Slår jeg op i Funding-guide for founders, er der tre klassiske veje, der fører til den endelige saliggørelse nået hele vejen til Rom:

  • børsnotering
  • buy-out af P/E-fond
  • M&A-opkøb

Men hvordan ser størrelsesforholdet reelt ud mellem de tre exitveje?

 

Børsvejen

En børsnotering er i sig selv ikke en fuld exit. Pointen er netop, at founders typisk bevarer en betydelig ejerandel og kontrol, samtidig med at ejerskabet spredes. Det er en kapitalrejsning og en likviditetsmekanisme – ikke et farvel.

I Danmark har børsvejen imidlertid reelt været lukket siden 2023. Afnoteringer har oversteget noteringer, og flere cases er kørt skævt – senest Shape Robotics. Det har sat gang i diskussionen om en børsmarkedsreform, blandt andet via rapporter fra FBV samt initiativer fra DI og Venstre.

Hvorfor er børsvejen vigtig? Fordi den skaber likviditet i hele økosystemet. Når venturefonde og tidlige investorer får exit via børsen, kan kapitalen geninvesteres i nye startups og vækstvirksomheder.

Internationalt er perspektivet tydeligt. SpaceX – nu fusioneret med xAI – nævnes som potentiel kandidat til en af historiens største børsnoteringer. OpenAI konkurrerer intenst med Anthropic om kapital og positionering. Flere venturefinansierede tech-selskaber er på vej mod New York-børsen. Det vil frigøre milliarder – globalt.

Herhjemme tales der om mulige børsveje for BioMar og LEO Pharma – i en anden størrelsesorden, men stadig væsentligt. Fra et tech-perspektiv bliver det særligt interessant, hvis Pleo eller 3Shape en dag tager skridtet og lykkes som børsnoterede vækstcases.

Men realiteten er: Lige nu er børsmarkedet ikke hovedvejen for danske startups.

 

Kapitalfondsvejen (buy-out)

Buy-out fra en kapitalfond kan være en stærk løsning – især for virksomheder, der har brug for mere struktureret governance, international skalering og operationel professionalisering. Kapitalfondsejede virksomheder har beviseligt højere produktivitet og stærkere indtjening. Når mange founders ikke har så travlt med den vej, er det selvsagt fordi selvstændighed og det selv at bestemme over driften er en kæmpe driver for dem. Men alt har sin tid…

Det exitmarked har bare ikke haft det godt efter nulrente markedet stoppede – bare spørg de advokater, der lever af det. Mange opkøb blev gennemført før 2023 til høje multipler. I et højrentemarked er de selskaber svære at sælge videre med tilfredsstillende afkast. Kapitalfondene må forlænge deres portefølje med brædder.

Tallene taler deres eget sprog: I Europa var der sidste år blot 47 buyouts ud af 859 startup-exits!

 

M&A-vejen

Så langt, langt de fleste startups og scaleups ender deres liv købt op i M&A-transaktioner af anden industriel spiller. Hvis founders ikke lige bootstrapper på grants og konsulentopgaver eller selv konsoliderer ’jævnaldrende’.

M&A opkøberen er typisk en corporate, der ser:

  • en teknologisk innovation de mangler
  • et produkt, der kan styrke porteføljen
  • adgang til nye kunder eller markeder

M&A er bestemt ingen ulykke, slet ikke når runway er trængt, og næste runde og profitabilitet er svær at skimte på en lang venturelandevej. Selv om man selvfølgelig kan diskutere, om enkelte founders i Europa sælger for tidligt sammenlignet med amerikanske founders, der ofte presser længere og hårdere mod selvstændig skalering. Men risikoprofil, kapitaladgang og markedsstørrelse er heller ikke sammenlignelige.

Nina Movin argumenterer i hendes ’26 betragtninger for, at M&A netop nu er en endnu mere oplagt exitvej – også fordi strategiske købere har stærkere balancer end mange venturefonde.

 

Exit er ikke tilfældig

Spørgsmålet er ikke, om der kommer en exit, men hvordan den bedst skaber værdi for founders, investorer og selskabet selv.

Så founders kan – i samspil med bestyrelsen, der jo skal varetage selskabets, ikke egne, interesser – lige så godt formulere en aktiv exitstrategi tidligt og identificere, hvem der kunne være relevante “matches” – hvad enten vejen skal gå over børsen, en kapitalfond eller en industriel spiller.

Hvem kan give det bedste fit? Hvem kan løfte virksomheden videre? Hvornår giver det mening at sælge – eller lade være? Og i sidste ende: hvilken vækstrejse passer bedst for selskabet?

Og man bliver klogere af at afsøge vejene og gå på dates med de mest oplagte aktører. Det jo kun få, der lever lykkeligt til deres dages ende…