Verdensordenen er i spil. Det er nok det mest dramatisk omvæltende kvartal, jeg har oplevet i mit liv. Skal vi tage de mest positive tegn, er det besindelsen og samlingen af Europas lande om gigantiske investeringer i fornyelse og innovation, i forsvar, energi og digitalisering. 

Men vi er nok alligevel mange, der har det sådan, at vi dårligt tør åbne for nyhederne om Grønland, Ukraine og hvad Trump nu ellers har fundet på for ikke at få spoleret vores forårshumør. Her er så et lille tip: Gå ind og se vores spritnye lancering af Bootstrapping.dk. Masser af gode historier.

Inaktive Ejere – post Sass

Siden 2023 har politiet efterforsket Henrik Sass Larsen, direktør for Aktive Ejere. Først for hvidvask (og cadeau til Danske Banks AI-system for det). Og så – måske efter fund af dukke på hjemadressen – besiddelser af enorme mængder børnepornografi. Det har han så ikke mellem 2023 og 2025 – mens han har skrevet på det bogmanus, ingen ordentlige mennesker nu vil udgive – fortalt sin Aktive Ejere bestyrelse. Men til alt held for kapitalfondenes forening nåede Søren Pind – ex farverig topminister, men dog med et vist voksenkompas – lige at blive sat i spidsen for foreningen, inden Sass blev fældet. Hvor heldig kan man være. Og Søren Pinds tiltrædelse er nu fremrykket. 

Der er nu nok at tænke over hos formand Christian Frigast og i hans bestyrelse, som vi udlagde i ugen i “Av, av Henrik Sass og Inaktive Ejere” – selv om jeg på ingen måde har Frigast mistænkt for at elske selvkritik og evalueringer. Det, denne sammenslutning for kapital bl.a. kunne lære af, er vel ikke at:

• ansætte folk, der selv fortæller hvor meget nervemedicin de spiser og åbenlyst er åbenlyst syge og fraværende 
• undgå direktører, der ikke brænder for foreningens sag, hvis de ikke ligefrem som Sass ringeagtede de spage dele af foreningens virke, der var for startups. For ikke at tale om bæredygtige sådanne
• tro på, at top-forbindelser på Borgen i sig selv klarer ærterne. Jo, alle kendte Sass, men hvem havde længere tillid til ham? Ikke engang gamle kammerater som Morten Bødskov og Mette Frederiksen 
• i øvrigt tro, at man i dag bare kan klare tingene på de indre linjer og ved personkontakter. Henriks var opbrugte efter at have ageret brutalis på gangene.

Her er en forening, der trænger til at ransage og re-brande sig selv for at udnytte de enorme muligheder, de har med de svimlende milliarder, Europa lægger an til at investere i innovation!  Til nu har Frigast ageret så arrogant selvsikkert, som man nu engang kan tillade sig i dagens uformelle Danmark. Tillykke med opgaven, Søren!

Skattekredit. 77 mio. kr. eller 900 mio. kr.?

Det, at vi har omkring 2000 softwareudviklende startups, er en gave for Danmark og vores AI-fremtid med alt fra fintech til healthtech og fra space til cybersecurity. Samfundsmæssigt er det en overskudshandling at understøtte udviklingen i den periode, hvor en startup intet sælger, men bruger dyre lønkroner på at udvikle. 

For staten koster den likviditetsforskydning, der er i skattekreditordningen selvsagt lidt, for 4-6 % af startups går ned imens. Det svarer så til en manko for statskassen på 77 mio. kr. Men det er trods alt noget helt andet end de 900 mio. kr., Skatteministeriet selv har angivet til vores politikere! Du kan dykke ned i status for kampen omkring L25 og skattekredit i ugens ”L 25 softwareskat og skattekredit. Det koster intet og tre andre grunde til, at vi skal have det ændret nu.” 

Grøn, grønnere, sortest …  

Det er, som jeg nævnte, altså nok det mest dramatiske kvartal, jeg har oplevet i mit liv, i al fald på niveau med Cuba-krisen i 1960, hvor min far pudsede hjemmeværnsgeværet, fyldte sandsække og sagde, at russerne kom. Mange af verdens bedetæpper er blevet vendt. Det føles pludselig lang tid siden, at Larry Fink, CEO for verdens største kapitalforvalter BlackRock i 2020, sagde, at ”alle virksomheder skal tænke bæredygtigt fremover”. Nu er alt det væk fra deres hjemmeside. Grøn eller sort, det starter med business.

I vores del af verden skinner forårssolen anyway, og vinden blæser. Så i denne uge er el-prisen negativ. Det er jo skønt for os aftagere. Men for producenter som Better Energy er det omvendt. På den ene side prisfald, på den anden gearede projekter, hvor renten er steget siden start. Så er man i den perfekte rævesaks. Havde de bare været leverandør, ikke operatør, og lavet aftaler, der var skruet mere professionelt sammen, var det sikkert gået fint. 

