Sebastian Cadell Partner & COO i Nosco på Blegdamsvej har - som nok 1200 andre tech softwareudviklende startups - brugt skattekreditordningen LL § 8X med fremførsel af skatteværdien af deres underskud. Hør - hvis du endnu ikke har været udtaget til kontrol - alle de undskyldninger Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen bruger, når de for enhver pris skal kradse pengene tilbage. Nu er spørgsmålet Sebastian stiller, om vi inden april overhovedet skal søge den ordningen lovgiverne har lavet for at understøtte forskning og innovation - eller lade være?

”We help large companies become more innovative through open and collaborative models of innovation” Lyder det ikke som radikal innovation på en platform? Lyder det ikke plausibelt at kunder som Danfoss, Ørsted, Maersk og andre med logo’er der pryder Nosco’s forside, søger inspiration ved at bruge platformen hos Nosco på Blegdamsvej, fordi den faktisk er innovativ? Og ellers kunne netop de virksomheder, ud over udenlandske som Husqvarna, Diageo og Bühler, jo nok kunne finde andre leverandører. Sådan tænker, jeg, men jeg er nok også kun halvt så klog som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. For de har da afgjort, at det ikke er innovation, det Sebastian Cadell og team laver. Også selv om Landsskatteretten i en dom har fastslået det modsatte. Forvirret? Så hør mere om Sebastians historie. For den er værd at holde i live, mens vi i miljøet – muligvis naivt – håber på at Skattestyrelsen besinder sig og kommer til fornuft. Man kunne også håbe at min gamle New York-rejsefælle Jeppe Bruus som ny ”skattefar” for os alle kan se problemet og vil instruere derefter. Men det er måske ekstra naivt.

 

Sebastian Cadell er nu i tvivl om man skal søge den ordningen lovgiverne har lavet for at understøtte forskning og innovation – eller lade være?

 

Først gik alt godt

I 2015-16 benyttede Nosco Skattekreditordningen på skatteværdien af det fremførbare underskud efter LL § 8X – helt som alle vågne revisorer for softwareudviklende virksomheder anbefalede. Det var jo meningen med ordningen! Efter overskud i 2017 og ’18 brugte Sebastian Cadell ikke ordningen, men i starten af 2019 faldt omsætningen på det vigtige tyske marked og Nosco søgte igen skattekredit i 2019 med tidlig udbetaling. I forbindelse et tilbagekøb af aktier blev Nosco udtaget til kontrol på grund af tilbagekøbet. Og så var fanden løs i Laksegade. Eller måske snarere begyndte det at spøge på Blegdamsvej ligesom ovre på Riget i Lars von Triers udgave. Skattestyrelsen krav endte med at koste 450.000 kr for Nosco. ”Med udskudt moms og skat lykkedes det at klare tilbagebetalingen”, husker Sebastian. Det spøjse eller groteske var de argumenter, som Sebastian måtte lægge øre til.

 

Når Skat argumenterer: ”Vi er uenige med landets dommere”

Skattestyrelsens afvisning af Nosco’s ret til at fremføre underskud kom præcis samtidig med at Landsskatteretten gik mod SKAT (SKM2021.367.LSR) der kort fortalt siger, at så længe der ikke er tale om rutinepræget programmering, men egentlig ny eller videreudviklende programmering, så er det ok at anvende LL § 8X. ”Vi laver en skriftlig klage med dokumentation, hvor vi argumenter for de 3 projekter vi har søgt på. Men det var stik umuligt at få dem til at ændre syn. Og så sagde vores revisor. Lad os tage den til Skatteankestyrelsen.”

Men det blev bare en endnu mere ”sort oplevelse” ifølge Sebastian. ”Umiddelbart fremtrådte de ekstremt lydhøre som om de havde været på kursus i konflikthåndtering. Det ophørte nu hurtigt, da jeg krævede lighed for loven og sagde, at vi skulle behandles som dommen i Landsskatteretten. Jeg fik at vide at den kendte de godt og jeg behøvede ikke undervise dem” Og så kom det vilde: ” Vi er uenige i den dom”!

 

SKAT administrerer direkte mod Landsskatterettens dom

Sebastin Cadell har tingene så pænt på afstand nu, at han fint fortæller om sin oplevelse, uden at blive særlig aggressiv eller spydig. Men han lægger ikke skjul på, at det rystede ham, da Skatteankestyrelsen åbent fortalte, at de havde tænkt sig at administrere mod den dom der gik dem imod, uanset at de ikke havde fået den omstødt og ingen ved om de får det.

I den skriftlige tilbagemelding vender Skatteankestyrelsen dog 180 grader på en tallerken og ophøjer sagen fra Landskatteretten til benchmarket inden for software udvikling.

”Deres argumentation for at de to sager ikke kunne sammenlignes var, at i dommen (SKM2021.367.LSR, tidligere refereret i Bootstrapping, der vedrører en platform, der kan betale udenlandsk moms) arbejdes der med ’grænseflader op mod andre lande’. Men enhver der bare har haft første års programmering ved, at en grænseflade er en grænseflade. Den har ikke noget med nationsgrænser at gøre.”

 

De gør alt for at afvise

Alt blev affejet af Skats folk på sagen uden dialog. Hvis Cadell argumenterede for at Innobooster – hvor der faktisk er sagkyndige forskningsmedarbejdere og eksterne bedømmere inde – havde set softwaren som fornyende, så var det ”irrelevant”. Og han får at vide, at ”det jo bare var selvindhentede udsagn”, hvis de havde fået værdien af deres innovationsmodel underskrevet af kunder. Sebastian fortæller:

”Vi var blevet indstillet til at tale på stor international konference, og fik en god bedømmelse for vores originale idé fra den. Det sagde – ifølge skattefolkene – ikke noget substantielt om at vores software var nyskabende. Og det er jo pudsigt, for i vores fagfelt er der jo netop hvad peers siger, der er afgørende”.

Man må gå ud fra det er fagfæller, der vurderer alt fra et speciale til en doktorafhandling, ikke embedsmænd. Men sådan er det altså her.

”Jeg kan ikke afvise, at hvis der står en række professorer og siger det er grundforskning, og at det fx udføres i et aldrig før set programmeringssprog, kunne det have været sluppet igennem. Men et nyt programmeringssprog svarer jo til at kræve af Novo Nordisk, at de ikke bruger mikroskoper i deres forskning og udvikling, men finder på noget helt andet.” 

 

Uholdbart. Hvordan skal man kunne søge, når alt afvises i kontrol

Sebastian mener, at sandheden jo bare er, at Skattestyrelsen blindt slår ned på alt og alle og afviser at give skattekredit, fordi de ikke skal stå med flere midler ude i omløb. For Sebastian virker det vildt gammeldags, hvis man kan få straksfradrag for skibsbygning, men ikke for softwareudvikling. Ligesom andre der har skrevet til os, er pointen, at det er uforståeligt, hvordan man på den måde kan skade vækst og innovation i Danmark og lade det koste arbejdspladser.

Sebastians grundoplevelse af systemet er, at det var helt ufagligt og set ud fra et lighedssynspunkt er det en helt uordentlig behandling man får. Og Skatteankestyrelsen viste sig at være helt overflødigt og spild af tid. Eneste chance for at få en ordentlig vurdering er at tage det til Landsskatteretten, hvilket så kræver tid og ressourcer som er få beskåret.

”Nu er alle bange for at lave noget, der gør, at man kan blive udtrukket til kontrol, for med 99% sandsynlighed at blive afvist og risikere at skulle betale op til 5 år tilbage med renter” slutter Sebastian og konkluderer. ”Det er jo en meget uholdbar situation”.