Ugens cirkulære startup: Re-Match
En halv milliard plastikposer vil være recyclet i år! Herningensiske Re-Match har som de eneste i verden procespatent på at genanvende plast, gummi og sand fra aflagte kunstgræsbaner, hvilket globalt udgør en affaldsstrøm svarende til 57 milliarder plastikposer eller 10 millioner tons affald per år. Læs om grønne fodboldbaner, Nikolaj Magne Larsens strategiske valg samt investorbetragtninger fra Laurits Bach Sørensen, Nordic Alpha Partners.
”Min co-founder, Dennis Andersen, har en fortid i kunstgræsbranchen og kunne se et enormt og voksende behov både i Danmark og i hele verden for at recycle kunstgræsbaner og gummigranulat.” Sådan indleder Nikolaj Magne Larsen, CEO og co-founder af herningensiske Re-Match, vores samtale. Han så sammen med Dennis Andersen de voksende behov i markedet. Re-Match recycler kunstgræsbelægning. Kunstgræs består af 4 % backing, 6 % fibre, 30 % gummi og 60 % sand. Re-Match kan adskille og rense alle komponenterne, så de kan genbruges.
Recycling i stor skala
Dennis Andersen har en lang fortid i branchen, hvor kunstgræsbaner nedslides på 8-12 år, hvorefter man normalt brænder eller deponerer banerne, der så udleder enorme mængder CO2. Men Dennis Andersen udviklede en recycling-løsning, hvor banerne rulles op og pakkes ind i deres egne genanvendelige plastikposer for at sikre, at intet går til spilde. Derefter bliver alle komponenter separeret fra hinanden og gjort så rene, at det kan genbruges til nye baner eller i andre industrier, Nikolaj Magne Larsen fortæller
”Re-Match tilbyder en recyclingløsning i et miljømæssigt perspektiv: Vi ruller banerne op ude på selve banerne i halvanden tons store ruller, pakker dem ind i plastik, der er lavet af samme fibre som græsfibrene og derfor kan genanvendes. Absolut intet går til spilde – alt kommer videre til vores fabrik. Dét, der adskiller os fra andre, er, at vi separerer hver eneste komponent så rent som overhovedet muligt.”
I 2020 genanvendte Re-Match 20.960 tons kunstgræsbaner – og det er blot begyndelsen, fortæller Nikolaj Magne Larsen:
”Vi startede i 2016 og er bare blevet bedre for hvert eneste år. Recycling af store affaldsstrømme giver en tyngde i selskabet – det er big industry. Vi er ikke et miniselskab, som søger penge til at skalere – vi er allerede på vej med et stort fabrikssetup og har kørt cirka 630 baner igennem indtil nu, svarende til 111.000 tons. På én lastbil kan der være 24 tons kunstgræsbaner, som skal transporteres til fabrikken, processeres og transporteres væk bagefter – vi har haft, og har, travlt med at skalere.”
Himlen er blå, kunstgræsset er grønt, men…
Nikolaj Magne Larsen er selvsagt ivrigt optaget af, hvordan verdens mange nye fodboldbaner af kunstgræs kan recycles: ”Vores sand og gummi lever fx op til kravene om nyt sand og ny gummi til kunstgræsbaner – det er der ingen andre, der kan.”
Hvad angår granulatet, som også er et af materialerne i kunstbanegræsset, frasorteres det, der ikke lever op til kravene, og sælges til industriselskaber, der fx bruger det til gulvmåtter, fitnessfloors og legepladser. Og det er ét af Re-Matchs mål: At alle komponenter er så rene, at de kan bruges igen. ”For det er nødvendigt, hvis vi vil ændre noget som helst i den grønne omstilling; det handler om at håndtere hele systemet,” fortsætter han.
Sand og gummi, der udgør 90 % af kunstbanegræsset, har Re-Match i mange år solgt tilbage til kunstgræsbranchen, mens tæppefibrene, i laboratorier, bliver genskabt til nye fibre: ”Og det er vi ved at lave på en industriel skala. Det er en kompliceret proces, men vi er allerede langt foran alle andre,” fortæller Nikolaj Magne Larsen.
I kunstgræsbranchen er der normalt enormt meget affald. Derfor har Re-Match fået lavet en sammenligning af deres proces mod afbrænding af kunstgræsbaner: ”Afbrænding af én bane udleder cirka 418 tons CO2, hvor vores proces udleder 17 tons CO2 – vi sparer altså i gennemsnit 400 tons CO2 pr. fodboldbane, og vi er p.t. i gang med at bygge et anlæg, som kan tage 250 baner om året – det er altså en hel del.”
