Socialdemokratiets forslag om formueskat er nu ’nedstemt’. 33% er nu “helt uenig” i at indføre en formueskat og 12% er “overvejende uenig” ifølge måling mandag på TV2.
Vinden er vendt. De mange cases har rykket. Fx TV-indslag med 23 årige Villads Leth, der bor i lejelejlighed med to venner i Mjølnerparken på Nørrebro og cykler på arbejde. Han ejer 80 % af Wilmo, der tilbyder kundesupport baseret på AI og er mangemillionær. Altså på papiret. Så langt så godt.
S kravler (et stykke) ned ad pengetræet
8 af 12 partier afviser blankt forslaget. Socialdemokratiet, SF og Alternativet går ind for formueskat pga. voksende ulighed, men de vil nu alle ideelt set undtage startups.
“Man kan godt være iværksætter og have en virksomhed, der har en stor værdi på papiret, men hvor det ikke har en værdi i kroner og øre. Så skal man ikke betale formueskat,” har Mette Frederiksen nu lovet. Men hvem er iværksætter, hvem ikke og hvad er stor værdi? Stor som Rundetårn eller stor som et tordenskrald?
Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (MF, S) har bl.a. på LinkedIn adskillige gange fastslået, at værdiansættelsen af den virksomhed man ejer eller medejer bliver efter kostpris eller indre værdis metode. Det lyder som om der – som i dag ved regnskaber – vil være frit valg af metode. Forskellen på de to viser sig mest ved avancer og udbytter – dem har vi sjældent i egentlige startups.
Men det viser sig nu, ifølge dr.dk, at Skatteministeriet der har regnet for Socialdemokratiet ganger egenkapitalen med en K/I-faktor, der viser, hvor meget højere markedsværdien er end egenkapitalen. Det er K/I-faktoren Socialdemokratiet har brugt, som er på 1,44. Men da unoterede aktier er mindre likvide trækker regnedrengene 10% fra og får en endelig K/I-faktor på 1,296. Herligt med sådan en K/I-faktor! Det gør bare det i forvejen uklare og usikre for founders helt grumset!
Og der er spørgsmål nok tilbage endda.
5 ubesvarede spørgsmål for founders står i kø
Djævelen ligger i detaljen, siger man. Og jeg kan ikke få has på disse 5 djævelske spørgsmål:
1. Hvor mange klassiske tech scaleups rammes alligevel?
Hvis du er founder omkring og efter series A, ejer du typisk 50% og dit selskab kan snildt have fået tilført 50 mio. kr. Tag et blik på alle de store transaktioner i Bootstrapping Deal Monitor. Vælger du finance med FlatPay, Lunar osv., eller kvante segmentet, eller alle de mange i bio tech, er du højere eller meget højere. For de sidste skal måske rejse 500 mio. kr. til kliniske forsøg. De står på en konto forsker-founder ejer 50% af, og skal betale skat ud af en Ph.d. løn. Så det er ikke sådan, at startup/scaleups reelt er undtaget. De er bare svækket særligt i deres mest ømfindtlige fase i Danmark. Der hvor founders selv har særlig svært ved at rejse dansk kapital til skalering. Der hvor vi allerede udflager allerflest. Alt det de fleste politikere, også erhvervsminister Morten Bødskov, er stærkt bekymret over.
2. Hvornår er du iværksætter?
Hvornår er du iværksætter, startup, vækstvirksomhed, familievirksomhed osv. Der er ingen klare definitioner, og rigtig mange virksomheder skifter ham i deres livsforløb. Tænk hvor mange startups – ja, de fleste – der er ventureopbakket, der ender med at blive ’stoppet ud’ og være almindelige vækstvirksomheder. Og hvad med børsnoterede med en kursværdi der blinker? Hvad fx hvis man har arvet selskabet, fordi en forælder faldt om med stress og hjerteslag? Så beskattes man normalt efter markedsværdi, for man er jo ikke startup stifter? Det lyder som en uendelighed af skattetænkning og besvær for vurderingsmyndigheden SKAT. Ejendomsvurderingerne kalder ikke på gentagelser.
3. Hvad med alle særtilfældene?
Får founders fx formueskatte indbetalingerne tilbage, hvis deres selskab lukker? Nogle siger halvdelen opløses, jeg tror mere på at ¼ drejer nøglen om. Stadig vil mange så være i en slags djævelsk, evig lagerskatte situation! Hvad hvis den exit værdi man har på papiret er helt udhulet af præferenceaktier. (Jeg har aktuelt terms på en scaleup founder på 4,5 x likvidationspræference, dvs investorer får deres indskud 4,5 gange igen før founder får noget ved en exit.) På papiret er det vel founder der som ejer af 60% beskattes!
4. Hvad bliver provenuet reelt?
Økonomer fra USA til Danmark står i kø for at fortælle, at Socialdemokratiets forslag glemmer de dynamiske effekter, når velhavende danskere ændrer adfærd, med ændring af skatteregler. ¾ af provenuet forsvinder, hvilket selv Arbejderbevægelsen Erhvervsråd senest har medgivet til Børsen. Derudover er der store administrative omkostninger. Hos hvilke virksomhedsstiftere henter S så nu skatteprovenuet til Lilleskolen?
