I dag skal du høre, hvordan en medarbejder i Skattestyrelsen for åben mikrofon erkender, at hun og hendes kolleger ikke ved noget som helst om software. Men de har efter svingende praksis nu tilsyneladende ordre fra oven om ikke i deres kontrol at godkende software som fradragsberettiget innovation. Så nu svæver et par tusinde danske startups og vækstvirksomheder i uvished. Revisorpartner Mads Juul Hansen, BDO fortæller i denne 5. artikel om startups' dillema’er med skattekreditten.

”Jeg synes, jeres artikelserie meget godt rammer hovedet på sømmet, for hvilket ben man skal stå på som stifter?” starter Mads Juul Hansen, partner i BDO med fokus på tech virksomheder og forklarer: ”Det skaber stor usikkerhed, at der nu bliver slået bak på alle de ansøgninger, alle vi revisorer gennem årene bare har set glide igennem skattekreditordningen. Det ser ud til, at alle, der bliver udtaget til kontrol, bare får besked på at betale midlerne tilbage flere år bagud.”

 

SKAT kan ikke vurdere din software. Så de underkender

Mads fortæller om en igangværende sag omkring skattekredit, som han har påklaget til Skatteankestyrelsen. Sagen ligner i karakter ret meget de to cases, vi har bragt, hhv. den med Hans: Vi har udviklet en global app. Men mod SKAT er odds 0,1 % og casen med Søren: SKAT vil have os ned med nakken. Men vi kæmper. Selskabet har anvendt reglerne omkring skattekredit i 5 år, og Skattestyrelsen har accepteret, at selskabet har været fuldt berettiget til at bruge ordningen. Også efter de supplerende spørgsmål, styrelsen har stillet. Mads Juul Hansen har fx for et års tid siden lavet en mindre korrektion i selskabets ligning, der har betydet, at selskabet burde få lidt ekstra udbetalt. En praksis, der er helt almindelig og også sket i tidligere år tilbage fra 2016. Men i år begynder Skattestyrelsen så at stille spørgsmål med en helt ny tolkning:

”De begynder at fremføre en masse forhold i forhold til en praksis, de har godkendt i årevis, hvoraf det meste ikke har relevans til sagen. Fx refererer de nu til en gammel sag om en golfbane. Ikke noget, der har meget med softwareudvikling at gøre.”

Efter en del tovtrækkeri omkring Skattestyrelsens i Mads Juul Hansens øjne mindre irrelevante forbehold, siger medarbejderen i Skattestyrelsen: ”Vi (Skattestyrelsen) har reelt ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt selskabernes udvikling (software) overholder kravene omkring skattekredit. Men påklag endelig, for vi ved ikke selv, hvor linjen ligger.”

Pointen er altså, at når en startup påklager afgørelsen, får styrelsen selv mulighed for at vurdere, hvordan reglerne skal tolkes!

 

Praksis er uklar. Det skaber enorm usikkerhed og efterfølgende lang sagsbehandlingstid

Eksemplet viser tydeligt, at Skattestyrelsens egne medarbejdere ikke kan vurdere reglerne og blot har fået trukket en rigid fortolkning af reglerne ned oppefra. Den praksis syntes Mads Juul Hansen er meget uhensigtsmæssig:

”De sender bare et girokort ud up front, så kan en startup påklage den afgørelse. Founder bliver en prøveklud. Det kan da ikke være meningen, at virksomheder skal bruge tid og ressourcer samt penge op af lommen til SKAT og rådgivere, for at SKAT kan få en linje for, hvordan de skal vurdere softwareudvikling!” Og – kan vi tilføje – mens virksomhederne får vanskeligt ved at rejse ny kapital med en verserende skattesag hængende.

For Mads er det særlig interessant, fordi alle statsautoriserede revisorer, der ved noget om dette tech- og skattefelt, er ret enige:

”Vi fagfæller har samme praksis og er enige om tolkningen af LL §8 X. Det hele var noget andet, hvis vi indbyrdes var i tvivl. Det er vi ikke. Men SKAT kan ikke finde ud af det. På gulvet ved de ikke, hvad ben de skal stå på, og fra oven får de tilsyneladende at vide, at kassen skal smækkes i, og de skal sige nej. Men det der med at udbetale penge har de selvfølgelig også lidt dårlig erfaring med i SKAT.”

