Det var valget – vi må videre. Vælgerne forkastede SVM-midten – men vi får nu endnu mere midte – forstået som det, der er tilbage, når der ikke kan blive 90 mandater for andet.

Det regeringsgrundlag, der forhandles de næste (mange) uger, betyder rigtig meget for vores rammevilkår de kommende år. Så det fylder i dag. Og til det mere positive: EU Inc (28. regime), der kan blive alletiders mulighed for startups. Her er påskemenuen – og alt er ikke politik:

• Py-ha, formueskatten på founders er væk. Hvad så med skat?
• Hvad kan vi få igennem en ny Mette-Løkke regering – og hvordan? 
• Så er de fordomme aflivet! Fire sandheder om venturemarkedet 
• EU’s 28. regime er på vej. Det kan blive stort for startups!
• De 48% kvinder – og de 92% på tinge, der er svære at nå? 
• DI om manglen på vækstkapital: US stjæler vores innovation! 
• EIFO Matchlån ruller ud over landet
• Space X, Bar Jus og tørsten efter IPO’s
• Defence tech. Sover EU – Esben Gadsbøll sover i al fald ikke!
• Forårets events. Det er nu du skal booke til Folkemødet

Den 3. oliekrise og AI lander nu på politikernes bord

Ikke at forklejne døde smågrise og valgflæsk, menuer af gustent drikkevand og fødevarechecks, formueskat transformeret til lilleskoler og andet godt, valgkampen bragte op. Men det, en ny regering, uanset farver og taburetter, skal tackle i det store perspektiv, er: En 3. truende oliekrise og AI-transformationen.

Olie-krisen. Vi er stadig 30-40 % afhængig af olie som energiforsyning, især i industri og transport – og længere nede i EU er det 70 %. Efter Trump og Northvolt har det været kutyme at tale den grønne energiomstilling ned. Det dur bare ikke – det handler om vores sikkerhed og suverænitet. Og en 3. energikrise påvirker så inflationen, der påvirker renten op ad. Det bremser ventureinvesteringer. M&A’s stopper. Vi får stagflation. I worst case scenarie vil det kræve politisk krisemanagement, der vil noget.

AI-potentialet. AI skyller ind over os. Vi har nu ikke bare en mobil, men en digital samtale- og handlepartner. AI er ikke bare software, det er en ny slags arbejdskraft. Hvor TAM er det globale arbejdsmarked. Små teams i virksomheder eller i nye startups kan med agentisk kodning i Claude, OpenClaw m.fl. designe hele workflows (dog ikke til al dyb forretningslogik). Bankernes fyringer af tusinder er første større eksempel på, hvordan agenterne vil ændre vores eksisterende organisationer. Det nye teknologiske niveau rejser en række kritiske spørgsmål. Og store muligheder vi skal vide at udnytte fra personaliseret sundhed til administrativ effektivisering. Det offentlige kan i Danmark gå foran. Hvis politikerne har visionerne? I valgkampen forblev de hemmelige i så fald!

Py-ha, formueskatten på founders er væk. Hvad så med skat?

Vi skal være glade for, at formueskatten på founders havde 5 indlysende negative konsekvenser og blev så indviklet, at ikke engang Mette Frederiksen kunne forklare og dermed forsvare den. ’Formueskatten er stendød,’ har politisk kommentator Noa Redington lovet mig – og dermed læserne.

Men vi må se det i øjnene: Vi får næppe en stærk regering, måske endda en mindretalsregering. Og p.t. mest sandsynligt med en kerne af S-SF og M. I bedste fald suppleret med lidt flere borgerlige partier. Vi beskrev morgenen efter valget de scenarier og de mulige forslag, som vi kan fremføre fra startup-scenen i Dagen efter fomueskattevalget. Startup tømmermænd eller…

Så konsekvensen er formentlig, at vi kan glemme de fleste af vores mere grundlæggende reformforslag til lavere kapitalskatter, fradrag for højrisikoinvesteringer og alt, der kan udlægges som ulighedsskabende. SF og Enhedslisten gik til valg på højere aktie- og kapitalskat – selv om vi allerede har OECD’s højeste på 42 %! Moderaterne foreslog i valgkampen, at selskabsskatten sænkes fra 22 til 20 % og aktieskatten fra 42 til 35 %. Det har mødt voldsom kritik for at forgylde den rigeste procent af befolkningen. Bundlinjen er, at den p.t. mest sandsynlige regering med Mette Frederiksen i spidsen ikke vil kunne rokke med ørerne på skat.

