KvindeKompagniet SPECIAL: En debat der ændrede skandinaviske startups
KvindeKompagniet har i tre måneder fulgt iværksættervirksomhederne i Nordic Entrepreneurship Hubs gennem et forløb, der satte fokus på diversitet. En ophedet debat om kvindelige iværksætteres forhold kom til at få stor betydning for alle deltagerne på forløbet.
I september 2020 mødtes omkring 50 unge iværksættere fra forskellige uddannelsesinstitutioner i Norden på et kursuscenter i Helsinge. Iværksætterne kom fra forskellige iværksætterprogrammer fra CBS, DTU, KEA og Lunds Universitet i Sverige.
Formålet var, at iværksætterne over de næste tre måneder skulle have en række redskaber til at komme videre med deres virksomheder. Men som noget specielt satte Nordic Entrepreneurship Hubs ekstra fokus på diversitet, og det at sætte det rigtige hold.
“Formålet med forløbet er at introducere diversitet, både køn, etnicitet, ja, hvilken som helst form for diversitet. Du skal lære at arbejde med diversitet som en resurse, når du møder folk, der er anderledes end dig selv.”
– Asger Steenholdt, Facilitator
KvindeKompagniet fulgte de tre iværksættere Saxo Merrild fra Pinploy, Josephine Aspman fra LetzLeather og Luca Maxen fra Upseat gennem forløbet for at høre, hvordan deres syn på diversitet ændrede sig undervejs.
Det skulle vise sig, at især en workshop om køn og iværksætteri allerede på den første aften gjorde varigt indtryk på alle deltagerne på forløbet.
“Jeg blev faktisk så provokeret af den workshop, at jeg diskuterede det med min partner bagefter, og vi blev enige om, at jeg skulle være vores virksomheds ansigt udadtil. Så nu er det en kvinde, der tegner virksomheden”.
– Josephine Aspmann, LetzLeather
I podcasten, der er skruet sammen som en dokumentar, kan du følge iværksætterne og de tanker, de gør sig. Tanker om ikke blot diversitet, men også om det at være iværksætter og starte sin egen virksomhed, når man kommer en uddannelsesinstitution.
“Jeg har virkelig høje ambitioner. Jeg vil skabe et globalt firma, der er kendt i hele verden. Men samtidig vil jeg også gerne være med til at ændre tingene, og gøre industrien omkring luftfarten mere grøn.”
– Luca Maxen, Upseat
Iværksætterne i Nordic Entrepreneurship Hubs kommer ikke kun for forskellige uddannelsesinstitutioner, men også fra forskellige steder i verden. Arbejdssproget i Nordic Entrepreneurship Hubs er derfor engelsk, og podcasten er også på engelsk.
Comments