 

Skaber stor usikkerhed for miljøet. Dyrt og uproduktivt

Aktuelt betyder det, at alle kontroller tilsyneladende ender med, at SKAT kræver tilbagebetaling, hvilket selvsagt giver stor usikkerhed:

”Jeg gør startups opmærksom på risikoen ved at søge om udbetalt skattekredit for i år, fordi afslaget kan ske med tilbagevirkende kraft. Ligesom jeg før har genoptaget sager, hvor omkostningerne har ændret sig. Men nu kan vi og klienten være nervøse ved genoptagelser tilbage i tid. Jeg risikerer bare det oprindelige beløb oveni skal tilbagebetales!”, fortæller Mads og fortsætter:

”Det er rigtigt, som det fremgår af cases i Bootstrapping, at Skattestyrelsen bliver ved at udbede sig dokumentation og redegørelser for det nyskabende i softwareudviklingen. Det er dyrt og tungt for virksomheder, fordi det kræver rådgivere på et vist niveau. Det ville være hensigtsmæssig med mere klar praksis på området, så startups og rådgivere havde faste holdepunkter når det kommer til vurdering af software.”

Dermed ender det for vækstvirksomheder op med krav om tilbagebetaling og samtidig store omkostninger til de erfarne rådgivere de er nødt til at have ind over.

 

Ny skærpet praksis – hvem har glæde af den?

For halvandet år siden i maj 2020 troede alle i miljøet ellers, der blev mere klarhed. Den 4. maj 2020 udsendte Skattestyrelsen en ”Vejledning til revisorer og virksomheder om brug af fremrykket skattekreditordning”, som vi omtalte sidste uge i Hvad ved vi? Skattekreditordningen og 130 %-fradraget. Her vægtede SKAT, at der skal være tale om teknologiske nyskabelser. Aktiviteten ”skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche”. Der skal være et element af metodemæssig ”kreativitet”, og det er en betingelse, at der er ”usikkerhed om omkostning, tidshorisont og om resultatet kan nås.”

Sagen er bare, at Skattestyrelsen selv bagefter introducerer en ny tolkning af retningslinjerne for, hvad der kvalificere til skattekredit. Fx har Mads Juul Hansen en sag ude, hvor Skattestyrelsens ansvarlige har underkendt fradrag med den begrundelse, at der er brugt eksterne kodere, hvorfor de ser det som en almindelig driftsomkostning: ”Men de kan ikke svare på spørgsmålet: Hvad nu hvis de er verdens bedste kodere, og hvis stifter så ansætter disse freelancere, hvad gør det så af forskel?” fortæller Mads og fortsætter: Sagen er, at medarbejderne er på glatis, ikke aner deres levende råd og derfor vil de have alt på skrift. Men det hele ender med, at de siger nej og sender et girokort.” Man kan så spørge sig selv, hvem der egentlig har glæde af denne stærkt restriktive praksis?

 

Skattekreditordningen er ellers super god for Danmark

Ordningen er sat i verden for at sikre forskning og udvikling. Og den virker. Der er en dødens dal, fx når en tech startup udvikler en platform, hvor kreditterne kan hjælpe til at have likviditet nok til at klare sig frem til break-even.

Og ordningen giver faktisk internationale investorer incitament til at beholde udvikling i Danmark, når de opkøber startups. Så får de oprindelige founders en exit og flytter salg mm ud, så er ordningen med til, at vi kan beholde udviklingsmiljøet i Danmark og dermed som udviklingsland.

Derfor er det så ærgerligt, fremfører Mads Juul Hansen og kolleger, hvis SKAT står lodret på det, der for dem er det sikreste: Den mest restriktive fortolkning af LL § 8X. Fordi de selv er usikre.

Mens vi stadig venter på en reaktion fra Merete Agergaard og Skattestyrelsen, hører vi også gerne din oplevelse og mening med LL § 8X. Meld den ind til mig på jesper@bootstrapping.dk. Vi garanterer anonymitet, hvis du ønsker det.