48% og 8%. Hvem er nu vores ‘mand’ på tinge?

Aldrig har der været valgt så mange kvinder til Folketinget – 48 %. Godt! Men på en god dag er der kun omkring 8 % af de i alt 179 medlemmer, der har kompetence på økosystemets vilkår og forretningsmodeller. Lad os tage dem efter bogstav:

• A. Socialdemokratiet. Morten Bødskov og Simon Kollerup har med ministererfaring selvsagt forståelse. Mette Reissmann kom ikke ind igen. Landets største parti går nok stadig mere ind for formueskat end for startups.
• B. Radikale. Mortens Østergaards svigerfar var venture investor. Siden har vi kun hørt lidt – og det lidt er kommet fra Katrine Robsøe. 
• C. Konservative. Mona Juul er helt med på skalering m.m. Resten er tavshed. 
• D. SF. Her har Lisbeth Bech Nielsen viden. Det har Sigurd Agersnap sådan set også – bruger den bare skidt. Det var så landets næststørste parti.
• H. Borgernes. Emilie Schytte er AI-konsulent, og hun vil gøre Danmark førende i brugen af ansvarlig AI – op mod systemet må forstås. 
• I. LA. Steffen W. Frølund founder og VC samt finansmand Lars-Christian Brask er nu suppleret med Dansk Erhvervs Freja Brandhøj. Stærkt trekløver.
• M. Moderaterne er runner op med Jakob Engel-Schmidt, tidligere direktør i Danske Iværksættere, Mohammed Rona og Charlotte Bagge – samt digitaliseringsminister Caroline Stage. M har nu færre mandater – men enorm indflydelse.
• 0. Dansk Folkeparti. Mange nye – men næppe med nogen med større indsigt.
• V. Venstre. Av av, der der er helt tomt i Tommy Ahlers gamle parti! De centrale by-Venstrefolk fra iværksætterreformen: Linnea Søgaard-Lidell, Hans Andersen og Kim Valentin er væk.
• Æ, Ø, Å – Alle FT-medlemmer møder en med velvilje. Og det er så nok det. 

Hvad kan vi få igennem en ny Mette-Løkke regering – og hvordan?

USA skal ikke overtage vores fremtid og arbejdspladser. Lyder den sætning skør for alle os, der har valfartet til og elsket Silicon Valley innovation? Måske nok, men vores bedste argument for bedre rammevilkår hedder nu nok ‘tech suverænitet op mod Trump og US Big Tech’. Det er lidt et djævelsk dilemma, for reel tech uafhængighed findes ikke, jf. økosystemets 20 forslag til AI-policy. Men vi skal fx op til og efter et alt rammesættende regeringsgrundlag argumentere for at:

• Vores alles pensionsopsparinger skal investere mere end 0,01 % i danske ventures og dermed i danske fremtidige arbejdspladser. Og EIFO skal her yderligere støde til med vækstfonde, herunder artikel 9-fonde.

• Investeringer i bæredygtige iværksættere og vækstvirksomheder skal stimuleres. Og alle danskere skal, fx via aktiesparekonti efter norsk forbillede, demokratisk kunne medeje noterede som unoterede, kusiners som fætres iværksættervirksomheder.

• Samarbejde mellem iværksættere og lokale investorer skal understøttes, fx med udvidet adgang til Matchlån fra EIFO, med straksfradrag og skattekredit på innovation og med adgang til nye låneformer, så startups ikke flyttes til USA.

• For at bevare vores virksomheder og arbejdspladser skal medarbejderne kunne medeje deres virksomheder. Det har Pelle Dragsted skrevet hele bøger om. Og forhold der modvirker, at selskaber flyttes ud, fx manglende mulighed for adgang til nye låneformer (konvertibles, SAFE’s) skal justeres.

Verden kalder på en kæmpe transformation og en grøn reindustrialisering. Det vi kan få igennem er mere beskedne forslag. Og som du kan indlæse, er retorikken designet, så den imødekommer tidens åbenbare anti-trumpisme (og latente anti-amerikanisme). Tilsat de folkelighedsidealer, som de dominerende røde partier har.

Man må spille med dem, der får magten!

DI om manglen på vækstkapital: US stjæler vores innovation!

Når sandheden skal frem: Vi er normalt ret glade for udenlandske investeringer ind i Danmark. Især amerikanske investorer tilfører startups og vækstvirksomheder viden, og de kan føre os til det forjættede US-marked, der ikke er lige så opsplittet som de 27 EU-lande. Og helt ærligt, vi kan ikke hegne os ind, vi skal kunne klare os globalt for at opnå suverænitet. Men efter et år med Trump og hans anti-europæiske ageren fra Grønland til toldmure er tonen en lidt anden. Og som sagt ovenfor har valget bare skåret det ud i pap.

