Var ugen den hidtil vildeste under Trumps anden præsidentperiode? Det tror jeg nok, vores toppolitikere vil sige. Her siger vi, der er nok at tage fat på for at sikre den innovationskraft og bæredygtige vækst, som vi i al fald ikke kan undvære, hvis vi langsigtet  skal opnå suverænitet over så meget som Langeland. I dag byder vi ind med:

• De 20 founder AI-forslag lanceret 

• Paaske, Pind – og Andreessen Horowitz’s 100 mia. til ventures

• Tillykke med årets bonus! Kent Damsgaard og pensionsselskaberne 

• Stephanie Lose og det massive pres for vækstkapital og børsmarkedsreform

• ’26 økosystemet og Ulla’s dyder

• Spinouts og forskere, der går over på vores mørke side

• Morten Høgh: Hvordan går det med straksfradraget?

• Fra Defence til Sound. Hvad er en god accelerator? 

• Hvad er vi uden BII – og BII uden Novo’s pengetank? 

• OpenAI tog Google på sengen – men hvor ender det?   

• Godt at det går ’Too Good To Go’ og ’Pleo’ godt 

• Kongeriget mellem USA og Kina

De 20 founder AI-forslag lanceret

Bootstrapping Media og Danske Tech Startups AI-arbejdsgruppe barslede med forslagene og endevendte dem sammen med ethundrede personligt inviterede i onsdags. Du kan se vores 20 konkrete AI-strategi forslag her.

Eventet gav masser af god feedback, så vi fra hele økosystemet kan påvirke aktører og politikere som Steffen Frølund, LA og Ammad Ali, Moderaterne, der også gav deres positive besyv med. DI Digital, Proptech Danmark, DTU Science Park, Health Tech Hub Copenhagen, DanBAN og Fonden for Entreprenørskab har allerede givet input. Og vi hører også gerne fra dig på info@bootstrapping.dk.

’Gruppearbejde’ var jo Lars Løkkes våben til at forsøge tidsudtrækning af balstyriske Trump. Her er det modsat. De 14, der har lavet forslagene, mødtes kun én gang fysisk og en gang online, og så var vi klar til respons. Vi var: Mads Bonde, Labster, Casper Wilstrup, Abzu, Eske Gunge, Actimo, Christian Bohn, Safe Online, Dennis Green-Lieber, Propane, Suzanne Lauritzen, Raffle.ai, Andreas B. Iversen, Shopbox, Mikael Munck, 2021.ai, Jan Damsgaard, professor på CBS, Marie Louise Gørvild, Head of Tech Policy i IDA, Esben Gadsbøll & Alexander Tolstrup, Danske Tech Startup, Nikolaj Stein Andersen & Jesper Højberg Christensen, Bootstrapping Media.

Paaske, Pind – og Andreessen Horowitz’s 100 mia. til ventures

”Uden venturekapital bliver ideer til powerpoint, og ambitioner til høringssvar. Og så er det stadig andre, der ejer platformene, patenterne og sikkerheden.” Det er vel udtrykt af Søren Pind, direktør for Aktive Ejere. Det er dog ikke kun gaderne i lille Davos, der er domineret af Meta, Google, Uber, Microsoft og Palantirs og deres salgs- og lobbyarbejde. US Big Tech og ditto venturefonde sidder på hele verdensmarkedet i tech.

Blandt de store Silicon Valley-venturefonde, er Sequoia eller Andreessen Horowitz (a16z) så  den største? Lige meget, og mon ikke a16z er størst lige nu, hvor de har rejst knap 100 mia. kr. til 5 fonde. Du kan læse/se et interview på The VC Corner med Ben Horowitz om a16z modellen og hans erklæring i Donald Trump-stil om, at US Tech er verdens eneste chance for frelse. Intet mindre og lidt vildt, når man tænker på, hvor demokratisk og anti-elitært hele Silicon Valley lagde ud i sin tid.

Maiken Paaske, founder af Abeam m.m., skrev til mig: ”Hvis de foreløbige tal for 2025-året holder stik, så har Europas VCs tilsammen rejst noget der ligner 75 mia. kr. Det er helt sindssygt, at bare én amerikansk VC kan rejse mere …

Og Maiken fortsætter: ”Ville ikke undre mig, hvis de også har europæiske LP’s ombord”.  Ja, Maiken og Pind, hvordan skal vi dog klare os i Europa, når vi ikke vil investere til vores eget bedste?

Tillykke med årets bonus! Kent Damsgaard og hans selskaber

Vi har i Bootstrapping de sidste fem års tid kritiseret pensionsselskaberne for ikke at bidrage nok til at lukke den sene Dødens Dal med vækstkapital og ikke understøtte de danske børser nok til, at vi kunne få ‘svenske tilstande’.  Ikke af mangel på kærlighed og forståelse for vores  politisk bestemte firma- arbejdsmarkedopsparing, som statssubventioneret “tvang” har givet store bidrag til dansk økonomi. Men for at skubbe på.