Nu er Better Energy en trist historie, tænker jeg hver morgen, for jeg bor lige overfor, hvor der for seks fyringsrunder siden sad 400 medarbejdere. De får nok nye gode jobs. Værre er rekonstruktionen for underleverandører og de store, tunge investorer. 

Lige så rigtigt det var at investere i alternativ energi – lige så forkert tager det sig nu ud på de bonede gulve. Også i Danmark. Og det er jo tåbeligt. Enhver kan regne ud, at vi skal – når efterspørgselssiden kommer med – have mere vedvarende energi, især i form af PtX. Meget mere. Nu ikke kun for at nå klimamål, men også af sikkerhedsgrunde. 

I ugen kunne jeg derfor forarges over den kendsgerning, at EU-landene har sendt 1.527 mia. kr. til Rusland for at købe olie, gas og kul siden invasionen for 3 år siden, og med den anden hånd kun doneret 1.030 mia. kr. til Ukraines forsvarskamp mod Putins invasion. Som Lars Trier Mogensen skrev i Føljeton: ”Årsagen er primitivt enkel: EU-landene har en junkies afhængighed af fossil energi, en sort CO2-narkomani, som tilsyneladende er langt stærkere og mere fysisk vanedannende end både vores frihedstrang og overlevelsesinstinkter.” Vi skal både omlægge vores energiforsyning og opgradere vores sikkerhed.

Forvar, mere forsvar, mest forsvars tech

Lige nu er forsvars-startups (og aktier) så det nye grøn. For vi kan jo ikke stole på Putin. Og nok heller ikke på Trumps paraply. Han har på rekordtid formøblet den tillid, vi er opvokset med til USA. Så vi må selv opruste – intelligent og med dual use. Og straks møder vi næste europæiske svaghed. Vi har masser af kapital, men den investerer institutionelle nødig i egen innovation. Tyske Helsig.ai udvikler AI-software til militær hardware og har efter fire år opnået en værdisætning til 35 mia. kr. De største investorer er selvfølgelig amerikanske venturefonde. Den ny kansler Friedrich Mertz kan så ikke beskyldes for konservatisme på det felt. 400 mia. euro ud af 900, der pumpes ud, går til forsvar. Startupmiljøet i Tyskland er begejstret. I fattigere England forsøger regeringen at følge med. 3,5 mia kr. har de ekstra allokeret til forsvars-tech, hvor 10 % skal bruges til AI, droner og nye teknologier.

SVM-regeringen er også på den dagsorden. EIFOs enhed for direkte investeringer lavede sidste år 24 direkte investeringer i selskaber. I resten af 2025 skal de alene i defence lave 6. Så nogle kan godt klæde om til armygrønt derude i Haifagade. Det skal ses bredt og i lys af dual use, hvilket er dobbelt godt. Det kan række fra varsling mod biologisk krigsførelse til kvantecomputing. Vi har på dansk jord fx allerede udviklet stærke startups som Sternula på dele af space og fx Humio på cybersecurity. Cybersecurity er en række DanBAN- og Keystones-investorer i øvrigt er ved at blive oplært i, jf. vores artikel ”Er Cyber det nye sort i økosystemet?” I hele feltet er vi et mix af software og hardware – og i Danmark nok især software, der skal gøre hardwaren mere intelligent.  

Worksome læren: Nu kan alle bootstrappe eller seedstrappe?

Hvis du i 2020-22 ikke havde rejst +50 mio. kr. i din Serie-A, var du nærmest ikke seriøs. Ikke desto mindre sagde Morten Petersen, CEO & co-founder i Worksome nej til $ 50 mio. fra amerikanske VC’er. Heldigvis, for det kunne have kostet os livet, fortæller han i Bootstrapping podcast #26. Med et familiekontor og business angels ombord er omsætningen tredoblet i 2024. Det kan godt være, det ikke var strategisk genialt – bare heldigt. Men det er værd at varme sig på, når dem, der sagde ja til penge i 2020, nu kæmper med downrunder og investorpres, sagde Morten.

Så nogle gange skal man, som Scaleup-Finance co-founder Thorbjørn Rønje, udtrykte det i Bootstrapping forleden, slå koldt vand i blodet og omfavne boot- eller seedstrapping; den mere kontrollerede kapitaltilførsel. For ”den ubekvemme sandhed er, at kun omtrent 1 ud af 10 virksomheder reelt bør forfølge en venturefinansieret strategi. De fleste forretninger er ikke ægte hypervækst-kandidater, og det er helt i orden. ” Seed-strapping, altså det kun at rejse én runde og så skalere ud af det, er især ude i verden blevet populært. Af nød. Fordi markedet for venturekapital er blevet 25 % mindre i 2024. Men også fordi AI har effektiviseret softwareudvikling, så du kan spare udviklertimer.

