Ja, EIFO’s investeringsdirektør Erik Balck-Sørensen var på vores AI-nytårskonference i onsdags relativt optimistisk med hensyn til at få en lille håndfuld af de bedste danske pensionsselskaber i gang, herunder til at støtte en dansk initieret europæisk investerende growth fund på ca. 10 mia. kr.

Og hvor skal pengene ellers komme fra? Ud over Novo Holding, Augustinus Fabrikker og EIFO selv er det kun pensionsselskaberne, der kan være med omkring og efter series A med billetter på +100 mio. kr. Og pensionskasserne har kapitalen. I Danmark er 10 mia. kr. kun 0,25 % af de midler i vores alles pensionsselskaber på ca. 4.300 mia. kr. Det er dér, skattebegunstigede firma- og arbejdsmarkedsordninger nu engang har ”tvunget” os til at spare op. Vi har Europas højeste marginalbeskatning på aktieavancer – men ultra lav beskatning af pensionsmidler, 15,3 % – så sig ikke, pension ikke er politisk styret og kan bidrage!

De tre forslag, Kent Damsgaard byder ind med

Men hvad siger pensionsselskaberne selv og deres lobbyorganisation F&P til den situation? Dygtig som erfarne lobbyist, F&P-chef Kent Damsgaard, er, gik han i går til Venstre, DI og FBV’s konference flot i offensiven. Kent erkendte – også svært at gøre andet efter Draghi-rapporten og Tibi-initiativer og ugens Davos-møde – pensionsselskabernes samfundsansvar: ”Vi er færdige uden nye vækstvirksomheder og fødekæden af dem i Europa. Så vi skal have bygget bro mellem vækstvirksomheder og kapital.”

Det er et godt fælles udgangspunkt. Lad os få lavet partnerskaber og et vækstteam for pensionsbranchen, der er en unik dansk styrkeposition, foreslog Damsgaard. Selv har jeg arbejdet i årtier for branchen fra digitalisering med pensionsinfo til omstilling til markedsrenteprodukter og kan kun være enig. Men p.t. ruller kun 0,01 % af midlerne til danske og europæiske vækstselskaber. Og de tre ting, der ifølge Kent Damsgaard skal til for at ændre det forhold, er:

1. I forhold til USA dobbeltbeskatter EU udbytter, så vi skal nok kigge på PAL-skatten, sådan som vi også utallige gange har foreslået i Bootstrapping. 
2. EU snakker op og ned ad stolper om Omnibus og forenkling. Men Finanstilsynet elsker tredobbelt rapportering på hver en lille investering. Politikerne må give nye instrukser til Finanstilsynets Louise Mogensen. 
3. Pensionsselskaberne får statsgaranti på yderste risiko, når de investerer i 3. verdenslande. Det kunne måske overvejes ved tidlige venture- og vækstbørsinvesteringer. Det skal bare ikke forvride markedet, mener jeg. Selskaberne har siden 2011 kunnet investere i DVK ’s (Dansk Vækst Kapital) fund og funds – med super afkast… Så come on.

Investeringsdirektørerne elsker ETF’er mere end aktive investeringer

I sidste uge skrev jeg i klummen ” Et skridt frem og to tilbage for Kent Damsgaard og pensionsselskaberne”, at kasserne flest bare ikke er dér, hvor Kent Damsgaard er:

– Investeringsdirektørerne hader risiko og vil ikke investere i ventures, da det er for små beløb, som de ikke har kompetencer til osv. osv. – de har syv klassiske undskyldninger. Det er bare svært at forklare, hvorfor amerikanske pensionsselskaber og fonde så godt vil! De kommer vel ikke hertil for at frelse Danmark?

– Knap 3 % investerer i børsnoterede danske virksomheder og stort set kun i Novo Nordisk, DSV eller Mærsk samt enkelte andre C25-virksomheder. Så når Kent Damsgaard i Finans skriver og på gårsdagens konference gentog, at ”Hver tredje pensionskrone er investeret i Danmark” er det fordi, de 65 % er i obligationer og 11 % ejendomme, der jo ikke skaber et væld af nye bæredygtige vækstvirksomheder.

– Nu har selskaberne, jo i al fald siden 2011, som sagt let kunnet få deployering af 500 mio. kr. chunks og spredning via DVK’s funds of funds-konstruktion med tocifrede afkast. Men tilbudt det vil de oftest hellere ’selv’.  Og det bliver så i amerikanske fonde. De vil også godt nødtvunget tale med professor Philippe Tibi og høre om den franske model, hvor der nu er allokeret over 100 mia. kr. i 31 fonde til børsnoterede og 134 i unoterede i vækst/scale up-segmentet. Men bagefter rynker de på næsen, selv om 100 mia. kr. i seks gange mindre Danmark stadig kun ville være 2 % af selskabernes samlede formue. I sidste ende er deres egen kultur for fin til dansk aktiekultur. Det er sjovere at tage til New York, end blive budt på gule ærter på et dansk aktionærmøde. Det må ATP om.