Og jeg må tage hatten af for, at F&P-chef Kent Damsgaard er gået i offensiven. På Venstre, DI og FBV’s konference i går anerkendte han at: ”Vi er færdige uden nye vækstvirksomheder og fødekæde af dem i Europa. Så vi skal have bygget bro mellem vækstvirksomheder og kapital.” Og han havde tre forslag til mindre udbytteskat, risikominimering i tidlige risikoinvesteringer og afvikling af reguleringsbøvl. Dem kan du læse mere om i vores artikel “Kent Damsgaard og pensionskasser der rykker – og hykler?”  

Hvor svært det så reelt er, fik jeg i ugen bekræftet af en abonnent med 30 år i toppen af branchen. Han kaldte vores seneste svada om kasserne ”befriende læsning” og supplerede med, at når ”det passer de danske pensionskasser så godt med en passiv investeringsstrategi, er det paradoksalt nok, fordi de så alle opnår samme afkast på aktieportefølje. Det sikrer nemlig at investeringscheferne ikke mister deres gode jobs pga. underperformance på den korte bane ift. deres peers.  Det giver efter administration jo et lavere afkast – og klart lavere end de bedste, fx den norske Oliefond.”

Pensionsselskaberne burde – som de store amerikanske universiteters endowment funds og som Tibi-initiativet i Frankrig og fx Dansk Vækstkapital – identificere de bedste aktive investeringsfonde, der giver et overnormalt afkast. Og de burde understøtte det danske og europæiske børsmarked massivt med aktive investeringer.

Så indtil videre er situationen, at mens vi snakker, sakker vi bare agterud i Danmark og EU. Vi får ikke finansieret vores potentielle superstjernevirksomheder. De må tidligt flytte til USA. Imens kan investeringsdirektørerne glæde sig over deres åndelige dovenskab med stigende antal ETF-investeringer. Tillykke med årets bonus!

Stephanie Lose og et massivt pres for vækstkapital og børsmarkedsreform

Diagnosen er altså klar: Vækstkapital og et velfungerende børsmarked er, hvad vi mangler – i Danmark og i hele Europa. Jeg har før jul efterlyst, hvad Venstre vil, og økonomiminister og tidligere PKA-formand Stephanie Lose bekræftede, at det ved de ikke. Endnu. Men de vil se på det: ”Er der nogle regler og rammer, vi skal lave om på? Kan vi facilitere noget, der gør, at der bliver en større mulighed for at investere herhjemme med et godt afkast til følge for pensionskasserne”.

Jeg har uddybet mulighederne i artiklen “Kent Damsgaard og pensionskasser, der rykker – og hykler?”. Det her ender nok med en eller anden type vækstpartnerskab eller en professor-kommission med det bundne mandat at belyse forslag a la dem, FBV liner op i 3 aktuelle rapporter, som kan vedtages af næste regering. For som Stephanie Lose siger: “For os er det en vigtig opgave. Det er ikke en mulighed ikke at gøre noget.”

Hvis alle F&P’s medlemmer er kloge, fortsætter de med – som deres F&P direktør – at komme det hele i forkøbet. Men politisk tæft er bare ikke altid den type intelligens, pensionsdirektører flest besidder. Så vi får se …

’26 økosystemet og Ulla’s dyder

Skal ChatGPT eller anden skribent en dag nedfælde  økosystemets historie, kommer man langt ved at se  på Niels Holst’s årlige aktør-kort. Det for 2026 er lige kommet og pryder her. Hey Funding-kortet siger meget om, hvor stort og mangesidigt ’uhyre’, vi er blevet. Og vil jeg tilføje, hvor fedt det er at være en del af en så spændende og innovativ organisme.

En af dem, der har været med ‘from the very beginning’ er Seed Capitals Ulla Brockenhuus-Schack, der kan notere investeringer som Vivino, Endomondo, Trustpilot, Lunar, Templafy og flere hundrede andre.

I ugens nytårsinterview med vores ’dronning af ventures’ siger hun, at AI i 2026 for startups indvarsler et helt andet udviklingstempo og pres på hurtigt salg. Men mange af de gamle dyder er nu stadig afgørende for succes:  ”evnen til at artikulere en vision, agilt tilpasse strategien, sætte det rigtige hold og godt salgsarbejde”. Ja, og så kan jeg også godt lide Ulla’s afsluttende svada: ”Endelig er det stadig svært at fastholde toptalent på grund af det danske skattesystem. Egentlig burde de alle flytte til Malmø!”

