Hvor står det politiske kompas, og hvad skal der fx ske med hjælpepakkerne? Efter søndagens finanslovsforlig og politiske aftale tager vi en dronetur med økosystemsensorer fra nyt grønt iværksætterpanel til nye milliardstøtter og spørger: Hvem skal Nicolai Wammens varme hænder ikke holdes under?

Får danskerne glæde af finansloven og den politiske aftale? Mange gør. Børnehavebørnene, hvis pædagogerne kan skaffes. De ældre, hvis der er plejere. Syge, hvis der kan skaffes 1.000 sygeplejersker.

»Det er en helt eminent og fantastisk finanslov,« som Pernille Skipper sagde. Julegaverne er mange – alle milliarderne er finansieret. Bare med lån i EU, som de næste generationer skal betale. Men hvad med dem, der skal være med til at skabe den fremtidige bæredygtige vækst, der skal finansiere festen?

Får startups forlænget COVID-19-hjælpepakkerne?

Det ville være helt ideelt. De hjælper virkelig med at polstre og sikre udvikling og salg på danske og udenlandske markeder i det nye, ikke lette år. Varer det længe med vaccinen, kan pakkerne sammen med andre ”stimuli” måske blive yderligere forlænget for nogle der kan påvise de er hårdt ramte af krisen endnu en måned eller to til tre. Men festen er slut. Der er ikke noget i den politiske aftale, der ændrer  hvad der står på s. 99 under Erhvervsministeriets del, ud af 3.600 sider, i årets forslag til Finanslov.

Det ville ellers være fantastisk til at sikre det høje investeringsniveau i fremtidens virksomheder. Det ville i stort omfang være markedsdrevet ved gearing af BA og ventures med 3:1. Og det ville være billigt ift. al mulig anden støtte. Men verden er ikke ideel, den er politisk. Så flere start- og scaleups vil nok igen finansiere sig på markedsvilkår med BA- og VC-kapital samt andre långivere. Så tilbage til old normal. Det er ikke nok at skrive modartikler: Permanente bliver de altså ikke!

Mit gæt, men dit kan være lige så godt, er, at vi måske engang kan få noget tilsvarende målrettet impact og grønne investeringer, når det afgrænses med nye EU-definitioner. Det er jo som med grønne elbiler, og tidligere med vindmøller, at uden statsstøtte har mange delmarkeder svært ved at komme i gang. Men de mange grønne midler, der er, er lån på de almindelige vilkår fra før COVID-19.

Nu skal vi tage hul på den grønne transformation!

Alligevel er finansloven mest perspektivrig for startups i forhold til klimaomstillingen. Der har været meget fokus på elbilerne og cykelstierne, på de våde enge og de mange nye naturparker. Fint, men det, der rykker i mit vækstunivers, er forskning og udvikling samt kapital og lån til grønne innovative virksomheder.

En unode er, at fradraget på 130 % på forsknings- og innovationsudvikling er bortfaldet. Der er ellers sket en markant støtte af forskning i klima og grønne teknologier på landets otte universiteter og til Innovationsfondens grønne programmer. Der bliver virkelig noget at udmønte for Anne-Marie Levy Rasmussen og team, men det vidste vi i forvejen.

Og der er også en fin, lang redegørelse for Danmarks Grønne Fremtidsfond. Men rammen på de 25 mia. kr. til hhv. EKF Danmarks Eksportkredit med 14 mia. kr., Vækstfonden med 4 mia. kr. og Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) med 6 mia. kr. har vi kendt længe. Sidstnævnte, med Michael Zöllner i spidsen, er den, du skal have fokus på. Du kan læse dybere i min artikel Er den grønne omstilling det nye sort for startups?

Så intet nyt under solen. PtX, CO2-lagring, geotermi og al anden god grøn omstilling af landbrug, transport og bygninger bliver kæmpe felter. Men det er de sædvanlige vilkår, der støttes på, hvorfor de 25 mia. kr. er en relativt gratis omgang i det alligevel nedlukkede Snapstinget.