DI foregreb tidsånden i ugen, da Sine Linderstrøm, chef for SMV og Iværksætteri hos Dansk Industri, i Finans påviste, at udenlandske investorers andel af det danske venturemarked siden 2016 er rykket fra 33 til 57 %, og kapitalen fra amerikanske investorer er firedoblet til 11,7 mia.kr: ”Vi skal gøre os det klart, hvilken risiko det indebærer i den verden, vi lever i, når flere virksomheder og deres kritiske teknologi kommer på udenlandske hænder – især når det bliver stadig vigtigere, at vi selv ejer og udvikler teknologien.”

Sine gik så ud med 8 politiske forslag i ”Verden i forandring. Danmark i vækst”, der nok druknede lidt i valgkampen, men i mine øjne er veldesignede til et regeringsgrundlag. Læs dem her. Forslagene går bl.a. på at få løftet flere virksomheder til vækst ved at vi får styrket børsmarkederne og får en stærkere investeringskultur med aktiesparekonto.

En god del vedrører så pensionskapital og det at skabe nordiske og europæiske growth fonde, så vi kan sikre vores suverænitet. Som Ken Villum Klausen, CEO i Lunar, skrev på LinkedIn i ugen: ”Most Danish founders raising growth rounds still fly to London or New York – not because the capital doesn’t exist, but because it’s not available at the growth stage”.

Der er et pres på alle sider for at levere på det her. Og noget sker, EIF (Den Europæiske Investeringsfond) lancerede i går sin anden fund of funds på over 110 mia. kr., der så kan investere i 100 PE- og venturefonde. Vi har gengivet det her.

Så fik vi aflivet de fordomme! Fire sandheder om venturemarkedet

Du kan nu på vores Bootstrapping Deal Monitor baseret på EIFO-tal følge og lege med vertikaler og faser i venture-transaktioner. Men det er så primært de lidt større handler.

Ph.d. Jacek Piosik fra CBS har for DI lavet et Iværksætterbarometer 2026, der udmærker sig ved at koble til CVR-registret og derfor laver en mere præcis afdækning for transaktioner over 1 mio. kr. Og det kaster nogle basale pointer af, som vi nok godt vidste, men nu kan gøre til grundlag:

• Kæmpe forskel på iværksættere og startups. Vi har 147.000 aktive ejerledede selskaber i 2025 (og det vokser pænt år over år, som en analyse i ugen fra EIFO har vist) Men, men den store hob af iværksættere har ingen eller få ansatte. Modsat de startups, vi finansierer i økosystemet. De vokser 4-7x hurtigere. Til gengæld er der meget færre: Kun 1,6 % af de 147.000, dvs. de knap 2.000 med kapitaltilførsel over 1 mio. kr.
• Det er ikke korrekt, at halvdelen af startups dør, som vi tit siger. 38 % af iværksætterne er væk efter 5 år, men kun 6 % af startups. Overraskende lavt og ret så interessant.
• Antallet af business angels er fordoblet siden 2016 og de er dominerende i de tidligste faser af investering (55 % i preseed og 31 % i seed.) Tal og mængde af kapital er så ikke vokset siden 2022.
• De udenlandske investorer fylder i de sene runder mere end family offices, VC’s og business angels. US-investeringer er mere end tyvedoblet mellem 2017 og 2025 – og med stigende opkøb.

Du kan læse mere om de her data i vores artikel “Vores fordomme aflivet – fire (u)sandheder om venturemarkedet”, ligesom EIFO’s analyseenhed inkluderer dem i en større analyse, som de udkommer med til maj.

EU’s 28. regime er på vej. Det kan blive stort for startups!

EU er en tung sag, men når EU ruller, ruller EU. Og nu kommer EU’s 28. regime – i al fald i høring under navnet EU Inc. Forslagets kerne består af 109 tunge juridisk formulerede artikler. Men med super spændende perspektiver for startups, fordi vi slipper for 27 forskellige nationale reguleringer – herunder dansk over compliance. Vi kan tilvælge én fælles meget lettere og ren digital EU-regulering, som den nationale som udgangspunkt skal underlægge sig. Lad mig frisk nævne:

• Selskabsoprettelse på 48 timer på EU Inc hjemmeside. Minimumskapital € 0! Lige det som fx Heini Zachariassen, Vivino & Vota har efterlyst. 
• Tværnationale medarbejderaktier (ESOP) beskattes først ved udnyttelse. §7p og §28, go home. 
• Aktiebog, vedtægter, aktiehandler, referater osv. er rent digitale og kan bruge ”distributed ledger technology”. Ingen franske notarer her.
• SAFE, KISS, konvertible lån mv. kan selvsagt bruges.

