Redaktionens tips & tricks – personer & transaktioner

Fra Nvidia's rekordvækst til Better Collective's spilbranche-dominans, kapitalfonds-debatter og kommende tech-events som forestående TechBBQ. Vi giver dig et kurateret udpluk af økosystemets mest spændende korte tech- og startup-nyheder.

Nvidia’s procenter og børsens hysteriske mænd

Generativ AI i skikkelse af Nvidia er talt op i aktiehimlen. Sidste uge startede med forventning om 65 % vækst på toplinjen og endte med 101 % for seneste kvartal i forhold til samme året før. (Ritzau og danske medier snakker om 843%, men der er overskuddet, der kom fra et meget lavt niveau. Af store tal er markedsværdien på 7500 mia. kr. så mere interessant!) Parallel-virksomheden på mobilsiden Arm får snart en IPO, hvis mage vi næppe har set længe. Softbank har her haft en heldig investering, da de i 2016 lagde $32 mia. på bordet. Arm’s GPU er i 99 % af alle mobiltelefoner. Tilsvarende kan kun få endnu levere Nvidia’s niveau af GPU’er i forhold til AI-træning. Men den slags innovation har det jo med ikke at vare ved. Du udvikler en ny teknologi. Men du ejer den ikke forever. Nvida’s H100 og H200 vil få konkurrence fra Meta’s open source llama 2 og fra Amazon Web Services, Intel og fra mindre startups, der laver andre løsninger. Sådan er det heldigvis i tech. Så Nvidia-himlen er ikke noget safe heaven. I øvrigt: De 104 selskaber, der er nynoterede på børser i 2023, er i snit 9 % nede. Så Nvidia, Microsoft, Meta, Tesla, Apple, Alphabet og Amazon har trukket aktiemarkedet op i forårets tech-rally. Men ikke alt er med.

 

Better Collective’s Nvidia vækstrate

Jesper Søgaard & co’s betting startup fra 2004 Better Collective tjente i andet kvartal 216 mio. kr. En vækst på 135 % i forhold til samme kvartal året før! Altså vækst på Nvidia-niveau. Det er også super for hele den danske spilbranche. Måske også for Jesper Søgaards senere venturefond Dreamcraft med investeringer i feltet. Men hvis jeg hed Jesper, ville jeg nu nok bruge tiden på Better Collective.

 

Hvorfor er det så vigtigt med avanceret tech?

Hvis du er i tvivl, så skal du se denne her 9 minutters video med Josh Wolfe, founder at Lux Capital, der taler til den amerikanske kongres. Især om hvad forskning, tech og investeringer i nye virksomheder betyder for vores demokratisk grundlag – op mod Kina. Herhjemme kan vi sole os i at være EU’s innovative leder ifølge EU-komissionen. Men kriterierne vægter forskningssamarbejde. Havde EU spurgt til, hvad der så kommer ud af praktisk innovation af alle de artikler, ville svaret desværre være et andet.

 

Find de kvinder, der er eksperter i AI

Barbara Myhre Isaksen inviterer til at lade sig skrive op som AI-ekspert på Women in AI Denmark”So if you are interested in being found as a speaker, moderator, expert on the topics under the artificial intelligence umbrella, we hope you will add your name to the list”.

 

Tjek Lars Tvedes SuperTrends

Nu er SuperTrends platformen officielt i luften. Pointen er, i kraft af AI med større granularitet, at koble de teknologiske trends med forretningsmæssige implikationer. Lars ville sige det mere underholdende. Jeg har kun lige været inde i Tvede-universet, men du kan selv tjekke det ud her. Apropos AI og SuperTrends kan du også hoppe en tur på Youtube, hvor partner i SuperTrends, Daniel Käfer, giver sine ”Social Media 2050 Predictions”. Hvis vi ikke er truet af ekkokamre, er vi det nok i 2028, hvor den tidligere landechef for Facebook i Danmark bl.a. forudser et metavers med kurateret indhold, som er synkroniseret med vores egne følelser, og det humør vi er i.

 

Er kapitalfonde grådige gribbe?

Det indtryk har pressen formidlet i årtier, som vi fx så ved Goldman Sachs’ investering i DONG. Dengang ville Berlingske nok have forklaret, hvor meget mere værdiskabende virksomheder bliver med et kapitalfonds-ejerskab. Det prægede så ikke lige ugens Berlingske serie om ”kapitalfonds-kongerne”, dvs. hvad de herrer Frigast, Hummelmose, Kühl osv. tjener. Skal jeg sige det pænt, er erhvervsstoffet i Berlingske i al fald ikke tantet længere. En pointe i de lange artikler er vigtig. Robert Spliid, tidligere Nykredit og forfatter til bogen ”Kapitalfonde – rå pengemagt eller aktivt ejerskab” sagde i ugen, at der er et ulige forhold mellem risikoen for tab og muligheden for gevinst i kapitalfondsinvesteringer. ”Partnerne i kapitalfonde investerer typisk et meget lille beløb, som så giver dem mulighed for at tjene en kæmpe sum penge.” Til det er vel at sige, at LP’s så sørme må sætte deres krav hårdere igennem! Markedet er til det nu. Diskussionen er parallel med den om det vanvittigt høje niveau af CEO-lønninger. Det kan management heller ikke bebrejdes. Men det kan kapitalen bagved.

