For de fleste vækstiværksættere er venturefinansiering det foretrukne valg, og der arbejdes fra start med en målsætning om at nå frem til A-runden. Samtidigt ser mange iværksættere og tidligere investorer en børsnotering som en exit - og ikke som en yderligere finansiering af vækstrejsen.

Det er altafgørende, at danske iværksættere har adgang til attraktive finansieringsmuligheder. Derfor er det glædeligt, at vi i Danmark har stor succes med at finansiere vækstvirksomheder med kapital fra business angels og venturefonde. Danmark er blandt de bedste business angel miljøer i Europa. I 2021 blev der investeret 14 mia. kroner i danske virksomheder via venture, men kun 1,2 mia. kr. via vækstbørsen First North København. Over 2000 danske business angels investerer årligt et trecifret millionbeløb i startups.

For 25 år siden var der ca. 200 danske børsnoterede virksomheder og ca. 200 svenske børsnoterede virksomheder. I dag er antallet: 189 danske – 1101 svenske – 348 norske.

I Danmark fravælger mange virksomheder finansiering gennem en børsnotering og vi har ikke et tilstrækkeligt stærkt kapitalmarked for noterede vækstvirksomheder. Selvom sidste år slog rekord med 25 danske noteringer på Nasdaq First North og Spotlight Stock Market, er vi stadig langt fra de 172 svenske børsnoteringer samme år. For danske virksomheder, der ønsker at rejse kapital til at finansiere deres vækstrejse, er venturefinansiering det foretrukne valg. Men hvad er forskellen på venture- og vækstbørskapital?

Børsnoterede virksomheder betyder en demokratisering af venture og derved af ejerskab og værditilvækst, således at flere privatpersoner kan få andel i de økonomiske værdier, der skabes i samfundet – via egne investeringer og investeringer fra danskernes pensionskasser.

 

Venturefinansiering er det foretrukne valg, men medvirker til at øge uligheden

At venturefinansiering er det foretrukne valg for iværksættere, kommer bl.a. til udtryk ved, at der allerede i tidlige stadier tales om at blive klar til ”A-runden” hos danske eller udenlandske venturefonde.

Her er det værd at bide mærke i, at værditilvæksten, der skabes af venturefinansierede virksomheder, ofte spredes ud på få hænder. Gevinsten tilfalder de få personer, som har mulighed for at investere via venturefonde, direkte i unoterede virksomheder eller dem, som har evner og held til at etablere og udvikle en virksomhed, som bliver værdifuld og måske solgt. Det er alt sammen medvirkende til at skabe øget ulighed i Danmark.

Endvidere forholder det sig sådan, at der for en venturefinansieret virksomhed næsten altid vil være en exitstrategi og en klausul i ejeraftalerne, der sikrer at virksomheden sælges samlet, og at investorerne kan få et afkast indenfor en given tidshorisont på f.eks. 8 år. Det kan være svært at sælge en lovende vækstvirksomhed i Danmark, og derfor sker salget af virksomheden oftest til udlandet, hvilket politisk set også er et problem, der koster danske arbejdspladser.

 

En børsnoteret virksomhed behøver ikke have en exitstrategi

Ved en børsnotering kan stifterne fortsat eje (og drive) virksomheden i årtier. Et godt sted at starte og øve sig på at være børsnoteret er på en vækstbørs – som First North eller Spotlight. De bedste virksomheder vil naturligt stræbe efter senere at flytte op på et reguleret børsmarked (main-market).

Når børsnoteringen af en mindre virksomhed sker i Danmark, får almindelige danskere mulighed for at medinvestere og pensionskasserne vil også medinvestere i de større selskaber. Det giver et velfungerende vækstbørsmarked, der kan sidestilles med en demokratisering af venturekapital, hvor mange flere danskere får andel i værditilvæksten, virksomhederne bliver på danske hænder og flere arbejdspladser skabet i landet. Dertil så bliver de noterede selskaber sjældent solgt til udlandet.

Så hvorfor er venturefinansiering stadig det foretrukne valg i Danmark? Hvorfor fravælger mange iværksættere og vækstvirksomheder en børsnotering? Og hvorfor har Sverige det mest velfungerende børsmarked i Norden med over 172 nye noteringer i 2021 og 1,8 mio. svenskere med en aktiesparekonto? Det kommer vi til at sætte fokus på i den nye forening FBV – Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder.