Skattestyrelsens direktør Merete Agergaard og styrelsens pressefunktion har svaret på vores artikler og henvendelser. Her kan du læse Skattestyrelsens redegørelse for deres praksis

Behandlingen af softwareselskaber adskiller sig ikke fra styrelsens normale tilgang til kontroller i forbindelse med udbetalt skattekredit. Skattestyrelsen kan derfor ikke genkende det billede, der tegnes i artiklerne om, at Skattestyrelsen skulle være særligt efter en bestemt type af virksomhed. I det omfang det opleves, at styrelsens fokus er rettet imod softwareudvikling, er årsagen antagelig, at der er en overvægt af selskaber med denne type omkostninger, der anmoder om skattekredit. Dette billede gør sig også gældende for de sager, der forelægges Landsskatteretten.

Det er en del af Skattestyrelsens almindelige arbejde at kontrollere indberettede skatteforhold, og disse kontroller retter sig derfor altid mod tidligere indkomstår. Dette gælder ligeledes i forhold til skattekreditordningen. Når en virksomhed anmoder om skattekredit, fremgår det således af kvitteringsbrevet, at det ikke er en godkendelse af virksomhedens anmodning, og at Skattestyrelsen efterfølgende kan vælge at foretage en kontrol af ansøgningen enten før eller efter udbetalingstidspunktet.

Skattestyrelsen baserer sine afgørelser på retspraksis mv. Men retspraksis har som bekendt været sparsom på området. Det har selvfølgelig været medvirkende til, at både virksomhederne og Skattestyrelsen har skulle finde et ståsted, uden at der har været klare støttepunkter i forhold til afgrænsningsproblematikkerne. Imidlertid er der på det seneste offentliggjort flere afgørelser, og der vil også i den kommende tid blive føjet yderligere til. Med en klarere retspraksis vil både virksomhederne og Skattestyrelsen have et bedre fundament, når det skal vurderes, om der er tale om forsøg og forskning.

Skattestyrelsen kan som følge af en udvidet tavshedspligt ikke kommentere på enkeltsager, jf. de af dig nævnte sager vedrørende ”Søren” og ”Hans”. Det kan dog oplyses, at Skatteministeriet alene indbringer en afgørelse eller anker en dom, hvis den er principiel, eller hvis særlige grunde taler for det. Særlige grunde kan være, at sagen drejer sig om væsentlige beløb eller har betydelig interesse, selv om den ikke er principiel.