Markedskorrektion baner vej for fusioner: Owayy & Campanyon bliver største markedsplads for natur-overnatninger

Fusionen mellem de to naturfokuserede platforme i Danmark og Norge betyder, at Owayy bliver en del af norske Campanyon. Corona pandemien og klimakrisen har sat skub i et øget behov og interesse for overnatninger i lokale naturområder. Samtidig er markedet lige nu til, at fusioner er nærlæggende, fortæller Magnus Schou, co-founder i Owayy og Kristian Adolphsen, co-founder i Campanyon.

Fusionen markerer en vigtig milepæl for Owayy, tidligere ugens startup på Bootstrapping, og Campanyon, der har ambitioner om at blive den største platform for unikke overnatninger i naturen på tværs af Europa.

Sidste år oplevede det samlede selskab en vækst på 72% i deres bruttoomsætning og har år til dato set en vækst på 69% sammenlignet med sidste år.

Vores ledende position på markedet for unikke overnatningssteder i Danmark sammenlagt med Campanyons stærke tilstedeværelse i Norge, gjorde fusionen til et naturligt næste skridt på vores rejse om at blive ledende aktør i Skandinavien.” siger Magnus Schou, co-founder og tidligere CEO i Owayy.

 

Første ”glamping” udbydere i Danmark

Founders af Owayy, Magnus Schou og Anton North, var med GoGlamping de første i Danmark til at tilbyde glamping, hvor de som værter bød gæster velkommen. Senere lancerede de Owayy for at tilbyde danskerne endnu flere overnatningsmuligheder, og i dag er de førende i Danmark for udbud af overnatninger i nature.

Fascinationen hos danskerne omkring Clamping gælder ikke kun i den virkelige verden. Tilstedeværelsen på sociale medier er til at tage og føle på, bl.a. med over 80.000 følgere på Instagram, hvor de har videoer med millioner af visninger. Med fusionen er grobunden skabt for yderligere opmærksomhed, popularitet og vækst.

Med fusionen bliver Owayy integreret i Campanyons platform, og vi kommer dermed til at tilbyde en langt større rækkevidde på tværs af Skandinavien, og dermed en bedre brugeroplevelse for både værter og gæster. Vi er samtidigt enormt tilfredse med, at de to founders af Owayy fortsætter i ledende roller i Campanyon.” siger Kristian Adolphsen, CEO & co-founder i Campanyon.

 

Markedet gør opkøb og fusioner attraktive lige nu

Markedskorrektionen har været afgørende for, at fussionen har kunne lade sig gøre, fortæller Kristian Adolphsen.

Det er klart, at de sidste år har været udfordrende for flere startups grundet et sværere fundraising marked. Det gør dog samtidigt også, at mulighederne for at fortsætte med at konsolidere markedet gennem opkøb og fusioner attraktive lige nu. Vi har som mål at blive en ledende spiller på det europæiske marked, og fusionen med Owayy var en vigtig milepæl på den rejse.”

Med Fusionen får både Campanyon og Owayy, og dermed den samlede virksomhed, en markant stærkere position i Norden.

”Der er stærke synergier ved sammenlægningen af de to platforme. Jeg ser frem til at arbejde sammen med teamet for at blive den ledende platform i Europa – noget vi allerede er godt på vej til”, siger Kristian Adolphsen.

Integration af Owayys mange værter og ekspertise ind i Campanyon, markerer en fortsættelse af begge virksomheders mission om at være det foretrukne sted inden for bæredygtig turisme i Norden.

Sammenslutningen af Owayy og Campanyon forener to visioner om at gøre naturen mere tilgængelig for alle og kommer sammenlagt til at tilbyde mere end 7.500 overnatningsmuligheder på tværs af 20 lande. Platformen har dog fortsat fokus på Skandinavien i det indeværende år.

Campanyon forventer at opnå en bruttoomsætning på omkring 18 millioner DKK og regner samtidigt også med at rejse en ny kapitalforhøjelse i indeværende år.