En founder af en af vores mest succesfulde startups blev af sin professor på et Ivy League universitet opfordret til at lave en startup til at udvikle sin ide. I København blev han opfordret til at skrive en artikel mere ud fra sin ph.d.-afhandling. Det er forskellen ’in a nutshell’. Det hedder kultur, og det tager tid.
Founders af samme startup fortæller, hvordan man på KU stak til dem, fordi de “forlod” universitetet ved at kommercialisere deres forskning. At bygge forretning blev set som at gå over på the dark side – for ’rigtig’ videnskab hørte hjemme på universitetet.
Ledelsesmæssigt og strukturelt kan der gøres meget for at ændre på en sådan – må man tillade sig at sige – negativ mentalitet. Og til at fjerne barrierer på tværs af vores universiteter – der ellers er selvejende institutioner med betydelige forskelle i opbygning, kultur og incitamentsstrukturer. Overordnet handler det om:
– Forskere får ingen anerkendelse, løn eller bedre faciliteter for at drive innovation.
– Frem for at åbne op mod startups, corporates, investorer mm. er universitets campus oftest lukket land
– Founders skal for ofte slås længe for at bevare og købe retten til egen innovation og patent, som universiteternes tech transfer kontorer ellers mener er deres.
Alle de formelle barrierer er nu ryddet. De er fortid senest til sommer
Og det er faktisk stort. Nu bliver universitetsloven ændret, så innovation kommer til at tælle og skulle måles fuldt så meget på vores 8 universiteter som undervisning og forskning. For alle ledelser på universiteterne er heldigvis enige om en stor fremtid for innovation og iværksætteri.
8 supertanker skal vende – og det vil de gøre!
Den fælles begejstring var stor, og champagnen flød forrige torsdag, da KU’s rektor David Dreyer fremlagde 13 klare og koncentrerede forslag i den læseværdige rapport fra ”Taskforce for styrket viden og teknologioverførsel”.
Taskforcen er faktisk et resultat af iværksætterreformen – og kan vel vise sig at blive reformens vigtigste.
Det er supertankere, der er ved at blive vendt 25 år efter, at daværende videnskabsminister Helge Sander blev mobbet hele vejen hjem til Herning for at mene, at mere forskning skulle blive til faktura. Så hvad har ændret sig?
Meget, men først og sidst EU’s situation som udlagt i Letti- og Draghi-rapporterne. Dreyer-rapporten refererer deres faste råb om, at Europa er bagud i at omsætte talentfuld forskning til nye højteknologiske virksomheder.
Samtidig med Dreyers rapport udkom rapporten ”Bleeding to Death” til det engelske overhus. Den dramatiserer situationen fint sådan:
– ”The UK economy is bleeding out in a national crisis of growth. The “failure to scale” for UK technology companies is a deep-rooted problem. But we are in a new technological and geopolitical context, with the rise of AI and the fracturing of the old global order. Technological sovereignty – who owns and operates critical technologies – is more important than ever.”
Hvad er det så, der skal ske? Essensen af de 13 forslag på tre hovedområder er:
1. Få campus åbnet for os alle
Skal du som business angel eller venturefond have dit kontor på campus? Det er ikke urealistisk længere, for universiteternes mure skal falde. Internt på tværs og ikke mindst ud til startups, corporates og investorer. Founders skal have let og billig adgang til test- og udviklingsfaciliteter.
Tag Jes Broengs Open Entrepreneurship eller Søren E. Frandsens Spin-outs Denmark program – der er ikke langt til Kendall Square i Boston. Fra INNOVATE og The Kitchen i det jyske til Skylab og Science på DTU og Lighthouse på KU er der nu fx fine startup-faciliteter.
Men alle skal med. Overalt – også på samfundsfag og humaniora – skal der åbnes op. Det kræver oprydning i gammel regulering af leje- og ejermæssige forhold, der spænder ben for samlokalisering. Så lad os få det gjort – nu.
2. Hurtigere, nemmere og billigere tech transfer processer
Det skal være slut med at spise af founders kage med absurde prissætninger, før den skal bages. Nu skal erhvervsliv og universiteter obligatorisk bruge fælles standardkontrakter, så licensering og IP i hovedsiden kan køre på fast track både for startups og for corporates.
Universiteter og universitetshospitaler kan afvige fra EU’s krav om markedspris (for hvad er markedsprisen for noget, der er et nybrud) og behøver ikke falde upfront, men kan være en del af en exit. (Vi har før beskrevet, hvordan Aalborg Universitet får tech transfer processer til at køre på fast track).
3. Invester – og få investeringer ind
Rapporten vil have etableret en velfungerende bro mellem forskning og kapitalmarked. Den ene vej skal grants, lån og investeringer, herunder fra Innovationsfonden og EIFO, lettere flyde ind. Den anden vej skal vores statslige universiteter ikke se startups som en indtægtskilde, men må meget gerne være kommercielt incentiveret for at være et godt bindeled tilbage til forskerkolleger og laboratorier og for at fremme innovationskulturen.
Så universiteterne skal, som fx Science Ventures Denmark allerede gør på SDU, selv i højere grad kunne investere i fx en ph.d. med et deeptech projekt og komme på captable. Også med konvertible lån og SAFE’s. Rapporten taler om op til 15 % ejerandel. (5% burde have været et max for ikke at blokere den videre skalering, men der var ingen investorer i udvalget).
Millioner ruller til defence, kvante, space, life science og grøn omstilling
Når jeg ovenfor lidt skråsikkert turde skrive, at anbefalingerne bliver til noget, er det ikke mindst fordi, pengene allerede inden rapporten var på plads. I forhandlingerne om forskningsreserven de næste fire år er beløbene både til grundforskning og til innovation forhøjet med 1,8 mia. kr. til 19 mia. kr. Og mange af millionerne er øremærket kritiske teknologier som kvante-, rum-, og forsvarsteknologi og til Innovationsfonden midler til digitale teknologier, AI, sundhed og life science samt biosolutions.
Den udvikling er ikke mindst imponerende i betragtning af, at der er flere partier, herunder et regeringsparti, der mere har bashet end elsket salonernes akademikere de senere år.
At det er helt nødvendigt med super høj grundforskning, og at den ikke kan og skal styres for meget, har nu i 25 år været brugt som undskyldning for det lige så indlysende: At den del af forskning, der faktisk kan omsættes til innovation, bør blive til kritisk vigtig forretning.
Jeg skal ikke kunne sige, hvad procenten bør være i snit. Men når Kina som sagt udnytter 70 %, er den i al fald højere end de nuværende 25 % i Europa.
Hvad siger og gør de 8 universiteter nu?
Forskningsminister Christina Egelund og erhvervsminister Morten Bødskov var ved fremlæggelsen meget klare på, at anbefalingerne gennemføres, og at udrulningen på universiteter og universitetshospitaler skal gå stærkt.
Derfor har vi spurgt de 8 universiteter, hvordan de for indeværende tænker, de vil gribe mulighederne, herunder hvilke vigtigste indikatorer de vil ønske, fx omfang af universitetsbaserede startups og indgående erhvervssamarbejder. Vi bringer deres svar i den kommende tid.