Eventyrbørs? Fra First North til den Klarnas entre på Nasdaq, NYC

Af de 37 børsnoteringer i 2020-2021 på Nasdaq First North var der for mange for små selskaber, der så at sige blev re-cirkuleret. Og da hele tech-markedet i verden blev halveret, havde de det svært. Nu skulle man tro, det gik fremad, i al fald for de gode. Ikke nødvendigvis. Nu kan det også for gode selskaber være svært. Donkey Republic performer virkelig godt nu ifølge meddelelse i ugen, men kursen flytter sig endnu ikke tilsvarende. Og der er cases fra Penneo til OrderYOYO, der desværre er endt i afnotering, fordi selskaberne ikke kan rejse den kapital, børsnoteringen om noget skulle sikre. 

Er eventyret på det, nogen kaldte ’eventyrbørsen’, slut, er First North på dødslejet, spurgte vi derfor i onsdagens Økosystemet Indefra. Og håber at finde svar i FBV og Danske Banks 31. marts arrangement om børser og vækstkapital. Vi plejer at sige, det går så godt i Sverige med noteringer og folkeaktier. Og det går også meget bedre. El-lastbilen EINRIDE, en af de mest spændende startups jeg har besøgt, går dog på Nasdaq i NYC til en vurdering omkring 50 mia. SEK. At Klarna skal noteres på samme eventyrlige børs, har vi hørt Sebastian Siemiatkowski fortælle i årevis. Nu skulle det være sikkert og vist og lige ud af Oldermandens Avis.

Største 8. marts debat. Har Frederikke eller influencer mest ret

Jeg var i ugen med 600 andre til Sine Plambechs foredrag om migrant-prostitueredes liv, herunder om de 400 thailandske kvinder, der er landet oppe omkring Thy/Mors som ’omsorgsmedarbejdere’. Dér kan vi snakke kvindekamp i Danmark. 

Den kamp sidste uge, der optog flest på sociale medier, handlede om Roccamore founder Frederikke Antonie Schmidts seneste femi-projekt ”Respect the uterus”. Den fik noget af en hård medfart, efter en høring på Christiansborg om de oversete kvindesygdomme. 

Frederikke følger sit eget hoved og har fx ikke i Bootstrapping været bange for at sige: “Jeg er så træt af at tale om køn (…) At blive undervurderet inden for det danske startup-investormiljø og også generelt er faktisk en kæmpe styrke. Det er en styrke, en superpower, som burde respekteres.” Det er nok de færreste, der betragter biases som en superpower… 

Hun har ind imellem lavet fejl, fx forretningsmæssigt med en ekspansion til Norge, hun måtte lukke med millionunderskud. I ugen på Christiansborg var selvmålet så at bede en af tilhørerne, den populære – af mig ukendte – momfluencer Julie-Elsebeth Johannesen Krog, med 152.000 følgere på Instagram, gå udenfor Landstingssalen med sin højrøstede (skrigende?) baby. 

Nu har jeg haft ret stille babyer, så de har ligget på min arm til meget (fx når jeg forelæste på uni), men med til min opdragelses DNA er nu at gå udenfor, hvis de ’snakker højt’. Sådan er det så ikke for Julie-Elisabeth, der på sine selfies sad i tårer hele vejen hjem til Næstved. Om baby Lotte også følte sig som offer vides ikke. I al fald brød helvede løs på nettet mod Frederikke Schmidt, som de fire medarrangerende folketingspolitikere også tog afstand fra. Uha, det her Babygate er stort og følsomt. Og som kvinder i økosystemet ofte selv siger, er de ikke altid så søde ved hinanden.

Gitte Staunsholm & Line Rix – DanBAN & Angella

Man kunne måske tro, at netværk for business angels konkurrerer. Ikke nødvendigvis. Ugens investor Gitte Stausholm er både medlem af DanBAN og Angella Invest og fremhæver, hvordan de to netværk supplerer hinanden: “DanBAN med erfarne investorer og stort dealflow, og Angella med en mere inkluderende, læringsdrevet kultur.” Stausholm går ikke op i, at hun som kvinde er i undertal i DanBAN, men “ser alle som potentielle samarbejdspartnere”.