5. Hvad er konsekvensen, når skatten samlet når over 100%?
”Det er jo konfiskation”, udbrød kommentator Jarl Cordua i Berlingske til analysechef Otto Brøns-Petersens CEPOS skatteudregning af, at uden såkaldt ’bremse’, vil nogen personer se frem til at skulle betale over 100% af deres samlede indkomst. ”Konsekvensen kan være, at iværksættere og ejerledere bliver tvunget til at sælge en del af deres virksomhed hvert eneste år for at betale formueskat. Det vil være dybt skadeligt.” lød Dansk Erhvervs kommentar. Det rammer nu næppe founders direkte, men skidt nok endda. Ejere af familiekontorer, altså investorer der efter succes har solgt deres virksomhed og nu geninvesterer systematisk i næste generationer, vil blive hårdt ramt. Og de vil reallokere midler for at undgå skat. De er utrolig vigtige i det danske økosystem, ikke mindst efter rentevendingen i 2022, hvor mange BA’er og VC’s samt PE-fonde har haft det svært. Så det er et godt eksempel på mulige negative effekter for det danske økosystem ingen har tænkt på.
Hvad skal Pleos Jeppe Rindom betale, hvis han bliver børsnoteret?
De mange ubesvarede spørgsmål påvirker selvsagt debatten og er såmænd også et problem for støttepartierne i rød blok. Alternativets Franciska Rosenkilde vil nu have ”formueskat med omtanke” og hendes ordfører Torsten Gejl vil fx ”gerne undtage virksomheder, der forsøger at udvikle miljøvenlig asfalt eller plantebaserede alternativer til kød”, men må indrømme til Børsen: “Det bliver ikke nogen superlet opgave. Men måske skal man se på, hvor lang tid selskabet har været undervejs. Jeg er ikke skatteekspert.”
Nej, du er langt fra ekspert, og skatteeksperterne hos SKAT skal også nok få hovedpine. Det bliver så svært som at lave asfalt af svampe. Altså ikke umuligt – men med gråzoner. Hvor længe er man startup – vi har en tommelfingerregel på 3-5 år der har det med at afviges, men iværksættere, startups osv. er endnu ikke begreber i EU eller i dansk ret.
Jeppe Rindom, der altid er god til at være politisk vokal som det hedder på nudansk, overvejer jo at børsnotere Pleo. Det vil sikre at manpower, innovation og arbejdspladser bliver i Danmark. Men Jeppe – der allerede massivt har store udenlanske VC’s som investorer – kan ikke se andet, end at en børsværdisætning på mange milliarder, der lyser på skærmen 24/7/365, må blive svær at undgå at blive beskatter efter:
”Men denne logik gør en børsnotering i Danmark helt uattraktiv (måske umulig) i forhold til at sælge til en udenlandsk kapitalfond. (For en børsnotering muliggør ikke længere, at det bogførte værdi holdes på kostpris.)” Derfor kalder Jeppe det ”en fuldstændig åben flanke til udenlandske kapitalfonde.”
Det giver sig selv, at alle fra Thomas Black-Petersen i FBV til Nikolaj Kosakewitsch på Nasdaq også advarer intenst mod de særlig åbenbare konsekvenser det vil kunne have for afnoteringer i stedet for nynoteringer i Danmark. Vi halter i forvejen håbløst efter de svenske børser.
Hvem skal eje vores startups?
De 15 erhvervsorganisationer bag Hvem skal Eje Danmark? – kampagnen tager netop udgangspunkt i, at en formueskat vil presse danske ejere, så endnu flere virksomheder ender på udenlandske hænder. Skatten vil modvirke, at vi får danskejede vækstlokomotiver. Alle vores superstjernevirksomheder er som bekendt fra forrige århundrede, som BA-investor Michael Moesgaard Andersen har påvist i sin seneste bog og i Bootstrapping Podcast.
Men er startups i kampagnen bare stillet frem for at frelse de få hyperrige for ekstra skat? Det hævder Morten Bødskov og FH i deres modkampagne. Det er givet et aspekt, at økosystemet af startups hele tiden leverer cases, da ingen fx har ondt af sidegadevekselerer, der er blevet til Saxo-Bank-konger og nu bor på en alpetop.
Men vi må tage det sure med det søde. Det er vigtigt, at danskere med formue fortsat – og helst opmuntret til meget mere – investerer i de virksomheder, vi andre skal leve af i fremtiden.
Investeringer der skaber mere ulighed i formue. Men uligheden i Danmark er ikke kritisk som fx i USA, for herhjemme vokser alle indkomstgruppers formue, når kagen vokser. Og de velhavende betaler allerede OECD’s højeste kapital- og aktieskat. Men det vigtige er: hvis ikke nogen af deres midler reinvesteres, så bliver det altså svært at skalere danske scaleups og vækstvirksomheder.
Og så er der alle detaljerne, jeg her har fokuseret på. For her bliver det, som Joachim Sperling skrev på LinkedIn tydeligt, ”hvor vanskeligt det er at udforme en formueskat, der både er retfærdig og administrerbar. Man skal både kunne fastsætte værdien af virksomheder, som sjældent har en entydig pris – og samtidig afgøre, hvem der skal undtages.”
Når vi vender narrativet. Hvad kæmper vi for?
I fredags skrev vi om, hvordan vi kan bruge og vende den aktuelle fokus på startups vilkår og kom med 3 hovedforslag med en række underpunkter. Vi har også gengivet Venstres og Moderaternes gode vækstforslag og kunne såmænd tage LA’s med – inklusive deres vision om “100 nye virksomheder om dagen og en ny børsnoteret virksomhed om måneden” Defensiven er ved at blive til offensiv.
I sidste ende er det med at hæve blikket lidt og se på, hvordan en formueskat rammer vores geopolitiske ambition om suverænitet i forhold til USA og Kina. Det handler om, at vi skal investere massivt i front innovation fra kvante til bio tech, og skabe nye superstjernevirksomheder, vi kan bibeholde ejerskabet af. Og som kan skabe værdi, klare sig globalt og skabe arbejdspladser lokalt. Det er det vores børn i sidste ende vil bedømme os på – uanset om de var 14 eller 24 i klassen.