 

MeeW-nyt

Før sommer samlede jeg i artiklen MeeW-skandalen. Hvad lærte vi? op på den katastrofale sag. Forrige uge kom kurators rapport, der førte til en lang repetition af casen i Børsen med fokus på hvordan Armin Kavousi pustede værdierne i sine startups op ved at lade moderkonsulentfirmaet levere fiktive ydelser. Repetition, for der er ikke noget substantielt nyt under solen. Men hvis det fremmer forståelsen – og forebygger gentagelser – er det fint.

 

Har du brug for et værktøj til din klimarapportering?

Asbjørn Riis-Søndergaard giver dig i Bootstrapping i dag overblikket for, hvad det nye EU-direktiv for klimarapportering betyder. Uden at ´spoile´, betyder det ikke alverden, hvis du ikke er børsnoteret, eller har over 500 ansatte. Men det er nu rart at få sat lidt tidslinje og orden på den lovgivning, mange af os har haft temmelig svært ved at finde hoved og hale i. Asbjørn nævner Normative og Celsia som startups, der kan guide os med klima- og rapporterings-løsninger. Heraf kunne også nævnes Goodwings, tidligere ugens startup med CEO Christian Møller-Holst i spidsen, som i sidste uge rejste en late-seed investering på 11 mio. kr., der skal accelerere deres udvikling yderligere.

 

Good people, food and fun mixed with a free bar

Ret simpel agenda og succesopskrift fra den statslige Innovationsfond til Innofounder Summer Get-together. Det går løs på CBS fra kl. 17 den 7. september, og inviteret er alle mentorer, investorer og startups, der har været en del af Innofounder programmet – ca. 400 founders! Nordisk Blockchain konference i København 6.-7. september har jeg allerede nævnt, og der er Nordic Fintech Week 27.-28. september. A lot of fun!

 

Vi skal da til Lviv, Ukraine

Det er let nok at sidde og smile til Zelenskyj i en gammel F16. Men hvem skal hjælpe de gode iværksættere og programmører i Ukraine med ny tech? Det skal vi! Så skal vi ikke have arrangeret en tur til Lviv – en fin gammel by lige op til Polen med 717.000 indbyggere? Det skal være de tre dage fra 29. september til 1. oktober, hvor IT Arena på 10. år samler 5000 deltagere. Esben Gadsbøll har lige været i Kyiv for Danske Tech Startups, men vi skal have mange founders og investorer til Ukraine. Og Lviv kunne være en start. Giv det en tanke.

 

TechBBQ 1. Scaleup-founders præmieres

Lars Sødergaard, Ethan Partners har fortalt mig, at vi på TechBBQ skal fejre vores mest talentfulde scaleup ledere. Det synes The Hub og Nordea åbenbart også, og det gode initiativ kan følges her.

 

FBV Årsmøde

Den 6. september afholder Thomas Black-Petersen og FBV deres årsmøde med paneldebatter om, hvordan vi skaber et bedre vækstmiljø for børsnoterede virksomheder, og hvordan vi kan fjerne nogle af de skattemæssige forhindringer. FBV melder, at de stadig er ved at færdiggøre programmet, som vil opdateres løbende med spændende aktører fra ind- og udland. Det er gratis (med et no-show-fee), og tilmelding sker her

 

TechBBQ 2. Silicon Vikings pitcher

Hvem i Google har mon fundet på termen Silicon Vikings? Well, 10 tidlige danske startups pitcher om 40.000 kr. og kan gå videre til nordisk finale. De 10 der kommer på TechBBQ scenen er: All.u.meCodigyCompletionDroplaExo360Flexpenser, FlexThorKluTryp.com – og Voovoo.

 

TechBBQ 3. Over 10 år – og vi er lige i gang

Ja, den 13.-14. september mødes vi til tech & hygge. Vi står altid i kø for at komme ind første morgen. Men det er også ret sindssygt, så meget TechBBQ er vokset på 11 år. Avnit Singh, direktøren for hele den store eventstab, har altid ment, at han havde for få penge. Men det er nok vendt, for nu har Industriens Fond, Novo Nordisk Fonden, Realdania og andre gode kræfter med interesse i startup miljøet såsom HSBC Innovation Banking, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Københavns Kommune tilsammen spyttet 30 millioner i kassen. Det betyder, at TechBBQ fortsat kan gi’ den gas for startup miljøet i Danmark og Norden de næste tre år.