COP 26 har verdens øjne på sig. Faste, vadmel og høns i haven hjælper ikke stort. Hvordan får vi så klima-problemerne løst i stor skala, når nu politikerne, der samles på søndag i Glasgow, har så svært ved det? Hvad kan tech bidrage med – helt nyt eller skalering af det allerede bedste? Og hvem kommer med kapitalen?

Tony Seba optimisme og danske 2150 ud i verden

I februar rejse venturefonden med det langsigtede navn 2150 240 mio. dollars. Jeg husker det så godt, for aldrig har jeg udfyldt så mange compliance-papirer for at være med – stort for mig, men formentlig blandt de mindste investorer. Jeg kan nu se, at denne ‘Urban Sustainability Technology Fund’ med 33 % overtegning er lukket på $ 312 mio. Et par mia. danske er dog noget, tænker jeg, men da 2150 har hele verden som sin hjemmebane, er der da også investeringsobjekter nok alene med opvarmning, køling og affald/genanvendelse i byggeri og ejendomssektor. Og jeg kan så konstatere, at jeg hermed er med på en mikrobillet i en af mine yndlings-startup Normative, ud over Nodes & Links, Ampd Energy, CarbonCure og Aeroseal.

Jeg bruger 2150-eksemplet af tre grunde:

1. Tingene tager fart. Ikke bare for små BA’er som mig, men for LP’er, der allokerer kapital til at løse verdens klimaproblemer. “We raised one of the largest climate tech funds in Europe. And it came from, big money, like, Credit Suisse clients or Goldman Sachs, and some of the world’s largest sovereign funds.” som Christian Jølck, founding partner i 2150 siger til TechCrunch. Godt der er kapital nok at rejse til bæredygtige startups.
2. Vi kan lede noget bæredygtigt ud af Danmark, der betyder noget. Det sker så her især ud fra det mest lavproduktive som byggeri, der vel står for op mod 40 % af alle CO2-emissioner. Min søn i 2150 søsterorganisationen Earth fortæller, at hans kollega har billede på sit kontor af stilladser fra faraonernes byggeri overfor dagens. Og de er ens! Når verden urbaniseres, og vi samtidig skal reducere klimaaftrykket, skal vi altså kunne tænke smartere. Og det kan tech startups.
3. Tech skal kunne løse omstillingen. Og her siger alle politikere, at det skal der forskes i. Og en del tech-freaks mener også, at vi skal udvikle aldrig før sete, totalt disruptive moon-shot løsninger. Jo, men vi kender allerede otte teknologier, der kan klare langt det meste, når de udfoldes i stor og rentabel skala.

Jeg har for en måned siden refereret Tony Seba fra Stanford for de otte teknologier, da han talte på PensionDanmarks morgenmøde med Tommy Ahlers som moderator. Sebas gratis rapport Rethinking Humanity kan du downloade, eller du kan høre essensen på BBC eller se den lidt sjovt-tørre amerikanske professor med Krause Kjær på DR.

Lad mig dvæle lidt ved karakteren af de grønne teknologier. Tony Sebas hovedpointe er den enkle, at de transformative teknologier billiggøres så hurtigt, at de nærmest indfører sig selv. Solenergi er allerede billigere end kul og olie og bliver 70 % billigere over de næste 10 år. Helt ligesom det kun tog 7 år ved forrige århundredskifte at fjerne hestevognene fra New Yorks gader til fordel for biler – Sebas yndlingshistorie. Så vi vil se en voldsom omvæltning. Så vi kan ud af det kendte på 15 år sagtens opnå 90 % klimareduktion, hvis vi vil investere i vedvarende energi, selvkørende transport og laboratoriefødevarer. Siger Seba.

 

All in på sol og vind. Og på CO2-skat

Klima-iværksætteren, PhD Saul Griffith har i sin bog Electrify, samme sigte med fokus på at satse alt på sol og vind og dermed sætte strøm til alt lige her og nu kombineret med CO2-skat. Og han har samme pointe om, at teknologien er kendt, her mere vendt mod dele af vores økosystem. ”The myths of Silicon Valley hold that disruption is always good and that progress is made by unconventional founders turning the world on its head. That model has worked in software, but in hardware, especially in infrastructure, it doesn’t really work.”

Saul Griffith’s erkendelse er, at her skal der godt nok massiv investering i udvikling, men frem for alt”manufactoring” i storskala: ”We need start-ups to innovate — and we even need crazy, breakthrough ideas, if only to inspire us to think bigger — but what we critically need is large companies to seize on these innovations and scale them up. An ambitious mobilization plan can exploit industrial learning rates to continue to bring down costs and improve the economics of the electrified future.” Så begge dele. Men da vi ifølge både Griffith og Seba har basisteknologierne, er det allermest skalering, vi har brug for. Det betyder jo ret meget for, hvor den tunge kapital skal dirigeres hen.

 

Global grøn omstilling af klynger kalder på mere kapital

Der er rigeligt med kapital til bæredygtige startups, skrev jeg i starten, men fx de 2 mia. kr. i VC 2150 rækker ikke langt i forhold til verdens urbane udfordringer. Det mener jeg heller ikke, men Rolf Kjærgaard må korrekse mig, hvis 21 projekter for 1 mia. plus 1,3 mia. kr. i tilsagn det første år fra Danmarks Grønne Investeringsfond er så meget. Det er bl.a. gået til ”vertikale grøntsager, genanvendelige vatrondeller, solcelleparker og landbrugsrobotter”. Godt. Men kun godt til en start, hvis vi skal skalere. Så det er positivt, at flere partier nu kigger på udspillet i går fra Martin Lidegaard, Radikale, om en klimafond på 75 mia. kr. finansieret af skat på kapitalpensionsdepoter. Og det gælder igen især til teknologier, som markedet ikke selv fremmer, fx til lagring af CO2. Men igen: Det mest effektivt adfærdsregulerende, politikerne kan indføre, er en høj, ensartet CO2-afgift.

Bliver omstillingen så virkelig så let, som især Seba giver udtryk for? Nej, vi kan bare gå tilbage til det med byer. Ejendomme får ikke bare udskiftet varme- og kølingssystemer, selv når nye er billigere i drift, for det kan væltes over på huslejen osv. For biler kan det måske godt gå hurtigt, især på flådesiden som Hertz’ køb i går af 100.000 Teslaer indikerer. Seba påpeger, at en elbil har 2,5 mio. km i sig og dermed kan køre 10 gange så længe som en benzinbil osv. Glæden ved at eje og sparke dæk er dog ofte, der hvor jeg kommer fra, stærkere end teknologi og kapital. Så selv på felter, hvor det kan gå stærkt, er der mere end én logik i spil.

Måske er den pessimisme hos mig lidt influeret af energipriserne, der aktuelt er lige så meget på flugt mod himlen, som Musk og Bezos er i gang med at flygte fra jorden i deres rumraketter. Men vi må ikke overreagere på, at energimanglen lige nu sætter en helt forkert retning på den grønne omstilling. Håber Simon Kollerup og venner kan få klynger og klimapartnerskaber til at sætte ekstra turbo på grøn omstilling i praksis, bl.a. med en højere beskatning af CO2 – og lavere af erhverv og aktier. Men primært skal det nu engang komme nedefra, fra markedet. Og selv om jeg er begejstret for Tony Seba, tvivler jeg lidt på, om han har helt ret i, at det er kører uundgåeligt, fordi teknologier billigøres efter en S-kurve. Den der determinisme havde min ungdoms marxister også i forhold til verdensrevolutionen. Den udeblev heldigvis. Håber at kunne sige det samme om klodens opvarmning over 2 grader.