Marc Andreessen, a16z, sagde engang, at “software spiser alt”. I dag ser vi, at software selv bliver spist – af AI, af brugerne og måske endda af hardware.
Det nye buzzword er vibe coding: Brugere, der med generativ AI bygger de apps, de tidligere betalte for. SaaS-virksomheder står derfor over for en reel trussel. Hvis kunderne selv kan generere funktionalitet, hvorfor så betale for en abonnementsbaseret løsning? Investorer og iværksættere må nu genoverveje, hvad der egentlig beskytter værdien i en softwareforretning.
VC’er søger nye voldgrave
Reaktionen har været til at forudse: Find en ny voldgrav. Mange venturekapitalister peger nu på hardware som den næste strategiske defensiv. Hvor hardware før blev fravalgt som for dyrt og langsomt, bliver det nu set som et effektivt værn mod AI-genereret software og brugerdrevet kode.
Men det er næppe hele sandheden. Mere traditionelle voldgrave – baseret på kompleksitet, ansvar, data og service – kan stadig beskytte SaaS-forretninger, også i en tid med vibe coding.
Demokratiseringen af teknologiens produktionsmidler er ikke ny. Information får værdi, når den deles. Forsøg på at kontrollere den virker ofte kun midlertidigt. “Information wants to be free” er ikke en parole – det er en digital lovmæssighed. Historien viser, hvordan pendulet svinger mellem centralisering og decentralisering: fra mainframes til pc’er, fra cloud til edge, fra centrale databaser til blockchain.
En ny bølge af brugerdrevet kode
Vibe coding kan ses som næste bølge i denne bevægelse. Ved hjælp af værktøjer som GitHub Copilot, ChatGPT og Replit kan brugere formulere ønsker i naturligt sprog og få genereret brugbar kode. Hvor det før krævede års erfaring, kan man i dag bygge software uden at kende syntaks.
I stedet for at skrive kode i klassisk forstand, handler det om at få noget til at virke – hurtigt og intuitivt. Kode bliver til samtale, ikke til kommando. For mange er det første gang, de kan skabe software uden teknisk baggrund. Det udfordrer især SaaS-virksomheder, som lever af at omsætte kompleks kode til abonnementstjenester.
Men vibe coding er ikke et brud, snarere en kulmination. Brugerens adgang til konfiguration og tilpasning har været undervejs længe: fra lokale indstillinger til makroer og scripts i Excel og Photoshop. I 2010’erne lod platforme som Podio og Airtable brugerne bygge egne apps i SaaS-universet. No-code og low-code værktøjer udbredte dette yderligere. Vibe coding fjerner de sidste barrierer.
Fra SaaS til AI – og tilbage igen
Vibe coding bør måske ikke forstås som en evolution af tidligere brugertilpasning, men som et kvalitativt skifte. Vertikal SaaS er på retræte, og vi ser i stedet en genkomst af store konsulentprojekter, hvor virksomheder først skal skabe kontrol over egne data, før AI kan anvendes effektivt.
Men ligesom open source ikke slog udvikleren ihjel – og endte med at gavne Microsoft – vil SaaS-udbydere formentlig selv blive blandt de største brugere af AI-genereret kode. De vil fortsat levere værdi gennem drift, sikkerhed og værktøjer, der understøtter kunders moderne behov for tilpasning og specialisering.
Open source og jura: Læringspunkter fra to felter
Open source-bevægelsen er et tidligt eksempel på, hvordan decentralisering underminerer traditionelle forretningsmodeller – men uden at ødelægge dem. I årtier blev software solgt på licens. Open source ændrede det. Projekter som Linux og PostgreSQL gjorde kode frit tilgængelig – og kommercielt brugbar. I dag er open source grundlag for det meste af verdens softwareinfrastruktur. Distributionsmagt og fællesskaber erstattede ejerskab som konkurrenceparameter.
Juraen følger et lignende mønster. Love, afgørelser og bekendtgørelser er offentlige. Kontrakter er ophavsretligt beskyttet, men i praksis deles formuleringer frit. Man låner, omskriver og deler. AI vil accelerere denne udvikling. Men værdien ligger ikke i adgangen – den ligger i anvendelsen.
SaaS kan lære af dette. Adgang til kode eller lovtekst er ikke nok. Værdien opstår, når det komplekse gøres anvendeligt. Linux er gratis, men kræver hjælp at bruge. Det samme gælder juridiske systemer. SaaS kan stadig overleve – hvis de hjælper brugeren med at navigere i kompleksitet.
SaaS’ sidste forsvar: Ansvar og data
SaaS-modellen har stadig et stærkt kort: ansvar. Kunder vil fortsat betale for sikkerhed, oppetid og vedligeholdelse – og for at nogen tager ansvaret, når det går galt. AI kan generere kode, men ikke stå til ansvar. Især i regulerede brancher er dette afgørende. Derfor kan SaaS differentiere sig som den stabile, professionelle løsning i en verden, hvor alle kan kode – men få kan garantere, at det virker.
En anden vedvarende voldgrav er data. SaaS-løsninger opsamler store mængder metadata om brug og adfærd, som anvendes til at forbedre produktet. Disse data er utilgængelige for brugere, der bygger egne løsninger med vibe coding. AI uden adgang til kontekst mister præcision. Data er derfor ikke bare olie – de er det, der binder hele systemet sammen.
Gør det komplekse enkelt
Artiklen “Hardware Strikes Back” argumenterer for, at AI og software kun kan beskyttes gennem kontrol over hardware. Beregning og energieffektivitet kræver specialiserede chips. Integration mellem software og hardware muliggør optimering, som rene softwareløsninger ikke kan matche. Hardware har høje adgangsbarrierer, hvilket skaber forsvar mod konkurrence.
Men hardware er ikke den eneste vej. Erfaringen fra open source og jura viser, at forretningsmodeller kan trives – også når teknologien bliver demokratisk tilgængelig. Værdien ligger i at gøre det komplekse enkelt. SaaS kan levere netop dét: ansvar, service, skalerbarhed og datadrevet indsigt. Voldgravene findes allerede. Man skal blot vide, hvor man skal grave.
