Da ESG-bølgen rullede
Med fokus på simplificering, de-regulering og et forsøg på at gøre EU mere konkurrencedygtig ser ESG i dag helt anderledes ud, end hvad det gjorde for 1 år siden.
Da CSRD blev introduceret i 2021, var der ikke mange mindre selskaber, der lagde mærke til, at noget var anderledes. Men det var først i 2023, at det for alvor begyndte at gå op for selskaberne, at på trods af, at det nye CSRD-direktiv ikke pålagde dem at skulle rapportere på ESG, så ville de – om de ville det eller ej – blive ramt indirekte af direktivet.
CSRD var nemlig stykket sammen på en måde, hvor de større selskaber, der var underlagt at rapportere under CSRD, skulle indsamle data fra deres leverandørkæder for at kunne udarbejde deres egen rapportering. Det var i disse leverandørkæder, hvor en meget stor del af de små- og mellemstore selskaber i EU befandt sig, og de blev derved indirekte ramt af ESG krav.
Men i slutningen af 2024 skete der noget. Den tsunami som mange større og mindre selskaber forventede skulle rulle frem mod 2029 er for nu blevet pauset.
Omnibus og hvordan vi endte her
I slutningen af 2024 publicerede Mario Draghi en rapport om EU’s konkurrenceevne. En af hovedpointerne i rapporten var, at vi i EU bliver løbet over ende af særligt USA og Kina, når det kommer til kapløbet om udvikling af ny teknologi, AI og andet.
En af grundene til at vi haltede bagefter, var mængden af bureaukrati og de mange regler og love som europæiske selskaber i modsætning til amerikanske og kinesiske skal forholde sig til.
Kort efter publiceringen af rapporten begynde større erhvervsorganisationer i særligt Tyskland og Frankrig at presse på for forenkling og deregulering, og baseret på dette blev der i starten af 2025 introduceret en arbejdsgruppe i EU, der under navnet Omnibus, skulle simplificere reglerne mht. Både ESG, GDPR, AI og en masse andet.
I november blev en Omnibus-pakke med omfattende simplificering stemt igennem i EU-parlamentet. Denne indeholdt blandt andet en reduktion i antallet af større selskaber, der skulle rapportere under CSRD samt omfanget af denne rapportering. Den bremsede bølge 2 af mellemstore selskaber, der skulle have rapporteret i 2026, som nu først kigger ind i at skulle rapportere fra 2028. Den ændrede EU-taksonomien, så det nu kun er meget store selskaber, der skal tage stilling til denne, og lempede krav til due dilligence.
Men det betyder ikke, at man ikke bliver ramt af krav til ESG. For selvom Omnibus har bremset noget, er der de seneste 7 år blevet stemt lovgivning igennem, der kommer i effekt over de kommende år. Ting som løngennemsigtighed, krav fra bankerne om adgang til ESG-data, producentansvar, produktpasset, bygningsreglementet – ingen af disse er blevet bremset af Omnibus.
Forventningerne til 2026
Det var aldrig i scope, at SMV’er og startups skulle blive pålagt at rapportere under CSRD, medmindre disse var børsnoterede, og det har derfor heller aldrig som sådan været et krav. Men det betyder ikke, at man som SMV kan forvente at gå fri.
For selvom tingene er ændret, er der stadig masser af selskaber, der fortsat har krav til ESG, og om man vil det eller ej, så ender de krav med at påvirke selskaber, man gør forretning med.
Som SMV kan du altså stadig forvente at få forespørgsler på ESG. Vores forventning er, at selskaber generelt vil opleve at:
- Store kunder (+1.000 ansatte) vil kræve ESG-nøgletal som del af deres egen ESRS-rapportering. 90% af disse selskaber fortsætter deres rapportering, og vil spørge jer om data til denne.
- Bankerne vil efterspørge ESG-data som del af kreditvurdering og L193-krav.
- Kommuner og offentlige institutioner vil inkludere ESG-elementer i udbud.
- Mellemstore private virksomheder vil stille krav til leverandører ud fra egne bæredygtighedsstrategier.
- VC- og PE-fonde forventer i stigende grad, at porteføljeselskaber har styr på risiko, governance og data.
Kort sagt: ESG-spørgsmål bliver hverdag – også uden lovkrav.
Hvad kommer til at forme fremtiden?
Ud over rapporteringskrav peger flere megatrends på, at ESG-relaterede krav vil vokse uafhængigt af Omnibus. Hver eneste gang en ny dokumentar om Bestseller, Den sorte svane, eller IKEA udkommer, sætter det fornyet fokus på bæredygtighed, og det driver politikerne til at gøre noget.
Det gør også, at man i højere grad ser kritisk på de selskaber, man gør forretning med, og har en forventning om, at disse har en forståelse af, hvordan de påvirker verden omkring dem.
ESG kan på nogle punkter sammenlignes lidt med GDPR. I dag forventer de fleste selskaber, at man har styr på data, når man laver forretning, og at man har en basisforståelse af, hvordan man beskytter denne. Har man ikke styr på sin data, virker man useriøs og uprofessionel, og man vil sjældent blive valgt som ny leverandør. Over de kommende år, er det vores forventning, at ESG vil lande det samme sted.
ESG er ikke en papirtiger – det er god forretning
På trods af at de fleste ser ESG som en byrde mere end noget andet, er der en masse at hente i ESG. Hvis man ser bort fra den voldsomme mængde buzzwords og forkortelser, gemmer der sig meget værdi i ESG, selv hvis man starter helt simpelt og småt. Et par eksempler på hvordan virksomhederne oplever værdi fra ESG er:
- 60 % af virksomheder oplever besparelser i drift efter at have lavet CO₂-regnskab.
- Selskaberne oplever lavere sygefravær, når man måler og arbejder systematisk med trivsel.
- 10–30 % oplever lavere energiforbrug ved øget måling og fokus.
- Op til 3x flere ansøgere, fordi kandidater foretrækker virksomheder med et tydeligt bæredygtighedsstandpunkt.
ESG er med andre ord ikke bare compliance. Det er god business.
3 Anbefalinger til SMV’er i 2026
- ESG går ikke væk. Start småt, og find ud af hvad der giver mening.
- Transparens slår perfektion. En ESG-rapport er ikke en fortælling om, hvor god man er, men en ærlig gengivelse af hvor man står, når det kommer til bæredygtighed.
- Gør det nemt for jer selv. For et mindre selskab skal en ESG-rapport ikke tage meget mere end 20 timer at lave. Brug VSME rammen, og måske en simpel ESG-platform til det. Så har I et startpunkt!