Det her kan blive et reelt indre marked for startups. Spørg din agent (eller advokat) om resten. Høringssvar på den særlige dato 9. april. Det skal så derefter gennem Folketinget, Rådet og Europaparlamentet. Jo, jeg kender det: Forventningens glæde er den største.

Defence tech. Sover EU – Esben Gadsbøll sover i al fald ikke!

Danske Tech Startups’ Esben Gadsbøll mener, at vi i EU er ved at tabe kapløbet om Ukraines forsvarsindustri til USA. Det sagde han til Børsen i starten af ugen. Han har ellers om nogen med sin Defense Innovation Highway arbejdet for at forbinde Norden med de fremmeste drone-m.m.-tech startups i Ukraine, hvor der var 50 defence startups i 2021 og nu 800. Sagen er bare, at amerikanerne investerer over 3 gange så meget som europæerne i ukrainsk tech. Så selvom Donald Trump er valen i sin modstand mod hans ven Putin, er Silicon Valley ikke.

Hvis vi troede, vi havde et vindue til at komme foran med fx billige droner, nu amerikanerne sværger til dyre missiler, aktuelt mod Iran, skal vi nok tro om. Jeg har ikke tal på, hvor mange af de 350 danske milliarder til forsvarsinvesteringer, der går til smart high tech. Men givet for lidt. Godt vi i det mindste har aktører som Industriens Fond, der hos DTU Science Park accelererer 48 danske startups og vækstvirksomheder, som vi skrev forrige fredag. Og hvor forsvaret sidder med.

Nu er Esben Gadsbøll jo også bestyrelsesmedlem i EIFO, og mon ikke han gennem årene har rakt hånden op om de her ting. I al fald fortalte CCO Signe T. Kreiner os i ugen, hvordan EIFO nu sørger for, at Danske Bank m.fl. kan stille garantier på 24 timer i fast track, hvor EIFO påtager sig halvdelen af risikoen.

En fun fact: Kontrakterne fra EIFO’s Defence team skal ikke kun gå til droner. ”Sokker” nævnes som spin in. Måske natsokker til at sove med. Den niche har Silicon Valley nok ikke lige set! Så nu får Putin modstand fra neden i sin krig.

EIFO Matchlån ruller ud over landet

Iværksætterreformen fik indført Matchlån på 5 % + cibor, hvor private investorers investeringer mellem 0,5 og 3 mio. kr. i innovation bliver matchet 1:1. Med de lån dilutes founders ikke – og investorernes deriskes. Win-win. Og givet et win for staten med fin støtte, der er udgiftsneutral.

Matchlån er en entydig succes. Målet i 2025 var nemlig at yde 65 Matchlån, men 5. kvartaler senere er der ydet 126 lån og udbetalt 200 mio. kr. som led i samlet kapitalrejsning på 438 mio. kr. Så de lån, der skal accelerere tidlige startups, accelererer selv.

I de her runder mellem 0,5 og 3 mio. kr. med et snit på 1,6 mio. kr. er der selvsagt flest Business Angel-transaktioner. Men også familiekontorer og CVC’s går ind i tidlig fase samt enkelte VC’s. Det betonede EIFO’s Lars Horsholt Jensen på et møde i ugen for 120 investorer. Det særlige ved lånene er, at ud over founders er det ikke mindst investorerne, der evalueres. Tech-stack skal være parat og en faktura skal kunne skimtes, som Lars formulerede det. Og så er det lån, der kræver 12-18 måneders runway og orden i det finansielle penalhus (læs positiv egenkapital).

Af fun facts fra mødet var, at 39 % gives uden for hovedstaden og 19 % er til teams med female founders. Fordelingen på vertikaler er 43 % Digital & AI, 21 % er Bio & Green, Health & Med Tech 12 %.

Efterspørgslen blandt de to sidste vertikaler peger for mig på, at den øvre grænse på 3 mio. kr. med fordel kunne løftes. Markedet svinger fra rene SaaS-startups mod deeptech og den stickiness, der er i hardware komponenter. Skal der bare bygges et værksted til de første droner for ikke at tale om en demonstrationslinje til en tidlig biosolution startup, er vi ikke langt. Så der er rum for politisk at matche succesen med flere penge.

