Tre år inde i ChatGPT- og LLM-æraen er software rykket fra at være et værktøj til at være basen for den teknologiske infrastruktur. Næsten hele tech-stacken i dag er bare amerikansk – fra hardware til cloud og AI-modeller. Så én ting er svær at komme udenom: Europa har ikke kontrollen.

NVIDIA dominerer chips, tre US-virksomheder kontrollerer omkring 70 % af verdens cloudkapacitet og teknisk set også de store sprogmodeller, hvor Google, Microsoft og Amazon sidder tungt.

Så er der reelt noget sted tilbage, hvor Europa og lille Danmark kan være med?

Og hvad betyder det, hvis Europa i stigende grad bliver afhængig af et USA, der ikke længere nødvendigvis ønsker et stærkt EU?

Det sættes under lup i vores seneste Bootstrapping Podcast.

Suverænitet er ikke det samme som uafhængighed

Snakken om en europæisk uafhængig techstack – som den nuværende danske strategiske retning tilsiger – er decideret uholdbar, hvis man spørger Jan Damsgaard, professor på CBS.

Mange bruger suverænitet og uafhængighed som synonymer – men det er de ikke, hvis man spørger professoren. Antagelsen bygger på en grundlæggende misforståelse, som kommer til syne, når vi zoomer ind på AI styrkeforholdene. 

– “Hvis vi i Europa har flinteøkser, og amerikanerne kommer med atomvåben i form af meget, meget kraftig AI, så hjælper det ikke noget, at vi er uafhængige,” siger han.

Derfor skal Europa selv finde sine egne stier til at opbygge tilstrækkelig teknologisk kapacitet til at afhængigheden af USA kan blive gensidig.

– “Suverænitet opnås ikke gennem uafhængighed og isolation, men gennem gensidig afhængighed. Amerikanerne skal være lige så afhængige af os, som vi er af dem. Den europæiske tech-industri er i dag en ørken efter mange års hård regulering – man kan ikke bare starte AI op i en ørken”.

Regulering som selvpåført svækkelse

Hvor Jan Damsgaard peger på den strukturelle svaghed, taler Jimmy Fussing Nielsen, managing partner i Danmarks største private venturefonde, Heartcore Capital, ud fra sin mere investororienteret kritik. Europa har bildt sig ind, at regulering kan kompensere for manglende innovation.

– “Vi tror i Europa på, at vi kan regulere os ud af det,” siger han.

Set fra USA og Kina fremstår Europa ifølge Jimmy Fussing som et kontinent, der er bedre til at lave regler end til at skabe teknologi.

– “De griner jo lidt af os, når vi kommer med regulering, og de kommer med innovation.”

Det gælder ikke mindst på dataområdet, hvor vi bygger hegn, som Kina og USA går let og elegant uden om.

Europa har ellers enorme mængder historiske og offentlige data – sundhedsdata, registre og arkiver – som kunne bruges til at træne europæiske AI-modeller. Men GDPR og snævre fortolkninger har gjort store dele af data uanvendelige, mener Jan Damsgaard.

– “GDPR har – med retten til at blive glemt osv. – været det største datadrab, der nogensinde har eksisteret. Det er meget lidt hensigtsmæssigt i en tid, hvor data bliver mere og mere værdifuldt,” siger han og peger på, at hundredvis af ”hyldekilometer” data i Rigsarkivet i praksis ligger i dvale og ikke er operationaliseret til brug.

Samtidig foregår meget europæisk forskning i amerikanske datacentre, hvilket ifølge både Jan Damsgaard og Jimmy Fussing betyder, at europæisk innovation reelt bliver synlig for amerikanske myndigheder og virksomheder, før den bliver kommercialiseret.

Europa bør vælge sine slag

Europa kan ikke realistisk konkurrere med USA på alle fronter. At forsøge at matche amerikanerne på foundation-modeller er ifølge Fussing Nielsen en blindgyde.

– “Det giver ikke mening at konkurrere på foundation models med amerikanerne, ligesom vi ikke kan konkurrere med Taiwan på semiconductors. Der er investeret langt flere penge, end open source eller europæiske initiativer kan matche.”

I stedet bør Europa fokusere på vertikaler og applikationslag, hvor domæneviden er stærk, og hvor data ikke nødvendigvis er offentligt tilgængelige. Jimmy Fussing fremhæver Corti fra Heartcores egen portefølje som et lysende eksempel.

– ”Danmark er lysår foran i forhold til, hvor længe vi har arbejdet med data. Derfor har danske vertikale foundation-modeller og applikation store potentialer. Foundation models er infrastrukturlaget. Men pengene bliver tjent i vertikalerne og applikationerne – og ikke de horisontale lag, hvor prisen falder over tid”.

Life science og kvanteteknologi er tilsvarende områder, hvor Europa langt fra endnu er gået bag om dansen – og hvor værdien i sidste ende også skabes.

Den virkelige flaskehals: skalering og kapital

Ifølge Jimmy Fussing Nielsen er Europas største problem dog hverken talent eller ideer. Det er skalering.

Europa er relativt gode til at skabe startups, og early stage ventureinvesteringer ligger nogenlunde på niveau med USA. Men når virksomhederne når kapitalrunder på 50 millioner dollars og opefter, bliver pinen virkelig.

– “Omkring 80 procent af dem bliver finansieret fra USA – og flytter derover,” siger han.

– ”Europæerne opsparer, mens amerikanerne forbruger. Alligevel bliver europæisk pensionskapital kanaliseret ind i amerikanske tech-giganter via ETF’er og fonde”. 

Sådan bliver det globale tech-økosystem til en ond spiral, hvor USA spiser af den europæiske hånd.

– “Vi eksporterer både vores kapital og vores talenter tidligt og styrker dermed det amerikanske tech-system. Skal Europa ændre sin position, kræver det 30–45 milliarder euro ekstra om året i growth capital, ” lyder det fra Jimmy Fussing, der peger på én aktør, som har tændingsnøglen i det stillestående maskineri, som venture i Europa, relativt til USA, er:

– ”De penge kan kun komme fra pensionskasserne”.

Hvis målet er, at fremtidens mest værdifulde virksomheder også skal kunne være europæiske, kræver det et opgør med den passivitet.

Ellers risikerer Europa også i næste teknologiske bølge at ende dér, hvor vi står i dag: som brugere af andres teknologi – ikke som medskabere.

Lyt til hele diskussionen her.