Det er i særklasse ikke let at spå om early stage markedet i 2023. I dag giver Mette Fløe, VÅR Ventures, sit bud. Mette peger på, hvilke segmenter der er vindere i ’23. Og så fortæller hun, hvem der sætter sig forrest i bussen som LP’s, når appetitten for VC-segmentet svinder ind blandt store institutionelle investorer, der kommer til at misse attraktive investeringer i nye VC-managers.

1. Hvilke segmenter/sektorer tror du på i 2023, hvilke ikke?

 

”Vi står midt i en klimakrise, der er så presserende, at impact og afkast bliver afgørende for fremtidige investeringer. I VÅR Ventures ønsker vi udelukkende at investere i løsninger, der adresserer de globale udfordringer indenfor landbrug/fødevarer og energi. Da disse yderligere understøttes af regerings- og industritiltag over en bred kam, såvel nationalt som internationalt, forventer vi et fornuftigt afkast her såvel på det finansielle som det bæredygtige område.

Et område som uddannelse er dog også ét, vi forventer os meget af i 2023 – specielt med fokus på livslang uddannelse, overgangen i den etablerede arbejdsstyrke fra sort til grøn produktion, og ikke mindst inklusion af flere piger og kvinder i STEM.”

 

2. Det er vel paradoksalt, at et væld af nye mindre VC’er er kommet til i 2022, samtidig med at det bliver sværere at skaffe LP-kapital. Hvordan vil vi se det billede i 2023, når færre ventures alt andet lige vil komme gennem nåleøjet og blive finansieret? 

 

”Der er rigtig nok etableret en del nye VCs over de seneste år, inklusiv VÅR Ventures. Selvom LP-kapitalen indiskutabelt er sværere at skaffe, er vi af den forventning, at de fonde som får succes med at skaffe den ventede kapital, står langt stærkere på området for deal-sourcing, hvor mere optimale (og mere realistiske) vilkår opnås. Med andre ord, vi der lykkes, vil få adgang til bedre deals og dermed lave et fornuftig afkast.

Vi har noteret os en fortsat mindsket appetit for VC-segmentet fra de institutionelle investorer, herunder de regeringssubsidierede og pensionsfondene der holder fast i en konservativ allokering til venture. Dog ser vi både nationalt og internationalt, at de hermed også misser attraktive investeringer i emerging VC-managers, som for fleres vedkommende har en tendens til at udkonkurrere mere etablerede VC-fonde.

Vi mærker så til gengæld en fortsat og endog stigende interesse fra familiekontorer og HNWIs(High-Net-Worth Individuals), som dermed sætter sig i førersædet for de risikovillige LP-positioner. De familiekontorer der investerer i impact-fonde tænker mere langsigtet, og har forstået hvor vigtigt VC segmentet er for at løse de globale klimaudfordringer.

 

3. Vil vi se en ændring i balancen mellem jer som investorer og så founders i terms og krav for at få investeringer?

 

”Vi forventer en ændring på området udi et mere ligebyrdigt forhold mellem investor og iværksætter. VC’s og iværksættere er gensidigt afhængige, og da lige børn altid leger bedst er et forhold, hvor krav og vilkår er balancerede, det mest optimale.

Med de seneste års oppustning af værdisætningerne, er vi nu på vej ind i et mere fornuftigt leje. Det skaber muligheder for vækst – i de rigtige forretninger (og meget gerne de grønne eller sociale af slagsen) og til den rigtige tid.

 

4. Vækstbørserne har haft det sløjt i Danmark i 2022. Hvad skal der til i 2023, for at vi kan leve op til Sverige og Norge, når den vej er relevant?

 

”Vi skal generelt se højere kvalitet af de cases, som vælger at notere på de danske vækstbørser. På IPO-området har det danske økosystem endnu ikke lavet en fuld omvendelse til minibørsernes behov, hvilket resulterer i ufornuftige noteringer, der fejler.

Som VC ønsker vi at se en notering på vækstbørserne som en attraktiv exit mulighed og ikke som substitut til VC kapital, som det har været en tendens i de seneste år.”