Spinouts og forskere, der går over på vores mørke side

Startups, i særdeleshed videnstunge deep tech, kommer i dag især ud af vores universiteter. Oftest fordi de selv ser en forretningside, når de er ude i praksis, men i stigende grad også i forlængelse af deres projekter på universiteterne. De sidstnævnte spin-outs kunne vi have mange, mange flere af, hvis vi fx sammenligner med universiteter i Asien og USA. Barriererne her har været mangelfulde incitamenter for forskerne, få programmer a la Spinouts Denmark og absurd regulering.  KU-rektor David Dreyer Lassens Task Force udvalg har nu taget et ret så radikalt opgør med barriererne. Den forenkling og ensretning har vi beskrevet. Og de 8 universiteter har i ugen samlet fint fortalt her på Bootstrapping, hvad de så agter at gøre. Det kan blive et digebrud for spinouts – og for innovation til corporates!

Den største udfordring hedder dog som altid: Kultur. Den æder som bekendt strategi lige fra brunch til natmad. Det bekræftede Associate Professor, ph.d. Pernille Ravn Jakobsen til Bootstrapping:  ”Jeg lavede et spin-out fra min ph.d., og den største udfordring var ikke forskningen eller markedet – men at navigere i to verdener med helt forskellige incitamenter. Og at det netværk, jeg elskede at være en del af på uni, pludselig blev mistænksomme for – ’er du nu bare ude på at tjene penge på din forskning.’”

Hun konkluderer selv: ”Kommercialisering bliver stadig let opfattet som at ’forlade’ universitetet – som om man går over på den mørke side. Men vi har brug for langt flere, der kan bringe forskning i spil i samfundet uden at blive kulturelt eller strukturelt udelukket af uni.”

Så Taskforce-anbefalingerne er et meget vigtigt og nødvendigt skridt. Men djævelen gemmer sig i kulturen. Det er derfor, vi har tænkt os at følge sagen helt til dørs over de kommende måneder og år. Og det på hvert eneste af de otte universiteter!

Morten Høgh: Hvordan går det med straksfradraget?

Straksfradraget er jo kommer tilbage, endda med tilbagevirkende kraft for 2025! Hvad vi allerede har fejret– samt takket kulturminister Jakob Engel Schmidt varmt for at føre frem. Det betyder meget – også for muligheden for skattekredit. Nu er lovforslaget fra skatteminister Ane Halsbro Jørgensen sendt i høring, og den centrale passage (§ 8 N stk. 6) lyder: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønudgifter til personer i ansættelsesforhold til anskaffelse eller forbedring af software fradrages i det indkomstår, hvori lønudgifterne afholdes.” 

Men vi er jo på et arbejdsmarked af mange selvstændige freelance- og konsulentudviklere i og udenfor Danmark, og de kan så ikke tælles med, kun ’gammeldags’ fastansatte. Og måske er grænsen omkring 5 mio. kr. for nogle scaleups, fx spiludviklere, også vel lav, selv om softwareudvikling nu er markant billigere og hurtigere med AI. Så der er lidt at påpege for Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton og for Jacob Bræstrup, DI og hvilke skatteeksperter, der ellers taler med Skatteministeriet.

OpenAI tog Google på sengen – men hvor ender det?

At Nvidia sidder på GPU’erne, ved vi. At danske Michael Søndergaard med Spectral Compute udfordrer og indgår i udviklingen, fik vi fortalt både i feature og ugens podcast med indblik i maskinrummet. Men er ChatGPT tilsvarende den entydige vinder blandt foundation-modeller?

Da Sam Altman fik lanceret ChatGPT i november 2022 bl.a. sammen med Ilya Sutskever, AI-forsker fra Google, var en af diskussionerne, om det helt ville kvæle Google. Den søgemaskine, vi ’alle’ brugte, virkede pludselig gammeldags. Nu er diskussion den omvendte: Vil Google Gemini slå OpenAI’s ChatGPT og dominere på et marked, hvor de mindre spillere er Elon Musks Grok (ikke at forveksle med Groq, der er opkøbt af Nvidia), kinesiske DeepSeek samt Perplexity, Claude og Copilot?

Webtrafikken fra ChatGPT er fra januar sidste år til nu gået fra 86,7 % til 64,5 %, mens Gemini’s er steget fra 5,7 til 21,5 % ifølge analysefirmaet Similarweb. Trenden vil forstærkes, for Google’s AI er  ved at være indbygget i diverse devices, frem for alt de to største mobiler: Apples og Samsungs. Og hvem får så flest data ind til sin model …. ? Så ja, vi siger ChatGPT, næsten som vi siger cola og cornflakes. Ét brand har sat sig på kategorien. Men vi kan meget vel ende med at bruge Google’s Gemini nok så ofte.

