBooster i 2016.

Airtame er en af de virksomheder, som, i modsætning til GoBoat, er gået efter de private investeringer. En del af kapitalen er dog kommet fra semioffentlig side i form af SEED Capital. Hardware-startuppet har fået over 32 millioner kroner i funding siden lanceringen, og en vending fra BtB- til BtC-markedet har givet Airtame fornyet medvind. De er noget så sjældent som et hardware-startup, der giver overskud.

Iværksætter: mere grundigt end nogle private

Innovationsfonden har netop offentliggjort en større evalueringsrapport, som evaluerer InnoBooster-ordningen. Den vurderer dog kun input-siden, ikke output.

Siden lanceringen i 2014 har ordningen skiftet form et par gange, men tilbagemeldingen fra ansøgerne er gennemgående positiv – om de får penge eller ej. Det skyldes ifølge Innovationsfondens vicedirektør Hanne Harmsen, at ansøgerne hver især får en grundig gennemgang af deres projekt og en feedback, som de kan bruge i deres virksomheds fortsatte liv.

Når det kommer til investeringer, hvor der gives over en halv million kroner, får ansøgerne til opgave at præsentere idéen for et ekspertpanel. Den del af processen fremhæver både ansøgere, blandt andre direktøren for Wind Power LAB, Anders Røpke, og Innovationsfonden som en klar styrke for ordningen.

“Det er meget kompetente folk, der sidder i panelet, og de giver dig noget værdifuld viden og feedback. Det er en del mere grundigt end et fem minutters PowerPoint-pitch, som vi også har lavet en del af,” siger han.

Det er svært at skrive sig frem til teamet i en skriftlig ansøgning.

I Innovationsfonden tror man også på, at ekspertpanelet er en solid måde at kvalificere investeringerne på over en halv million kroner.

“Det er svært at skrive sig frem til teamet i en skriftlig ansøgning. Vi tror, vi giver folk et bedre beslutningsgrundlag, når vi får set ansøgerne. Der kan man se energi, samspil, passion – eller manglen på samme,” siger Hanne Harmsen.

Men burde man så ikke se alle ansøgere i øjnene, så man ikke giver 450.000 kroner til det forkerte team?

“I virkeligheden burde man snakke med alle, hver gang man skal give folk nogle penge. Det skriftlige medie har en udfordring. Men det skriftlige format er meget hurtigt og effektivt, og vi vil gerne bruge så få som muligt af skatteydernes penge på at vurdere enormt mange ansøgninger,” siger Hanne Harmsen.

Der har Innovationsfonden vurderet, at en investering under 500.000 ikke er større, end at man tør tage risikoen bedømt på den skriftlige ansøgning.

InnoBooster kan ændre fokus

Chef for forretningsudvikling på DTU Peter Sylvest Nielsen mener, at InnoBooster er en næsten uundværlig ordning. Især hvis man håber på, at nogle af de højteknologiske idéer og projekter, som blandt andet opstår på universiteterne, skal blive til virksomheder.

“Under de givne rammer er vi nødt til at acceptere, at det er højrisikokapital, og hvem vil investere i ting med så høj risiko på så tidligt et stadie. Det vil staten,” siger Peter Sylvest Nielsen, der ikke tror, at private investorer kan overtage den rolle, som staten tager på sig med InnoBooster.

Han mener også, at hele præmissen for InnoBooster er, at den får nogle ting til at lykkes, som ellers ikke ville.

“Alternativet er, at vi får færre investeringer i de her højteknologiske startups. Hvis vi skærper kravene til de her offentlige ordninger, vil det være hæmmende for etableringen af startups i Danmark,” siger Peter Sylvest Nielsen.

Han mener, at ud over ordninger som InnoBooster bør forskningsmiljøer og universiteter få flere statslige midler, så der i disse miljøer kan skabes mere modne og markedsparate projekter, der bliver robuste nok til, at de private kan tage over på et tidligere tidspunkt.

Hvis vi skærper kravene til de her offentlige ordninger, vil det være hæmmende for etableringen af startups.

Hos Innovationsfonden er der ét område, hvor man ikke er helt tilfreds, og det kan få konsekvenser for små startups. 78 procent af InnoBoosters funding går til små virksomheder med under ti ansatte eller deciderede startups, men Hanne Harmsen ser gerne, at ordningen i højere grad sigter mod de lidt mere etablerede virksomheders innovationer.

“Vi vil gerne have, at InnoBooster også bliver brugt lidt senere i processen. Der er meget guld at hente hos SMV’erne, som vi ikke når i så høj grad i dag,” siger Hanne Harmsen.

Hun nævner dog, at ordningen ikke skal ændres, men at det udelukkende handler om, hvem Innovationsfonden sigter mod at få til at ansøge.

Når man ser på de startups, der indtil videre har fået en stor pose penge fra InnoBooster, er det dog svært at fælde endelig dom over, hvorvidt de er blevet til succeser. Men de er på jagt efter private penge.

 

*Fakta*

InnoBooster er Innovationsfondens program, der investerer i videnbaserede innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder, iværksættervirksomheder og fra forskere med kommercielt lovende resultater for at hjælpe med til at omsætte spændende idéer til vækst og beskæftigelse.

De investerer mellem 50.000 og 5 millioner kroner per projekt, og de finansierer op til 33 procent af et projekt. Siden 2014 har fonden uddelt 580 millioner kroner gennem InnoBooster.

Kommentarer