2030-planer: ingen ”babybusiness”
Markedet for kunstgræs dækkes af industrieksperter. Derfor er det tilgængelig viden, at der i 2020 var cirka 14.000 fodboldbaner i verden, som skal afbrændes, deponeres eller recycles.
”I Herning tog vi blot en lille dråbe, godt 150 baner, og der blev produceret og installeret 41.000 baner samme år. I 2030 kommer der altså minimum igen 41.000 baner op, hvilket svarer til over 10 millioner tons affald – men det vækster enormt meget hvert år. Derfor ekspanderer vi ud fra en målsætning om, at vi i 2030 har 24 fabrikker, der samlet set vil kunne recycle det, der svarer til 6,9 milliarder plastikposer, eller 2,1 millioner tons CO2. Desværre vil vi skulle have 185 fabrikker, hvis vi skulle dække markedet,” siger Nikolaj Magne Larsen.
Hvad angår konkurrenter, er der ikke de store spillere, og Re-Match etablerer et internationalt setup og et procespatent, der giver Nikolaj Magne Larsen og Re-Match tryghed for fremtiden:
”Vi har et meget bredt og globalt procespatent, som vi har hjemtaget i over 40 lande, der alle har brug for kunstgræs. Vores patent går ikke på, hvordan maskinerne virker, men hvordan maskinerne er sat sammen, og hvordan processen foregår. På vores tørreproces, hvor vi ikke bruger kemikalier, intet vand, har vi intet tab – det er der ingen andre, der kan klare. I Holland forsøger de sig fx med vådprocesser, som giver urent vand og slam.”
De største markeder inden for kunstgræsbranchen er Europa, Asien og Nordamerika, hvoraf sidstnævnte er lettere at tilgå, fordi der ikke er landegrænseregler som i Europa. I USA får man mindre for at modtage udtjente kunstgræsbaner, men mere for de recyclede produkter:
”Vores plan er at bygge flere fabrikker i EU, dvs. i Holland, Frankrig, England, og to i USA, på Østkysten og Vestkysten. På den måde dækker vi de mest veletablerede markeder i verden,” fortæller Nikolaj Magne Larsen og fortsætter:
”Vi skal bygge mange flere fabrikker, men vi er først lige begyndt. Re-Match er ikke en såkaldt babybusiness – vi får rigtig mange henvendelser fra især USA og Canada, fordi det er nødvendigt at kunne recycle.”
Investorsamspil
Re-Match har til nu fået investeringer fra bl.a. 40 private investorer og ikke mindst den danske kapitalfond Nordic Alpha Partners, der kom med 2019 – og med sidstnævnte skete en hel del:
”Nordic Alpha Partners kom ind i vores selskab for blandt andet at hjælpe os med at gøre os klar til global ekspansion. Vi fik en CEO med erfaring i at bygge fabrikker på globalt plan, så vi nu har et blueprint og kan bygge samme fabrikker alle steder i verden; vi fik professionaliseret hele organisationen i Re-Match, fik fokuseret på vores centraleuropæiske salg og ikke mindst et fokus på at skalere så sikkert som muligt,” fortæller Nikolaj Magne Larsen og fortsætter:
”Vi har i tæt samarbejde med Nordic Alpha Partners testet hypoteser, volumen, anlæg, priser og så videre for at kunne vide, hvordan vi ville ekspandere. Det gjorde vi – og dermed blev der sat en kapitalrejse i gang, som gør, at vi kan eksekvere næste fase af vores ekspansion, hvilket er tre fabrikker i Europa og to i Nordamerika.”
For Laurits Bach Sørensen, der er bestyrelsesformand i Re-Match og founding partner i kapitalfonden Nordic Alpha Partners, er deres investering i Re-Match logisk, fordi de har fokus på hardtech – virksomheder med et globalt potentiale, der på frie markedsvilkår kan drive den grønne omstilling.
”Nordic Alpha Partners har investeret i Re-Match som et selskab, der kan skabe en industri med kæmpestor grøn impact. Re-Match kan gå til USA og lave en fantastisk forretning på rene markedsvilkår uden subsidier eller regulative dynamikker. Med Re-Match har vi arbejdet metodisk med en plan, der efter de næste fem fabrikker vil kunne fortsætte mod 24 fabrikker på globalt plan inden 2030.”
Her ses byggeriet i Holland, den fabrik Re-Match er ved at opføre netop nu:
Comments