Hold ikke hånden under, Wammen

BoligJobordningen styrkes med ny pengeregn, selvom vi end ikke kan opstøve én ledig polsk håndværker. Selv i Nordjylland, hvor jeg bygger, er det helt umuligt, Men de skal jo ”holdes hånden under”, hvis de får det svært i det nye år, udtalte Nicolai Wammen til medierne. Jeg kan ikke udholde det udtryk længere. Alle skal i velfærdsstatens navn holdes hånden under, dvs. i hånden. Også selvom ingen tømrer eller elektriker behøver det. Det er pinligt, at DI og Dansk Erhverv synes, den slags permanent og perspektivløs markedsforvridning er herlig.

Esbjergs oliearbejdspladser skal selvfølgelig omstilles – formentlig ikke med nye skarer af offentlige rådgivere. Som om de ikke allerede var i gang af sig selv og har helt til 2050 til det. Vestjyder er ikke dumme. Der er også en ny Digitaliseringsfond til SMV’er. Principielt fint, for de mange små virksomheder halter netop dér. Men hvordan undgår vi, det bare er endnu et lag oven på Digital Hub Denmark, SMV:Digital m.fl.? Vi kan håbe, udmøntningen støtter dem, der udvikler digitaliseringen, og så lade markedet råde mere.

Udnyt muligheden: grønt iværksætterpanel og regionale vækstteams

Ruben Kidde, klimaordfører for Radikale Venstre og tidligere medarbejder i DVCA (nu Aktive Ejere), fik en luns med sit forslag om at genindføre det gamle iværksætterpanel, der først havde Tommy Ahlers (V) og senere Tommy Andersen, byFounders, for bordenden. Nu bare som grønt panel. Sådan får man noget ved forhandlingsbordet. Det skal styrke indsatsen for grønt iværksætteri på tværs af landet for at anspore flere til at stifte ny forretning og gribe nye vækst- og eksportmuligheder. Der er midler til nogle embedsfolk i 2021 og 2022. Skal man være sur, er resultatet nogle rapporter og initiativlister. Skal man være positiv, så kan det sætte gang i noget, hvis gode folk griber det.

Vigtigere bliver nok de syv regionale vækstteams, der skal komme med anbefalinger til, hvordan der bedst kan investeres i lokale erhvervsstyrker. Vækstteams er tidens løsen – især brugt med succes i klimapartnerskaberne – i den nye kontrakt mellem stort set alle politikere og alle erhvervsorganisationer om, at vi sammen skal finde og udmønte indsatser.

Som investor og aktionær behøver du ikke læse med

Jeg kan huske, den øverste direktør for Amtsrådsforeningen, da den skulle afløses af Danske Regioner, ikke ville have en bestemt kontorchef med over, for ”hun læste ikke straks Finansloven.” For ham var det årets højdepunkt! Jeg har dog en vis respekt for folk, der kan gennemskue landes nationaløkonomi ned i deltaljen. Men noget, som selv jeg kan se, er, at borgere, der tør løbe en risiko og investere, ikke findes. Jo, som et enkelt strafpunkt. Hovedaktionærnedslaget for aktier før 19. maj 1993 afskaffes. I sig selv ligegyldigt – men symptomatisk.

Og konsulenter og privat initiativ er ikke så velset af forligspartierne. Der skal populistisk spares på de første, bortset fra i katastrofebutikken SKAT, og værre på private, sociale initiativer. I en tid, hvor vi skriger på nye sociale impact-modeller, fx som når Den Sociale Kapitalfond får socialhjælpsmodtagere ud i rigtige private jobs, er det frustrerende læsning. Flere offentligt fuldtidsansatte fagforeningsmedlemmer er den eneste opskrift på velfærd.

Sofie Carsten Nielsen har her en opgave. Hun har politisk-taktisk behændigt bevæget de radikale ned fra forgængerens trusler og håndspålæggelser. Næste år stopper udgiftsfesten, og hun har et løfte fra Nicolai Wammen om at sikre et øget arbejdskraftudbud på 11.000 personer. Det vil være en pivotering i forhold til årets finanslov. Men i år holdes Wammens varme hænder under alle. Forstået som alle lønmodtagere.