Hvad er vi uden BII – og BII uden Novo’s pengetank?

En af de mest åbenbare og ministerbesøgte succeser på kortet over økosystemet ligger ude på småkedelige Tagensvej og hedder BII (Bioinnovation Institute). De snupper de bedste spinout/deep tech-talenter fra universitetet. Især til nu fra KU Sund, hvor Novo Nordisk Fonden allerede understøtter forskningen med milliarder.  Nu kan BII tage det dobbelte antal ind og accelerere. For Novo Nordisk Fonden har lige fordoblet støtten til 5,5 mia. kr. til Jens Nielsen og team.

Det er vildt, hvad kombinationen af toptalent og penge kan gøre. Siden 2018 er 130 nye virksomheder hjulpet af BII, og de har derefter selv hentet syv milliarder kroner hjem i ekstern finansiering. Klogt, at Accelerace og Peter Torstensen før jul søgte over til Jens Nielsen. Og Novo-familien har set rigtigt i, at felter i innovation i dag konvergerer. Ingen hardware uden software, ingen lægemiddeludvikling uden AI.  Så det er ikke længere kun ren life science, BII huser på Tagensvej – de topper op med AI, kvante osv.

Fra Defence til Sound. Hvad er en god accelerator?

Defence Tech Denmark er et vækstprogram eller en slags accelerator hos DTU Science Park m.fl. med stor søgning til de 10-14 pladser for hhv. startups og vækstvirksomheder. Det er vigtigt for at vi i Danmark kan få en del af det mest intelligente stykke af “forsvars-kagen”.

Sound Hub Denmark har heller ikke BII dimensioner, men er dog en god accelerator for lydinnovation. De har samlet op på, hvad der sker for startups i deres meget internationale forløb, der siden 2018 er afviklet oppe i B&O’s Struer: 

• 88 % redefinerede deres marked eller  kundeprofil
• 75 % ændrede, hvordan de indgår i værdikæden, og 
• 50 % ændrede væsentligt på deres produkt. 

Det siger jo meget om værdien af et forløb – og om, hvordan startups aldrig bare følger en lige ud ad landevejen corporat plan. Det stiller så naturligt krav til en accelerator. Blandt de mindre selvfølgeligheder, CEO Peter Petersen opridser, er: 

• Acceleratorer er til for at udfordre, ikke til at opmuntre. 
• Produkt-market fit og teamdynamik samt intern alignment er de centrale udfordringer.
• Transformation sker, når startups udfordrer egne antagelser i mødet med kunder og brugere.
• Glem topstyrede forelæsninger, her skal bygges og sparres.

Og jeg vil så tilføje: Mød i forløbet tidligere founders, ikke alle mulige erhvervskonsulenter!

Godt at det går ’Too Good To Go’ og ’Pleo’ godt

Hvad er en verden uden sladder? Og når man har hørt det samme flere gange, kan man vel skrive om det. To af vores ældste og mest omtalte startups er Pleo og Too Good To Go. Jeppe Rindom menes at have ikke bare planer, men arbejde seriøst med en svensk storbank på børsnotering. Og Mette Lykke menes efter stor kapitalindsprøjtning fra et canadisk pensionsselskab og med stor omsætningsvækst at være på vej mod ny stor kapitalrejsning. Godt det går dem godt! Kan danske investorer så følge med? Kasper Knokgaard, Seed Capital og EIFO er fx fortsat med i fintech Embankments flotte A-runde i ugen på over 100 mio. kr. Men lead fondene har adresser i London. Så efter series A …

Kongeriget mellem USA og Kina

Efter uger med Grønland i fokus er det måske værd at pege på, at defence-problemstillingen ikke bare går væk engang efter Trump. Grønland er med isfri passage indlejret i den geopolitiske rivalisering mellem USA og Kina. Den føres på alle felter og især tech fra AI og kvante til robotter. Og det vil drive økonomisk vækst og tiltrække investeringer (ud over forbrug af energi og sjældne jordarter). Vi står over for en reindustrialisering af dimensioner, og hvad vi kan gøre, var Mark Carney, Canadas premierminister, den bedste til at udtrykke i Davos.

Men hvorfor vi måske ikke fortsat skal samarbejde om Grønlands forsvar, kan vel stort set alene tilskrives forfængeligheden hos USA’s præsident. Det eneste positive i hans trusler om told og annektering af Grønland har været, at EU udvikler egne alternativer i forsvar, energi og sundhed og finans m.m., så vi kan få suverænitet.

Nu må du have en suveræn weekend, til vi ses og høres igen i næste uge – der dog godt må blive lidt mindre vild!