Iværksætteri i verdensklasse kræver risikovillige banker. Men den nuværende regulering af banksektoren hindrer ikke kun en ny finanskrise, men også iværksættere i at få det første skub til at kickstarte nye vækstvirksomheder, skriver Mads Váczy Kragh, der er direktør i Væksthus Sjælland og Vækstfabrikkerne samt forfatter til bogen ”Iværksættersamfundet”.

Kigger man ud i verden på de bedste iværksættermiljøer, så er der særligt ét kendetegn: Kapital og finansiering flyder som mælk og honning.

Og selvom det forjættede land nok ikke er, at pengene bliver kastet i grams (og det gør de heller ikke i hverken Silicon Valley, London eller Israel), så er adgangen til finansiering afgørende for iværksættere verden over, og desværre halter vi i Danmark bagefter.

Over de seneste ti år er antallet af business angels blevet markant styrket med dygtige serieiværksættere. Og det er noget af det, der kan få smilene frem hos os, der mener, vi skal have iværksætteriet løftet herhjemme. For en business angel i helt klassisk forstand, som vi kender dem fra bl.a. Løvens Hule, kan gøre en kæmpe forskel for iværksætteriet.

I Iværksætterbarometer 2018 kan vi se, at forholdene omkring finansiering er forbedret.

I 2016 angav 29 pct. af iværksætterne, at de var udfordrede på finansiering og kapital. I 2018 var det kun 20 pct., der angav det som en af de største udfordringer.

Men skal vi for alvor ud at have et sprudlende iværksættermiljø, så skal vi et niveau op.

Så vi kan konkret se, at det er blevet nemmere for iværksætterne at få finansiering. Alligevel tillader jeg mig at råbe vagt i gevær. For selvom vi har fået bedre vilkår, så er området et af de vigtigste parametre, vi kan skrue på for at booste iværksætteriet.

Iværksættere udefra mangler

Der er da også i dag en række tiltag, som hjælper godt på vej, og der er ingen tvivl om, at Vækstfondens og innovationsmiljøernes midler har gjort en forskel. Men skal vi for alvor ud at have et sprudlende iværksættermiljø, så skal vi et niveau op. Særligt også, hvis vi vil tiltrække udenlandske iværksættere, som flytter til for at blive en del af det danske iværksættersamfund.

Ingen tvivl om, at det fradrag, der er på vej for investeringer, er et godt tiltag. Også aktiesparekontoen efter svensk forbillede er en god idé. Men begge dele er desværre blevet en ”blød mellemvare” efter den politiske behandling.

Vi bør i stedet investere massivt i at gøre det attraktivt for pengemænd og -kvinder at sende pengene ud at arbejde i iværksætteriet. Højere fradrag og flere muligheder.

Bankerne mangler

Bankerne har brugt de sidste ti år på at forklare, at de ikke tilbyder risikovillig kapital til virksomheder. Så når iværksættere går i banken for at skaffe midler, så kræver det sikkerhed.

Sagen er, at det jo er en sandhed med modifikationer. Og det er helt sikkert, at bankerne gerne vil understøtte nye virksomheder. Langt de fleste banker har i dag indlånsoverskud, og den forrentning, de kan få på dette overskud, er negativ.

Umiddelbart skulle dette føre til mere risikovillighed. Men det er langtfra tilfældet. Udfordringen er nemlig regulativer.

Problemet var blot, at reglerne også ramte en anden målgruppe – nemlig iværksætterne.

Vi kom med finanskrisen ud af en tid, hvor bankerne havde været alt for risikovillige. Særligt på ejendomsmarkedet. Det betød, at en række regler blev vedtaget for i fremtiden at undgå en situation, hvor bankerne gik ind i spekulative byggeprojekter. Problemet var blot, at reglerne også ramte en anden målgruppe – nemlig iværksætterne.

Det starter i banken

Vi taler meget om tech-iværksætterne, som ofte søger den risikovillige kapital hos business angels og i venturefondene. Men i realiteten er langt størstedelen af de danske iværksættere inden for andre brancher, som håndværk, butikker, service mv.

Og tag ikke fejl. Nogle af de største danske succeser er bygget på de områder. ISS er klassisk service, JYSK er en klassisk detailhandel, og Meyers imperium eller Joe & The Juice er klassisk restaurantdrift tilsat idé, koncept og masser af branding.

Den type af iværksætteri starter ofte med bankfinansiering. Her er ikke nødvendigvis en skalerbar forretningsmodel, og ofte vil en almindelig driftskredit kunne klare behovet. Men her opstår problemet. For kan der ikke stilles tilpas sikkerhed, så er selv driftskreditter svære at få.

Så nok brænder pengene i lommerne på bankerne, men så meget brænder de heller ikke.

Årsagen er, at der til denne type udlån skal hensættes mod tab, hvilket har øjeblikkelig negativ effekt på bankernes resultat. Så nok brænder pengene i lommerne på bankerne, men så meget brænder de heller ikke.

Her skal vi som samfund kigge dybere ned i, hvad der kan gøres. For de iværksættere, som passer til bankfinansiering, rummer et stort potentiale. De skaber masser af job og styrker produktiviteten ved at styrke konkurrencen. Og det må vi ikke overse.

Regulering hæmmer

I min optik skal der løsnes op for risikovilligheden hos de danske banker. Og her skal der kigges på den regulering, der er af banksektoren. Ikke så vi igen skaber en ejendomsboble, men så små nystartede selskaber får bedre vilkår, gerne sammen med de små og mellemstore virksomheder, der har en sund drift.

Så når bankerne sukker efter gode projekter, så er en del af forklaringen, at det, som tidligere var sundt baseret på en god forretningsidé og plan, ikke længere er sundt, fordi denne type netop er blevet ramt af regulering.

Bankerne er den vigtigste finansielle aktør i forhold til virksomheder, og nu skal vi sikre, at bankerne også er vigtige for fremtidens virksomheder. Det er ganske enkelt en forudsætning for dansk iværksætteri i verdensklasse.