1. Hvad ser I ændringen få af betydning i praksis for software-startups?
Ændringen får stor betydning for de startups, der udvikler deres egen software. De kan nu se frem til at få fradrag for deres udviklingsomkostninger med det samme, i stedet for at skulle afskrive dem over flere år. Modtager man softfunding fra f.eks. Innovationsfonden, vil man kunne se frem til at slippe for at betale 22 pct. i selskabsskat af de midler.
Alt i alt bliver likviditeten forbedret markant og giver software-startups mulighed for at investere mere i innovation og vækst tidligt i virksomhedens levetid – en periode, hvor pengene typisk er knappe.
2. Hvordan ændrer det på skattekreditproblematikken?
Konkret i forhold til forslaget om straksafskrivning er der den forbindelse til skattekreditordningen, at sidstnævnte jo forudsætter, at man som virksomhed har et skattemæssigt underskud, der stammer fra forskning og udvikling – det er det underskud, man kan få udbetalt skatteværdien af. Men hvis udvikling af software ikke kan straksafskrives, så vil det i mange tilfælde betyde, at man slet ikke får et skattemæssigt underskud – eller at det bliver mindre. Det bliver der nu rettet lidt op på.
Der er dog stadig det altoverskyggende problem, at der fortsat er uklarhed om skattekreditordningen, og hvilke udgifter der kvalificerer til at være forskning og udvikling. Det er mit indtryk, at det stadig afholder mange fra at søge, særligt software-startups, da man er bekymret for at blive mødt med et tilbagebetalingskrav, fordi skattemyndighederne ved en evt. stikprøvekontrol vurderer, at en udgift falder uden for ordningen.
Det er en barriere for investering i innovation, og hvor det med Iværksætterpakken blev besluttet, at igangsætte en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter er tidssvarende.
Vi venter nu et oplæg fra Skatteministeriet på baggrund af input fra en lang række aktører i økosystemet. I den bedste af alle verdener giver ministeriets oplæg klarhed over ordningen. Hvis ikke må vi fortsætte arbejdet sammen med Folketingets partier og embedsværket.
3. Hvad tænker I om spørgsmålet om tilbagevirkende kraft, og hvis det ikke kommer til at gøre sig gældende?
Hvis ændringen ikke får tilbagevirkende kraft, vil det skabe unødig administrativt bøvl for virksomhederne. Det betyder, at man i ét regnskabsår skal forholde sig til et helt andet sæt regler, som ikke svarer til dem, man havde før 2025 – eller får fra 2026. Den slags skift skaber usikkerhed og øger kompleksiteten i den finansielle planlægning.
Samtidig risikerer det at ramme de virksomheder, der har udviklet software i det seneste år, men ikke kan få glæde af de nye regler, selvom deres investeringer reelt er identiske med dem, der foretages efter ændringen.
