Der er allerede 6 startups i Christian Emborgs portefølje, selv om han er ret så ny business angel, efter mange år som CEO i bredbåndsindustrien. Og dramatiske erfaringer. Ikke pga. markedet, men fordi Christian har været udsat for en meget special case med ’grådige spekulanter’. Læs hvordan han sammen med DanBAN engle fik vendt den, og om hvordan Christian kombinerer innovationshøjde og kommercialisering.

1. Du er relativt ny som investor. Hvad har været din største oplevelse eller erkendelse?

 

En af mine bedste investeringer fik den dårligst tænkelige start! Jeg var helt ny BAer, men var alligevel frisk på at kaste mig ud i en lead på en meget interessant case. Noget af det allerførste jeg stødte ind i var dog et meget underligt captable, hvor der slet ikke var plads til nye investorer, uden samtidigt helt at ødelægge fremtidsudsigterne. Der var nemlig allerede 2 investorer inde med hver 25%, hvor den ene tilmed havde lavet en klausul i kontrakten med 80% enighed ved større beslutninger, hvilket gav vetoret. Den anden investor var en slags co-founder og arbejdende CEO, så det gav da lidt mening. Men den første ”investor” var helt passiv, og havde ”tiltusket” sig aktierne på lovning om accelerator program etc., hvorefter de bare blev passive, og i praksis blokerede fremdrift. Sagen var håbløs, og efter at jeg havde rådført mig med de erfarne engle fra netværket, så stod det klart, at det var en dødssejler, som nok ikke kunne redes. Jeg valgte at melde dette tilbage til founders, som naturligvis var forfærdede – en ellers god og lovende case var ødelagt fra starten af grådige spekulanter, som udelukkende kiggede efter en gratis lodseddel ved at give falske løfter og forhåbninger til founders. Jeg var forfærdet, desillusioneret, vred og alt muligt andet, men måtte lade den gå pga. dette. I processen havde jeg dog aktiveret kræfter indenfor og udenfor DanBAN, som ikke kunne lade sagen være, og som både havde det kløgtige overblik, og havde erfaring og gåpåmod til at prøve kræfter med en løsning på dette frustrerende og absurde problem. De spurgte om jeg evt. ville deltage i en redningsplan, hvilket jeg var interesseret i. Det lykkedes at vriste de 25% fra denne destruktive ”investor”, men vi måtte jo slippe lidt penge for at undgå en egentlig restrukturering, og disse penge blev jo bare smidt i et sort hul. Co-founderen gik med på at reducere sin andel kraftigt, og sagen kom til at balancere fornuftigt. Jeg kunne dog godt have været denne oplevelse foruden. Jeg håber, at der er meget langt mellem den slags cases, og den slags mennesker, som i praksis dræber gode initiativer.