En abonnent med 30 år i toppen af pensionsbranchen kaldte ovenstående for ”befriende læsning” og supplerede analysen med, at når ”det passer de danske pensionskasser så godt med en passiv investeringsstrategi, er det paradoksalt nok, fordi de så alle opnår samme afkast på deres aktieporteføljer. Det sikrer nemlig, at investeringscheferne ikke mister deres gode jobs pga. underperformance på den korte bane ift. deres peers.” 

Og han fortsatte: ”Det betyder så bare også, at de danske pensionsopsparere aldrig vil kunne opnå et markedsafkast. For globale ETF’er – uagtet deres lavere omkostninger – vil kun ramme et globalt markedsafkast FØR omkostninger. Efter administration vil afkastet derfor år efter år ligge under markedsafkastet.” Og det modsat fx den norske Oliefonden, der over en 20 års periode har skabt et merafkast på omkring 2 % årligt ​via eksterne aktive aktiemanagers.

Tillykke med årets bonus! Kassernes forsigtigper-afgrund

Så når Kent Damsgaard for en uge siden var ude at fortælle, at konkurrencen er ”benhård mellem selskaberne”, er det jo bare den slags hykleri, man får sin løn for at hævde. Min gode bekendte påpeger jo så også, at det, jeg har kaldt ’en nederlagsstrategi’, også har den side, at ”pensionskasserne graver deres egen grav, fordi medlemmerne i stigende grad vil foretrække selv at forvalte deres pensionsmidler.”

Så hvis vi bare snakker og trækker tiden, sakker vi endnu mere agterud i DK og EU. Imens kan investeringsdirektørerne glæde sig over deres åndelige dovenskab med stigende grad af passiv forvaltning. Tillykke med årets bonus!, siger jeg bare.

Pensionsselskaberne burde understøtte det danske og europæiske børsmarked massivt med aktive investeringer. Og som de store amerikanske universiteters endowment funds og som Tibi-initiativet i Frankrig – fx via DVK, der alligevel skal evaluere fondene og lave due diligence – identificere de bedste aktive investeringsfonde, der giver et overnormalt afkast.  For selv om private equity har fint afkast, må vi erkende, at det kun er de bedste venturefonde, der for alvor performer over et afkast med i snit 6 %. Kun dele af det marked for nødvendig radikal innovation er endnu modent i Europa, som fx Jimmy Fussing Nielsen, Heartcore Capital påpeger her i Bootstraping podcast #41.

Talent og kapital flyver vestpå. Stephanie Lose og det massive pres

Danske politikere er også – i et valgår – ved at vågne op til dåd. Dagsordenen handler i sidste ende om vores suverænitet, om at bevare os som et stærkt samfund med nogle teknologiske fyrtårne. Erhvervsminister Morten Bødskov har længe skoset kasserne. Og han er nu nok ved at blive et hadeobjekt. Senest har han sendt en direkte opfordring til at investere i kvantefonden 55 North – verdens største. Jeg forstår godt, at pensionsselskaberne synes, det er for politisk mikro-dirigerende. Men også et symptom på deres undladelsessynder og risikoaversion. Der skal jo være en unik værdiskabelse for vores børn at leve af – og herunder en at spare op til pension af. Og Kent Damsgaard kan også godt se det absurde i, at danske investeringsdirektører flyver til USA for at putte kapital i fonde, der samtidig bruger kapitalen til at forsøge flytte de allermest lovende danske scaleups samme vej. 

Jeg har før jul efterlyst hvad Venstre vil? Økonomiminister og tidligere PKA formand Stephanie Lose bekræftede i går både i Børsen og på Venstres konference, at det ved de ikke selv. Men hun og Linea Søgaard-Lidell og Kim Valentin vil meget gerne ”facilitere noget, der gør, at der bliver en større mulighed for at investere herhjemme med et godt afkast til følge for pensionskasserne”. Nu har de så hele tre aktuelle rapporter med en række forslag fra FBV, som kan vedtages af næste regering. Som jo nok uanset udfald har Venstre som en central spiller. Og som Stephanie Lose pointerede: “For os er det en vigtig opgave. Det er ikke en mulighed ikke at gøre noget.”

Hvis det her ender godt, er det første skridt et vækstpartnerskab. Eller en type Jesper Rangvid-professorudvalg om en kapitalmarkeds- og børsreform. Hvis alle F&P’s medlemmer er kloge, fortsætter de med – som deres F&P-direktør – at komme det hele i forkøbet. Men politisk tæft er bare ikke altid den type intelligens, pensionsdirektører flest besidder. Så vi får se …