Forårets events. Det er nu du skal booke til Folkemødet

Jeg skal fx til Life Science Invest netværk 18. maj og Proptech Symposium 21. maj, og sådan er der så meget i ens kalender. For fede fysiske møder fylder i foråret. Folkemødet starter også med f – og det er noget af det største. Når det gælder overnatning til overpris den 14. og 15. juni på Bornholm, så er det allerede i sidste øjeblik at booke.  

Danske Tech Startups har to scener med founders og eksperter, en international og en national. På Handleskibet byder Industrien Fond på cyber, womens health og cirkulær skalering samt get-together for foundermiljøet om fredagen, hvor EIFO har dagen inden. På Iværksætterskibet har Dansk Crowdfundig Forening sat sejlene fra morgen til aften med debatter. DI og Dansk Erhverv har seancer og events, og sådan er der masser for de efterhånden mange founders (og lidt færre) business angels og venturefonde i Allinge.

Space X, Bar Jus og tørsten efter IPO’s

I en bar bestiller man da drinks med 42 % spiritus. Ikke nødvendigvis længere. Vivino co-founder Theis Søndergaard laver med Dry Boots en platform, så vi kan vælge de bedste low-alcoholic drikke. Og Bar Jus, der bare leverer til juicebarer, skal sørme bryde børstørken på Nasdaq First North. Det får CEO Daniel Szylit selvsagt pænt omtalt.

Det alment vigtige ved børsnoterede selskaber er jo, at de bliver herhjemme og skaber vækst og arbejdspladser. Vi skal have spredt ejerskabet og gøre det let at omsætte aktier. Det vil være dejligt, hvis noterede og unoterede selskaber blev ligestillet og begge veje blev anset for lige attraktive og naturlige.

Det er de i USA, og den største IPO nogensinde, omkring 500 mia. kr., venter vi på. Det er Space X, forventelig i juni. Senere kan en anden kæmpe IPO udløses af OpenAI. Og der er mindre på vej som Oura’s. De gode finner er ved at nå op mod 10 mia. kr. i ARR. Det er ikke mange år siden, de var meget mindre værd end konkurrenten Bellabeat, som Peter Warnøe værdisatte til 26 mia. kr. Måske skal de knap 400 danske investorer via FiftyFive overveje at købe lidt Oura aktier, når de får exit fra fondene med Bellabeat. Hvis der altså kommer return.

For IPO’s er den uro – som Donald Trump har fremkaldt med en 3. oliekrise, som han talte op og ned i ugen – bare gift for aktiemarkederne. Og de højere renter er gift for alle investeringer. Vi får måske mere brug for stærk kylle-kyllebryg i påsken end bare en appelsinjuice.

Jeg er ikke fan af Only Fans, er du…

Jeg ved ikke, hvad der interesserer mig mindst: amatør optrædener eller porno. I al fald har jeg aldrig været på platformen. Men det har så 300 mio. andre. Og pointen er klar nok: Man kan bare oprette en egen profil på Only Fans og behøver ikke selv lave en hjemmeside (hvilket dog er let med AI) eller trække brugere ind (hvilket er dyrt). Så kan man  interagere og modtage betalinger for det, man udbyder fra kunst til erotik – mod et cut på 20 %. Den ukrainsk-amerikanske forretningsmand Leonid Radvinsky, der købte platformen i 2018, er nu god for 30 mia. kr., om end altså lige død af kræft. 

En slags gig-economy platform for creators, en type ‘demokratiserende’ platform. For mig – og det er nok min fejl – er det mest et eksempel på, at alt det, internettet skulle frigive og muliggøre, langt hen endte med at frigøre de sider af mennesket, som Freud mente skulle holdes nede. Alt skidtet fra gadekæret og de frådende drifter …

2x Nicolai og så er det påske….

Vi havde i ugen interview med business angel Nicolai Højer. Han har flere fine pointer, og vi følger snart op med en artikel fra samme Nicolai, hvor han begrunder, hvorfor det er skønt at være business angel, fri for både exit-pres og 100x fokus. Mere fundamentalt kan man spørge, om matematikken for venturekapital er broken? Er IRR-niveauerne acceptable? Vi lader spørgsmålet stå, til vi i første omgang lader Bifrost-m.m.-founder Nicolai Rasmussen dele hans bud med os. Så det er 2 påskeæg, vi venter på at pakke ud.

Og sådan er der så meget at glæde sig til og glæde sig over. Nyd nu dine påskedage.