Line Rix er sammen med Staunsholm deltager på Angella Invests Investor Accelerator program. Og Line sagde, da hun for nylig var ugens investor, at hun håber at få mere ud af Angellas forløb end hos “de typisk mandsdominerede investeringsnetværk, hvor det ofte handler rigtig meget om hierarki og at måle pengetanke”… Nogle i DanBAN med den bias vil så sige, at Line selv har en anseelig pengetank, som den yderst erfarne BA’er hun er med mange investeringer fra Airhelp til Oasicare. Spøg til side, der er i hvert fald lige nu god plads til begge netværk, som her i foråret begge mærker fremdrift. De er to forskellige, men komplementære fællesskaber, som flere kvinder altså bruger aktivt og strategisk ud fra hver deres styrker.  Kristine Leerbeck inviterer til indvielse af Angellas nye hus i Bredgade 33 på torsdag fra kl 16.

Mest hypet. Loveable eller Neko Health?

To svenske startups fra to vidt forskellige verdener er lige nu to af de mest omtalte cases i Europa. Daniel Ek’s Neko Health har med sin futuristiske full-body scanning sat ild til sundhedsmarkedet. Siden lanceringen sidste år er ventelisten eksploderet til over 100.000 personer, og investorer har stået i kø – senest med en Serie-B på 1,8 mia. kr. og en værdisætning på 12 mia. kr. Ind fra højre kommer Loveable, den AI-drevne app-generator, som lader brugere uden teknisk baggrund bygge funktionelle apps på et par minutter. Vi vender snart tilbage med Loveable-rejsen, hvor byFounders var første investor. På bare tre måneder er de nået op på 120 mio. kr. i ARR og ridder lige nu på toppen af den europæiske AI-agentbølge. Hvad er mest hypet? Healthtech med en venteliste som til Musik i Lejet – eller software-magi, der fjerner dit behov for kodning?

Life Science Invest og Marigold fond

Der er behov for tidlige investeringer og modning af funding i dansk Health-, Med- og Biotech. Efter et par år, hvor vi bl.a. fra Bootstrapping takket være Novo Nordisk Fonden har understøttet netværksdannelsen mellem flere end 250 deltagere i feltet, er netværket Life Science Invest fast etableret omkring Danish Life Science Cluster. I samspil med centrale aktører i feltet som DTU Science Park, EIFO, BII, Health Tech Hub Copenhagen og Innovationsfonden, kører de næste events 7. april og 6. maj. Du kan kontakte Signe Ulrik Holm for information.

Marigold Innovation har co-foundet biotekselskaber, forstået på den måde, at de arbejder sammen med de dybe forskere, der i universitetslabs arbejder med at kommercialisere frem til første vigtige og værdiskabende fase efter 3-5 år. Det er biotekselskaber som Zyneyro, Kripthonite og NeoTargets, som Peter Horn Møller, Benny Buchardt og Marigold-teamet er lige ved at lukke første funding til i deres 600 mio. kr. ret så nybrydende Marigold Maturation Fund. Der er infoaften den 7. maj kl 17 på Bernstorff Slot.

Matching af internationale VC og founders, der er kvinder

Ana Andonovska, der står i spidsen for diversitetsnetværket Even Founders, havde i går matchmaking sammen med EIFO. Udvalgte kvindelige tech-iværksættere var inviteret til møde med inventure-investorer fra både ind- og udland. Jeg ved ikke, hvilke founders der var inviteret. Måske Kristine Kuni Buccoliero, NeoCare Nordic selv om hun lige har rejst 4,5 mio kr. fra angels og EIFO. For hendes idé til at hjælpe for tidligt fødte børn har globalt potentiale. Blandt de udenlandske VC’s var Leftlane Capital, Lightrock Climate, Speedinvest og Giant Ventures. Til vores læsere behøver vi nok ikke begrunde, hvorfor det er relevant. Even har i øvrigt et sjovt kort over startups i Norden co-founded af kvinder.

SLOW og hele kaffekæden fra jungle til kande

Af alle de startups, der snakker om bæredygtig kaffe, er det nemmest at få respekt for dem, der arbejder bæredygtigt og socialt ude i junglen. For det er dér, 90 % af CO2 belastningen er. Det gør så SLOW, og CEO Sebastian Nielsen fortjener i den grad den succes, han nu har. Men i kaffe er der et uanet antal mellemled fra producent til os kaffe addicts. Og der har Sebastian taget et vigtigt mellemled ud ved at købe COOPs risteri med 60 medarbejdere i Kenya. Og risteriet er allerede en god forretning, forsikrer Sebastian til Bootstrapping.

Første formiddagskaffe venter. Trumps selvmål med straftold kører. Dansk økonomi kører. Det samme gør taxi’erne med det sjove navn Viggo, der lige er opkøbt af estiske succes scaleup Bolt. Og sådan kører de fleste startups selvsagt på højeste omdrejninger. Vores helt egen spritnye Bootstrapping hjemmeside kører skam også flot. Livet er ikke det værste man har – og om lidt er kaffen klar…..